'07 '08 '09 '10 '11 '12 '13 '14 '15 '16 '17 '18 '19 C-19 '20 '21 '22

*

Skruedage

Indbydelse til

16. Danske Morinitræf


Afholdes torsdag d. 5. maj til søndag d. 8. maj i Hygind på Vestfyn

For sekstende år i træk byder jeg velkommen til Morinitræf


Som altid lidt om baggrunden:
Selvom træffet er skabt for at være et samlingspunkt for danske Morinikørere til at have et sted at udveksle erfaringer omkring disse herlige køretøjer, så har de foregående træf vist at vi vist godt kan bryste os af at være et internationalt træf.
Træffet er selvsagt mest af alt tænkt som et tilbud til Moriniejere, men er du nysgerrig efter at vide mere om Morini eller påtænker du at anskaffe dig en, er der rig mulighed for at blive klogere på mærket til træffet. Så skulle du ikke lige (nu) være Moriniejer eller bare have lyst til at mærke træfstemning, er du selvfølgelig også velkommen - dvs også med "fremmede mærker".

Også i år vil det være muligt at prøve sig med trialkørsel. Jeg har lavet to nye sektioner i haven, hvor der er udfordringer for alle. Vi kommer dog ikke som sidste år på fællesturen til et træningsområde.

Overordnet er programmet således som følger, med de sædvanlige forbehold for ændringer og (sandsynlige) tidsforskydelser:

Torsdag:


* Træffet begynder officielt om eftermiddagen, men man er som altid velkommen til at ankomme før
* Vi aftaler på dagen hvordan den skal forløbe
* Eventuel tur til torsdagstræf ved Skovsøen eller Ace Cafe
* Aftensmad - alt efter hvordan og hvorledes...
* Resten af aftenen – hygge og snak omkring bål


Fredag:


* Morgenmad/frokost alt efter hvordan og hvorledes...
* Formiddag/eftermiddag – evt. badetur Husby Strand
* 19.00 – aftensmad.
* Resten af aftenen – hygge og snak omkring bål


Lørdag:


*  9:00 – morgenmad
* 10:30 – afgang fællestur
* 12:30 – frokost
* 16:00 – hjemkomst
* 19:00 – aftensmad
* 21:00 – præmieoverrækkelse
* Resten af aftenen – hygge og snak omkring bål


Søndag:


*  9:00 – morgenmad og opbrud.


Deltagergebyret er 500 kr. og betales ved ankomst til træffet.


Beløbet dækker alt ved træffet (dog ikke benzin ;o)


Hvis du kun kan være med til en del af træffet, er det selvfølgelig også muligt at købe sig til en delpakkeløsning på selve træffet - i så fald vil jeg sætte pris på en besked om din deltagelse et par dage i forvejen.

Tidligere deltagere kender jo udvalget. Grundlæggende er alt som det plejer, men er der særlige ønsker, så giv besked, så vil jeg forsøge at imødekomme.




Træffet foregår igen på adressen:


Skræppedalsvej 38, Hygind, 5592 Ejby


Overnatning i eget medbragt telt og egen VARME sovepose ;o).


Vel mødt, venlig hilsen

Søren Høyer Hansen


Ønskes yderligere oplysninger: skriv en mail til sir1@morinist.dk eller sms til 60 77 31 44

@ Søren Høyer Hansen