Tornerose
For
mange mange år siden levede…
maskinarbejderen Carl Åge i Saudi Arabien – Jaeh, det var i 1987, så så
eventyrlig mange år
var det heller ikke siden – Han læste dengang en annonce i
Jyllandsposten. Vagn Stevnhoved, den daværende Moriniimportør, havde
en 3½ Sport til salg!
Carl Åge havde nogle år forinden set to piger køre
på hver sin Morini, og siden da havde han drømt om at få sig netop
sådan en. Han slog derfor straks til. Morinien blev simpelthen købt
ubeset, til levering næste gang han kom hjem på ferie.
I ’90 kom han
tilbage til Danmark og kørte herefter meget på den de følgende seks år.
Desværre begyndte hans ryg at klage over den foroverbøjede
siddestilling, han kunne ikke længere køre den og Morinien blev
derefter i stillet i hans kælder.
Forinden da var den dog blev passet og plejet på bedste vis, som en
maskinarbejder nu en gang har evner og samvittighed til.
Fjorten
år gik, og en dag i januar 2009 var Søren, en anden maskinarbejder i en
anden del af landet, ude for et uheld hvor hans elskede Morini måtte
lade livet.
Dette kom den gode Carl Åge for øre, og han tilbød derfor straks den
fortvivlede sin Morini.
Søren
sadlede derfor op og drog til Hamlets hjemby for at hente den med hjem
til Fyn. I Helsingør fik Søren Morinens historie fortalt af Carl Åge,
og
efter en denne gode stund, gik turen med Morinen på anhængeren hjem.
Da Morinien nu var kommet til sit nye hjem, blev der straks gjort hvad
der
kunne gøres for at vække den til live igen. Det var tydeligt den var
blevet passet godt før den lange søvn, for der skulle ikke megen
kærlighed og smørelse til før, at den igen kunne brøle som det nu hør
og bør sig for en Morini.
Og sådan kunne Søren nu igen frydes over at
være den stolte ejer af verdens skønneste køretøj.