Dette omhandler min nu
hedengangne første Morini
Rundt regnet hver anden gang jeg holder
parkeret mere end fem minutter i en by, er der en der kommer hen og
komplimenter
min Morini.
Min 3½'er har jeg lavet ud fra mine helt
egne ønsker og idealer, og ikke så meget for at lave en udstillings-mc.
Jeg har
netop ville
lave en hverdagsduelig motorcykel. Derfor er jeg jo også ekstra stolt
når både kendere
og "mc-ignoranter" synes den er noget særligt - men selvfølgelig kan
man jo sige, at det er let at få komplimenter når man kører Morini -
som vi
jo alle ved er
verdens fedeste motorcykel ;o)
Først lige den
bedste kommentar jeg har fået til dato, siden de
ultimative blæreoplevelser:
En dag ved
Bauhaus i Odense mødte jeg en mand, som i øvrigt
kører Ducati Monster, og hans voksne søn - Han sagde til sin søn: "Kom
her, den skal du se! Det er ikke en motorcykel, det er et kunstværk!"
Jeg fik en
lille snak med dem, og da de gik sagde faren:
"Jeg vil, hvis jeg møder dig på landevejene, løfte min venstre hånd i
min dybeste ærbødighed!" - Så får man da lige lidt tårer i øjnene!
La Strega
Ved 1. Danske
Morinitræf luftede Werner Wilhelmi tanken om at skrive en artikel om
træffet
til La Strega.
- La Strega er et tysk blad om Morini som udkommer fire
gange om
året, og som bliver udgivet af det tyske "Morinifælleskab". Som
sådan er der ingen klubber i Tyskland; de har "Stamværtshuse" rundt
om i landet hvor de mødes lokalt, men ellers bliver de større
aktiviteter
lavet uden en decideret overordnet struktur. -
Tilbage til historien om
artiklen: Min kone og jeg var, et par måneder senere, på ferie, og i
forbindelse med den til det tyske Morinitræf. Der var ikke kommet noget
nyt La
Strega inden vi tog af sted, og jeg havde egentlig glemt det lidt igen
- indtil
vi ankom til træffet. For så var der flere der sagde, at nu var bladet
udkommet (altså mens vi havde været undervejs), artiklen var med og jeg
var
sågar på forsiden. På forsiden? - Jeg var jo lidt spændt på hvad det
ville
sige, og heldigvis havde Cord Heuer taget bladet med til træffet, så
jeg kunne
læse artiklen.
Stor blev min overraskelse så da jeg så forsiden, for
det var
ikke bare en lille "headliner" om træffet, det var simpelthen mit
koblingsdæksel der prydede hele forsiden! Men se selv:
T-shirten jeg har på
her, er i øvrigt også værd at blære sig med. Den blev ved det tyske
træf
overrakt til personer der havde gjort noget særligt for
Morinifællesskabet.
Min kone og jeg fik hver en for at have arrangeret det danske
Morinitræf.
Artiklen
kan læses her
Foto fra Politiet!!!
I sommeren 2007
deltog jeg, sammen med de
tusinder af andre MC-ister, i det årlige træf "Fyns MC
Festival"

Min kone og jeg var kørt ind på
Flakhaven i Odense for at være med i "H. C. Andersen MC Parade", som
i forbindelse med træffet er en politieskorteret køretur rundt gennem
byen.
Arrangementet er en årlig tilbagevendende begivenhed og Fyns største.
Man
starter ved Odense domkirke og kører så rundt ad en snoet rute gennem
Odense
by, hvor man kan skue byen og selv være til skue ;o) - Denne gang var
der
omkring 600 motorcykler med rundt på ruten.
Nå, det blev vel overstået og et
par uger gik. En dag fik jeg så et brev fra politiet!
Jeg ventede ikke
noget
fra dem; registreringsattest, vægtafgiftsopkrævning el. lign, så jeg
var lidt
nervøs ved at åbne brevet. Jeg blev ikke mindre anspændt af at få
brevet åbnet,
for lige idet jeg får det op, kunne jeg skimte et foto!
Min første
tanke var
(selvfølgelig): Åh, nej, ikke nu igen!!!
Jeg kunne ikke genkalde at jeg
skulle
være røget i en fotofælde, men man kan jo ind i mellem være lidt
uopmærksom.
Da jeg lige kom lidt til mig selv
igen, kunne jeg se at det ikke var den sædvanlige type foto de sender
ud (ja,
ja, jeg har også fået sådan et!).
Det var et billede taget på
Flakhaven og på den vedlagte følgeseddel fra politiet stod der
følgende:
"Henrik
Johansson har sendt
vedlagte brev til os, som jeg videresender til dig. Henrik Johansson er
ikke
bekendt med dit navn og adresse."
I det vedlagte brev er følgende
nedfældet:
Hej!
Jeg har bett politin i Odense att
hjelpe mig med kontakten via deres nummerregister. Jag såg din MC på
Odense-treffen i søndags. Det er en meget flott MC og sjelden. Ett
reportage av den skulle vara meget oppskattat i det svenske motorbladet
"Klassiker" som jeg medarbeider i. En fotosejour tar kun 30 minuter och
jag kommer att sende dig avisen och en god forstoring etterpå. Jag
besøker gerne der du bor.
Det var længe sedan jag såg en så
pean maskin! Best på treffen.
Venligen
Henrik Johansson, Odense
Læg lige mærke til den sidste
linje: "...længe sedan jag såg en så pean maskin! Best på treffen."
Jeg var selvfølgelig ikke sen til at få Henrik kontaktet, og nogle
dage
efter, havde vi en aftale om en fotosession.
Denne foregik så ikke så
langt
fra hvor vi bor i et meget smukt område, nemlig Føns Vang. Efter knap
tre!
timers fotograferen og samtaler var vi færdige. Imens fortalte Henrik
igen om
magasinet "Klassiker", og jeg fik et eksemplar at bladre igennem.


Den
overvejende del af indholdet er om biler. Henrik sagde, nok derfor, at
han
måske ville forsøge at få artiklen udgivet i et engelsk
motorcykel-magasin i
stedet for, så min Morini kunne få et mere passende forum at blive vist
i.
Nu
var der så ikke andet at gøre end at vente på at artiklen blev
publiceret.
Jeg måtte væbne mig med tålmodighed, for Henrik mente, at jeg ikke
skulle
regne med at se noget før efter nytår.
Henrik
tog rigtig mange billeder!
Desværre er historien strandet, for Henrik har ikke rigtig kunne få
afsat historien. Det er jo lidt ærgerligt, men jeg kan leve med det.
Alene det store arbejde Henrik lagde i det, er rigelig skulderklap til
mig.
Magasinerne som Henrik har henvendt sig til, har enten sagt at den ikke
var ombygget nok eller at den var for ombygget! Hvilket passer mig
rigtig fint, for det er netop det der har været meningen med Morinien;
at den skulle kunne gå for at være original, på trods af
(relativ) omfattende ombygning.
Historien skulle jo egentlig have været offentliggjort noget før. Jeg
ville dog vente til der kom endeligt svar om hvorvidt min Morini skulle
pryde
siderne i et magasin. Men nu hvor Morinien ikke som sådan eksisterer,
kunne denne historie jo være et passende "gravmæle" for den ;o)
Her er stadig mulighed for at se og høre min første Morini:
Eller på Google Streetview: