Tragedien

Februar 2009

En tragedie er indtruffet: Min kære Morini er ikke længere til!

En fredag i januar 2009 var jeg udsat for et trafikuheld.
Selvfølgelig, føles det næsten på sin plads at skrive, var det den absolut mest typiske ulykke jeg var udsat for – nemlig en venstresvingende bilist der overså mig.
Jeg selv slap relativt heldigt: Bøjede ribben, skuldrene let forstuvede, hænder og knæ forslåede.
Morinien led langt værre. Som man kan se ud af billederne er den noget der ligner totalskadet!
Jeg ville egentlig have ventet med at offentliggøre dette til jeg havde hørt fra forsikringsselskabet. Man ved aldrig hvilke problemer det kan give, at offentliggøre den slags sager. Men da de trækker tiden ud (hvad andet kan man næsten forudse, når de skal udbetale penge!!!) synes jeg efterhånden, jeg er nødt til det. Det er nemlig efterhånden begyndt at rygtes, og da det måske kan så tvivl om hvorvidt træffet stadig afholdes, vil jeg gøre det klart hvad der er sket, og samtidig gøre opmærksom på, at træffet selvfølgelig stadig bliver afholdt!
Indtil videre vil jeg prøve at undlade at udlevere forsikringsselskabet, selvom jeg er lidt skuffet over den lange behandlingstid. Men jeg håber da på en RETFÆRDIG(! ;o) behandling fra dem.

Beskrivelse af ulykken:

Ulykkestidspunkt og sted: fredag d. 23 januar 2009, kl. ca. 17.15. Klart og tørt vejr. Krydset Odensevej/Søndersøvej på hovedvej 161.




Som sagt venter jeg på svar fra forsikringen. Jeg kan ikke rigtigt foretage mig noget i sagen før jeg ved hvad afgørelsen bliver. Som jeg ser det, er Morinen totalskadet – stel, forgaffel, forhjul, instrumentering, kåbe, tank, diverse stumper, omlakering + alt det speciallavede løber hurtigt op – og jeg ved ikke hvordan de vil vurdere den slags og i det hele taget behandle sagen. En genopbygning vil tage lang lang tid (jeg ved jo hvor megen tid jeg har brugt på at bygge den), så derfor tror jeg at løsningen bliver at jeg finder en anden. En gang i fremtiden kunne et genoplivningsprojekt så komme på tale.
Jeg er så småt begyndt at kigge efter noget andet, så hvis du skulle ligge inde med en 77-78’er Sport som du vil af med, er jeg interesseret. Jeg har nemlig i gennem længere tid udviklet en forkærlighed for lige den model:

22/3 – en opdatering i sagen:

Som man kan se andetsteds på siden, har jeg fundet en ny Morini – den rigtige årgang, men ikke helt som jeg gerne vil have den skal se ud. Jeg har dog allerede haft stor glæde af den. Jeg nyder at køre den lille vævre maskine, og de ændringer jeg skal have lavet må jo (igen) komme løbende. Det kræver altid lidt bedre timing med alting, når man går i gang med et ”rullende projekt”.

Forsikringssagen er ikke helt afsluttet, der mangler stadig afgørelse omkring svie og smerte, men jeg har fået udbetalt penge for motorcyklen og mit tøj/udstyr. Jeg er godt tilfreds med den udbetalte sum, så jeg kan godt sige nu at forsikringsselskabet har levet op til deres navn (hvis du ikke havde fanget det ;o), de har givet mig Fair behandling.

Morinien kom selvfølgelig op til Bo Madsen, hvor den så blev takseret. Bo er jo eksperten på området og han kunne selvfølgelig fortælle de rigtige ting til taksatoren, så der var et realistisk udgangspunkt for vurderingen. - Den blev selvfølgelig vurderet som totalskadet og efter forhandling med taksator kom vi frem til en erstatningssum.
Derefter røg Morinien på auktion, som det nu er standardpraksis – tidligere kunne man tilbagekøbe ens køretøjer direkte fra forsikringen, men nu ryger de altså på auktion. Denne type auktioner er udelukkende for forhandlere og jeg fik således Bo til at byde for mig. På den måde kunne jeg så få den igen – og det til en rimelig fornuftig pris.
Så her skal da endnu en gang lyde en stor tak til Bo for hans altid store hjælpsomhed.

Så alt i alt er jeg ved at være på fode igen (eller hjul, skulle man måske sige), økonomisk såvel som fysisk. Jeg har ikke det store men efter uheldet, en smule i højre hånd, men ellers ikke noget der er værd at snakke om. Og min køreglæde (og Morini-begejstring) har slet ikke lidt, måske snarere tværtimod!

21/9 - sidste opdatering:

For en lille måneds tid siden fik jeg omsider den endlige afslutning på sagen, og jeg synes lige for fuldstændiggørelsen, at jeg vil nævne det her.
Pga. det sædvanlige papirfnidder havde forsikringsselskabet ikke fået færdiggjort opgørelsen på svie og smerte. Men jeg har nu fået udbetalt et tilfredsstillende erstatningsbeløb. Et beløb jeg egentlig ikke havde forventet mig det store af - I hvert fald havde jeg ikke taget det med i nogle beregninger, for man ved jo aldrig hvor lidt ens kvaler er værd! Denne udbetaling har dog gjort, at der nu er mig muligt at virkeliggøre et projekt jeg har haft i tankerne - en Morini, selvsagt, men mere om det på denne hjemmeside fremover ;o)