7. Danske Morinitræf

Årets træf blev afholdt i nye omgivelser. Ja, adressen var ikke ny, men vi har lavet en del om på grunden, og ikke mindst fået istandsat badeværelse, og jeg var meget spændt på hvordan ændringerne ville blive modtaget. Godt nok er de langt hen ad vejen decideret lavet med træffet i tankerne, men man ved jo aldrig hvordan folk vil reagere på, at tingene ikke er som de plejer. Det lod dog til at falde i god jord. Tingene er også blevet samlet lidt mere, bålplads og telt kommet mere i læ og alting er tættere på huset, så vi ikke skal rende så langt frem og tilbage.
Det store arbejde der lå i få det klar til træffet og ikke mindst det meget forsinkede forår, betød at jeg kom en del bagud i forhold til planlægning, og især gik det ud over planlægning af fællesturen. Heldigvis havde der været forespørgsler på at komme til Egeskov igen, så det blev ganske enkelt til en gentagelse af første års tur.

Stilhed før "stormen":

Igen i år troppede de første gæster op "før tid". Faktisk en hel uge før. Andreas Berghahn og hans kæreste Katja fra Hamborg havde nemlig valgt at holde en lille ferie i Danmark. De havde spurgt om vi kunne hjælpe med at finde noget at bo i i nærheden og det lykkedes faktisk at finde et sommerhus i gåafstand herfra. Så vi kunne allerede om søndagen byde dem velkommen til Danmark.
Det var nu ikke det eneste par der havde forespurgt om alternativ overnatning, så der var faktisk tre par der overnattede uden for området. Undskyldningen var typisk at kæresten ikke ville sove i telt, men der var nu også én med en lidt mere legitim grund, hvilken man nok regne ud når man kommer lidt længere i beretningen her.

Torsdag eftermiddag kom de næste. Det var Gunar og hans kammerat Peter. Og tidligt på aftenen dukkede Andreas Ohlemacher op med sin campingvogn og han havde igen Achim med - og som en overraskelse førstegangsbesøgende Sebastian fra Schwarzwald.
Trods (eller måske netop på grund af) bekymringer om tidsplanen var vi godt med, så vi kunne faktisk i ro og mag nyde indvielsen af den nye bålplads sammen med de første gæster.


Fredag middag tog vi en tur til Odense, hvor det årlige Brylcremetræf blev afholdt. For at få en smule ud af turen valgte jeg at køre ad Rugårdsvej derind. Halvvejs hostede Tornerose et par gange og så gik den ud på en cylinder. Da jeg jo skulle vise vej, måtte jeg køre resten af vejen på en cylinder, men vi kom da derind:


I Odense overlod jeg flokken på egen hånd og efter at have hilst på arrangøren Morten og et par bekendte Moriniinteresserede, humpede jeg tilbage igen, så jeg kunne få kigget på problemet. Hjemme fik jeg prøvet tændingen igennem, og det viste sig at være pickuppen der havde opgivet ævret. Den blev skiftet og så var Tornerose klar til lørdagens fællestur.
Lidt problemer havde den efterladte flok nu også haft, for Achim, som ikke selv havde en Morini med, havde lånt Elisabeths K2'er, som ikke havde kørt i længere tid. På vej hjem fra Odense ville den ikke mere og igen i år måtte den stakkels Achim kæmpe med andres udstyr som ikke helt ville som foreskrevet. Det viste sig dog at være den mest banale "fejl" overhovedet. Både jeg selv og Achim havde inden turen tjekket tankens indhold og havde vurderet at der var rigeligt, men vi havde begge taget fejl. Problemet blev løst af Sebastian på stedet med opfølgning på nærmeste tankstation, som det ses herunder:


Hjemme på pladsen dukkede der flere og flere op, og ved spisetid kom de sidste vi ventede fredag aften. Herunder var Klaus og Christine som med deres specialbyggede 9½'er med sidevogn kom hele vejen fra Bayern:

Lørdag:

Som altid er det jo lidt af en gyser om vejret er med os - især til lørdagens fællestur. Meteorologerne havde skiftet mening mange gange op til træffet, men den sidste melding jeg tjekkede om fredagen viste sig at blive ret præcis:


Fællesturens mål var jo Egeskov. I år havde jeg dels af tidsnød og dels for eksperimentets skyld valgt at gøre mindre ud af rutevejledninger og markeringerne på selve ruten. Det skulle så vise om jeg fremover kan skære lidt ned på forarbejdet omkring ruten. Desværre var der et par gange undervejs, hvor nogle mistede orienteringen, så næste år må jeg nok vende tilbage til lidt bedre vejvisning.


Som vanligt blev der stillet an til fællesfoto umiddelbart efter turen og endnu en gang kigget på hinandens motorcykler - og prøveture blev der sågar også udvekslet :


Hagen fra Braunschweig havde nok haft den mest kedelige tur af alle gæsterne. Alle 600 km i silende regn. Da han ankom lørdag aften blev han pakket ind i et tæppe og fik en dram. Jeg kan ikke lade være med at undres over danskeres generelle uvilje mod at bevæge sig ret langt uden for en dør for at deltage i den slags arrangementer. Det står i hvert fald i skærende kontrast til Hagens vanlige kommentar når han ankommer: "jeg var lige i nærheden!"


Som det ses på vejrudsigten herover havde vi regn og rusk lige omkring aftensmaden, men det gav så samling på flokken i teltet og anledning til præmieoverrækkelser.
Valget af Danmarks flotteste Morini var desværre endnu en gang et valg mellem ganske få, men ikke desto mindre kunne en fortjent præmie overrækkes til Dieters New York.
Træffets Favorit-Morini var der stor enighed om, nemlig Klaus 9½'er. Ikke alene er det spændende at se en Morini med sidevogn, men også de interessante løsninger Klaus har lavet med pneumatisk gearskifte og stativ til rullestolen, gør den til noget helt særligt.
Præmien for længste køretur til træffet gik i sagens natur også til Klaus, der med utrolige 1200 km bag sig, praktisk taget ingen konkurrenter havde.


Da regn og blæst havde gjort deres gerning, kunne vi igen hygge om bålet:

Søndag

er jo afskedens dag, men heldigvis er gensynet nært forestående for flere af os, som enten ses til træf i Italien eller Tyskland. Stefan og Dietmar valgte at klæde sig grundigt på til hjemturen, der muligvis kunne byde på regn. Den heraf følgende stil kan vel diskuteres ;o)


Jeg vil som vanligt takke inderligt for opbakningen til træffet. Og igen må jeg rette en særlig tak til min svigerfamilie og min niece Emma for at være behjælpelige med afviklingen.
Jeg glæder mig til næste år (første weekend i maj) hvor vi forhåbentligt igen får alle, ja måske ligefrem flere at se.

---

Jeg ville egentlig have lavet livestream fra træffet, så de hjemmeblivende kunne se hvad de gik glip af, men kunne desværre ikke rigtig få det til at fungere. Det lykkedes mig dog at få taget en serie billeder, som kunne sammensættes til denne lille film der viser lørdag til søndag eftermiddag:

Andreas Ohlemacher tog disse panoramafotos, hvor man kan få et indtryk af det meste af træfpladsen: