2006: 1/9 1/11 7/11 20/11 2007: 22/1 10/9 13/9 19/9 23/9 29/9 2008: 12/5 13/5 14/5 15/5 20/5 22/5 Tragedien

Loggen 2008:


Flere billeder kan ses under Billeder

13. maj 2008:

En anden ting der er sket her i vinterens løb, er at jeg har fået ny nummerplade! Jeg tabte simpelthen den anden, så derfor måtte jeg ofre de 600 kr. på en ny!
Det kom sig af følgende: Den nummerpladeholder jeg havde købt (altså ikke noget jeg selv havde lavet!), var jo lavet af bukket rør svejset på en plade. De svejsninger skulle således holde vægten af nummerplade og holder – Det kunne de ikke, så en mandag hvor jeg skulle ud at køre, opdagede jeg at pladen var faldet af. Jeg havde sidst kørt fredagen forinden, så jeg kørte selvfølgelig ruten igennem i den følgende uge ind til flere gange, men da jeg nåede weekenden og jeg ikke havde fundet den, formoder jeg at den er landet på en eller anden knægts trofæhylde. Så jeg måtte bide i det sure æble og få fat i en ny hos Told & Skat.
Den nye nummerpladeholder lavede jeg så selv! Den er fremstillet af et stykke aluminiumsplade, hvori fastgørelsesskruerne, tre bræddebolte, er monteret. Nummerpladen er så limet på denne plade med sort konstruktionslim. Derved er der ingen skruer at se i nummerpladen, og den rammeløse holder får det næsten til at se ud som om den svæver i luften.
Den løsning er jeg meget tilfreds med. Nummerplader er jo lidt nogle øjebæer på motorcykler, så alt der kan få dem til at ”forsvinde” er jo en fordel.
Prøv i øvrigt at se billedet til højre, hvordan Andi Seilers amerikanske plade så ud. Det var sådan nogle små nogle vi skulle have (her ser man også hvor meget jeg er blevet inspireret af hans!
Der er flere billeder af den under 'Inspirationskilder') <
@ Søren Høyer Hansen