Fortsættelse af dagbogen:

19. september 2007:

I dag vil jeg prøve at beskrive de sidste detaljer jeg har lavet ind til videre. Lad mig se… jeg begynder bagfra igen.

Baglygteholderen er lavet af et simpelt stykke rustfri rør. Jeg har skåret et hul nederst hvor nummerpladelyset kan komme ud gennem. Og inde i røret er der svejset en bundplade fast til montering af lygten.
Desværre har jeg ikke selv grej til at svejse rustfri, så det har jeg fået en af svendene fra Viggo Hansens smedeværksted i Odense til. Der har de flere gange hjulpet mig med lidt fusk.
Samme sted har jeg også fået svejset lidt modifikationer på nummerpladeholderen. Den købte jeg sidste år på Herning Stumpemarked. Jeg havde ellers planlagt at lave en selv, men så fandt jeg den her til en fornuftig pris. Men alligevel måtte der nogle ændringer til, bl.a. lavede jeg beslag til at skrue selve nummerpladen fast på.
Baglygten er en Shin Yo 'Shark Nose' som fx kan findes her Længere fremme, i den lille boks under sadlen: Som det ses er der en del ledninger her (som om der ikke var rigeligt i forvejen!) Den tidligere værktøjskasse rummer nu et Autocom samtaleanlæg og en Cyclone C11 tyverialarm. Samtaleanlægget er super. Jeg kan kun tilslutte mig alle de tilfredse udtalelser der findes. Og så er det væsentlig billigere (og funktionelt nok lidt bedre) end konkurrenten Baehrs anlæg. Alarmen er forbavsende billig, meget driftssikker og har sågar fjernbetjent start af mc’en. Jeg har lavet et par modifikationer, så jeg kan køre ”nøgleløs” – altså udelukkende starte og stoppe med fjernbetjeningen. Det krævede et par relæer mere og et dermed et lidt udvidet kredsløb.

Laderegulator: Da jeg havde fået maskinen samlet igen og havde kørt nogen tid begyndte den at brænde pærerne af ved høje omdrejninger.  Ja, faktisk begyndte det så småt sidste år, men efterhånden blev det værre og værre, og til sidst brændte den alt af der kunne lyse + batteriet (det blev lidt dyrt at udskifte det alt sammen, kan jeg afsløre :o( ). Jeg fik så endelig fundet fejlen; selvfølgelig en defekt laderegulator. Den skulle altså udskiftes, men de er ikke sådan lige at finde og efter megen snak frem og tilbage med gutterne på ital-web.de, blev det simpelthen til at jeg byggede en selv efter et diagram jeg fik fra en af de tyske Morinivenner, Andreas Neugebauer.

Ovre på den anden side ser man udgangen og omskifteren (knappen skal skiftes ud med en sølvfarvet) til en strømforsyning jeg har lavet. Den kan levere strøm i forskellige spændinger fra 3-12 volt og kan bruges til at oplade kamera, mobil, og hvad jeg nu ellers får slæbt med på langtur!


De små stænger til bremse og gearpedalerne blev jo nødvendige i forbindelse med tilbageflytningen.  De er lavet af rustfri stål. Bremsesiden var relativt uproblematisk, men gearstangen blev til af to omgange, for først havde jeg lavet en af 6 mm stang, som viste sig at flekse ved gearskift, hvilket gjorde skiftet upræcist. Så derfor lavede jeg en af 8 mm. Stangen blev gjort konisk på de lige stykker for at kunne passe med det 6 mm gevind der er i øjerne. Den nye og stivere gearstang hjalp gevaldigt på præcisionen.
Tanken:  Normalt sidder der beslag foran på begge sider, hvori tanken bliver skruet fast. Den måde at gøre det på, har jeg altid fundet lidt klodset; beslagene synes ikke rigtig at høre til tanken og ikke rigtig til stellet - men sådan gjorde man bare førhen. Først  havde jeg tænkt at male dem i stelfarven, men jeg valgte igen en lidt mere "drastisk" løsning! For heldigvis er de nyere (og dermed min) model(ler) lavet på en anden måde, nemlig med beslag på indersiden af tanken som så griber fat om to gummipropper monteret på stellet. Da min tank jo er en af de første gamle, har jeg svejset et par beslag på indersiden af tanken og fjernet disse "vinger". Så nu ser det hele meget mere harmonisk ud. Sådan ser ). Billedet til højre viser beslagene fra en '76 tank.
Tanken var i øvrigt noget rusten, så efter sandblæsning blev rusthullerne loddet med karrosseritin og fik indvendig en omgang Scotch Clad forsegler for at være sikker på at få den tæt.
Scotch Clad er egentlig en gulvlim, men da den er benzinbestandig og lidt elastisk, fandt man hurtigt ud af at den er genial til forsegling af brændstoftanke. Det hældes bare i den rensede tank (den skal være helt ren for rust, skidt og vand), man drejer tanken rundt i alle stillinger en lille times tid og hælder det overskydende ud. Det hærder så et par døgn og tanken er tæt!
Det sidste billede i rækken: Der sandblæst i min interimistiske kabine ;o)


