4. Danske Morinitræf

Vejrudsigten blev tjekket noget der ligner hver halve time i ugen op til træffet. Det så jo ud til at det skulle blive særdeles vådt - op til 10 mm om dagen, truede de med. Men i sidste ende viste det sig at alle bekymringer var ubegrundede, for vejrguderne var med os Morinister, og bortset fra enkelte mindre byger, havde vi godt vejr praktisk taget under hele træffet!

Fredag over middag ankom den første: Det var Nils på sin Dart,  og kort efter kom en del af hans "Guzzi-venner", som lige skulle se hvordan rigtige motorcykler ser ud ;o)

Siden dryssede det stille og roligt ind med flere og flere, og hen under aften var der et anseeligt antal Morinier på pladsen.

Ved femtiden kom også Rasmus med sin 500'er bag i varevognen. Jeg havde forinden træffet snakket frem og tilbage med ham om hans el-problemer og havde på det nærmeste lovet, at hvis han bare dukkede op med den, så skulle vi nok få styr på det og få den ud at køre. Det kan måske lyde kålhøgent, men med så mange eksperter, var chancen i det mindste stor.
Vi gik da også straks igang med det. Og efter Rasmus' forklaring om hvordan startproblemerne havde udviklet sig, var der faktisk ikke tvivl. En måling af primærspolens modstand, viste da også at den var defekt. Heldigvis havde jeg en komplet stator liggende med en særdeles god spole og da den blev monteret var der igen gnist at se, og inden længe havde vi således også fået motoren startet. Det viste sig at den gik aldeles nydeligt, så for lige at give den lidt ekstra kærlighed røg karburatorerne i ultralydsbad natten over.

  
Så blev det tid til den sædvanlige omgang Chili con Carne og lige så sædvanlige hyggesnak. Men det var nu ikke slut med ankomster, for i skumringen dukkede Andreas op med sin BMW - i år uden trailer! Jeg tænkte i første omgang "hvad! - ingen Morinier med?", men så kunne jeg pludselig se at der bag i stationcaren var proppet to Corsaro'er ind! Med forhjul og styr pillet af, og støddæmperne presset helt sammen, kunne de lige være der! Hvor der vilje er der vej! Men jeg er nu alligevel imponeret over at han og Tobias havde lyst til at komme den lange vej fra Taunus for at være med til vores træf.

Om aftenen blev en særlig begivenhed fejret. Ligesom sidste år havde vi også i år en fødselar! Kersten havde nemlig 50 års fødselsdag!
Han efterspørger altid chokoladekage, så selvfølgelig skulle han have en sådan sammen med en fødselsdagssang.



Lørdag morgen vågnede deltagerne en efter en og det så ud til at de havde kunne holde varmen. Vi havde i år købt endnu en stak dyner, som folk kan tage med i teltene, og de blev da også benyttet. Det er godt at se at erfaringerne fra årene før bliver bragt videre.
Efter morgenmaden begyndte skrueriet igen. Rasmus' fik tanken renset og den blev samlet og justeret. Og nu var det efterhånden tid til fællesturen. Da vi lige havde haft en lille byge og det i det hele taget så lidt gråt ud, spurgte jeg lige for en sikkerheds skyld om der var interesse for at køre, og heldigvis var der stor opbakning - som Andreas sagde: "det er jo derfor vi er her!"
Nu skulle man så tro at det bare var at træde på kickstarteren (eller trykke på knappen, for de der har en sådan) og så køre, men nej, der er altid liiiige et par småting. Hele tre måtte have benzin fra vores reservedunke - trods det at jeg havde sendt mail rundt til alle og udtrykkeligt bedt om at komme fuldtankede til træffet, så vi kunne være klar til turen. Jaja, ingen hører på mig ;o) Afsted kom vi dog endelig, og i år gik det mod Helnæs Fyr, hvor frokosten skulle indtages. Som altid havde jeg valgt en rute hvor der var lidt krøl på vejene. Hvilket så også betød at vi flere gange mistede folk, fordi de overså vejviserne. Det er jo efterhånden tradition og således tabte vi igen i år de første allerede efter 2 km's kørsel. Det var jeg heldigvis lykkelig uvidende om, da jeg jo skulle holde tempo oppe foran, så der var plads til at køre lidt ræs.
Da hovedgruppen ankom til fyret, blev der kommunikeret med følgebilen - jo, de var på vej, men der havde jo været et par afvigere fra ruten, to var vendt om med en mindre defekt, en var kørt tør for benzin! og her 1 km før destination var Rasmus gået i stå! Nå, jeg måtte så lige køre tilbage og se om jeg kunne gøre noget. Med lidt mere kærlighed fik vi hans Morini igang igen og endelig kunne vi samles og nyde frokosten!
Turen gik tilbage så tæt langs vandet som muligt, og nu havde vi helt tørre veje, hvilket selvfølgelig ansporede til endnu friskere kørsel på de sjove veje. Da vi nåede Assens tog vi en afstikker fra den planlagte rute for at tanke. Igen ringede jeg til følgebilen - og igen var en kørt tør for benzin! Hovedfeltet fik tanket og så måtte resten følge efter. Da vi var næsten hjemme havde jeg faktisk kun tre efter mig, der havde fulgt den planlagte rute. Resten havde fundet tilbage til pladsen ad forskellige veje. Selvom der er lidt ærgerligt at vi ikke kom samme vej alle sammen, gør det ikke så meget, for næsten uanset hvor man kører her, er der noget smukt at se og sjove veje at køre på. Men næste gang må vi se om vi ikke kan få det til at lykkes.


