Knastakslens drivrem:

En af Lambertinis mange genistreger på motoren var at udstyre knastakslen med tandremsdrev; en lydsvag, billig og kompakt løsning.

Der har verseret mange skrøner om tandremmen. Den mest udbredte er delvis sand, og det er den jeg har postet tidligere her på min hjemmeside, nemlig:
Tolerancen på tandremmen/remhjulene afgøres og justeres vha af remme i tre forskellige størrelser A, B og C. – Dette er for så vidt sandt.
Historisk set er det mere præcist sådan: de første 3½’ere blev lavet med kun én størrelse remhjul og man valgte så remme der i produktionstolerance passede. Først lidt senere i 3½’erens levetid kom opdelingen i A, B og C, sandsynligvis lige så meget fordi der var et stort antal remme der måtte kasseres ved denne procedure, som at der var toleranceforskelle i motorproduktionen! Det var altså ikke nødvendigvis forskelle i motorens tolerancer som gjorde at man valgte at have tre rem/hjulstørrelser, men ligeså meget for ikke skulle kassere et stort antal remme – hvilket siger en del om Morini og Lambertinis ambitionsniveau om høj kvalitet, præcision og økonomiske ræson.

At dette er bekendt, skyldes i høj grad at en tysk Morinikører, Gunar Keindorf, ikke var tilfreds med kvaliteten af de remme der ind til nu har været udbudt. Han indledte sammen med et par andre et større undersøgelsesarbejde, der bl.a. betød særdeles omfattende analyser af gamle og nye remme, herunder slidte, nyproducerede, sprungne, møre – alt hvad der kunne opdrives. Det hele skulle så munde ud i en særproduktion af remme i samme kvalitet som moderne knastaksel-drivremme.
For at gøre en lang historie kort, så viste analyserne, hvad flere allerede havde mistænkt, nemlig at ALLE remme, hvad enten der står original Morini på dem eller ej, er ganske almindelige industriremme. Der er selvfølgelig visse der er er af en bedre kvalitet end andre, men alle er lavet på samme måde, ifølge samme norm og af stort set de samme materialer. Betegnelsen for størrelsen er i øvrigt 124L075
Netop materialerne er remmenes største problem –  af to væsentlige grunde: varmefølsomhed og intolerance over for olie og benzin. To miljøfaktorer som netop er at finde i en motor.
Yderligere tilbyder Morinimotoren remmen særdeles dårlige arbejdsbetingelser. Der er primært det lille drivhjul med kun 11 tænder (hvoraf kun 3 er i effektiv indgreb) og så er der de (for visse kørere) høje omdrejningstal, som alt i alt gør at remproducenterne direkte advarer om at det faktisk mere er et mirakel at det fungerer og at det er forbavsende at remmene trods alt holder så godt som de gør.

Jeg ridser lige yderligere et par (forbavsende) oplysninger op som er fremkommet under det store arbejde ”remholdet” har fundet frem til:
Der har kun været ganske få producenter af remmene på markedet som så har leveret til andre med deres logo stemplet på remmene. Fx har en udbredt opfattelse været, at Pirelli har været hovedleverandør af Morini-remme, men det P der ses på mange af de gamle remme og som har medført denne misforsåelse, er Poggi's logo.
Målinger af nye ”originale” remme (altså de der bliver solgt som originale Morini-remme) har vist at det mere eller mindre er tilfældigt, hvilke der er blevet mærket med A, B eller C! Det har nok været sådan tidligere at de var meget præcist udmålt, men det lader ikke til at være tilfældet længere. Det skal måske ses i lyset af at A og C – remmene oprindeligt var ”fejlmål” som man som sagt blandt andet udnyttede vha forskellige remhjul, men i dag er produktionen bedre kontrolleret og der forekommer derfor ikke længere de store udsving.

Hvad er konklusionen så? Jo, enten er du lige så godt stillet med en hvilken som helst industrirem (af god kvalitet, fx fra Optibelt), som du er med de originale – eller du prøver at skaffe en af dem som Gunars ”remhold” har fået sat i produktion.

Remmen der er blevet udviklet er lavet af samme materialer som benyttes i moderne knastremme, nemlig HNBR. De har den fordel at de tåler varme og olie/benzin. Samtidig er remmen fremstillet udelukkende til brug for vores Morinier, så ved alle forhold, mål og tolerancer er der taget udgangspunkt i Morinimotoren.
Remmen er altså af en kvalitet som langt overgår den ”originale” (industrirem), hvilket blandt andet betyder at den har en væsentlig længere levetid, den tåler langt bedre at ”stå stille” (her tænker jeg fx på de der ikke kører om vinteren) og er mere længdestabil.
Jeg har selv været med under udviklingsprocessen. Jeg har i skrivende stund kørt med en prototyperem de sidste 20.000 km og må sige at jeg er yderst tilfreds. Ud over man kan mærke når man står med remmen i hånden, at den er af høj kvalitet, har jeg kunne konstatere at den, i modsætning til de andre jeg har kørt med, praktisk taget ikke har givet sig. Dette betyder selvfølgelig at styretiderne forbliver uforandrede (= stabil motorgang) og at remmen stadig har det optimale indgreb, hvilket selvfølgelig sekundært er med til at forlænge levetiden.

Det eneste problematiske der er omkring remmene, er at produktionsmetoderne er blevet så gode, at der næsten ikke er ”fejlproduktioner” og dermed er antallet af A og i særdeleshed C-remme meget begrænset.

Hvordan får man så fat i sådan en rem? – Det siger sig selv ved sådanne specialproduktioner at det er afgørende at have aftagere til remmene. Derfor bliver der kun lavet remme når der er bestillinger nok.
Dog har Dieter Hoffmann bestilt nogle stykker til videresalg i hans forretning. Det er altså hos ham man kan finde disse nye remme. Men som sagt findes de kun i et begrænset oplag.

Der vil efter behov løbende blive produceret remme og hvis du vil følge med i hvad dette behov er, vil jeg henvise til Ital-Web, hvor alle oplysninger og diskussioner i sagen er: http://ital-web.de/forum/ Det kræver selvfølgelig at man kan tysk ;o)
Her kan man evt. deltage i debatten og hægte sig på med en bestilling næste gang en produktion kommer i stand. Men ellers vil jeg opfordre til at kontakte mig og bestille igennem mig, så vil jeg lave en samlet bestilling til Danmark/Norge. Jeg er som sagt i forvejen involveret i projektet og har således en ”direkte linje” til hovedmanden, Gunar.

Prisen er ca. 25 Euro+forsendelse og er altså ikke meget dyrere end hvad man kan komme til at give for en almindelig ”originalrem”. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre fordi der ikke er nogen ud over producenten der tjener på det.

Hvis du fortsætter med at køre med industrirem, så vil jeg dog ud over hvad instruktionsbogen foreskriver anbefale: At skifte den hvert år – især hvis du ikke kører om vinteren. Ikke købe gamle remme, også selvom den er original. De forgår med tiden, så kør kun med nyproducerede remme.