Moto Morinis historie i grove træk

En mere detaljeret beskrivelse findes på Moto Morinis hjemmeside

Alfonso Morini blev født den 22. januar 1898. Fra ganske ung har motorcykler hans interesse. Som 16-årig åbnede han sit eget værksted, men måtte pga. I. Verdenskrig snart indstille arbejdet. Han forsøger at få det bedste ud af situationen, idet han melder sig som frivillig soldat ved den 8nde motorcykelenhed i Padova.

Alfonso Morini sammen med Giacomo Agostini. I baggrunden Dante Lambertini

Efter krigen i 1924 tilbyder Mario Mazetti ham arbejde som konstruktør. Morinis første konstruktion blev en 125 ccm totakter som viser sig at være en virkelig god racermotorcykel. Morini selv vandt adskillige løb på den og den lille maskine vandt i flere år en del Grand Prix-løb. Morini satte 6 verdensrekorder med den, som holdt hele 10 år. Med en senere 175 ccm satte han hastighedsrekord på 162 km/t.

I 1937 ophørte Mazetti og Morinis samarbejde, og Morini grundlagde sin egen virksomhed. Under II. verdenskrig lavede Morini 3-hjulede ladmotorcykler for at holde skinnet på næsen, men da krigen sluttede kunne han igen koncentrere sig om at bygge tohjulere. Den første maskine han byggede efter krigen var en kopi af førkrigstidens DKW RT 125.

I 1949 blev verdensmesterskaberne en officiel institution og Morini ønskede selvfølgelig at deltage. Det blev med en 125 ccm firetakter. Morini havde længe set firetakterens potentiale og således kom der i 1953 den første gademotorcykel med firetaktsmotor fra hans hånd, en 175 ccm, som lagde grunden for Morinis kommercielle succes. Denne motorcykel bliver også en succes på banerne - fx er det værd at nævne at en af tidernes største racerkørere Giacomo Agostini havde sin debut på en racerversion af denne Settebello. Der kom også flere forskellige mindre modeller, blandt andet en 125 ccm: Corsaro. Den som nu har lagt navn til Morinis nyeste kreation.

I 1958 konstruerer Alfonso Morini, Dante Lambertini og Nerio Biavati "verdens hurtigste encylindrede motorcykel", som pressen senere kalder den. En 250 ccm med 37 hk og en topfart på 225 km/t. Med Tarquinio Provini i sadlen misser Morinien lige knap verdensmesterskabet med kun to point. Historien vil vide at Provini ikke deltog i et af løbene pga. hjemve!! Så tæt på var det under alle omstændigheder.

I 1969 dør Alfonso Morini 71 år gammel. Hans datter Gabriella overtager ledelsen med stor entusiasme.

Året efter er også skelsættende for Morininavnet. Det er det år hvor Franco Lambertini forlader Ferrarifabrikkerne for at arbejde for Morini. (Franco Lambertini er i øvrigt ikke i familie med Dante Lambertini)

Det er Lambertini som konstruerer det innovative mesterværk 3½'eren! Ved udstillingen i Milano i 1971 bliver prototypen præsenteret og i foråret efter kommer den første Strada på markedet.

I '74 kommer den første Sport-version, som med sine 39 hk,  kun 144 kg og en topfart på 171 km/t. ingen problemer har med at konkurrere med selv totakterne i tiden. Den fornemt balancerede konstruktion sætter standard for sportslige køreegenskaber årtier frem i tiden. Ja, selv i dag er den svær at følge, når bare vejen snor sig nok!

I årene der følger kommer der adskillige versioner bygget over denne læst: 125 single, 250 single, 250 v, 500 v.
Op gennem 1980'erne kommer offroaderne Camel 500 i '81 og Kanguro 350 i '83. I '86 kommer softchopperen Excalibur.

Konkurrencen fra de japanske fabrikker øges og det bliver svært for næsten alle de europæiske mærker at holde ved. Prisen på japanerne er simpelthen så lav at det er svært at sælge andet, og i 87 kaster Gabriella Morini håndklædet i ringen og sælger Morinifabrikkerne (og navnet) til Castiglionibrødrene - som ejer Cagiva-Ducati-koncernen. På trods af brødrenes løfter om at "få det bedste ud af et prestigefyldt navn med en storslået sportstradition", får navnet en kummerlig tilværelse. Koncernen tager et stel fra en Freccia 125 og sætter 3½-motoren i under navnet Dart, og selvom det er en yderst velfungerende motorcykel er det næppe hvad Morini-navnet fortjener.

Den sidste motorcykel under Morininavnet i denne omgang bliver Excaliburen under navnet New York og i 1993 ophører produktionen. Morininavnet bliver sammen med Ducati solgt til Ducati Motor Holding, som kontrolleredes af American TPG.

Endelig slutter de uværdige år da Morini Franco Motori SpA i 1999 køber navnet tilbage. Franco Morini er en nevø til Alfonso Morini, og således er Morininavnet igen på familihænder. Det skal også nævnes at Franco Lambertini trofast har fulgt Morini og stadig er den vigtigste konstruktør for firmaet.

I 2005 kom så den første model på markedet i den nye æra: Corsaro

I sommeren 2007 døde Gabrielle Morini 76 år gammel efter længere tids sygdom. Hun overtog ledelsen efter sin far, og det er langt hen ad vejen hendes fortjeneste at 3½’eren blev en realitet. Hun var en entusiastisk leder af virksomheden og det var hende der fik Lambertini ansat.