'07 '08 '09 '10 '11 '12 '13 '14 '15 '16 '17 '18 '19 C-19 '20 '21 '22 '23 '24

*

Skruedage

Indbydelse til

14. Danske Morinitræf


Afholdes torsdag d. 20. til søndag d. 23. august i Hygind på Vestfyn

For fjortende år i træk byder jeg velkommen til Morinitræf


Og denne gang det rigtige...

Det er jo usædvanlige tider vi står i og derfor også dette usædvanlige tidspunkt. På grund af grænselukning og forsamlingsforbud har jeg jo, som tidligere annonceret, set mig nødsaget til at udsætte træffet, og da vi nu igen må samles, selv i offentligt regi, og grænserne også er nogenlunde åbne, kan jeg nu endelig annoncere en dato for afholdelse.

Som altid lidt om baggrunden:
Selvom træffet er skabt for at være et samlingspunkt for danske Morinikørere til at have et sted at udveksle erfaringer omkring disse herlige køretøjer, så har de foregående træf vist at vi vist godt kan bryste os af at være et internationalt træf.
Træffet er selvsagt mest af alt tænkt som et tilbud til Moriniejere, men er du nysgerrig efter at vide mere om Morini eller påtænker du at anskaffe dig en, er der rig mulighed for at blive klogere på mærket til træffet. Så skulle du ikke lige (nu) være Moriniejer eller bare have lyst til at mærke træfstemning, er du selvfølgelig også velkommen.

Temaet for træffet er stadig custom, men vi har jo til vores onlinetræf allerede snydt lidt og kåret en vinder i kategorien bedste omsætning af temaet og her blev vinderen Martin fra Hamborg. Han har lovet at dukke op med Morini'en og vi glæder os til at se hans New York 1350 - og vi håber selvsagt også at se mange andre custom Morini'er.

Programmet:

...ser også lidt usædvanligt ud. Da udenlandske gæster jo (i hvert fald på nuværende tidspunkt) skal booke seks overnatninger, har jeg valgt at sætte yderligere en aktivitet på programmet - altså ud over at træffet fra i år også officielt foregår fra torsdag eftermiddag.
Datoen for træffet er valgt fordi der i denne weekend ellers skulle have været Rømø Motor Festival. Da jeg ved at mange ville have deltaget i denne, fandt jeg det passende at "overtage" denne dato.
Derfor begynder programmet også på denne måde:

Onsdag:

* Vi mødes på Rømø i løbet af dagen. Jeg vil være tilstede fra om eftermiddagen
* Jeg vil sørge for faciliteter til madlavning, så vi kan spise aftensmad på stranden
* Overnatning sørger man selv for (- jeg kan afsløre at jeg vil overnatte på stranden)

Torsdag:

* Fællestur fra Rømø til Hygind
* Vi aftaler hvordan dagen skal forløbe
* Eventuel tur til torsdagstræf ved Skovsøen
* Aftensmad - alt efter hvordan og hvorledes...
* Resten af aftenen – hygge og snak omkring bål

Fredag:


* Morgenmad/frokost alt efter hvordan og hvorledes...
* 19.00 – aftensmad.
* Resten af aftenen – hygge og snak omkring bål

Lørdag:


* 9:00 – morgenmad
* 10:30 – afgang fællestur
* 12:30 – frokost
* 16:00 – hjemkomst
* 19:00 – aftensmad
* 21:00 – præmieoverrækkelse
* Resten af aftenen – hygge og snak omkring bål

Søndag:


* 9:00 – morgenmad og opbrud.


Deltagergebyret er 500 kr. og betales ved ankomst til træffet.


Beløbet dækker alt ved træffet (dog ikke benzin ;o)


Hvis du vil deltage fra om onsdagen, vil jeg bede om en udmelding, da det kræver lidt ekstra planlægning


Hvis du kun kan være med til en del af træffet, er det selvfølgelig også muligt at købe sig til en delpakkeløsning på selve træffet - i så fald vil jeg sætte pris på en besked om din deltagelse et par dage i forvejen.

Tidligere deltagere kender jo udvalget. Grundlæggende er alt som det plejer, men er der særlige ønsker, så giv besked, så vil jeg forsøge at imødekomme.




Træffet foregår igen på adressen:


Skræppedalsvej 38, Hygind, 5592 Ejby


Overnatning i eget medbragt telt og egen sovepose ;o).

Der er et par enkelte sovepladser i huset, men der er rift om dem så tøv ikke med at reservere!


Vel mødt, venlig hilsen

Søren Høyer Hansen


Ønskes yderligere oplysninger: skriv en mail til sir1@morinist.dk eller sms/ring 60 77 31 44

@ Søren Høyer Hansen