Dollaro
27. april 2012:
Da jeg fik
Dollaroen hjem og fik kigget lidt nærmere på opbygningen
og ikke mindst da jeg begyndte at skrue i den, måtte jeg jo finde
information om den lille Morini. De sædvanlige kilder og
Morini-eksperter var ikke den store hjælp. Det var som om
Morini-verdenen havde valgt bevidst at glemme den sjældne model. Det
skyldes måske dels det lidt "banale" udseende og så ikke mindst at det
er en totakter - som mange direkte rynker på næsen af og især i
Morini-kredse. Det virker som om man kun anser en Morini for at være
rigtig, hvis det er en firtakter, og det uagtet at Morinis første
motorcykel rent faktisk var en totakter.
Første gang jeg fik den lille sag startet, hvilket (bortset fra en
knækket kæde) gik smertefrit - som man jo forventer af en Morini - var
der under prøveturen noget der tydede på at remmen til variodrevet stod
for
snarlig udskiftning, og jeg gik selvfølgelig igang med at finde ud af
hvor jeg kunne opdrive en sådan.
Eksperterne blev som nævnt spurgt til råds, og de fleste var inde på at
det sandsynligvis var en motor produceret af Franco Morini og at jeg
nok skulle søge i den retning. I hvert fald var de fleste afvisende
over for, at det skulle være en egenproduktion.
NLM i England havde for nylig haft en til salg, så der blev også
spurgt, og der lød buddet på at det kunne være samme motor som sad i en
del Batavus-modeller. Internettet blev afsøgt i den helt store stil,
men når jeg granskede detaljer, var der intet der lignede Dollaroens
motor. Der var ingen der havde samme kantede cylinderfacon og
motorhuset lignede bare ikke noget andet jeg ellers kunne finde. Jeg
blev derfor mere og mere overbevist om at motoren rent faktisk var en
"ægte" Morini-konstruktion.
Jeg begyndte altså at kigge lidt nærmere på motoren. Den kørte fint, men der
var ligesom noget mere galt med variodrevet. Da jeg fik det adskilt,
viste det sig ganske rigtig at det havde fået en alvorligere defekt.
Igen gik jagten på stumper, og da jeg jo forgæves havde forsøgt hos de
vanlige kilder, skrev jeg en forespørgsel inde på
den italienske
Moriniklubs facebookside. Ret hurtigt efter fik jeg svar fra Giuliano
(som er ret kendt i italienske Morini-sammenhænge), at jeg kunne prøve
at skrive en mail til "Allesandro". Det viste sig at denne Allesandro
er Cesares Luzzis søn, og han fra faderens arv har en del Dollaro
stumper liggende. Jeg kunne i hvert fald få de dele jeg skulle bruge
til at reparere drevet med. Det endte imidlertid (selvfølgelig)
med at jeg købte en lille "tilbudspakke" med blandede stumper som
Allesandro sammensatte til mig.
Variodrevet er konstrueret på den måde,
at fire stålkugler slynges ud og langs den ene remskives bagside som er
konkav. Dermed presses rempladerne sammen, hvorved gearingen over
remmen
øges. Som det nok fremgår af billederne har stålkuglerne af en eller anden
grund sat sig på et tidspunkt. De er blevet varme og har praktisk taget
smeltet sig ind i den nylonskive som holder dem på plads. Da jeg har
fået nye
dele fra Allesandro, er hele variodrevet selvfølgelig skiftet.
Pakken fra Allesandro
Når jeg nu havde gang i at pille ved motoren, blev der kigget mere
kritisk på den, og jeg fandt at der var lidt vel meget slør i
hovedlejet. Motoren blev så skilt ad for at kigge nærmere på det. Mens
jeg skruede i den, havde jeg en tydelig fornemmelse af at det var
"rigtige" Morini-dele. Selvom motoren ikke har de typiske Morini-ribber
og i det hele taget ikke afslører slægtskab, var det alligevel som om
motorhus, gear og lejedele var noget der stammede fra fabrikken. Den
helt store overraskelse, der for mig bekræftede at min fornemmelse var
rigtig, kom da jeg så plejlstangen. I den er der nemlig indstøbt et
"Moto Morini". Jeg er derfor nu overbevist om, at det må være en motor
konstrueret af Moto Morini. Om det så er Lambertini der har stået for
den, vil jeg da
prøve at spørge om når jeg forhåbentligt ser ham i Morano i begyndelsen
af juni.
Hovedlejet i højre side var ganske rigtig ikke særligt velkørende. Da
det drejer sig om standard kuglelejer, var det heldigvis til at få
fat i. De andre lejer, selv det lille nåleleje ved krydspinden, var
fine, så det var hvad der skulle skiftes i motoren. Ja, der er jo ikke
så meget inde i sådan en lille motor, så der er selvfølgelig ikke så
meget der kan skiftes. ;o)
Baghjulslejerne måtte også skiftes. Lejerne er her gammeldags
justerbare lejer med løse kugler som man også kender fra cykler. Den
havde tydeligvis været kørt med for meget lejeslør igennem længere
tid, så det var knap så kønt at se på. Der måtte nye kugler til og de
indre lejeskåle fik en gang polering.
Det var sådan set hvad der skulle laves på den lille fine tingest.
Desværre har det endnu ikke været mig muligt at opdrive varioremmen.
Man kan få profilen, men umiddelbart har jeg ikke kunne finde en
producent der laver en så kort udgave af den, som der skal til Dollaroen. Så
jeg må lede lidt endnu. Den gamle rem har godt nok nogle km i sig
endnu, men den holder ikke evigt.