Tornerose 2009:

4. april 2009:

Så blev mit sæde færdigt – dog ikke uden det sædvanlige blod, sved og tårer!

Sædet som det så ud før

Jeg havde havde jo fået fat i et Sport-sæde, hvor der var skåret en del ud af fastbacken.

Undervejs i forløbet

Jeg limede derfor et stykke i hvor der manglede. Det måtte jeg lave om! Jeg havde nemlig penslet almindelig kontaktlim på limfladerne og det betød at skumgummiet drak rigtig meget lim. På grund af den store mængde lim blev limfladerne selvfølgelig hårde og kunne ses gennem nappaen. Så derfor skar jeg stykket ud igen og limede et nyt stykke i igen – denne gang med kontaktlim på spray. Det lægger sig nemlig kun lige på overfladen og danner derfor en meget tynd limfilm, som forbliver elastisk.
Faconen blev så groft skåret til med min elkniv, som jeg har købt i en genbrugsbutik for 15 kroner. Og den endelige fin-formgivning blev gjort med en vinkelsliber påsat en meget grov slibeskive på gummibagside. Med den kan man slibe ganske fint – man skal bare være med forsigtig med ”spåntagningen”, for trykker man for hårdt vil skumgummiet gerne trække slibeskiven ned i det. Men ellers synes jeg det er en rigtig sjov opgave at forme sådan noget.
Derefter fik det lige et lag tyndt skumgummi over hele sædet, så eventuelle ujævnheder dermed kunne udlignes.

Betrækket er så en anden historie. Nappaet fik jeg fra Sambo Møbler i Skallebølle efter rådslagning med Brian fra Skumgaarden (som i øvrigt igen leverede skumgummi til en fornuftig pris – han er nu sådan en flink mand).
Sambo Møbler er et veritabelt slaraffenland hvad angår møbelstoffer. Jeg fik noget meget kraftig nappa, som forbavsende meget ligner det læder min jakke er lavet af – meget god kvalitet.

Jo, den er god nok, det er hjemmesyet!

Nå, at købe ting er jo nemt nok (hvis man har penge, ellers!) Værre var det at få det syet . Det er altid en hård kamp, og når man som jeg kun laver sådan noget en gang om året, så kommer man altså på prøve. Alle de krumninger der skal passe sammen er svære at lave mønster til, så der blev syet klippet, rippet op, bandet og svovlet og syet igen ad flere omgange. Min symaskine er heller ikke så glad for sy i så tykke materialer. Den kan simpelthen ikke trække tråden hårdt nok til. Derfor måtte jeg finde på en måde at sætte tråden i klemme, så trækket blev som det skulle. Men det lykkedes da og resultatet er hæderligt, amatørarbejdet taget i betragtning.

Bagpå sædet er der jo originalt et Moto Morini-logo. Inden jeg overhovedet begyndte at arbejde på sædet overvejede jeg meget om logoet skulle på eller ej, og hvordan jeg i det hele taget skulle få det på. Under disse overvejelser fik jeg en af mine sædvanlige skøre ideer: Hvad med om jeg lavede et personligt logo?!?
Jeg begyndte at tegne lidt forskelligt og efter at have konfereret med min kreative og Morini-interesserede svoger (få-dig-nu-det-kørekort-og-en-Morini-Andreas ;o)  og havde set hvad han havde af ideer, blev det endelige logo til. Det blev Morini-falken med et skjold bestående af det italienske og danske flag derunder. Årstallene er selvfølgelig Torneroses fødselsår og året hvor hun blev vækket af den lange søvn og kom i mine hænder.
Så endnu engang afviger jeg fra idealet om at den skulle være original - jeg kan åbenbart ikke lade være med at lave den slags!

Jeg fik logoet syet af Vintage Signs, som jeg synes har lavet et rigtig flot stykke arbejde. Jeg skrev først rundt til forskellige firmaer, men de var alle lidt længe om at svare og der var også et vist forbehold omkring at sy i nappa; de var simpelthen bange for at prikke nappaet i stykker med stingene.
I sidste weekend var jeg så til stumpemarked i Herning og der var Vintage Signs med en stand hvor de sad og syede logo på kasketter o. lign. Jeg fik en snak med dem, og da de var godt inde i problemerne omkring syning på læder, nappa etc. fik de simpelthen tegning, nappa og betaling med det samme (jeg havde klogeligt taget det med ;o). I torsdags dukkede det færdige resultat så op med posten og jeg kunne straks gå i gang med at sy betrækket. De havde løst problemet ved at sy med lidt længere sting og med lidt længere afstand i mellem dem end de normalt ville gøre med blødt stof. Dette giver selvsagt et mere "luftigt" udseende, men det fungerer perfekt. Det ser ski' gåådt u' - for at sige det på jævnt fynsk!
Nu mangler jeg bare at få alulister på på underkanten af sadlen - de er bestilt og kommer forhåbentligt i næste uge.