2. Danske Morinitræf

Artiklerne i:

I år havde vi en del flere forhåndstilmeldte, men desværre også ret mange afbud, så antallet af fremmødte, var nogenlunde det samme som sidste år. Vi havde egentlig regnet med lidt flere i år, men stemningen fejlede bestemt ikke noget af den grund. Den var som sidste år helt på toppen.

Allerede fredag formiddag dukkede den første op. Det var Karl fra Hamborg på sin meget velholdte og originale 3½ Sport fra ’76. Desværre havde den en skrækkelig bankelyd, som vi hurtigt kunne konstatere var fra den forreste cylinder.
Jeg fik slæbt noget værktøj frem, men Karl mente at han alligevel nok ikke kunne gøre noget ved sagen, så den fik lov at stå lidt.  Det var dog ikke enden på denne historie – fortsættelse følger…

Niels var den næste der ankom med sin fine blå Valentiniinspirerede 3½, der sidste år blev kåret som Danmarks flotteste Morini.

Derefter begyndte det stille og roligt at drysse ind med den ene Morini efter den anden, men hov, en enkelt Guzzi dukkede også pludselig op – ja, når Morinien ikke lige er køreklar tager man bare den næste i samlingen.


Ved syvtiden var de fleste for-tilmeldte og en del ikke-tilmeldte ankommet. Chili con Carnen blev serveret, så der var noget at varme sig på. En del havde oplevet meget forskellige vejrtyper på vejen; tåge, regn og haglbyger med kæmpehagl, så de var lidt forfrosne da de ankom.

25 liter Chili con Carne røres sammen

Vejret vi var lovet stod ellers på sol og få små regnbyger. Dette holdt også stik i Hygind, vi havde en smule regndryp fredag formiddag, men ellers var vejrguderne med os her.

Efter maden blev det store bål tændt, man samlede sig omkring det og så gik snakken ellers til langt over midnat.

Efter erfaring fra sidste år, vidste vi jo at det ville blive nogle kolde nætter, så vi havde fået samlet en masse tæpper sammen, som de teltovernattende kunne tage med sig i seng. I år valgte de fleste så også at tage et med i teltet allerede første nat!

Næste dag stod det ligesom sidste år på en kølig morgen med tåge. Men efterhånden som den varme kaffe og morgenmaden blev indtaget, begyndte solen af få magt.

Ved middagstid skulle vi så af sted på fællesturen. Vi blev stille og roligt samlet, men som altid med de gamle maskiner var der et par stykker der skulle skubbes i gang, Niels’ der bare ikke ville starte, og Karls der stadig lød ganske forfærdelig. Så det endte med at Karl helt opgav at køre med – fortsættelse følger… og Niels og Lars blev tilbage for at skifte tændrør på Niels’. De ville så slutte op med os når det var klaret.

Egentlig var det jo planlagt at vi skulle til Egeskov. Men ugen forinden træffet havde jeg hørt om "Klassiske Motorcykler i Fredericia", et arrangement for motorcykler over 25 år gamle. Derfor tænkte jeg at det måske kunne være lige så eller måske næsten mere spændende. Jeg forelagde derfor muligheden for de deltagende, og stemningen pegede i retning af dette nye forslag.

Turen vi så skulle køre blev selvsagt en anden end den planlagte, men vi havde dog forberedt os lidt, for mandagen forinden var vi oppe i området og havde fundet en rute som kunne være rigtig sjov at køre.

Det viste sig også at være en stor succes, for ruten var med masser af bakker og sving langs kysten op til Vejle Fjord, hvor man kommer igennem Danmarks måske eneste ”alpestræk”, nemlig hårnålesvingene ved Munkebjerg. Ved Vejlefjordbroen, nu i sluttet trop med Niels og Lars, gjorde vi holdt og fik en lille forfriskning som var medbragt i følgevognen. Igen var det svigerindens Saab der stod os til rådighed!


Så gik turen samme vej tilbage til Fredericia hvor der blev kigget på motorcykler og frokosten indtaget.

De mange sandwich der blev fortæret på turen. Og en misundelig hund nederst til højre! ;o)

Derefter var det bare at køre hjem ad de smukke veje vi har her på Vestfyn. Men dog ikke helt uden problemer. Pludselig går Lars i stå. Hmm, tankdækslet blev åbnet, motorcyklen rystet, derefter hovedet. Han var simpelthen kørt tør. Heldigvis var vi forberedte: i følgebilen var der en reservedunk, han fik benzin og kunne igen fortsætte!

