Tornerose 2011:

22. juli 2011

Oven på den store tur er der selvfølgelig en del ting der skal ordnes. En af tingene er dog noget som igennem længere tid har udviklet sig. Forgaflen var nemlig begyndt at blive lidt slatten, og på turen kunne det særligt mærkes, for med den ekstra oppakning og de hårde nedbremsninger i bjergene gik den ikke så få gange helt i bund. Jeg konkluderede derfor at fjedrene er ved at blive lidt sammentrykte og ikke har fuld fjederstyrke. Dette også fordi, at når jeg kørte over huller, lød det som fjedrene ikke kunne nå at rette sig helt ud.
Jeg har derfor fundet fjedrene fra min første Morini, som dels er nyere og dels ikke har gået så langt og jeg prøvede at lave en sammeligningstest: en stor jernklods oven på fjedrene og så se hvor meget de trykkede sig sammen - og der var altså tydelig forskel mellem Torneroses og de andre. Disse er så monteret. Samtidig har jeg sat et afstandsrør i der er en lille smule længere, så der er en lidt kraftigere forspænding på fjedrene.
Jeg har også eksperimenteret lidt frem og tilbage med olie. Før jeg tog afsted prøvede jeg med noget 15W. Det syntes jeg var for tykt. Til turen hældte jeg derfor noget 10W på, men det var altså for tyndt, så nu har jeg lavet et miks, så jeg ligger på noget der ligner 12,5W.
Det er virkelig noget der er værd at eksperimentere med, for det kan ændre utrolig meget på køreegenskaberne. Med min kørestil hvor jeg sidder så langt fremme på Morinien som det er muligt, at jeg bremser sent og hårdt; og min relativt høje vægt, gør at der ligger der rigtig megen vægt på forhjulet. For andre er stilen måske helt anderledes og det hele skal selvfølgelig indstilles efter det.

Når jeg nu er i gang med forenden, så kan jeg da også lige lade et par bemærkninger falde om dækvalg, for jeg er nemlig gået en vej som jeg har forsvoret at ville gå. Jeg har nemlig monteret et 100 mm dæk. Tidligere har jeg talt meget imod det, men BT45'erne (som efter min mening er det eneste rigtige valg til 18 tommer hjul) er naturligt smalle. 90'er dækket jeg havde på før målte således i praksis kun 86 mm. Med det havde jeg i skarpe kurver en fornemmelse af at cyklen ville "knække" for meget ind i svinget. Derfor har jeg nu prøvet med et 100 - og jeg må sige at jeg er ret tilfreds med det. Jeg skulle lige vænne mig til at det kræver lidt ekstra arbejde i blødere højhastighedssving fordi det gerne vil rette sig op igen pga af en større centrifugalkraft (som muligvis nok også skyldes den nye ekstra bremseskive), men jeg synes indstyringen er bedre, særligt fordi "knæk"-følelsen helt er forsvundet. Igen er det nok individuelt hvordan det opleves, men til min kørestil, som sagt, med megen vægt forover, passer det fint. Optimalt ville nok være et 95 mm dæk, eller muligvis et med en lavere profil, men så er vi i drømmeland ;o)
I øvrigt har jeg hørt enkelte snakke om en kort levetid på BT45'eren, men det kan jeg altså ikke vidne om. Jeg vil tro der er mindst tre tusind km tilbage i det sæt jeg har på, som nu har gået 12.000. Det er dog muligt at mange korte ture, hvor dækkene ikke bliver ordentligt varme, vil slide mere.

Så til bagenden, for her har jeg også lavet lidt om. Kæden skulle nemlig i den grad skiftes - efter kun 10.000 km! Kort efter jeg kom hjem tog jeg sågar et led ud, bare lige for at have et par hundrede kilometer til jeg fik fat i et kædekit.
Det voldsomme slid skyldtes, at jeg på et tidligt tidspunkt på turen med ret høj hastighed kørte over et kæmpe hul i vejen, hvor fjedrene gik helt i bund. Det gav kæden et stræk på et stykke af den, som så har været med til at slide kædehjul og dermed igen kæden i større stil. Nu var det meningen at kædehjulene skulle skiftes under alle omstændigheder når kæden var slidt, men jeg havde håbet at det kunne vente en 5000 km endnu. Hvorom alting er, det var det sidste sæt jeg havde liggende, og når jeg så alligevel skulle ud at købe nyt, ville jeg have et 520-sæt monteret. Originalt er det jo den enorm tykke 530'er kæde, som er ret overdimensioneret til de få hk, motoren leverer. Så nu har jeg altså monteret et 520-sæt, som både er mere letløbende og selvfølgelig også væsentlig lettere. For vægtfanatikere kan jeg sige at det er hele 500 g man sparer. Og hvad der er nok så væsentligt: det er 200 g mindre kæde der skal slynges rundt.
Jeg vil anbefale enhver der står over for at skifte at vælge et 520-sæt. Det er originalt på Dart'en, så det forreste kædehjul kan sagtens findes. Bagtil kan det være lidt sværere at opdrive, men igen hjalp Dieter Hoffmann mig med at få et.

Motoren lignede jo jeg ved ikke hvad - oven på den gang vask den fik i Sienna (se igen tourberetningen), og den skulle også pakkes om fordi jeg i stressen før turen ikke havde fået det gjort ordentligt. Den har jeg så haft skilt ad igen, og det gav jo lejlighed til at se hvad 10.000 km gør ved en motor.
Delene er igen blevet glasblæst og de blanke steder poleret, så det ydre er i orden. Der var dog lige et par overraskelser indvendig. For det første havde jeg fået klemt den lille grønne pakning fra oliepumpen!! - Heldigvis har der været hul igennem til krumtappen, så den er blevet smurt. Ellers kunne det have endt katastrofalt.


Et andet problem var gearkassen. Her var der slået stykker af tænderne på et par af tandhjulene. Jeg gætter på at det er sket i den situation som også strakte kæden. Tandhjulene er derfor blevet skiftet.

Jeg har denne gang brugt Dirko HT til at pakke motoren med. Jeg har ellers været fortaler for Hylomar, men jeg må sige at Dirko'en er væsentlig bedre. Hylomar'en har det med ikke at hærde helt op og kan ligesom opløses af olie. Så længe delene slutter helt tæt, er det ikke noget problem, men ved ujævne overflader tror jeg simpelthen at det forsvinder. Dirko'en hærder lidt mere op, og det gør at det er bedre til at lukke større mellemrum. Eneste anke ved Dirko'en er den røde farve. Det pynter ikke! Grå havde været optimalt!
Jeg har heldigvis ikke fået ødelagt nogle simmerringe og nu er motoren altså tæt! Det er en dejlig fornemmelse.

Nåja, jeg fik også lige svejset en møtik på udstødningen oppe hos Hygind Smedje, så jeg endelig har kunne få monteret varmeskjoldet ordentligt. Denne gang var det en af bosserne der gjorde for mig - det blev pænt. Jeg havde denne gang lavet en møtrik ud af et bolthoved, så der var lidt mere at svejse på.