6. Danske Morinitræf

Som det allerførste må jeg udtrykke en meget stor tak til alle der har hjulpet til med arrangere træffet i år. Det gælder især mine svigerforældre Ruth og Normann, svigerinde Charlotte, niece Emma og ikke mindst Elisabeth.
Som jeg tidligere har skrevet, har jeg været hospitalsindlagt en måneds tid i starten af året pga af reaktiv artritis og har siden været periodisk immobil i højere eller lavere grad. Det var egentlig kun inden for de sidste tre uger forinden træffet, at jeg igen kunne begynde at bevæge mig nogenlunde frit, omend stadig med en del smerter, trods brug af stærke smertestillende medikamenter.
I forhold til årets træf har det betydet et vist mentalt og fysisk fravær fra min side, og således har det været af særlig stor betydning, at der har været hjælpende hænder og folk der har kunne assistere med det store overblik.

Træffet begyndte tidligt i år. Allerede onsdag aften dukkede de første gæster op. Andreas Ohlemacher havde godt nok forvarslet at han muligvis ville komme, men at han havde førstegangsbesøgende Achim med, var en glædelig overraskelse.
Jeg finder det værd at nævne at Andreas kommer fra Taunus området og selvom han dukker op med bil og campingvogn, er det ikke desto mindre imponerende at tage den lange tur for at deltage i vores lille træf. I år var han sågar til konference med firmaet i Rostock fredag og lørdag. Han kørte altså fra Taunus hertil, til Rostock, tilbage hertil og hjem igen, altså noget der ligner knap 3000 km!


Torsdag gik med at få de sidste ting på plads, og om aftenen blev det tid til den sædvanlige ruteopmærkning. Da Andreas jo ikke kunne komme med på fællesturen, kørte han og Achim bagefter Fiat'en, så Andreas i det mindste også kunne få set ruten.
Det plejer at gå rimelig tjept når Charlotte og jeg mærker op, men med de to Morinister i ryggen måtte jeg ligge mig endnu mere i selen for at de skulle få lidt ud af køreturen - også selvom svigerfar sad på bagsædet ;o)
Turen bød på første offer for Morini-falken (selvom det godt nok var Fiat'en vi kørte i). Omkring Brændegård sø valgte en af de mindrebegavede fasaner at gå direkte ind i den undvigende bane jeg forsøgte at køre, hvilket fik fatal udgang for den. Fjerene stod ud til alle sider, så det må have været noget af et skue for de to bagvedkørende.

I løbet af fredagen dukkede de fleste op. En pudsig gentagelse fra forrige år var da Rasmus kom med sin 500'er bagi varevognen. Igen havde han haft problemer med tændingen og igen havde jeg lovet at vi nok skulle få den ud at køre. Sidst fik han en komplet stator, men denne gang havde jeg lige nået at få en ny primærspole fra Tritsch inden træffet, så fredag inden chili con carnen, fik vi skiftet den, og således var han klar til turen dagen efter.
Der blev også skruet andre steder på pladsen i løbet af weekenden. Patrik fik sin kobling efterset, Nils fik sin forgaffel i orden, men værre var det for Michael som ankom fra Berlin med hvad der lød som et defekt hovedeleje. Senere viste det sig ganske rigtigt at det var gået, men som næsten altid i Morini-sammenhænge lykkedes det at finde en måde hvorpå han kunne komme et godt stykke hjemad igen. Han fik simpelthen transporteret sig selv og Morinien til Hamborg i Iris og Hartmuts lille autocamper. I år havde de nemlig kun en Morini med, og Iris kørte så bagefter på den.

