Min Første Morini

Jeg vil i det følgende beskrive min Morini i form af en slags dagbog:

1. september 2006:

De første tusind km er nu tilbagelagt på min nyerhvervede 3½’er og jeg er en meget glad mand!!!
Men lad mig lige skrue tiden tilbage: Sidst jeg havde motorcykel, var for 8 år siden; en GSX 550 ED – hurtig, gode køreegenskaber, sjov maskine.

Min første mc

Desværre var jeg pga. af pengemangel nødt til at afhænde den. Jeg svor da, at så såre jeg fik råd, skulle jeg igen have motorcykel. Nu har jeg så ikke bare motorcykel, men Morini! Og hvorfor er det så fantastisk. Jo, der skal vi endnu længere tilbage i tid, til den gang vi som teenagere sad på min kammerats værelse og læste MC-revy til vi kunne dem udenad. Igen og igen læste vi om den lille (selv den gang) lidt gammeldags opbyggede 3½’er, der, trods det, år efter år fik suveræne anmeldelser: ”...ryger ind i svingene som en flagermus ud af helvede...”  - "...Superbikekørere risikerer en slem overraskelse, hvis vejen er lille..." etc. Af den grund har den lille italienerinde  luret inde i mit hoved som en stadig voksende drøm.

Tilbage til nutiden, eller næsten: for to måneder siden lykkedes det mig at vinde en auktion over en 3½’er fra ’82 på ebay.de. Morinien havde gået lige 30k, den så rimelig ud, i hvert fald fornuftig til prisen. Det er sin sag at købe et motorkøretøj ubeset, men jeg har stor tillid til at tingene er i orden når det er tyskerne vi taler om.

Et afbillederne fra e-bay

Transporten blev også en lidt speciel sag. Det er dyrt at få speditionsfirmaer til at køre over grænsen. Prøveplader i Tyskland er noget bøvl – og jeg var jo heller ikke sikker på den kunne klare at køre turen fra Sydtyskland. Så løsningen blev at få et speditionsfirma til at køre den til Flensborg, hvor min kammerats barns mor bor, og så hente den hjem derfra med trailer. Det fungerede og var den billigste løsning.
Afhentningen blev selvsagt en dag med stor forventning og spænding og da den lille frøken stod på mit trailerlad var det svært at rumme følelserne.
Men jeg fik den kørt hjem og skulle selvfølgelig have den startet med det samme. Efter et par spark på kickstarteren (elstarteren virkede ikke – velkendt morinisvaghed) sprang den i gang med et velfornøjet brøl! Selvfølgelig måtte jeg lige rulle en lille tur.

Nu manglede der to ting: syn og afgift!
Synet krævede i hvert fald et nyt fordæk og bremseklodser bagtil. Dækket blev bestilt hos motorradreifen.de og klodserne fandt jeg efter at have gået forgæves hos de lokale mc-handlere (elendig service de leverer, i øvrigt - jeg forstår godt hvorfor så megen handel går ud af landet!), hos Bo Madsen i Hammel.

3½'erens første dag i Danmark

Med de nye dele monteret var den klar til syn. Synet klarede Klokholm, flink mand, meget motorinteresseret. Ham kan jeg til enhver tid anbefale (i øvrigt den billigste på Fyn!).
Så var det kun at køre ind på skattekontoret og betale afgiften.
Jeg havde jo set at afgiften lå mellem 8k – 12k alt efter årg., så jeg havde regnet med at skulle af med 10k. Imidlertid må toldbetjenten have være i godt humør for hun lod mig slippe med 8,5k, så jeg var en glad mand da jeg tog derfra.
Nu var der kun tilbage at stå i kø på politigården for at få den indregistreret, hvorefter jeg kunne køre derfra med en funklende ny nummerplade!