2010 2011 2014 2015 2015 - 2 2016 2017 2018

Morinitour 2014


Km: 30468 - Hygind

Det er 2 år siden jeg sidst var på Morinitour, så jeg er lidt spændt på det. Der er endnu et spændende element, nemlig at det er med Dart'en jeg tager afsted. Der er flere grunde til at det er blevet den. For det første er Torneroses motor adskilt, så den faktisk slet ikke kan køre. For det andet har jeg længe tænkt på at det kunne være sjovt at køre Dart i Italien og for det tredje har jeg endnu ikke set en Dart til det italienske træf, og synes derfor det kunne være sjovt at komme til træffet med en.



25/05 - 00:58


Km: 31182 - Remscheid

Sikke da en fabelagtig start på Morinitouren!
Jaja, jeg kom godt nok ikke afsted til den planlagte tid, for jeg skulle åbenbart lige lave lidt flere småting i går nat, så jeg først kom i seng ved halvtretiden, og så skulle jeg stemme til EU-valget inden jeg kørte, fordi jeg heller ikke fik styr på at brevstemme forinden - men halv elleve ("kun" 2 1/2 time senere end planlagt) sad jeg på Dart'en på vej til første stop, nemlig Iris og Hartmut.
Vejret har perfekt og TomTom'en fandt en god rute. Jeg valgte at køre vest over mod Tønder, fordi det er nogle lange lige veje, med begrænset trafik, hvor man kan holde et højt snit. Normalt er det absolut ikke en prioritering, men da etapen er usædvanlig lang, var det med at få tilbagelagt nogle km i en fart. I kombination med helligdagstrafikken og (jeg siger det lige igen) det gode vejr, var jeg lynsnart i Glückstadt, hvor første pause skulle holdes, nemlig på færgen over Elben.
Her faldt jeg i snak med en BMW-kører fra Hamborg, som var meget interesseret i at høre om Dart'en - og ikke mindst mine ture med Morinier.
Næste stop blev omkring Bremerhaven. Jeg var ved at blive træt, ja ligefrem søvnig af manglende søvn, og min stakkels røv trængte til hvile. Det er jo første gang jeg er på så lang en tur med det nye sæde. Hvor jeg ellers er vant til 10 cm skumgummi, har jeg nu kun et par cm!! Det kan mærkes! Jeg lagde mig i græsset ved en tankstation og planlagde det videre forløb mens jeg drak en cola.
Videre gik det. Jeg bad TomTom'en om en snoet rute på "minimum". Det blev til lidt motorvej, hvilket jeg hurtigt blev træt af, så en anden rute blev søgt. Men uanset hvad jeg valgte af alternativ, betød det væsentlig flere km. Det endte dog med yderligere 50 km for at slippe for motorvej.
Dart'en fløj afsted og vejene blev bedre og bedre. Og selv om min røv ikke blev mindre øm, var jeg alligevel forbavsende frisk da jeg ankom ved titiden - 700 km senere.
Aftenen gik med snak om husombyg og selvfølgelig Morini - og ved 1-tiden kunne jeg så gå i seng oppe på deres lille loftsværelse.
I øvrigt bragte de medbragte Ale no 16 stor glæde med sig ;)



25/05 - 22:35


Km: ca. 31400 - Burgschwalbach

Dagen begyndte med regn! Og det så ikke ud til at skulle ændre sig.
Under et ophold kørte vi over til deres hus, for at se fremskridtene. De er nået langt og de regner med at flytte ind om en måneds tid.
Jeg fik lige justeret tomgangen ned på Dart'en, og Iris og Hartmut fandt et par Morinier, som de så ville køre med mig et stykke på.
Tilbage i lejligheden blev resten af formiddagen og hen over middag brugt på at finde en rute uden om regnvejret. Hartmut er god til mange ting, og en af hans ekspertområder er at køre uden om regn.
Kl 14 så det ud til at klare lidt op, så afsted det gik. De første 10 km foregik på våde veje, men efterhånden klarede det op, og vi kunne fornøjes over de dejlige veje, de har i området. Og jeg kan kun gentage, hvor fedt det er at køre med de to!
Efter en 100 km tog vi afsked og jeg fortsatte mod næste overnatningssted - Andreas i Burgschwalbach.
Jeg fik af og til følelsen af at have været afsted i flere dage, men jeg kunne jo konstatere at det kun var et døgn. Følelsen blev nok fremkaldt af at jeg allerede var så sydligt.
Da vejret blev ved med at vise sig fra sin gode side og jeg egentlig var lidt forud i tidsplanen, lavede jeg ruten lidt om, så jeg fik endnu flere snoede veje. Dejligt igen at køre lidt ræs!
Lidt over syv ankom jeg hos Andreas og straks fik jeg en fremvisning af hans byggeprojekt. Jeg så jo begyndelsen da jeg besøgte ham for nogle år tilbage og der er virkelig sket noget - især med tanke på størrelsen af projektet.
Derefter blev de selvfølgelig kigget Morini. Han havde lige fået en kasse dele som vi rodede igennem, og imellem var der en bagbremse-hovedcylinder af den type jeg har ledt efter til Black Beauty. Den fik jeg lov at få!
Hans motorcykelsamling blev også gennemgået og mellem dem stod en skadet Scrambler (altså den nye model). Det er en som X har købt til reservedele. Ja, jeg vil ikke afsløre navnet, da hans kone ikke må vide det!! Og den står således "i skjul" hos Andreas. - Det er ikke første gang, jeg hører den slags historier om koner der holdes i uvidenhed omkring mandens Morinisamling :)
Efter aftensmad og hyggesnak blev det sengetid. Jeg blev indkvarteret i campingvognen, hvor jeg kunne være mig selv og dermed ikke mindst få sovet ud.



27/05 - 22:00


Km: 31701 - Freudenstadt

Dagen begyndte med regn! Og det havde faktisk også regnet ret voldsomt om natten.
Vejrudsigterne blev tjekket, og det så ikke ud til at det skulle ændre sig. Der var dog muligvis et lille ophold ved 14-tiden, så det blev det foreløbige afgangstidspunkt.
Efter morgenmad og et brusebad, blev der snakket lidt mere og en yderligere rundvisning i hans samling. Endnu en kasse blev gennemgået, og her fandt vi den type "kædeskærm" som jeg sidste år "stjal" fra Elisabeths K2'er og monterede på Rasmus' 500'er. Den fik jeg også foræret, så nu kan Elisabeths endelig igen blive komplet!
Omkring frokost tjekkede jeg vejret igen. Det så ud til at det omkring Stuttgart skulle blive fornuftigt, så i stedet for at køre vestligt igennem til Schwarzwald langs Rhinen, valgte jeg en rute der gik i en bue i østlig retning tæt på Odenwald og ind i den østlige del af Schwarzwald. Så ville jeg se om det var muligt at gøre Hartmut kunsten efter.
Målet er at være hos Tritsch i morgen formiddag, hvor jeg skal prøvekøre en 3 1/2'er. Franz (en dansk Morinist) har nemlig tænkt sig at købe den, og jeg har så indvilliget i at prøvekøre den, da det under alle omstændigheder har været planen at jeg skulle besøge Tritsch.
Efter frokost fik jeg pakket og taget afsked, men da jeg fik startet Dart'en lyste oliestandslampen. Så af med kåben, for at se om der var olie nok på. Det var der, så jeg formoder at den bare har stået lidt uheldigt skråt, så svømmeren hang lidt langt nede. I andet forsøg lykkedes det så at komme afsted uden fejlmeldinger.
De første 5 km var der støvregn, de næste 5 våde veje, men så klarede det op - ja, ligefrem med solen tittende frem. Jeg kunne se at jeg kørte lige mellem to fronter, så hvis jeg kom for tæt på den ene, styrede jeg i den andens retning - og på den måde lykkedes det mig at komme fuldstændig tør til Schwarzwald. Det gav endda igen mulighed for at vælge nogle meget sjove veje.
Nu måtte jeg dog i vestlig retning igen og her var det sort - ja, ikke bare mht skovens navn, men himlen blev mere og mere sort og så småt begyndte det at dryppe. Vejene forblev dog nogenlunde tørre, så jeg kunne stadig få lidt sjov på dem. Det værste var sådan set bare at det var koldt - det hjalp dog lidt at tænde for varmegrebene. ;)
I Freudenstadt (flot by, i øvrigt) købte jeg brød, ost og skinke, satte retning mod Freiburg og fandt kort efter et sted at slå telt op.
Maden er spist og nu ligger jeg så og lytter til regndråber på teltdug og fuglenes aftensang inden jeg skal sove. Dejligt at komme lidt tidligt i seng. Og fedt at sove i telt igen, det er også længe siden!
Ifølge vejrudsigterne skulle det blive godt i morgen. Det krydser jeg fingre for passer, for den planlagte rute er fuld af fantastiske kurver!


28/05 - 21:28


Km: 32228 - Montorfano

Dagen begyndte med regn! Og det havde også regnet en del om natten. Vejrudsigterne tjekkede jeg jo i går og det så heldigvis ud til, at det skulle ændre sig.
Bortset fra det, sov jeg fortræffeligt i skoven. Det var koldt om natten, men jeg havde taget en del tøj på, så jeg frøs ikke det mindste.
Dart'en er ikke så offroad-duelig som 3 1/2'eren, så det er lidt en kunst at styre igennem smattet skovbund. Og sæde/tank-konstruktionen er da slet ikke velegnet til mandlig offroadkørsel, skal jeg hilse fra visse legemsdele at sige. Dart'en ligner nu godt nok en offroader, så pløret den er.
Så var det retning mod Tritsch. Først på våde veje, men ret hurtigt blev de tørre, så der igen kunne køres lidt ræs.
Alt gik godt indtil jeg nåede Freiburg - 5 km fra Tritsch! Ved et lyskryds gik den ud og ville ikke starte igen! Der virkede som om batteriet var dødt. Ind til siden på en parkeringsplads, som heldigvis var lige ved siden af. Al plastikken og tanken af. Her opdagede jeg en brændt sikring. Hmm, hvad skyldtes det? Alle ledninger blev gennemgået, hvis det nu skulle være en, der var slidt over og gik til stel. Men alt var lige så fint, som da jeg tog hjemmefra. Sikringen blev skiftet med en 20 amperes i stedet for den 15'er der var brændt, og Dart'en blev løbet i gang. Jeg målte spændingen, og den ladede fint. Nå, alt samlet igen og videre - jeg skulle jo nå til Tritsch inden middagspausen. Efter nogle km kom jeg i tanker om at det sandsynligvis nok er varmegrebene, der trækker så meget ekstra, at det overskrider sikringens kapacitet. Det burde så ikke ske med den større sikring.
Hos Tritsch fik jeg kigget Franz' måske kommende Morini an og fik også en lille prøvetur. Jeg købte bremsebelægning til Dart'en, da jeg ikke er sikker på, om dem jeg har holder hele turen. Vi fik også lige sludret lidt løst og fast. Han fortalte bl.a. at reservedelsforsyningen fra Morini nu endelig er i orden. Det tror jeg, der er mange der bliver glade for at høre. Og så fik jeg lige Morinis nye adresse. Den havde jeg selvfølgelig glemt at skrive ned hjemmefra.
TomTom'en fik besked på at køre til den første og bedste campingplads i nærheden af Milano (planen er jeg skal se Morinis nye adresse, som er et sted i Milano). Og det ad snoede veje (mellem). Jeg drejer så mod syd, men det siger TomTom'en er forkert. Ah, tænker jeg, er det ikke lige meget og fortsætter. TomTom'en insisterer, og så tjekker jeg lige ruten. Den går noget anderledes end jeg synes virker logisk, og jeg er lige ved at overveje at køre en anden, mere direkte vej, men vælger så alligevel at følge TomTom'ens råd. Og godt jeg gjorde!!! For det gav mig 80 km ad de mest fantastiske veje helt til den schweiziske grænse! Det var som Kyffhäuser gange 100 (Kyffhäuser er vist en god reference, som mange kender). Kort før grænsen fik jeg et grineflip. Det skal vist ske mindst en gang på mine ture: Jeg havde kørt et 10 km langt stykke langs en flod, med små sving der gik højre-venstre-højre-venstre i en lang køre. Det var helt utrolig sjovt i sig selv, men det der udløste grineflippet var, at der lige pludselig stod et advarselskilt om snoede veje. Det syntes jeg simpelthen var så komisk absurd, at jeg var nødt til at holde ind til siden for at grine færdig, for køre kunne jeg ikke! Nå, man skal nok have oplevet det selv. Jeg har nok også været høj af endorfiner!
Schweiz var til gengæld ikke så spændende - i hvert fald ikke før jeg nåede omkring Skt Gothard.
Lige inden jeg drejede mod de spændende veje, holdt jeg ind til siden for at stramme oppakningen lidt fast. Mens jeg stod med røven i vejret, kom der en Aston Marin Vantage på schweiziske plader, som bremsede op og bakkede hen mod mig. Køreren stod ud og spurgte: "har du problemer?" Altså på pæredansk! Det var en i Schweiz boende dansker. Han viste kulfiberbilen frem og vi fik en længere snak. Derefter ønskede han mig god rejse og gav en salut med de 12 cylindre. Sikke en fed lyd!
Fedt var også de følgende veje - selvom der ikke var så meget ved selve Gothardpasset, da der var vejarbejde, kø og tusindvis af biler, så det var en kamp at komme uden om de sløve biler. I øvrigt er de store pas generelt ikke så sjove som de små man kan finde alle mulige og umulige steder. Det der egentlig er mest interessant ved dem er at man kommer så højt op.
På den anden side af passet var det en vekslen mellem megalange bilkøer og TomTom'ens evne til at finde snoede veje - heldigvis.
Ved 19-tiden ankom jeg til campingpladsen, som til min overraskelse var den selv samme som jeg var på for et par år siden! Indskrivningen var lige så bøvlet som sidst, men denne gang blev jeg da indskrevet med det samme.
Efter at have fået anvist - ja, samme plads som sidst, kørte jeg ud at lede efter lidt aftensmad. Her fik jeg området meget bedre at se, og her er faktisk utrolig flot. Velholdte huse, en lille sø, køn natur osv. Jeg må have kommet ind fra en helt anden side sidst, for det havde jeg ikke troet!
På vej tilbage kom jeg forbi en motorcykelmekaniker som havde nogle spændende racermotorcykler i vinduet, så jeg vendte om for at kigge nærmere - og minsandten om der ikke stod en flot K1 3 1/2'er, en 125'er og en Camel sammen med mange andre interessante mc'ere.
Nå, det blev en lang smøre!
I morgen vil jeg se om jeg kan finde Morinis nye domicil, og så ellers videre til Morano.




29/05 - 16:24


Km: 32413 - Morano sul Po

Dagen begyndte med regn! Men det så heldigvis ud til, at det skulle ændre sig.
Jeg gik i bad og fik pakket. Altsammen i ro og mag. Jeg skulle jo kun køre 150 km til Morano og over Trevolzio.
Turen gik igennem nogle af Milanos "forstæder" på nordsiden og jeg troede at det ville fortsætte når jeg skulle mod syd, men det blev mere og mere åbent, og Dart'en fik lov at løbe stærkt igen. Trods det lidt uinteressante område, fandt TomTom'en alligevel nogle sjove veje. Det er utroligt, at der findes folk som mener, det er unødvendigt med en GPS! Jeg havde aldrig, om jeg så havde brugt hele dagen, og kigget kort 1000 gange undervejs, fundet så god en tur.
Efter 100 km kunne jeg dreje ind i Trevolzio. Tritsch havde godt nok vist mig på Google Earth, at der på adressen var en ganske almindeligt villa, og ganske rigtig, sådan var det. Jeg kørte dog lidt videre, og på den anden side af en rundkørsel, hvor vejen tydeligt hed noget andet, lå fabrikken. Jeg ved ikke hvad det skyldes - det er ikke altid at tingene giver mening for en nordbo, her i Italien.
Nå, flot bygning. En medarbejder stod og fumlede ved den eldrevne port - og han viste mig ind. Jeg parkerede og gik lidt rundt. Døren stod åben til lageret og jeg skyndte mig at tage nogle billeder inden nogen kom. Ud igen og hen til hovedindgangen. Nu ringede portarbejderen til kontoret og to hoveder kom til syne i de øverste vinduer. Do you speak english, spurgte jeg. Yes, var svaret. Jeg spurgte så om jeg måtte få en rundvisning - og det måtte jeg gerne.
Forretningslederen kom ned og hilste pænt. Jeg fik så den helt store rundvisning af deres fine showroom, produktionen (hvor jeg ikke måtte tage billeder), lager, testområde osv. Han fortalte vidt og bredt om alle deres planer. Blandt andet har de det i støbeskeen, som jeg fra første færd har ønsket mig fra Morinis side, nemlig en sportsmaskine med fuldkåbe! Den skulle komme i 2016 (men lad os nu se. - Rebelloen som har været 2-3 år undervejs, er de stadig ikke helt færdige med at udvikle udstødning på!) De har også planer om en encylindret 600 kubikker, og der er stadig lidt udvikling på Lambertinis nu snart 10 år gamle V2'er.
Efter rundvisningen, spurgte forretningslederen om han måtte tage billeder af Dart'en. Han havde aldrig set en Dart og var meget begejstret. Very beautiful, sagde han. :)
Nu er jeg så landet i Morano. Desværre ikke som den første, da Theo og konen kom allerede i går. De har autocamperen med og kommer fra et bjergløb i sydtyrol. Jeg har fået købt lidt ind og vasket Morinien, så den er lidt mere præsentabel. Fulvio har været at hilse på og som altid spurgt til om jeg havde regn på turen. Jeg har så kunne fortælle at jeg har haft noget der ligner 20 km regn ud af de 2000 jeg har kørt. Så det kan vist ikke blive meget bedre!



23.59
Werner er ankommet, og et par som jeg ikke har snakket med tidligere, men dog har set før. Vi har været oppe at spise på La Lupo, lige uden for byportalen. Meget hyggeligt. Efterfølgende har vi siddet ved Theos autocamper, men jeg er ved at være træt (sov for lidt i går), så jeg har lagt mig i teltet. Jeg vil gerne være frisk til folk ankommer i morgen.


30/05 - 18:20


Km: 32573 - Morano sul Po

Dagen begyndte med hvad der lød til at være regn. Heldigvis var det bare flodens rislen. Jeg vågnede tidligt, men forsøgte at rævesove ind til solen gjorde det for varmt til at ligge i teltet.
Werner og Theo ville køre til Morinifabrikken og jeg valgte så at tage en tur til Torino for at kigge på en 12-7'er som skulle være til salg der.
Jeg forsøgte at finde en snoet vej, men nord for Po er det nærmest umuligt. Men uanset, var det nu en fin tur. Det er meget fascinerende at køre mod alperne. Først ligner det bare lavthængende skyer, men så træder bjergene frem og man rigtig se hvordan skyerne danner sig hen over bjergkammen. Og så det flade flade land man kører i! Ikke en gang i Vestjylland er der noget så fladt. Man kan tydligt forestille sig hvordan alperne, der er skudt op ad jorden og så de små bjerge på den anden side af Po, har dannet et badekar, hvor al pløret der er løbet af bjergene og afvandet i Po i gennem atter af tusind år, har dannet dette flade område. Da jeg ankom til adressen, var der ingen bilforhandler at se. Der var ellers nok af dem, men selv efter at have kørt frem og tilbage utallige gange, og efter kreativ søgning, fandt jeg ikke stedet.
Jeg vendte så hjemad igen. Denne gang på den anden side af Po. Her er meget smukt med masser af små bjergveje. Jeg så nogle skilte med pile og tænker at det måske er til morgendagens fællestur.
Et af de mange idylliske steder stod der er gammelt kirsebærtræ. Det var lidt for fristende og jeg vendte om for at spise et par håndfulde af den søde frugt. Med udsigt over de mange rismarker, var det en dejlig lille pause.
Videre gik det ned mod Morano og tilbage til pladsen.
Dieter var ankommet og vi fik en snak om stakkels skadede Manfred, som lige havde overstået en operation. Han er endnu en gang blevet kørt ned. Denne gang fik han smadret det ene ben. Det er min plan at besøge ham på vej nord på og Dieter mente at det vil glæde ham, så det er da rart at høre. Jeg vil se om jeg kan få en eller anden gave med Lambertinis underskrift på med til ham.
Franz havde haft ringet, og da Werner kom tibage ringede jeg ham op. Werner har evt et alternativ, som skulle være lidt billigere. Vi fik snakket frem og tilbage, så må vi se hvad Franz beslutter.
Efterhånden dukkede flere og flere op og snakken gik. Et par britter er dukket op. Hans fra Holland er også her. Her til aften er det godt nok tyndet lidt ud, men sådan plejer det at være.
Nå ja, jeg snakkede lidt med Franco (Italiens svar på Hartmut, som jeg plejer at sige). Han sagde at jeg var meget velkommen, når jeg kommer forbi. Han ville endda vise værkstedet frem, hvor han laver de mange spændende ting. Det glæder jeg mig til!

23.16

Her er altså tyndere end vanligt. Vejret truede med torden, hvilket fik en del italienere til at stikke af. Regn kom der nu ikke noget af.
Jeg har fået snakket lidt med briterne. De er meget flinke, men det er ligesom imperialismen er en grundlæggende del af deres attitude. De taler som om de har alle svar, og som om deres viden om Morini er alle andres overlegen. Det var det samme, da de kom til det hollandske træf. Der kom de også med sådan en alfaderlig attitude om, at de nu skulle hjælpe lille Holland på vej ud af barneskoene. Det sjove er dog, at det faktisk er dem der er længst bagud med viden. Nå, som sagt, de er meget flinke, når alt kommer til alt.
Jeg fik også en længere snak med Eleonoras (Fulvios datter) kæreste. Han taler nogenlunde engelsk. Vi snakkede om alt muligt. Han er en meget venlig og særdeles høflig mand.
Armin er også kommet. Endnu en flink mand. Hans Morinier er altid i bedste orden. Han var lige ved at tage sin Dart med på trailer, men flere ting gik galt, så han nu slet ikke har noget med.
Franco holder et længere foredrag om vedligehold af motoren. Han har snakket nu uafbrudt i 2 timer. Igen ærgrer jeg mig over ikke at kunne italiensk.
Jeg er dog træt. Rævesøvnen i morges fik jeg ikke meget ud af, så jeg er gået i teltet. Jeg håber, jeg får sovet lidt igennem, så jeg kan være lidt mere på dupperne. Det kniber lidt med at være socialt på forkant, så at sige.


31/05 - 13:31


Km: 32590 - Morano sul

Dagen begyndte med regn! Og denne gang var det helt sikkert ikke flodens rislen. Jeg forsøgte igen at rævesove, for jeg havde igen sovet uroligt, men ret tidligt var der typisk italiensk højlydt diskussion fra medhjælperne. Og endelig kom solen så.
Der er kommet et par boder i år. En med klistermærker og lignende, selvfølgelig Mauro Gini, og så en der sælger Morinistumper. Jeg har brudt min hjerne med hvad jeg mangler, men kan ikke komme i tanker om noget. Jeg ærgrer mig garanteret når jeg kommer hjem, for han har alle de små stumper, som man ellers skal lede efter.
Op ad formiddagen tog jeg en tur til Casale for at købe lidt morgenmad og få tanket til fællesturen.
Tilbage igen, mere snak. Dietmar og Dieter Hoffmann kom i går nat, så dem fik jeg også en længere snak med. De har begge skadet skuldrene, så de er uden Morinier.
Og så dukkede Lambertini op!! Det er sjovt at se de gamle mænd (som vi alle sammen efterhånden er) opføre sig som små teenagegroupies! Bortset fra manglende skrigeri og alligevel en vis respektfuld distance, lyser det ud alle, at mesteren nu er til stede. Jeg er ikke selv meget bedre, men han kom dog selv og hilste på mig. Jeg har købt en t-shirt til Manfred og håber han lidt senere vil skrive en lille god-bedring-hilsen til ham på den.
Jeg har snakket lidt mere med britterne - de søger ligesom hen mod engelsktalende (forståeligt nok) - og de forærede mig en kalender og et klubbadge. 14:30 er der fællestur, som vist nok går til et vinslot i dag. I morgen er det i følge Eleonoras kæreste er ostemejeri.

Km: 32670 - Morano sul

23.56
Efter "pranzo" tillod jeg mig at forstyrre Lambertini. Men først fik jeg fat i Vittorio. Han er en ældre herre, som er ret god til engelsk. Det er sjovt hvordan man aldrig helt kan regne sådan noget ud. Hjemme er vi vant til at unge for det meste kan tale engelsk i en eller anden udstrækning, og at det kniber lidt når folk er oppe i årene. Sådan er der ikke hernede. Der er ufattelig få unge, der kan engelsk, og så overraskes man af sådan en ældre herre, som behersker engelsk rigtig godt. Nå, stakkels Vittorio må stå model til meget, og som skrevet, fik jeg ham slæbt over til Lambertini og forklaret mit ærinde, nemlig historien om den hospitalsindlagte (nok verdens største Morinifan) Manfred, og om Lambertini ikke nok ville skrive sin autograf på t-shirten jeg havde købt til ham. Det ville han selvfølgelig. - Jeg kan blive ved at fascineres over hans ydmyghed og venlighed!
Ved 14-tiden blev der kaldt til udflugt og 50 eller flere Morinier kørte afsted. Første del af turen gik over bjergene på den anden side af Po, og ganske rigtigt, en del af det var det jeg kørte i går. Tempoet var ikke så vildt, men den dybe lyd af alle Morinierne når vi kørte igennem de små byer, hvor husene er bygget lige ud til vejen og således forstærker hele lydkulissen, var fornøjelse nok i sig selv.
