2011: 17/9 1/12 2012: 27/4

Dollaro


27. april 2012:

Da jeg fik Dollaroen hjem og fik kigget lidt nærmere på opbygningen og ikke mindst da jeg begyndte at skrue i den, måtte jeg jo finde information om den lille Morini. De sædvanlige kilder og Morini-eksperter var ikke den store hjælp. Det var som om Morini-verdenen havde valgt bevidst at glemme den sjældne model. Det skyldes måske dels det lidt "banale" udseende og så ikke mindst at det er en totakter - som mange direkte rynker på næsen af og især i Morini-kredse. Det virker som om man kun anser en Morini for at være rigtig, hvis det er en firtakter, og det uagtet at Morinis første motorcykel rent faktisk var en totakter.

Første gang jeg fik den lille sag startet, hvilket (bortset fra en knækket kæde) gik smertefrit - som man jo forventer af en Morini - var der under prøveturen noget der tydede på at remmen til variodrevet stod for snarlig udskiftning, og jeg gik selvfølgelig igang med at finde ud af hvor jeg kunne opdrive en sådan.

Eksperterne blev som nævnt spurgt til råds, og de fleste var inde på at det sandsynligvis var en motor produceret af Franco Morini og at jeg nok skulle søge i den retning. I hvert fald var de fleste afvisende over for, at det skulle være en egenproduktion.

NLM i England havde for nylig haft en til salg, så der blev også spurgt, og der lød buddet på at det kunne være samme motor som sad i en del Batavus-modeller. Internettet blev afsøgt i den helt store stil, men når jeg granskede detaljer, var der intet der lignede Dollaroens motor. Der var ingen der havde samme kantede cylinderfacon og motorhuset lignede bare ikke noget andet jeg ellers kunne finde. Jeg blev derfor mere og mere overbevist om at motoren rent faktisk var en "ægte" Morini-konstruktion.



Jeg begyndte altså at kigge lidt nærmere på motoren. Den kørte fint, men der var ligesom noget mere galt med variodrevet. Da jeg fik det adskilt, viste det sig ganske rigtig at det havde fået en alvorligere defekt. Igen gik jagten på stumper, og da jeg jo forgæves havde forsøgt hos de vanlige kilder, skrev jeg en forespørgsel inde på den italienske Moriniklubs facebookside. Ret hurtigt efter fik jeg svar fra Giuliano (som er ret kendt i italienske Morini-sammenhænge), at jeg kunne prøve at skrive en mail til "Allesandro". Det viste sig at denne Allesandro er Cesares Luzzis søn, og han fra faderens arv har en del Dollaro stumper liggende. Jeg kunne i hvert fald få de dele jeg skulle bruge til at reparere drevet med. Det endte imidlertid (selvfølgelig) med at jeg købte en lille "tilbudspakke" med blandede stumper som Allesandro sammensatte til mig.



Variodrevet er konstrueret på den måde, at fire stålkugler slynges ud og langs den ene remskives bagside som er konkav. Dermed presses rempladerne sammen, hvorved gearingen over remmen øges. Som det nok fremgår af billederne har stålkuglerne af en eller anden grund sat sig på et tidspunkt. De er blevet varme og har praktisk taget smeltet sig ind i den nylonskive som holder dem på plads. Da jeg har fået nye dele fra Allesandro, er hele variodrevet selvfølgelig skiftet.


Pakken fra Allesandro


Når jeg nu havde gang i at pille ved motoren, blev der kigget mere kritisk på den, og jeg fandt at der var lidt vel meget slør i hovedlejet. Motoren blev så skilt ad for at kigge nærmere på det. Mens jeg skruede i den, havde jeg en tydelig fornemmelse af at det var "rigtige" Morini-dele. Selvom motoren ikke har de typiske Morini-ribber og i det hele taget ikke afslører slægtskab, var det alligevel som om motorhus, gear og lejedele var noget der stammede fra fabrikken. Den helt store overraskelse, der for mig bekræftede at min fornemmelse var rigtig, kom da jeg så plejlstangen. I den er der nemlig indstøbt et "Moto Morini". Jeg er derfor nu overbevist om, at det må være en motor konstrueret af Moto Morini. Om det så er Lambertini der har stået for den, vil jeg da prøve at spørge om når jeg forhåbentligt ser ham i Morano i begyndelsen af juni.

Hovedlejet i højre side var ganske rigtig ikke særligt velkørende. Da det drejer sig om standard kuglelejer, var det heldigvis til at få fat i. De andre lejer, selv det lille nåleleje ved krydspinden, var fine, så det var hvad der skulle skiftes i motoren. Ja, der er jo ikke så meget inde i sådan en lille motor, så der er selvfølgelig ikke så meget der kan skiftes. ;o)


Baghjulslejerne måtte også skiftes. Lejerne er her gammeldags justerbare lejer med løse kugler som man også kender fra cykler. Den havde tydeligvis været kørt med for meget lejeslør igennem længere tid, så det var knap så kønt at se på. Der måtte nye kugler til og de indre lejeskåle fik en gang polering.

Det var sådan set hvad der skulle laves på den lille fine tingest. Desværre har det endnu ikke været mig muligt at opdrive varioremmen. Man kan få profilen, men umiddelbart har jeg ikke kunne finde en producent der laver en så kort udgave af den, som der skal til Dollaroen. Så jeg må lede lidt endnu. Den gamle rem har godt nok nogle km i sig endnu, men den holder ikke evigt.
@ Søren Høyer Hansen