Fortsættelse af
dagbogen:
23. september 2007:
Lidt
har den da ændret karakter, ikke!? Billederne er taget henholdsvis
dagen
efter jeg fik d. 22/6 '6 & d. 15/5 '7, da jeg lige havde sat
klistermærker
på.
Jeg syntes det var tiden
at indsætte mine "før/efter-billeder". Den opmærksomme vil allerede
bemærke at der er noget jeg glemte at beskrive sidst.
3½-emblemerne til
sidedækslerne, altså de gamle jeg havde, var ikke særlig kønne.
Egentlig
ville jeg gerne have nogle nye, men de er lidt svære at få fat i, og
samtidig
skulle jeg alligevel have lavet nogle klistermærker til fastback'en
hvor der
står Sport (det er lidt svært at se på dette billede), så jeg valgte at
få
lavet 3½ klistermærker også - så må vi se om der skulle dukke nogle
rigtige
emblemer op.
Det var igen igennem
ital-web.de
jeg fandt en der kunne lave sådan nogle, ja, faktisk sønnen til ham der
skaffede mig diagrammet til regulatoren, Sebastian Neugebauer.
Det er ikke det eneste
jeg har glemt:
Jeg har
endelig langt om længe har fået lavet et beslag
til
styrdæmperen. Og jeg vil lige sige, de der mener den er overflødig, har
vist
aldrig kørt Morinien som den bør køres. Fx ved højhastigheds ligeud
kørsel
eller hullede hurtige sving er Morinien langt mere stabil med den,
hvilket giver
væsentlig bedre kontrol over den lette 3½'er.
Noget andet der har
givet en hel ny følelse er, at jeg har fået stålarmerede bremseslanger.
Så
nu er fornemmelsen af at trykke på en squashbold under nedbremsning
væk.
Følingen er hundrede procent bedre og nu STOPPER den!!
Jeg fandt i øvrigt en
gammel liste over alle de ting jeg har lavet. Der er ting på den som
jeg
virkelig
havde glemt. Fx har jeg fjernet to beslag der sad ved de øverste
støddæmperbeslag. Dem kan jeg faktisk ikke rigtig huske hvordan så ud!
- Jeg
må være blevet gammel, eller også har der bare været rigtig meget at
lave.
Der var også et par gevindhuller i stelforstærkningen under sadlen og
slidmærker på baggaflen fra kæden jeg har svejset til, som jeg ikke har
nævnt. Og så har jeg boret letningshuller i lygtebeslagene. Jeg har
heller
ikke fået nævnt at jeg reparerede forskærmen, den var revnet flere
steder.
Nå, men der er selvsagt
også nogle sliddele jeg har skiftet. Dem remser jeg lige kort op og så
må det
ellers være slut med det her, ellers opdager jeg bare i det uendelige
småting
jeg har lavet.
De skiftede sliddele er: Hjullejer, simmerringe i
forgaflen,
tandrem og simmerringe i motorhusets venstre side. I karburatorerne:
nåle, pakninger,
simmerringe, benzinslanger og luftfiltre.
De fleste af delene skaffede
Gunar
Keindorf, en meget meget flink mand som jeg igen har lært at kende
igennem
ital-web.de.
Koblingskablet er også skiftet - til et Venhill Featherlight
- fin fin
sag!
Classic
Race har
dem.
Nej, der lige tre ting
mere jeg er nødt til at nævne:
1 - jeg måtte afkorte det ene
gas-yderkabel en
smule. Det var for langt, så spjældet ikke kunne lukke helt. Endnu en
grund
til den noget ringe motorgang inden adskillelsen. Jeg har hørt om flere
der har
oplevet det problem, så sørg for at det er i orden.
2 - jeg har fået
forkromet møtrikken ved tændingslåsen og mit tankdæksel (de var sorte
oprindeligt).
Croma
i
Glostrup tog sig af det. Virkelig flot arbejde de laver. De har
specialiseret
sig i sådanne småopgaver (og har meget at lave, så send det i god tid!)
3 -
forgaffelrørene havde de sædvanlige afskalninger i kromen efter
stenslag.
Egentlig burde jeg måske have skiftet dem, men et sted skulle jeg
spare, så i
stedet fyldte jeg "hullerne" med kemisk metal og polerede dem
bagefter. - Måske ikke den perfekte løsning, men da det ikke var alt
for
slemt, egentlig god nok til at simmerringene ikke lige bliver revet i
stykker.
Så må det holde så længe det kan, til jeg er nødt til at skifte dem.
Nu har jeg vist fået
det meste med, men bliv ikke overrasket hvis der alligevel dukker noget
op. Når
jeg lige ser på hvad der egentlig har været nødvendigt at skifte, er
det
faktisk kun dele der naturlig bliver slidt. Hvilket jo bare siger noget
om hvor
høj kvalitet Morinien er bygget i.
Nu slutter jeg -
næste gang vil jeg prøve at tage fat i nogle af de ting jeg gerne vil
have
lavet i fremtiden. Ja, for den er jo ikke færdig, men det er vel
efterhånden
åbenlyst! ;o)