2006: 1/9 1/11 7/11 20/11 2007: 22/1 10/9 13/9 19/9 23/9 29/9 2008: 12/5 13/5 14/5 15/5 20/5 22/5 Tragedien

Loggen 2008:


Flere billeder kan ses under Billeder

20. maj 2008:

Der noget der har irriteret mig faktisk lige siden jeg fik Morinien. Det er bare en lille bagatel, så man vil sikkert trække på smilebåndet af når jeg nu fortæller om det:
De små chokerarme på karburatorerne vipper man jo op og de har kun to stillinger: helt lukkede eller helt åbne. For det meste starter min uden brug af choker, selv om vinteren, men skal dog holdes ved gas for ikke at gå ud så længe den er kold – det er selvfølgelig ikke så slemt når vejret er varmt. Alternativt kan jeg give den choker så den ikke går ud i tomgang, men jeg synes at tomgangen herved bliver uforholdsmæssig høj. Den skulle egentlig bare hæves så meget at den ikke går ud når jeg holder stille ved kryds o. lign. Nå, jeg har tænkt lidt over om der er en løsning. Fx har jeg overvejet at lave en anden arm med to trin, men er kommet til den konklusion at det nok ikke kan lade sig gøre. I stedet har jeg simpelthen tænkt mig at forkorte armen, så den ikke løfter chokerspjældet højere end at tomgangen bliver der hvor jeg vil have den, og det er jo rigeligt at gøre det på den ene karburator. Den slags indgreb overvejer jeg altid flere gange, da det måske er lidt ”blasfemisk”, men der er jo masser af karburatorer på markedet, så det går vel ;o)

Det er den lille gulnede plastikarm jeg vil ændre


Nu er jeg ellers for alvor begyndt at arbejde på kåben. Jeg har fået støbt den fals jeg ville have lavet og fået skåret glasset til størrelsen – Det var ganske rigtig en lidt problematisk affære. Jeg begyndte at skære med en nedstrygerklinge, men det gav revner og begyndende sprækker. Derfor tog jeg simpelthen vinkelsliberen med en skæreskive og skar det. Det gik meget bedre, selvom det var lidt med nerverne uden på skjorten at styre vinkelsliberen rundt uden at ramme ved siden af stregerne.
Næste trin bliver at lave de sidste stumper til holderen, så jeg kan få det afleveret til Ronni (ham fra Fitness Middelfart), så han kan svejse det for mig.
Indtil videre ser det da ud til, at jeg godt kan nå det inden ferien. (Jeg krydser fingre ;o)
@ Søren Høyer Hansen