Tornerose 2009:

21. september 2009

4 måneder siden sidst! Så er det vist på tide at jeg får skrevet lidt igen.

Sidst jeg skrev her i loggen lovede jeg at fortælle den grufulde historie om forløbet op til træffet. Nu skal jeg så prøve at huske hvordan det var. Man har det jo med at glemme sådanne ting med tiden – heldigvis ;o)

Jeg samler simpelthen bare op hvor jeg slap sidst. Dele var halvvejs malet, jeg havde fået samlet en del og manglede ”bare” et par småting. Det var halvanden uge før træffet.
Morinien var faktisk samlet, skulle bare lige montere bøsningerne i baggaflen som min kammerat havde drejet til mig. Jeg havde bedt ham lave dem med lidt stort slup, for sidst jeg fik lavet nogle var de lidt for stramme. Jeg må ikke have udtrykt mig kraftig nok, for igen var de lige til den stramme side. De var perfekte i ”fri luft”, men de bliver altid trykket lidt sammen når de kommer i gaflen.
Nå, jeg fik dem sat i og ganske rigtigt – det gik for stramt. Jeg sleb så lidt på bøs og aksel, for at få det til at gå let. Men men, jeg fik øjensynligt ikke taget nok af, for da jeg skulle montere det hele og begyndte at skrue akslen i, kunne jeg forfærdet registrere at akslen rev lidt i en af bøsningerne. Jeg forsøgte så at skrue akslen ud igen, for at slibe lidt mere af. Men her begyndte katastrofen for alvor at indtræde: Jo mere jeg skruede på akslen, jo mere satte den sig fast! Til sidst kunne jeg ikke skrue den mere, hverken den ene eller anden vej – den var som svejset fast!

Længe og kraftigt bandede jeg. Jeg kunne se for mig hvordan jeg ville stå med en pæn, men ikke farbar motorcykel til træffet. En kort tid overvejede jeg at køre med den løst hængende aksel, bare til træffet. Den sad jo trods alt godt i gevindet. Men jeg droppede ideen – det ville blive en for hård belastning for gevindet.

I stedet bestilte jeg en aksel med nålelejer fra Tritsch i Tyskland. Det kunne godt nås inden for tidsrammen. Værre var det at få akslen ud. Jeg havde alskens forestillinger om at skære og bore den ud, men alt sammen ville være meget besværligt og kunne potentielt skaden stellet og malingen.
I et sidste desperat forsøg, satte jeg en stor rørtang på akslen og et laaaangt rør på tangen og begyndte at skrue ud. Minsandten om den ikke gav sig lidt!! Sådan kunne jeg dreje en smule ad gangen. Efter mange timers skruen frem og tilbage, med smøring og jævnlige pauser så metallet lige kunne afkøle igen, og med en meget tygget akselende, kom akslen endelig ud af gevindet. Nu var der i hvert fald mulighed for at få den ud uden at ødelægge gevindet i stellet. Men hvordan? Et par forsøg på at slå på den, viste sig hurtigt som en komplet umulig opgave. Den var endnu som svejset fast.

Mandag før træffet lå den helt adskilt, igen!

Weekend var forestående, men jeg ringede til vores lokale smedie, Hygind Smedie, i håb om at jeg kunne låne deres hydrauliske presse i weekenden.  Desværre måtte jeg vente til mandag. Planen var så at skille motorcyklen ad – og jeg mener hele motorcyklen! – igen, så jeg kunne balancere stellet ind i pressen og få trykket akslen ud.
Weekenden gik med at skille ad og mandag blev det så ført ud i livet. Det gik heldigvis relativt smertefrit. Derefter kom samlearbejdet igen igen igen.

Onsdag stod den så samlet med den fine aksel fra Tritsch – dyrt, men nemt stykke reservedel! Det sidste der manglede var at få sat tank og sidedæksler på. De skulle baaaare liiiiige endnu engang slibes og have endnu et lag klarlak, så var de fine (støv! – fandens opfindelse).
Nu følte jeg at jeg kunne ånde lettet op og Tornerose var jo sådan set klar til en prøvetur, mente jeg. Jeg træder på kickstarteren et par gange, benzinen skulle jo lige frem. Den starter og det lyder godt – lige ind til den går ud med en forfærdelig skrabelyd. Ved et par forsigtige tråd på kickstarteren kan jeg mærke, at det går meget stramt det hele. Min umiddelbare tanke er at det er et stempel der river, og igen ser jeg for mig alt falde til jorden.
Fuldstændig nedslået tager jeg den forreste cylinder af og kan konstatere at... der ingenting er galt? Pludselig får jeg øje på et hul i generatorsidens motordæksel og så slår det mig!
I min iver for at få samlet maskineriet, har jeg simpelthen glemt at efterspænde svinghjulsmagneten med momentnøglen. Den havde derfor løsnet sig og var på vej ud gennem dækslet! Det fine polerede dæksel er ødelagt, men heldigvis ingen anden motorskade.
Aftenen (5 timer, hvis det har interesse;o) går så med at polere et andet dæksel.

Uh, uh - hastværk er lastværk!!!

Torsdag kan jeg så endelig kigge på den færdige Morini, dog endnu uden tank og sidedæksler. Fredag, altså på dagen for træffet, får jeg monteret Morini-emblemerne på tanken og 3½-emblemerne på sidedækslerne. Og lige inden de første træfdeltagere ankommer, monterer jeg tanken og sidedæksler med den endnu lidt bløde lak!
Mere snært kan det vel næsten ikke blive?!

Nu skulle man så tro at alle kvaler var ovre, men prøv at læse hvad der skete til selve træffet. Tornerose er måske et vakkert barn, men også noget af et problembarn ;o)

I næste indlæg i loggen vil jeg prøve at beskrive hvad der skete umiddelbart efter træffet, for gyseren er ikke helt færdig. Jeg skulle jo til Italien kun fjorten dage efter træffet og den lille frøken gav mig endnu en gang sved på panden...