Tornerose 2010:

18. marts 2010

Det er utroligt som tiden flyver. 4 måneder siden jeg sidst skrev noget om Tornerose!

Nu er vejret endelig blevet lidt stablit igen, og jeg har kunne køre Morinien hver dag i denne uge, og det er så fedt! Det er ellers kun blevet til småture i løbet af vinteren, for med denne vinter har det jo nærmest været umuligt at køre - noget væsentligt andet end jeg havde vænnet mig til med de sidste par vintre.

Tornerose er ikke så vinterduelig som min første Morini; der er jo en del krom og rå og poleret aluminium. Det er selvfølgelig angrebet af salt, så der forestår en del arbejde med at polere op igen. Udstødningerne har jeg til sæsonen skiftet ud med mine sorte Busso'er, dog lidt sent, så Lafranconi'erne nåede at få lidt rustpletter. Og så er der skærmstivere, lygteholdere osv, som også har fået en del rustangreb.  Nå, det vil nu ikke fraholde mig at køre næste vinter. Jeg vil muligvis skifte de dele jeg kan ud med rustfri dele og så ellers rustbeskytte de sidste småting så vidt det er muligt.

Jeg er gået lidt død i Black Beauty projektet, så jeg er i stedet så småt begyndt at klargøre Tornerose. Der har jo også været nogle mangler på den, som jeg gerne skulle have rettet op på i år.
Inden jeg kørte på min Italienstur sidste år manglede jeg nemlig følgende: Ny forlygte, styrdæmper, original forskærm, forkromede støddæmpere, forkromede clip-ons og blanke ringe til instrumenterne.

Nu ved jeg efterhånden ikke om jeg nogensinde får skrevet den rejseberetning (jeg håber stadig jeg får tid til det), men jeg må hellere afsløre nogle af de ting der skete på turen.

Det første der skete var at mit koblingskabel sprang. Det skete heldigvis på den mest lige vej på turen og 50 km fra træffet i Italien, så jeg var jo egentlig det rette sted for at få det repareret, men jeg fandt nu selv en løsning. En Ducati-forhandler med tilhørende værksted hjalp mig med et nyt inderkabel. Det er en længere historie, men kort kan jeg sige, at der skiftende var 3 mand på opgaven i to timer (fordi de ikke havde stumperne på lager og først skulle hente dem), og den endelige pris lød på - hold nu fast: 10 Euro!! Prøv at lige at finde et sted der vil lave det herhjemme til samme pris! Man kan dårligt få stumperne til den pris.

Det næste problem var at pakningen i bremsecaliperen blev utæt. Ikke særlig spændende når man kører hårnålesving i bjergene!! Men heldigvis fik jeg hjælp af et nyt bekendstkab jeg gjorde mig til træffet, Marco. Han tog mig simpelthen med til den lokale mc-forhandler og de havde "selvfølgelig" sådan noget på lager. Det blev altså skiftet på turen.
En tusind kilometer senere begyndte samme problem at opstå i hovedcylinderen, men det har jeg faktisk kunne køre med ind til i dag. Jeg har bare skulle trække meget resolut og hårdt i grebet, så pakningerne med det samme kunne være under tryk - hvilket passer fint med min normale køremåde ;o) Det har selvfølgelig været lidt problematisk at køre langsom bykørsel med bløde opbremsninger, hvor grebet ved langsomme træk, har kunne trækkes helt i bund uden bremseeffekt.

Nå, den næste opgradering af Tornerose foregik i Østrig, hvor jeg besøgte endnu en Morini-"tosse" som er relativ kendt i det tysktalende miljø. Manfred hedder han. Han har en større samling Morinier og en ikke mindre samling reservedele. Han er Morini-afficionado om nogen er, kan fortælle nogle fantastisk underholdende historier (hvis man ellers kan følge med den østrigske dialekt) og så er han en meget flink mand.  Og godt eksempel på det, er at han simpelthen forærede mig en helt ny forlygte og en styrdæmper. Det var endnu engang et eksempel på hvor venlige og hjælpsomme Morini-kørere er - dette dog i særklasse!

Styrdæmperen er imidlertid røget af igen. Den er simpelthen for hård i dæmpningen og ikke justerbar. Jeg har dog i mellemtiden købt en ny justerbar på ebay. Den mangler godt nok et beslag for at kunne monteres, så det skal jeg lige have fundet en løsning på.

Videre på min tur gik det til det tyske træf. Her kom det for Kerstens øre, at jeg ledte efter en original forskærm. (Kersten var med til det danske træf i 2008 - kørte da på sin Guzzi). Han har en vidunderlig ratbike af en Morini (som kan ses under Güster). På denne havde han præcis den forskærm jeg så længe havde ledt efter - de er jo meget sjældent til salg. Nå, men han foreslog simpelthen at vi kunne bytte forskærme! Først troede jeg at han mente det i sjov, men da det gik op for mig at det var alvor, var jeg ikke sen til at få byttet rundt på skærmene. Jeg blev således den meget lykkelige ejer af en den helt rigtige forskærm og han var tilsyneladende også glad for byttet. I hvert fald mente han at den sorte glasfiberskærm passede langt bedre til hans maskine. Og det kan man måske godt give ham ret i, selvom jeg stadig synes, at jeg var den der fik mest ud af den handel!
Skærmen har en lille bule foran, som egentlig godt kan rettes ud. Det har jeg også overvejet, men har dog besluttet at lade den være, fordi den så på den måde kan være et minde om den fantastiske gestus fra Kerstens side.

Således havde jeg nu fået halvdelen af Torneroses mangler anskaffet. Det er nu dejligt at have gode bekendte!!

Tilbage til i dag. Jeg har nemlig lige skiftet stempel (og medfølgende pakninger) i hovedcylinderen - uha, en forskel! Jeg kan selvfølgelig ikke lave stoppies, men det er godt nok rart at trykke på noget hårdt, og kunne lave præcise og hårde opbremsninger. Sættet købte jeg i en ebaybutik, som har flere "sjældne" Morini-dele. Han har blandt andet også de fine tank og sidedæksel-emblemkopier og han sender meget hurtigt: giovannimoto1

Idag rensede jeg også kobling. Den smider lidt olie den vej ud, men det er så lidt så jeg ikke rigtig gider at gøre noget ved det. Jeg har immervæk kørt en 12-14.000 km inden det er blevet et problem med en "fedtende" kobling, så problemet skal tilspidse før jeg gør yderligere ved det.

Et andet projekt jeg har været i gang med i nogen tid er de bageste støddæmpere. Jeg har nemlig været heldig at finde nogle forkromede i rimelig stand til en billig penge. Dem har jeg skilt ad, og er ved at male dem, skifte simmerringe osv. Jeg har prøvet at undersøge om man kunne forbedre dem på en eller anden måde, men ind til nu har jeg ikke hørt nogle forslag. Det siges nemlig at de er alt for hårde og at fx Koni/Ikon laver nogle meget bedre. Jeg har intet sammenligningsgrundlag og er egentlig tilfreds med de originale (komfort er for tøsedrenge!). Men hvis man kunne gøre noget for at forbedre vejgrebet, ville jeg selvfølgelig overveje en modifikation af dem. Men jeg vil nu beholde Marzocchierne - Tornerose skulle jo gerne holdes original så vidt som muligt (igen, bortset fra mine få meget bevidste undtagelser), og så er jeg heller ikke så meget for at der skal sidde noget ikke-italiensk på min Morini ;o)
I øvrigt er det en nem opgave at renovere støddæmperne, så omstændighederne burde ikke fraholde nogle at gå i gang med det.

Jeg har også været heldig at auktionere mig til et sæt billige helt nye forkromede clip-ons. Så de ryger også på som en del af forårsklargøringen.

Lafranconi'erne har jeg fået pudset og poleret så de er klar til montering. Jeg gav dem en omgang rød maling i enden. Jeg ved godt det er lir, og det hurtigt bliver oset til, men når jeg nu har dem af kan jeg ligeså godt gøre det. Det ser så pænt ud den første uge ;o)

Det sidste jeg mangler er altså sådan set kun de blanke ringe til instrumenterne. Til træffet i Italien var der en der havde nogle til salg, som er cnc-drejede aluminiumskapper (de originale er af plast og fuldstændig umulige at opdrive - de er vist gået til alle sammen). Jeg var lidt for nærig til at købe dem, de koster 60 Euro, og jeg har håbet at kunne finde dem billigere. Men det er vist bare prisen - Ducati Develoment Dormund laver dem også til nogenlunde samme pris. Så nu ender det med at jeg bider i det sure æble og alligevel køber dem - og så oveni må betale yderligere for forsendelse! Man kan se dem på den italienske klubs hjemmeside. Kig under "Accessori Morini".

Derudover skal jeg selvfølgelig have lavet den almindelig forårsklargøring og så skal jeg også have skiftet dæk - de er indkøbt.

Nu varer det så heller ikke længe før jeg skal begynde arrangere de første ting i forbindelse med træffet.  Så nu begynder tidsplanen igen at stramme til...