Werner Wilhelmi, som deltog ved træffet, skrev denne artikel til det tyske Morini-fællesskabs kvartårlige magasin La Strega.

Jeg har oversat, så det er derefter ;o) - Bladet artiklen udkom i, er fra 2. kvartal 2007, nr. 80 - Den tyske originalversion er her


1. Danske Moto Morini Træf i Hygind

Billede nr. 1: Til MORINITRÆF bagved Sørens hus

Fredag eftermiddag på B76 mellem Kiel og Schleswig. Heiner Eisenbeiß og jeg er med to 3 ½'ere undervejs retning nord mod Danmark. Trafikken er særlig i ferieområderne træg og går forholdsvis langsomt fremad. Med et dukker endnu en motorcyklist op og lægger sig i læ bag os. Karakteristisk er halvkåben i 70'er stil og åbenbart vil han slå os følge. Her er, uden forudgående aftaler, de eneste Moriner, der på dette tidspunkt er på vej til træffet, mødtes på en vej i Schleswig-Holstein. Efter en kort hilsen kører vi videre, nu tre med Norbert Schütt fra Lübeck. Et kort tankstop og pengeveksling ved grænsen og så går det videre ad motorvejen retning Kolding og derefter i østlig retning til Fyn, hvor træffet finder sted. Efter Lillebæltsbroen drejer vi af for at køre på landevejene. Overraskende nok er vejvisning god og vejene på øen behagelige at køre på. Det er et bakket område med veje der passer til terrænet. Efter ca. 20 km. er vi ved målet: Hygind, en lille landsby med omkring 25 huse beliggende på Vestfyn.

Træffet foregår på Søren Høyer Hansen og hans families privatgrund. Iris og Hartmut fra Remscheid er allerede ankommet, ligesom et par danske Morinister. Meget hurtigt bliver det tydeligt at dette træf har en familiær karakter. Det slår mig at atmosfæren minder mig om det første tyske Morinitræf i Eschenhahn. Her er der ingen catering-service, alt bliver lavet i eget køkken, ligesom dengang i det gamle køkken hos Gerhard Reichel. Og forplejningen er, der taler jeg på alle deltageres vegne, god og rigelig! Drikkevarekortet byder på et rigeligt udvalg af danske og tyske øl, forskellige vine og senere på aftenen også forskellige stærke sager. Der var helt sikkert noget for enhver smag.

Søren tilbød, til et rimeligt lavt engangsbeløb, at man kunne betale for fri bar til alle dagene. En behagelig ting.

Billede nr. 2:  Arrangørerne

Billede nr. 3:  Motorcykelpakeringspladsen

Heldigvis taler alle de tilstedeværende danskere rimeligt godt tysk. Samtalerne bliver derved lettere, og når det alligevel kneb med forståelsen, sprang man bare over til engelsk.

I aftenens løb ankom yderligere deltagere fra Tyskland og Danmark. Lejrbålet er i mellemtiden tændt og inden længe er alle samlet omkring ilden - For selvom dagen var solbeskinnet fra en skyfri himmel som gav behagelige temperaturer, bliver det alligevel ret kold om aftenen. Om natten falder temperaturen til bare 3 ° C.

Lørdagen starter med tåge. Men ved titiden har solen igen taget magten og ved det gode morgenbord glemmes hurtigt den kolde nat. Om eftermiddagen er der planlagt en fællestur, og ventetiden går med forskellige aktiviteter. Husets hund viser sig at være god underholdning. Hunden var tydeligvis også begejstret, da der hele tiden var nogle der gad lege med ham. Helt atypisk for et Morinitræf var det faktum, at ingen havde alvorligt brug for at skrue på deres maskiner. Kun en enkelt dansker havde problemer med sin 3½'er, som trængte til karburatorjustering. Hans motorcykel var for adskillige år siden, efter et uheld, blevet sat til side, og nu havde han ganske enkelt bare taget den med, stadig med spor efter uheldet. Prøveplader var kommet på og så ellers af sted fra København til træf. En skruetrækker og en 8 mm nøgle hjalp videre, og efter en gang indstilling efter erfaring og fornemmelse - og han kunne næsten ikke genkende sin motorcykel.

Billede nr. 4:  Egeskov Slot

Eftermiddagens udflugt går til Egeskov Slot, en af de store Attraktioner på Fyn. Turen dertil på ca. 50 km. går tværs over øen. Egeskov er et kæmpe parkområde med et slot med voldgrav, stort anlagte haver med utallige aktivitetsmuligheder, egne museer og udstillinger med forskellige temaer i de til slottet tidligere tilhørende bygninger. Interessant for os er naturligvis Motorcykelmuseet, som giver et overblik over omtrent 80 års motorcykelhistorie. Et par enkelte afstikkere til andre bygninger lover også interessant fra andre historiske temaer. Desværre  har vi kun en times tid til hele anlægget. Efter min mening kan man uden videre opholde sig der 2 dage uden at kede sig. Hvem der måtte interessere sig der for, kan finde information på www.egeskov.com

Billede nr. 5:  Morini 9 ½ og Corsaro 1200

Vi er næsten kun lige kommet tilbage fra udflugten og så er det grilltid. Endnu flere er ankommet. De tyske deltager kommer naturligvis hovedsageligt fra det nordtyske område. Det er jo også en af de sjældne muligheder for at komme til et Morinitræf ved en forholdsvis kort køretur.

Den danske Moriniimportør er kommet med en Corsaro 1200 og en 9½'er, og begge maskiner bringer selvfølgelig diskussioner i gang. Derved viser det sig (forbavsende nok?) at en eller flere "gamle" Morinikørere i mellemtiden har fået en af de nye eller nok vil anskaffe sig en. Importøren har sponseret tre gavekortspræmier som bliver givet til den flotteste danske Morini, den dansker der har haft sin Morini længst tid og deltageren ved træffet der kommer længst fra. Resten af aftenen bliver igen tilbragt ved bålet.

Om søndagen er det glædeligvis mindre tåget end dagen før og temperaturmæssigt er det mere behageligt. Efter morgenmaden hedder det så sammenpakning, opbrud og tilbagerejse. Fyn kan også forlades via færge i retning fastlandet, hvilket enkelte også vil gøre. For os er der af tidsgrunde desværre intet alternativ til motorvejen Tilbagerejsen forløber for os uden problemer. Andre har knap så megen held. Hartmuts Dart tog afsked med en tandrem og resten af turen må foregå med ADAC's hjælp. På Cords Morini (fra Hamborg) lades batteriet ikke, men heldigvis er Morinien jo med batteriuafhængig tænding

Til sidst, og der taler jeg sikkert igen på alle deltageres vegne, skal der lyde en hjerteligt tak til Søren og hans hjælpere. Det var en fantastisk indsats fra jeres side og omgivelserne ved træffet var også perfekte.

Forhåbentlig kommer der en ny udgave i 2008.

Werner Wilhelmi

Den tyske originalversion er her

@ Søren Høyer Hansen