Instrumenteringen er som sagt inspireret af den nye Corsaro. Som nogle måske vil genkende, har jeg fået fat i en omdrejningstæller fra en Excalibur (sådan en kan ses på billederne fra Bella Italia 2007).
eg blev nemlig lidt vild med ideen om en hvid skive, så jeg fandt denne omdrejningstæller på e-bay – helt ny og ubrugt. Og resten af instrumentet? Jo, det består af fire lysdioder som advarselsindikatorer (blinklys, langt lys,  olielampe og alarm), fire vippekontakter til at styre computeren, som er en Sigma cykelcomputer jeg har skilt ad og modificeret en smule.
Fordelen ved denne model (BC 1606 L), er at den gemmer de vigtigste informationer, selv om strømmen bliver afbrudt. Og da det jo er mit speedometer og jeg gerne vil holde styr på hvor langt den har kørt i alt, var det et væsentligt argument. Som det ses har jeg lavet en printplade hvor alle formodstande og dioder er loddet på (det meste sidder på bagsiden af printet).
Her er også kontakterne og computeren loddet fast. Jeg var også nødt til at lave en lille strømforsyning der kunne levere de 3 volt som cykelcomputeren skal bruge. Den er selvfølgelig også loddet på printet. Belysningen af computeren klares af to hvide lysdioder (på billedet er de godt nok forsøgsvis røde endnu), som er monteret i en lille plexiglasramme, der fordeler lyset fra dioderne en smule.
Hvad nok også er faldet i øjnene, er det lille skilt, hvor der normalt skulle stå Sport på. Jeg fik den skøre ide at lave et med mit navn – det passer jo lige med forbogstavet og bogstavantallet, og en af mine gode venner arbejder med CNC, så jeg tænkte jeg kunne lokke ham til at fræse det for mig. Den var han heldigvis med på! Han har i øvrigt også lavet nye bøsninger til bagsvingeren og til gear- og bremsepedalerne. Tak, Jensen!!! 

Jeg fik en TomTom Rider i fødselsdagsgave sidste år af min familie – det var min kone der havde arrangeret at få skrabet sammen til det. Den har så fået en central placering over aluminiumskruen til at justere styrlejerne med. Jeg har lavet en lille holder af et stykke rustfri plade og fire gummidæmpere. Da skruen nu ikke sådan lige er at få en nøgle på har jeg boret huller igennem den og kan derved stikke et stykke rundstål igennem, som jeg kan spænde den med. Når jeg engang får kåbe på mc'en skal Rideren nok flyttes ud i fronten af kåben.

Jeg har også fået fat i et par Daytona varmegreb på e-bay – uh, det er fedt på en kold våd efterårstur! Jeg har lavet et lille simpelt beslag, som diskret placerer afbryderen ved siden af de andre kontakter.

Den sidste selvgjorte ting, er nok den jeg har fået flest kommentarer om - især fra kendere.

Det er koblingsdækslet. Meget tidligt havde jeg besluttet mig for, at ville have en eller anden form for perforering ind til koblingen.  Dels for det fordelagtige mht. køling af koblingen, men allermest fordi det ser fedt ud og selvfølgelig fordi det fremhæver den fede raslelyd fra koblingen ;o)
Jeg har set mange forslag; runde huller i cirkelmønstre, aflange huller o. lign., men jeg fandt hurtigt ud af at det skulle være en eller anden form for figur, der gerne kunne lede tankerne hen på tidligere tiders kælen for detaljer og håndværk, og så faldt valget (naturligvis) på Morinis logo.
Logoet har jeg ændret en smule, for hvis jeg skulle have lavet det præcis som det er, havde jeg været nødt til at lave nogle meget tynde ribber visse steder.  Det ville ikke kunne have holdt og derfor er det blevet en lidt mere stiliseret udgave! De tre streger kom lige så naturligt - de er en "forlængelse" af motorbeslagenes tre letningshuller (som jeg i øvrigt har gjort spidse i enderne, hvor de ellers er runde), ligesom der også er tre køleriller i motordækslet på den anden side.

Et af de spørgsmål om dækslet jeg efterhånden har fået en del gange er: ”Nå, hvem kender du så der kan laserskære?” Og som regel får folk endnu større øjne, for svaret er: ”Det har jeg skam selv lavet i hånden ved at bore, save og file!”

Næste gang vil jeg lige samle lidt op på de sidste ting jeg mangler at beskrive, har glemt at fortælle osv. Så skulle jeg efterhånden være nået hele vejen rundt!>