Min første Morini og hvordan den blev til

Efter jeg nu har været i gang med min dagbog nogen tid, synes jeg der mangler en lille indledning, der kan introducere til nogle af de ideer og idealer jeg har og har haft for min Morini. Så her nogle tanker:
Målet var og er at lave en motorcykel, der ligner noget der kunne have været kommet fra Morinis produktionslinje - en Morini 3½ Corsa, eller noget den stil ;o) -  en slags racingversion af Sporten, så at sige.
Som man sikkert kan fornemme fra andre steder på min hjemmeside, synes jeg at den første Sport er den flotteste af alle modellerne. Men selvfølgelig har jeg gerne ville have en motorcykel der har mit personlige præg, og samtidig synes jeg alligevel at der er nogle designmæssige og funktionelle ”smuttere.” Fx virker hele arrangementet med baglygte og nummerpladeholder som en slags efterhængt hovsaløsning. Der havde en af de gamle runde lygter fra de tidligere modeller været pænere. Og der er også nogle løsninger, der helt sikkert er lavet ud fra produktionsomkostninger, som æstetisk kunne have været bedre hvis andre løsninger havde været valgt. Det er nogle af de ting som jeg gerne ville prøve at ”rette op på.” Og, som sagt, har jeg selvfølgelig ville lave min Morini lidt mere raceragtig, derfor ønsket om en kåbe og et lidt mere aerodynamisk udseende. Men igen, jeg ville ikke alt for langt fra originalen, for formerne, linjerne og bemalingen er så tæt på det perfekte, som de kan være.
Man bemærker måske også at jeg har ”proppet” den lille 3½’er til grænsen med gadgets. Det er selvfølgelig sket ud fra ønsket om at Morinien også skal være fuld funktionsduelig til alle de ture jeg vil tage med den, og således ikke stå tilbage for hvilken som helst moderne motorcykel. Det tror jeg også vil glæde Lambertini, som jo altid har brugt og stadig bruger den nyest tilgængelige teknologi.
Ønsket om en hverdagsduelig motorcykel har altså været centralt for ”customiseringen”. Således er fravalget af poleret aluminium og krom i store mængder meget bevidst. For jeg ville netop have en motorcykel der kunne køre i al slags vejr – selv om vinteren, hvor saltning kan forårsage store problemer for den slags. Og så gider jeg heller ikke stå og pudse på den i et væk, jeg vil meget hellere køre på den!!!
Et sidste ideal jeg vil nævne, som jeg har haft for øje, er lidt mindre håndgribeligt. Jeg har nemlig gerne ville beholde 3½’erens ”sjæl”, og lave mine ændringer i Morini og Lambertinis ånd. Så på trods af de mange ændringer jeg har lavet, har jeg forsøgt at beholde så meget som muligt originalt og med originale (eller i det mindste Morini-) stumper. Og det jeg selv har lavet, har jeg forsøgt at lave ud fra Morini og Lambertinis principper om at det skal være simpelt konstrueret, af høj kvalitet og med lave omkostninger - og det ud fra deres æstetiske principper.

Her går det til første side i dagbogen