Loggen 2008:

15. maj 2008:

Jeg vil lige kommentere den daglige drift.
Morinien har nu gået omkring 47.000 km. Den er begyndt at tikke en smule mere i motoren, det er muligvis et par vippearmsbøs der trænger til udskiftning, men ellers kører den fortsat som en drøm. Som sagt har jeg jo kørt hele vinteren, faktisk uden problemer (bortset fra det med generatoren). Den starter villigt og kører bare derudaf. Jeg checkede ventiler på den i forgårs, efter noget der ligner 10.000 km, og det var faktisk kun en enkelt udstødningsventil der havde fået en smule mere luft, så det er jo fint.
Jo, jeg har vist glemt at fortælle at jeg har fået NGK’s Iridium tændrør. Det er godt nok noget der virker! Nu har jeg ikke haft de store problemer med at min ikke vil starte og tomgangen er også fin, men de nye tændrør er jeg altså meget imponeret over. Efter de blev sat i, starter den om end endnu mere villigt, og noget der helt klart imponerede mig var, at min tomgang steg med 500 omdrejninger efter de blev sat i. Jeg kunne derfor skrue tomgangskruerne væsentlig ned. Jeg har ikke målt det, men jeg er ret sikker på at det betyder forbedret benzinøkonomi. Jeg ved ikke om den som sådan trækker væsentligt bedre, for som sagt er min motor heldigvis ret godt kørende i forvejen. Tændrørene er r..dyre, men jeg fandt dem i en lille engelsk butik på nettet til en forholdsvis rimelig pris, og jeg synes altså de er prisen værd. Jeg havde dem i øvrigt lige ude for nylig, og de har bare den helt rigtige farve. Det er som taget ud af en lærebog, så blandingen passer som den skal.
Som sagt har jeg kørt hele vinteren og jeg er godt tilfreds med hvordan den er kommet igennem saltning og hvad har vi! Der er kommet et par enkelte rustpletter på stellet ved motorbeslagene. Det skyldes nok at de sidder meget udsat i forhold til hvad der fra dækket bliver slynget op af grus og småsten. Og så er spejlene også angrebne, men de begyndte allerede at ruste da de kom ud af pakken – man får ikke megen krom for 130 kr!
Men ellers er jeg i det store hele tilfreds. Det er glædeligt at se at mine egne løsninger fungerer efter hensigten. Det er jo altid spændende at se om ens konstruktive ideer holder, men det lader det til. Alt fungerer endnu som det skal og viser ikke tegn på at være for dårlig designet eller dimensioneret.
Jeg fik i det tidlige forår nye dæk (efter af have listet mig igennem vinteren på noget der lignede slicks): Bridgestones BT45, og de lever til fulde op til deres ry. Der er absolut intet at udsætte på dem og de klæber til vejen. Jeg har selvfølgelig valgt at sætte 90/90 på forhjulet, og det er altså den rigtige størrelse! – Jeg dummede mig jo med 100/90 sidste år. Indstyringen er nu helt perfekt og den er legende let at skifte retning med. Med det forrige dæk, havde jeg fornemmelsen af, at den skulle ”væltes” ind i svingene. Det skal den slet ikke mere; der er slet ingen følt ”overgang” når den bliver lagt ind i svingene.
Det har også sekundært betydet, at jeg har kunnet give min styrdæmper et klik mere, så den nu er endnu mere stabil, uden at det er gået ud over styrevilligheden.
Nå, alt i alt er jeg yderst tilfreds med den lille italienerinde. Den er så fantastisk sjov at køre, at hver gang jeg kommer fra en tur, har jeg lyst til at tage en til. Det er svært at forstå, at der findes mennesker der vil køre andet end Morini! Der var en der spurgte mig for nylig, om jeg, når jeg nu kørte så meget decideret transport og hele året, så også havde lyst til, bare at tage en tur for sjov en gang i mellem. Og til det kunne jeg kun svare et rungende JA.