Tornerose 2011:

24. maj 2011

Som man nok kan regne ud fra sidste meget korte og uannocerede indlæg, var tiden op til træffet hektisk. Men man kan måske også ud af billedet regne ud, at de deltagende til træffet fik en rullende Tornerose at se, og jeg skal her prøve at genkalde hvad der er sket siden sidste beretning. Tiden efter træffet har nemlig ikke været mindre hektisk, bare se her:

Motoren blev naturligvis samlet og jeg fik den kørt til. Træfruten var jo en perfekt rute til det, så jeg fik den kørt en del gange inden træffet!
Umiddelbart kørte den rigtig fint og trak som aldrig før. Der var et helt andet moment og mit speedometer har vist hastigheder som jeg aldrig før har set ;o) Nuvel, ingen roser uden torne!!! Jeg syntes nemlig at den klaprede lidt for meget i forhold til at den var nyrenoveret.
Klapperiet fik jeg gennemskuet hvor kom fra - troede jeg! Jeg havde jo været nærig og beholdt krydspindsbøsningerne og glidelejet, og jeg troede at det nok var her mislydene kom fra.
Da jeg tjekkede bøsningerne inden samling, kørte det fint, men jeg prøvede nu alligevel lige igen at tjekke om de var gode. Der var måske lidt vel slør i den bagerste, så den blev skiftet. Foran var der en smule sætningskader i stemplet, så det blev lige poleret og cylinderen fik en let honing. Samle igen. Stadig meget klapperi! Hvad så - alt blev tjekket igen. Ventilerne blev stillet hysterisk korrekt. Tændingen blev justeret igen. Lidt flere prøveture, men stadig alt for meget bankeri. Med en skruetrækker som stetoskop, var det tydeligt at det var foran det var værst og det lød som det kom fra højre side af motoren. Igen flere overvejelser. Det lød simpelthen for grimt til, at jeg turde køre tusinder af kilometer med det. En søvnløs torsdag nat i sidste uge gik jeg så igang med at skille motoren HELT ad igen! Jeg var nemlig bange for at det alligevel var glidelejet i højre side - eller en eller anden detalje jeg muligvis havde overset. Jeg brugte så et par timer på at undersøge al ting ned til mindste detalje, men alt var mageligt inden for tolerancer og så godt ud. Jeg skilte sågar en anden motor ad som jeg vidste havde et godt glideleje, så jeg havde noget at sammenligne med, men lejet jeg havde monteret var faktisk bedre end i den. Det eneste jeg kunne finde var et lidt skævt krydspindsbøs i forreste plejlstang. Det blev så også skiftet. Næste dag blev motoren samlet igen. Jeg fik den startet og jeg bildte mig selv ind at den lød en anelse bedre. En prøvetur blev kørt, men hjemkommet sagde den igen forfærdeligt. Øv!
Weekenden blev tilbragt på Djursland, så kun overvejelser og ingen skruerier. Jeg kom til at tænke på at det muligvis kunne være ventilerne der stødte på stemplet. Ventiludfræsningerne var jo egentlig lavet til en Sport-knast, og med M-knasten ville der jo være mindre luft. Mandag: Tjekke om der var tilstrækkelig frigang. Foran blev ventilerne stillet med 1 mm's forspænding for at se om de skulle støde på. Det syntes ikke sådan, så topstykket af, for lige at se om der skulle være synlige spor på ventilerne. Intet! Da jeg ville tjekke stemplet, syntes jeg det bevægede sig lidt vel meget sideværts i cylinderen. Lidt kraftigere ryk frem og tilbage afslørede meget stort slør, så af med cylinder og stempel for 117. gang. Så blev der målt - Det viste sig at stemplet simpelthen er konisk - og ikke bare lidt: Halvanden tiendedel er det mindre oppe ved olieringen end nede ved skørtets bund!! Så er det jo ikke sært at det klaprer sådan. Men jeg havde nu aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at en helt ny del kunne være så langt fra mål. Derfor ledte jeg heller ikke efter problemet der.
Nå, hvad så. Fredag skal jeg jo køre til Italien - og hvad kan man nå på fire dage? Der blev skrevet rundt til alle kilder for at høre om nogen skulle have et stempel liggende. Herunder også til Klaus Wahl som sammen med sin far bedriver en virksomhed for special-stempler. Han er særdeles flink og da han selv er Morini-kører får man ekstra god betjening (og pris). Han kom med flere løsningsforslag, men den bedste nyhed var, at han havde et stempel liggende. Eneste problem er at det er en tiendedel større end det jeg har, så cylinderen skal så også hones op. Fyns Kardan Sevice blev kontaktet (det var dem der sleb krumtappen). De lovede at jeg kunne komme med cylinderen en formiddag i ugen, og så hente den senere på eftermiddagen samme dag, så nu tegnede der sig et billede af at det nok kunne nås inden fredag.
Forresten, Klaus har også fræst ventil-fordybninger i stemplet, så det er også på plads. Jeg var ellers forberedt på at skulle i gang med bor og hurtigsliber, men det slipper jeg da heldigvis for. Jeg har lige fået en melding om at stemplet er sendt afsted med expres, så jeg skulle gerne have det i morgen.

Ellers kan jeg da sige at jeg foreløbig kun har "grovindstillet" motoren, men det lader til at opsætningen passer rigtig fint. Den trækker jævnt hele vejen og tændrørene har den rigtige farve. Det er standard Sport-dysesæt og umiddelbart lader det til at fungere godt, men jeg tager nok et par dyser med på turen, så jeg har mulighed for at finjustere lidt undervejs.
Lige som en sidebemærkning, for fuldstændighedens skyld: jeg endte med ikke at lægge papirpakning mellem motorhusene, for akslernes aksiale spillerum var fint uden og jeg er ret sikker på, at det med det stramme gearskifte skyldtes den indpresning i akselføringen som nævnt i forrige indslag.

Nå, jeg må hellere lige igen skrue tiden et par uger tilbage til umiddelbart efter træffet, for jeg har også været lidt kreativ. Det er nemlig sådan at jeg halvvejs på min Morinitour skal mødes med Elisabeth som flyver ned og møder mig, og vi skal så køre lidt rundt sammen på Tornerose. For at det kan lade sig gøre, skal der jo bruges nogle fodhvilere bagtil og et sæde vi begge kan sidde på. Jeg havde egentlig et Strada-sæde, som jeg kunne have sat i stand, men jeg synes altså det sæde er så grimt (undskyld Strada-kørere ;o), i hvert fald til en Sport, og det er i øvrigt ikke særlig godt at sidde på med tilbagelagte fodhvilere, fordi det er relativt bredt. Så jeg måtte finde på noget der ligesom kunne bevare Sports-udseendet lidt. Derfor lavede jeg simpelthen et helt nyt sæde ud af Strada-sædet. Forbilledet er, som man nok kan se, anderøvssædet fra 77-80 modellerne.
Fodhvilerholderne er ganske enkelt bare dem jeg lavede til min første Morini
I øvrigt vil jeg i år, så vidt det er muligt, prøve at lave "live"-beretning fra min tur, så følg med i min Morinitour 2011 her!

I dag har jeg så skiftet dæk og kæde og monteret min lille bagagebærer, så skulle den (bortset selvfølgelig fra motoren) være klar til den store rejse.
Her er sådan cirka så meget af Tornerose som de fleste medtrafikanter vil se ned gennem Europa. ;o) - Bemærk nummerpladeholderen: