Her trodser jeg Janteloven og min egen blufærdighed - det er med andre ord ren blær!

Dette omhandler min nu hedengangne første Morini


Rundt regnet hver anden gang jeg holder parkeret mere end fem minutter i en by, er der en der kommer hen og komplimenter min Morini.

Min 3½'er har jeg lavet ud fra mine helt egne ønsker og idealer, og ikke så meget for at lave en udstillings-mc. Jeg har netop ville lave en hverdagsduelig motorcykel. Derfor er jeg jo også ekstra stolt når både kendere og "mc-ignoranter" synes den er noget særligt - men selvfølgelig kan man jo sige, at det er let at få komplimenter når man kører Morini - som vi jo alle ved er verdens fedeste motorcykel ;o)

Først lige den bedste kommentar jeg har fået til dato, siden de ultimative blæreoplevelser:

En dag ved Bauhaus i Odense mødte jeg en mand, som i øvrigt kører Ducati Monster, og hans voksne søn - Han sagde til sin søn: "Kom her, den skal du se! Det er ikke en motorcykel, det er et kunstværk!"
Jeg fik en lille snak med dem, og da de gik sagde faren: "Jeg vil, hvis jeg møder dig på landevejene, løfte min venstre hånd i min dybeste ærbødighed!" - Så får man da lige lidt tårer i øjnene!



La Strega


Ved 1. Danske Morinitræf luftede Werner Wilhelmi tanken om at skrive en artikel om træffet til La Strega.
- La Strega er et tysk blad om Morini som udkommer fire gange om året, og som bliver udgivet af det tyske "Morinifælleskab". Som sådan er der ingen klubber i Tyskland; de har "Stamværtshuse" rundt om i landet hvor de mødes lokalt, men ellers bliver de større aktiviteter lavet uden en decideret overordnet struktur. -
Tilbage til historien om artiklen: Min kone og jeg var, et par måneder senere, på ferie, og i forbindelse med den til det tyske Morinitræf. Der var ikke kommet noget nyt La Strega inden vi tog af sted, og jeg havde egentlig glemt det lidt igen - indtil vi ankom til træffet. For så var der flere der sagde, at nu var bladet udkommet (altså mens vi havde været undervejs), artiklen var med og jeg var sågar på forsiden. På forsiden? - Jeg var jo lidt spændt på hvad det ville sige, og heldigvis havde Cord Heuer taget bladet med til træffet, så jeg kunne læse artiklen.
Stor blev min overraskelse så da jeg så forsiden, for det var ikke bare en lille "headliner" om træffet, det var simpelthen mit koblingsdæksel der prydede hele forsiden! Men se selv:


T-shirten jeg har på her, er i øvrigt også værd at blære sig med. Den blev ved det tyske træf overrakt til personer der havde gjort noget særligt for Morinifællesskabet. Min kone og jeg fik hver en for at have arrangeret det danske Morinitræf.


Artiklen kan læses her



Foto fra Politiet!!!


I sommeren 2007 deltog jeg, sammen med de tusinder af andre MC-ister, i det årlige træf "Fyns MC Festival"

Min kone og jeg var kørt ind på Flakhaven i Odense for at være med i "H. C. Andersen MC Parade", som i forbindelse med træffet er en politieskorteret køretur rundt gennem byen.
Arrangementet er en årlig tilbagevendende begivenhed og Fyns største. Man starter ved Odense domkirke og kører så rundt ad en snoet rute gennem Odense by, hvor man kan skue byen og selv være til skue ;o) - Denne gang var der omkring 600 motorcykler med rundt på ruten.

Nå, det blev vel overstået og et par uger gik. En dag fik jeg så et brev fra politiet!

Jeg ventede ikke noget fra dem; registreringsattest, vægtafgiftsopkrævning el. lign, så jeg var lidt nervøs ved at åbne brevet. Jeg blev ikke mindre anspændt af at få brevet åbnet, for lige idet jeg får det op, kunne jeg skimte et foto!
Min første tanke var (selvfølgelig): Åh, nej, ikke nu igen!!!
Jeg kunne ikke genkalde at jeg skulle være røget i en fotofælde, men man kan jo ind i mellem være lidt uopmærksom. Da jeg lige kom lidt til mig selv igen, kunne jeg se at det ikke var den sædvanlige type foto de sender ud (ja, ja, jeg har også fået sådan et!).
Det var et billede taget på Flakhaven og på den vedlagte følgeseddel fra politiet stod der følgende:
"Henrik Johansson har sendt vedlagte brev til os, som jeg videresender til dig. Henrik Johansson er ikke bekendt med dit navn og adresse."

I det vedlagte brev er følgende nedfældet:

Hej!

Jeg har bett politin i Odense att hjelpe mig med kontakten via deres nummerregister. Jag såg din MC på Odense-treffen i søndags. Det er en meget flott MC og sjelden. Ett reportage av den skulle vara meget oppskattat i det svenske motorbladet "Klassiker" som jeg medarbeider i. En fotosejour tar kun 30 minuter och jag kommer att sende dig avisen och en god forstoring etterpå. Jag besøker gerne der du bor.

Det var længe sedan jag såg en så pean maskin! Best på treffen.


Venligen Henrik Johansson, Odense


Læg lige mærke til den sidste linje: "...længe sedan jag såg en så pean maskin! Best på treffen."
Jeg var selvfølgelig ikke sen til at få Henrik kontaktet, og nogle dage efter, havde vi en aftale om en fotosession.
Denne foregik så ikke så langt fra hvor vi bor i et meget smukt område, nemlig Føns Vang. Efter knap tre! timers fotograferen og samtaler var vi færdige. Imens fortalte Henrik igen om magasinet "Klassiker", og jeg fik et eksemplar at bladre igennem. Den overvejende del af indholdet er om biler. Henrik sagde, nok derfor, at han måske ville forsøge at få artiklen udgivet i et engelsk motorcykel-magasin i stedet for, så min Morini kunne få et mere passende forum at blive vist i.
Nu var der så ikke andet at gøre end at vente på at artiklen blev publiceret. Jeg måtte væbne mig med tålmodighed, for Henrik mente, at jeg ikke skulle regne med at se noget før efter nytår.

Henrik tog rigtig mange billeder!


Desværre er historien strandet, for Henrik har ikke rigtig kunne få afsat historien. Det er jo lidt ærgerligt, men jeg kan leve med det. Alene det store arbejde Henrik lagde i det, er rigelig skulderklap til mig.
Magasinerne som Henrik har henvendt sig til, har enten sagt at den ikke var ombygget nok eller at den var for ombygget! Hvilket passer mig rigtig fint, for det er netop det der har været meningen med Morinien; at den skulle kunne gå for at være original, på trods af (relativ) omfattende ombygning.

Historien skulle jo egentlig have været offentliggjort noget før. Jeg ville dog vente til der kom endeligt svar om hvorvidt min Morini skulle pryde siderne i et magasin. Men nu hvor Morinien ikke som sådan eksisterer, kunne denne historie jo være et passende "gravmæle" for den ;o)



Her er stadig mulighed for at se og høre min første Morini:



Eller på Google Streetview:

 
Vis stort kort
@ Søren Høyer Hansen