Sølvpilen

Motoren så bortset fra afskallet maling ud til at være i god stand. Som sagt har den kun gået 20.000 km, så jeg havde forventet at den var nogenlunde i orden. Men...! Det første jeg opdagede var, at den forreste karburator havde stået med vand i længere tid. Så de røg begge i ultralydsbad. Mens de lå der, kunne jeg se at der var lidt rust på den ene indsugningsventil, så for en sikkerheds skyld tog jeg topstykkerne af og sleb ventilerne. Det var nu ikke så kritisk, men så blev det da gjort.
Karburatorne kom på igen, og nu med ens dyser!! Der sad nemlig to forskellige hovedyser. Jeg har med det samme valgt 120 til hoveddyser, som jeg jo også har på den røde, og 48 til tomgangsdyser. Med de åbne filtre er det vist et godt udgangspunkt. Tændrørene ser i hvert fald umiddelbart fine ud.
Luftfiltrene er denne gang sat direkte på karburatorerne og ikke med de originale mellemstykker som på den røde. Det kræver en lille udskæring i den plade hvor tændspoler osv sidder på, for at det ene luftfilter kan være der. Her har jeg så også svejset et lille beslag på som støtter luftfilteret. Som støtte til den anden karburator, har jeg lavet endnu en simpel low-techløsning. Hvis dette er godt/uproblematisk, vil jeg også lave det på den røde, for det giver endnu mere plads og er i det hele taget nemmere at have med at gøre.

Et par cykelegere og en o-ring holder luftfilter/karburator på plads ;o)

Næste kedelige opdagelse var at der først kom olie ud ved dækslet til startertransmissionen og senere begyndte den at rasle voldsomt. En skrue sad løs, og at få den strammet hjalp også på rasleriet, men jeg tænkte at jeg hellere lige måtte kigge nærmere på hvorfor den sad løs. Det viste sig da også at der var blevet monteret en glideskive for meget, hvilket havde medført, at det inderste aksialleje var blevet kvast under trykket. Heldigvis havde jeg stumper liggende, så jeg kunne få det skiftet og samlet korrekt. Men det var nu ikke det værste, for efter at have nærstuderet tingene, kunne jeg konstatere at der var et dybereliggende problem som muligvis var årsag til den forkerte samling.
Startertransmissionen består af et tandhjulspar der har indgreb i startermotoren. Dette har så indgreb i endnu et tandhjulspar som så har indgreb i primærtransmissionen, og som er "delt" vha et envejsleje. Den ene del kører konstant rundt sammen med motoren og envejslejet sikrer at at den anden del kun kører rundt når startermotoren kører - og det var altså her at der var en glideskive for meget i. Denne skive manglede så ved det andet tandhjulspar. Da jeg fik den flyttet på rette plads, var der simpelthen ikke plads til den. Og efter utallige målinger og afprøvninger fandt jeg ud af, at der sandsynligvis var fræst for lidt af huset. Jeg prøvede så forskellige løsninger af: tyndere skiver eller dobbelt pakning som så også kunne fungere. Det skulle dog passe med at det andet tandhjulspar, for det kører på en aksel, hvor der går en skrue igennem, som skal fiksere den mellem hus og dæksel. Det havde det ikke gjort, og akslen har således banket frem og tilbage i føringen i bunden af huset, som så er blevet større og som yderligere har betydet at tandhjulene har haft dårligt indgreb med hinanden, og i hvert fald det ene tandhjul var slidt meget voldsomt. Jeg valgte så at fore føringen med et lidt kobberplade, lægge en skive under akslen og skifte tandhjulet ud. Endelig kørte det så efter planen - troede jeg! Men efter en prøvetur til Odense begyndte den at vibrere mere og mere, så igen blev det skilt ad og tingene tjekket igennem. Umiddelbart var der ikke noget at se, så jeg besluttede at tage hele huset af og gennemgå primærdrevet. Umiddelbart var der ikke slid eller skævheder andre steder, men jeg fandt ud af, at der også her var lavet forkerte samlinger: den affasede skive under det store tandhjul vendte forkert og jeg opdagede at der var for meget aksialspil ved akslen til sekundærdrevet. Efter lange overvejelser valgte jeg så endelig at skille motoren helt ad, for at være sikker på at finde alle de fejl klamphuggeren før mig havde lavet. Det var en vist en god ide, for det viste sig (igen) at en glideskive var placeret forkert, som dels gjorde at 1. gearets sekundærtandhjul ikke fik den rette sidestøtte og dels gav det store aksialspil. Det havde yderligere medført at lejet og simmerringen ved kædehjulet havde taget skade, så de måtte skiftes.
Gearskiftet var desuden også justeret forkert, så det måtte også ordnes.
Derudover var den inderste koblingskål blevet repareret. Pindboltene var flyttet (sikkert fordi møtrikkerne har været spændt for hårdt og derved har sat sig fast) - desværre lidt skævt i forhold til hinanden, hvilket betød at ind- og udkobling ikke kørte helt jævnt. Jeg endte så med at skifte skålen ud, da det var lidt for generende.
Nå, sikke en omgang. Utroligt hvor megen skade det kan medføre, når man ikke ved hvad man laver!

Udstødningen var endnu et problem. Både samledåserne og lyddæmperne jeg havde, var i meget ringe tilstand. Planen var egentligt at sætte potten fra den røde på og så sætte sølvfarvede kapper på, og samledåsen skulle så have været svejset.
Jeg havde kort overvejet at købe sådan en Biltema-potte igen, men det gik jo ikke rigtigt med en sort potte til Sølvpilen. Imidlertid opdagede jeg under en tilfældig netsurfing "DanMoto". Dette firma laver nogle potter, der stort set er identiske med den fra Biltema, så jeg næsten vil tro, at det faktisk er dem der producerer den. (BILLEDE MANGLER)
Det interessante er dog at man kan få dem i forskellige materialer og derunder "texalium", som er en slags aluminiumvæv fremstillet lidt på samme måde som glas- og kulfiber. Og dette er sølvfarvet!!! Og dermed perfekt til den.
Man kan kun bestille direkte fra producenten i Kina, så for at mindske udgifterne til transport og diverse gebyrer, er det lykkes mig at lokke Ejvin og Dieter til at købe en også. Derudover har jeg med Ejvin byttet mig til en god mellemdåse, som han havde købt til et fremtidigt projekt. Dette er dog forhåbentligt en midlertidig løsning, for som jeg også skrev omkring den røde, vil jeg gerne have en eller anden form for rustfrit samlestykke. Det må komme med tiden...
Som nævnt i samme forbindelse, var jeg i tankerne i gang med at lave et skjult ophæng, og det er sådan set blevet ført halvvejs ud i livet. Som man kan se er det et simpelt stykke bøjet plade. Det mangler endnu at blive svejset, men igen mangler jeg et TIG-anlæg, så derfor skal jeg lige have fat i en der vil svejse det for mig.


Herunder en low-tech løsning til olieopsamlerens udluftning. Det gamle "system" af sammenkoblede slanger og ventil er fjernet, hvilket egentlig blev lavet for at opfylde amerikanske krav, hvor der ikke må føres udluftninger o. lign. ud i fri luft. Disse skal føres tilbage i motoren, og i praksis bliver de enten ført i luftfilteret, hvor eventuelle olie- eller benzintåger ryger med i forbrændingen eller tilbage til motorhuset. I teorien kan man altså bare fjerne det hele, men da motoren gerne vil trække skidt med ind den vej, er det en stor fordel at have et filter for enden: