2010: 16/7 8/9 22/9 18/11 2011: 28/1 28/2 1/5 7/9 2013: 27/1 27/5

Dart'en

27. maj 2013:

Piben har fået en anden lyd!

Jeg har længe gerne ville have en kulfiberpotte til Dart'en, og jeg havde faktisk købt en meget billig brugt, men den var simpelhen for stor til den. For nogen tid siden opdagede jeg så, at man hos Biltema kan få en simpel kulfiberpotte som stort set er som skabt til en Dart. Den har nogle nær perfekte mål og passer udseendemæssigt helt rigtigt i forhold til mine forestillinger. Den er selvsagt væsentligt lettere end den originale (noget der ligner en tredjedel) og så lyder den faktisk utrolig godt. Og det allerbedste: den er vildt billig! Trods den lave pris er den meget flot forarbejdet.

Jeg mangler endnu at få malet det blanke sort, men man kan allerede nu se hvor godt den faktisk passer til den.
Nu skrev jeg at den har nogle "nær perfekte mål". Det lille forbehold ligger deri at studsen der går på mellempotten er 3 mm større i diameter end mellempotten. Jeg valgte så at lave en manchet ud af et stykke 1,5 mm rustfri plade, men det kunne sikkert også gøres på en mere simpel måde. Jeg er lige ved at tro, at man kan købe sig til den slags reduceringer.

Det næste jeg så drømmer om, er at få lavet et alternativ til samledåsen - og meget gerne i rustfrit stål, da den er ekstremt udsat og ruster for et godt ord - selv med bagskærmen jeg har lavet, som netop skulle beskytte dåsen lidt. Jeg har egentlig forestillet mig at man kunne lave en simpel forgrening, men er meget i tvivl om det, da jeg forestiller mig at den mellemdåse må have en eller anden funktion.

Nåja, og så er Ejvin kommet med den irriterende tanke, at man måske kunne lave et skjult ophæng, så man er fri for båndet rundt om potten. Nu troede jeg lige det skulle være nemt, men så må jeg jo se om jeg kan være kreativ igen. Altså...! ;o)


@ Søren Høyer Hansen