Efter hjemkomsten skulle "det store officielle" gruppefoto tages. Alle Morinierne blev pænt stillet op og det lykkes sandelig at få alle med på billedet - i hvert fald alle Morinierne - men her var der jo heller ikke så mange muligheder for at forsvinde ;o)
Den fine opstilling kom yderligere til sin ret, for kort efter kom Middelfart Lokal TV og lavede et lille portræt af træffet:




Lige inden aftensmaden afviklede vi dækkastningskonkurrence. I al sin enkelthed gik det ud på at ramme to pæle med et motorykeldæk. Det var åbenbart sværere end det lyder for pointtallet holdt sig ret lavt, men en vinder blev trods alt fundet, nemlig Nils som blev præmieret med et flot genoptryk af en reklameplakat fra sidst i 70'erne.


Efter det store grillmåltid, foregik overrækkelsen af de sædvanlige præmier:
Længst fra kommende var Kersten, som havde kørt 605 km! Præmien her var også en plakat.
Og så var der de to prestigefyldte præmier: Danmarks flotteste Morini og træffets Favorit-Morini. Førstnævnte blev (selvfølgelig - fristes man til at skrive) Ejvins utroligt vellykkede Dart. Han har meget præcist og sikkert fanget Morinis sjæl og historie i farvelægning og den håndværksmæssigt veludførte renovering af den. Velfortjent! Og fedt med en "underdog" som vinder - Dart'en er jo ellers en hvor meningerne skilles, men de afgivede stemmer var entydige!
Træffets Favorit-Morini blev også en "underdog". Og selvom der var kampvalg med kun én stemmes forskel, synes jeg alligevel også det var en fortjent sejr. Kersten vandt over Ejvin med sin fantastiske "rat-bike". Den har så meget sjæl, den Morini, så man kun kan holde af den. Og tag ikke fejl af den, den kører utrolig godt! Begge vindere fik et gavekort til Dieter Hoffmann og en helt unik hue.
Den særlige præmie, som jo er tiltænkt Morinister der har gjort noget særligt for Morinifælleskabet, mærket el. lign., gik dette år til de Morinister der trofast er kommet til vores træf alle år. Det var Stefan og Thomas. De fik hver et gavekort til næste års træf ;o)


Resten af aftenen gik som vanlig med hygge foran bål og udveksling af historier.

Søndag er jo altid lidt vemodig, da det jo betyder afsked med nogle fantastiske mennesker. Vejret gjorde hvad det kunne for at opmuntre; solen skinnede på fuldt blus, og det var således perfekt vejr at køre hjem i. Afskeden er heldigvis ikke permanent, da der jo gennem året er rig lejlighed til at mødes, og så vender vi selvfølgelig stærkt tilbage næste år med JUBILÆUMSTRÆF! ;o)

Jeg vil takke alle for endnu engang at have været medvirkende til et fabelagtigt træf. Jeg glæder mig allerede til næste år!