Den lokale presse, Torsdagsavisen, kom forbi og fik interview med værten

 

 

  

På grund af programændringen havde vi bedre tid til bare at nyde det gode solskinsvejr. Og her kommer så fortsættelsen på vores lille underholdningsføljeton: 

Karl var nemlig blevet overtalt til at skille sin motor ad. I spidsen for dette projekt satte Stefan sig, og da først topstykke og cylinder var pillet af, viste det sig hurtigt hvad der var galt: Plejlstangsbøsningen til krydspinden var smadret, der sad kun en halv skal tilbage. Heldigvis var det det eneste der var galt, men hvor skulle man lige få sådan en ny bøsning fra? Karl var efterhånden meget nedslået over situationen, og havde egentlig regnet med at den skulle på en palle og sendes hjem med fragt. Men vi andre var ikke sådan lige til at slå ud, så adskillelige forsøg blev ført ud i livet: fremstilling af bøsninger af forhåndenværende materialer i alle mulige afskygninger, og sågar fik vi splittet vores gamle Fiat 127-skrotmotor ad, fordi det mentes at det var samme størrelse bøsninger der sad i. Først da vi havde skilt den ad viste det sig dog, at det var en anden motormodel der var i tankerne.

Nå, men efterhånden krystalliserede der sig for mig fire mulige løsninger på problemet: 1. Få fat i Jørgen fra Vejle der har en større samling Morinier og se om han havde en bøsning liggende. 2. Lokke Bo Madsen til at komme med en om søndagen . 3. Få en af mine kammerater til at dreje en. Han arbejder i nærheden på en lille værktøjsfabrik. 4. Smide Morinien på en trailer, så vi kunne køre den til Hamborg for Karl.

Jeg ringede selvfølgelig først til Jørgen, og da han alligevel havde planlagt at komme om aftenen, ville han se om han havde en liggende og så tage den med. Den noget usikre meddelelse gjorde ikke Karls humør ubetinget opstemt, så da vi nåede til aftensmaden, havde han ikke den store appetit.

Men bedst som vi sidder og spiser kommer Jørgen på sin flotte 500’er og i rygsækken har han den lille 10-kroners stump der var årsagen til hele miseren. Glæden i Karls ansigt var ubeskrivelig – lykkelig var han i hvert fald!

Der grilles til den store guldmedalje

Efter aftensmaden fortsatte underholdningsprogrammet nu med en opstemt Karl, og samlingen af motoren gik i gang. Det blev gjort efter alle kunstens regler, sådan da. For pludselig opdagede Stefan at de havde fået vendt stemplet forkert – om igen! Men så kørte det ellers bare derudad, ledsaget af den efterhånden store publikumsskares mange ”gode og velmente” forslag. En times tid efter solnedgang var Morinien så klar til at blive startet. Dog skulle vi lige igennem det obligatoriske glemmen-at-sætte-benzinslangen-på-ritual, så benzinen stod ud til alle sider!

Nå, det store øjeblik kom, og efter et par spark på kickstarteren startede den med det velfornøjede brøl som en Morini skal. Karl lignede en der lige havde vundet Tour de France!!!

Således opmuntrede blev det igen tid til hygge foran bålet.

Vi skulle dog også lige have afgjort hvem de annoncerede præmier skulle gå til. Danmarks flotteste Morini blev via forudgående afstemning kåret. Ja, og det blev i år min, må jeg med lidt forlegenhed sige. I år havde jeg fået lavet en lille vandrepokal, som hører til titlen. Det var egentlig meningen at den skulle have været overrakt sidste år også, men der var en lidt lang postgang, så den nåede ikke at komme til træffet. Derfor fik Niels den med hjem, som jo vandt sidste år. Han skulle ikke snydes for et år med den i besiddelse!

Præmieoverrækkelse

Den Særlige Præmie gik til den danske Moriniimportør Bo Madsen, som desværre ikke havde mulighed for at komme i år. Han fik den for hans store indsats for at holde Morinifanen højt, så vi i Danmark stadig kan få dele til vores maskiner og vi kan se nogle af de nye modeller på vejene her også.
 

Længst fra Kommende til Træffet var Michael Thieme fra Meisen, som med en imponerende afstand på 820 km trodsede turen gennem hagl og regn.

Jeg fandt det passende i farten at lave endnu en præmie, som jeg lejlighedsvis kaldte "Træffets Redningsmand". Den gik selvfølgelig til Jørgen Pagh der leverede den afgørende stump til Karls 3½’er.

Alle blev præmieret med en Morini T-shirt, sponseret af Bo Madsen, og et gavekort til hans butik, Madsens Garage, til en værdi af 300 kr. Bo Madsen selv, dog, fik et gavekort til 10 pakker kaffe til brug ved hans månedlige kaffemøder.

Resten af aftenen blev der hygget, og med mange oplevelser rigere kunne vi igen langt over midnat lægge os til at sove.

Næste morgen blev det efter morgenmad tid til afsked.

Alle var uden tvivl meget glade for weekendens arrangement, oven i købet sagde en, at det var ”Europas bedste Morinitræf”. Det er vi meget glade for at høre, for vi synes bestemt også det har været en fantastisk weekend. Vi vil gerne takke for usædvanligt dejlige selskab igen i år. Tak til gengangerne, også for at have lokket nye til, og tak til de nye.

Selvfølgelig er jeg også nødt til at understrege den fantastiske hjælp vi har fået fra min svigerfamilie, uden den var det ikke gået så gnidningsløst og perfekt.

Dette år var en gentagelse – mon ikke vi skal gøre det til en tradition?

Artiklerne i:

Torsdagsavisen  -  Melfar Posten

Invitationen

<