Efter en 50 km ankom vi til første stop: Dimsport, et firma som producerer indsprøjtningssystemer. Her var der rundvisning (som jeg selvsagt ikke fik så meget ud af), som sluttede i et showroom/testområde. Her blev en Triumph testet på rulle. Bagefter fik en Avio-kører sin testet.
Lambertini fulgte nøje med og man kunne se at han var stolt over resultatet.
På et tidspunkt hvor vi dalrede rundt og spiste af forfriskningerne, der blev serveret, fik jeg fat i Hans, som er flydende i italiensk, for at hjælpe mig med at spørge Lambertini om Dart'ens udstødning. Hans oversatte mit spørgsmål om hvilken funktion samledåsen har; om den udelukkende er dæmpende, eller evt også har indflydelse på effekten. Svaret var entydigt: udelukkende dæmpning, og i forhold til effekt sagde han at man endelig skulle pille den af! Så nu har vi det fra mesteren selv. Ejvin og jeg har et løbende udstødningprojekt, og vi har spekuleret meget i hvad funktion den har, da vi gerne bare vil skifte den ud med en simpel forgrening. Den gode nyhed kunne jeg ikke vente med at videregive, så Ejvin fik straks en SMS!
Næste stop var 1 km senere, hos en vinproducent, hvor der var smagsprøver. Her fik Lambertini øje på Dart'en og bemærkede det over for hans kone. Jeg kunne ikke lade være, og spurgte om jeg ikke kunne få et billede af ham sammen med den. Han gik over og sagde "solo Rosso?" eller noget i den stil, og jeg hørte helt sikkert at han sagde "Bella!". Billedet røg også lige pr MMS til Ejvin, sådan bare lige for at blære mig ;o)
Hjemturen var ganske kort, og som vanlig blev der kørt om kap de sidste par km til pladsen. Resten af dagen er så gået med snak og detaljekigning. Det er utroligt som jeg hele tiden kan blive ved med at få nye informationer om små detaljer og ændringer Morinierne har gennemgået.
Dart'en vækker ikke den store interesse, men de der trods alt kommenterer på den, ved meget lidt om den. Men det er da rart at vide at Lambertini gerne vil stå ved den.
I øvrigt belastede jeg igen Vittorio med et spørgsmål, nemlig om der skulle være et sted hvor man kan finde Lafranconi Competizione udstødninger. Det vidste han ikke, men så rendte han hele pladsen rundt med mig, for at spørge alle som muligvis vidste noget. De fleste trak på smilebåndet og rystede på hovedet, som jeg også havde forventet, men den sidste vi fik fat i, arbejder på at få lavet nogle replikater. Så måske inden længe! Nå, det jeg egentlig ville have frem er, at de er så søde og hjælpsomme, de italienere!
Nu er det dog sengetid. Jeg er mættet af indtryk. Den sidste time har jeg bare gået rundt og kigget på ingenting og det hele, uden at snakke med nogen. Bare nydt atmosfæren. Det er dejligt at være tilbage her!