Det er snart mere regelen end undtagelsen at der kan fejres fødselsdag til træffet. Denne gang var det Jørgen Pagh som på behørig vis blev fejret med fødselsdagssang. Derudover bød han selv på gin og tonic til træffets gæster - og de stærke varer fik konsekvenser for en del af deltagerne dagen efter ;o)


Lørdag morgen vågnede vi til solskin. Efter morgenmaden så det ud til at folk var ivrige efter at komme ud på fællesturen, for flere stod allerede tidligt og trippede efter at komme afsted (det kan selvfølgelig også skyldes nattens kulde ;o). Enkelte måtte dog erkende at det nok var bedre at blive hjemme efter nattens festligheder.
Morinierne var også ivrige, for aldrig er det gået så smertefrit at komme afsted. Der var stort set ingen startvanskeligheder og ingen havde brug for ekstra benzin i sidste øjeblik. Nu havde jeg godt nok også kraftigt henstillet til alle om at komme fuldtankede, men tidligere har det jo ikke været nogen hindring for indtil flere tørlagte benzintanke undervejs!
Jeg var selv meget spændt på turen, da jeg faktisk ikke selv havde kørt den hele vejen på motorcykel. Pga af artritis'en havde jeg ikke kunne køre så meget og de sidste detaljer omkring ruten blev faktisk fundet i bil. Derudover bliver det også sværere og sværere at finde nye veje, da vi selvsagt har samme udgangspunkt hver gang. Det lykkedes dog at finde en rute lige inden træffet og selvom den blev lidt kompliceret, med masser af steder vi skulle dreje af, gik det faktisk stort set smertefrit uden at tabe nogen undervejs.

I Fåborg blev frokosten indtaget på havnen og der var derefter "fri leg" en times tid.
Her opdagede jeg også andet offer for Morinifalken. Som Stefan senere beskrev det på ital-web, havde en kamikaze-spurv nemlig forsøgt at sabotere turen. Den havde simpelthen forsøgt forhindre mig i at skifte gear ved at sætte sig i klemme under min gearpedal, men også for den fik det fatal udgang.

Da vi skulle afsted igen gik det knap så smertefrit. Den 500'er som Achim havde lånt af Andreas ville simpelthen ikke starte. Batteriet blev kørt tomt på elstarteren, der blev sparket på kickstarteren og skubbet i et væk, men den ville bare ikke. Benzintilførsel og tænding blev tjekket, men ingen fejl blev fundet, så der blev igen forsøgt at løbe den i gang, og endelig efter nogle krafttærende runder kom den endelig i gang. Senere på aftenen blev der diskuteret intensivt hvad det mærkelige problem var, og det bedste bud var, at det nok var en luftlomme der havde dannet sig og ikke tillod benzinen at løbe frit.


Turen havde begejstret folk, kunne man tydeligt se da vi var hjemme igen, for der var store smil på folks læber.
Det er efterhånden blevet tradition at der skal tages et fællesfoto, så det blev der straks efter hjemkomst stillet an til.


Om aftenen blev det afgjort hvem der skulle have årets præmier. Efter vanlig afstemning blev afgørelsen at Træffets Favorit Morini (endnu engang) var Kerstens "ratbike". Jeg kan dog ikke dy mig for at fortælle at Dollaroen blev slået med kun en enkelt stemme ;o)


Prisen for Danmarks Flotteste Morini blev også en gentagelse. Det var igen en kamp mellem Anders' 500'er og Ejvins Dart, og det blev Anders der løb med præmien.
Præmien for den længste tur hertil kom jeg fejlagtigt til at give til Hagen. Imidlertid var det nu den uheldige Michael, der med sine 590 km fra Berlin havde den længste køretur. Det var Hagen selv der med ægte "sportsmanship" gjorde mig opmærksom på det og overdrog præmien til ham. Jeg skal dog ikke undlade at undskylde for min fejltagelse.


Trods mit ufrivilligt manglende engagement, blev træffet altså afholdt på sædvanlig hyggelig facon. Det viser bare endnu en gang at succeen beror på alle de dejlige deltageres indsats. Det er således en stor glæde at vide, at det danske Morinitræf så at sige har fundet hvile i sig selv, og som jeg tidligere har nævnt, faktisk er gået hen og blevet en institution. En institution som jeg bestemt ikke vil ændre, og jeg glæder mig således til næste år, hvor vi vil gentage det hele (dog må vi pga af konfirmation i familien flytte det en uge frem). Så reserver allerede nu 2. weekend i maj til 7. Danske Morinitræf.