Kænguroen

25. april 2012:

Så blev der skruet lidt i Kænguruen! Jeg er begyndt at kunne bruge mine hænder lidt mere og selvfølgelig skal der så skrues.

Støddæmperen var død - det havde Holger fortalt inden købet. Desværre er det sådan en "helstøbt" type som ikke kan adskilles og repareres.
En original var ikke lige at finde, da det tilsyneladende er et udbredt problem at de dør. Holger havde foreslået en dæmper fra en XT600, men den er lidt kortere og jeg synes hellere jeg ville have en længere, hvis det endelig skulle være (jeg hører jo ikke til letvægterne!). Lidt søgen på eBay, og jeg fandt noget som måske kunne bruges, nemlig fra en Suzuki DR800. Den er lige en cm længere, så det kunne nok passe. Jeg fandt en billig og efter et par dage havde jeg den i hus.
Monteringsøjerne var noget bredere end på den originale dæmper, så der måtte lige lidt præcisionsvinkelslibning til for at få dem skåret til i den rette bredde. Et relativt nemt job og det ser ud til at fungere tilfredsstillende.

Motoren var det næste jeg kiggede på. Umiddelbart drejede alt rundt som det skulle og der var fin kompression, men da jeg først fik skilt det lidt ad, var der alligevel et par problemer. Det ser ud til at en ikke særlig kyndig person har lavet en del klamphuggeri (dog ikke Holger, da han stort set ikke har rørt den siden han købte den). Det første jeg opdagede, var en knækket ventilstilleskrue. Hvordan det er lykkedes at knække den, er nærmest gådefuldt - måske ved at spænde kontramøtrikken alt for hårdt? I øvrigt var ventilspillet stillet til praktisk taget nul på den anden cylinder, så det måtte også lige rettes.

Næste opdagelse: svinghjulet sad løst på konussen! Da jeg fik det af, kunne jeg se at det havde kørt rundt og havde klippet skivefederen over. Konussen havde fået en del mærker som jeg måtte file ned og derefter polere. Den indvendige konus på svinghjulet var også ret mærket, men der havde jeg et andet svinghjul som jeg så har monteret istedet. Det undrede mig lidt hvorfor det var sket, men da jeg skulle have svinghjulet på igen fandt jeg ud af hvorfor. Skruerne som holder statoren havde nemlig en fjederskive og alm. spændeskive under sig, hvilket gør at skruehovederne stikker lidt for langt op og støder på svinghjulet. Der er kun plads til en skive, hvilket jeg egentlig godt vidste, men at makkeren der har skruet i den før ikke har opdaget det er utroligt, da motoren faktisk ikke kan dreje rundt. Der må have været brugt direkte vold til at få den i gang med - og i gang må den have været, for som det ses på svinghjulet har skruerne "drejet" et spor i det!
Når jeg nu havde det skilt ad her, fik den lige en ny HNBR-rem - den sidste jeg havde på lager!


Ledningsnettet blev barberet ned til kun at bestå af tændingsystemet. Instrumenter er også pillet af og alt der ligeledes ikke umiddelbart er nødvendigt for at den kan køre er pillet af.
Efter dette skulle der så prøves at få den startet. Det viste sig hurtigt at der ingen gnist var, så alle elementer blev tjekket efter, og endelig, da jeg prøvede at skifte statoren, kom der gnist. Primærspolen var altså defekt! Jeg har så bare monteret den anden stator som er en ren 12 Volts - Kænguruens er ellers et 12/6 Volts system: 12 Volt vekselstrøm til forlyset og 6 Volt jævnstrøm til resten. Det er under alle omstændigheder meningen jeg vil lave systemet om til 12 Volt, hvis jeg nogensinde igen skal have lys på den.

Så altså - den kom igang! (I øvrigt uden udstødninger - sikke en larm ;o) Desværre er der en del lejestøj fra hovedlejet, så det skal i hvert fald ordnes på et tidspunkt. Det er dog ikke værre end der er en del tusind km i den endnu.

Motoren smed lidt olie fra et af de mest typiske steder, nemlig gearakslens simmerring. Det er sjovt at det ofte er der, det er værst, når det faktisk er den af alle simmerringe der har de færreste timers arbejde bag sig, men det må simpelthen skyldes dels at akslen drejer begge veje og dels at akslen bliver trykket fremad og bagud når man skifter op og ned i gearerne. Simmerringe kan skiftes udefra uden at skille motoren, så med en hæklenål eller lignede kan man trække den ud og derefter montere en ny. Ved gearakslen er det overordentligt vigtigt at dække akslen af når simmerringen skal sættes på, for ellers vil strålerne skære den i stykker. Der findes originale værktøjer til det - koniske bøsninger af tyndt materiale - men man kan klare det med noget glat tape. Jeg bruger fx bare pakketape og smører det hele godt ind i olie.

Forgaflen fik også nye simmerringe, da det ene ben smed olie. Men så var den sådan set også klar til at køre.

Det var lige en kort melding inden træffet og den nåede således lige at blive køreklar forinden.