2010: 16/7 8/9 22/9 18/11 2011: 28/1 28/2 1/5 7/9 2013: 27/1 27/5

Dart'en


22. september 2010:

De sidste par dage har jeg moret mig med at lave bagskærm. Selvom det (som altid) gav mig store frustrationer, var det nu alligevel en meget sjov opgave.
Jeg lavede en form af træ og støbte glasfiber henover. Ideen var at lave den sådan, at der opstod et slags opbevaringsrum under sædet, og samtidig skulle der være en afskærmning der beskyttede batteriet, støddæmper og udstødningens "samledåse". Disse bliver ellers sjasket til med vand og ikke mindst sand og grus. Man kan tydeligt se hvordan "samledåsen" næsten er blevet sandblæst.

Hvad der kom ud af anstrengelserne, kan ses på billederne:


Ja, man ser rigtigt, den bliver simpelthen bare monteret på stellet med kabelstrips. Den nederste del er dog monteret med to skruer i batterikassen for at fiksere den helt præcist. Som man kan se er der nemlig meget lidt plads mellem bagsvinger og dækket - det var det der gav mig de største problemer da jeg skulle lave formen. Jeg måtte mere eller mindre gætte mig til hvilke vinkler og mål skærmen skulle have der. Heldigvis gættede jeg nogenlunde rigtigt, for jeg måtte kun efterjustere ganske lidt.
Batterimonteringen blev modificeret med et par cykelegere, da krogen til remmen måtte fjernes.

Kåbedelene er ved at være færdige og er næsten klar til lakering. Som man kan se, har jeg alligevel støbt den forreste del helt fra bunden. Sidedelene er i glasfiber og reparationen af dem er jo ret enkel. Den forreste del var derimod original sprøjtestøbt plast - og selvom jeg havde repareret efter alle kunstens regler, havde jeg alligevel ikke tiltro til holbarheden. Derudover er kåbens runding flad der hvor spejlene normalt er monteret, og da jeg kun skal have et styrendespejl, kunne jeg så samtidig, så at sige, genoprette rundingen.



Udover den specielle skærm har jeg bagved også "ryddet lidt op": Bagskærmen har været på slankekur og blinklysene er blevet udskiftet med nogle fra Kellermann. Rhombus hedder modellen. Med den pilespidsagtige form synes jeg de passer rigtig godt til en "Dart". De (og spejlet) var egentlig købt til Black Beauty, men det varer øjensynligt lidt med den! ;o)

Jeg har også fået fat i nogle stålarmerede bremseslanger. Hos en ebay-handler der kalder sig Teile-Junkie, har jeg købt dem rigtig billigt. Han har ikke alle størrelser, men til gengæld er prisen i orden. Det er i øvrigt Spiegler-slanger, så kvaliteten er også i orden!
Da de skal være sorte, skal jeg have noget krympeflex på dem - det skal jeg først lige finde - men ellers bliver det dejligt at komme af med den svampede fornemmelse under opbremsning.
@ Søren Høyer Hansen