1/06 - 9:20


Km: 32670 - Morano sul Po

Dagen begyndte ikke med regn! Dagens første begivenhed: En Dart er ankommet!!! :D

Km: 32728 - Morano sul Po

15:05
Perfettis søn har været her begge dage. Hans far ligger med influenza, så jeg havde ikke regnet med at se hans meget fine racer. Men pludselig stod den der. Det er utroligt hvordan man kan bruge en time på at kigge på den, og så mene at man har set alt, for efter en halv time senere, at bruge endnu en time med at opdage fine detaljer. Han har gjort stellet lavere, så Lambertinis specielle luftfilter er der ikke plads til mere. Og så har han lavet en gearindikator, bagsvingeren er lavet lidt om, og så vidt jeg husker også fodhvilerne. Igen og igen opdager man småting, som er lavet med vanlig perfektion og kælen for detaljer.
Pludselig startede alle deres Morinier, og så var der tur. Jeg måtte skynde mig til teltet for at finde mit grej, så jeg kunne komme med. Første stop: oppe ved kirken. Her fik vi igen præstens velsignelse, inden vi fortsatte. Så nu er Dart'en også velsignet. Denne gang var det heldigvis en noget kortere forestilling end sidste år.
Næste stop var på en parkeringsplads oppe i bjergene, hvor der var udsigt over hele området. Efter sigende skulle dette område være verdens største sammenhængende dyrkede jordområde.
De har hyret en "drone-fotograf", så vi har på turene haft en lille firepropellers helikopter som følge. Måske er det grunden til at turen er gået så langsomt i år. Sådan noget har jeg i mange år spekuleret i til vores træf, men det er simpelthen for dyrt.
Næste stop var så et ostemejeri, hvor der var smagsprøver. De var vist lidt overvældede over tilstrømningen. Det var nu også som en flok piratfisk, der gik løs på det serverede. Men alle fik da hvad de kunne spise.
Tilbage på pladsen, kiggede vi lige på Perfettis endnu en gang! På scenen bliver der vist MotoGP og alle slapper af.
De første tyskere har taget afsked. Dieter var kørt mens vi var på tur, men har hos Theo efterladt adresse til hospitalet, hvor Manfred er.
For et øjeblik siden blev Lambertini fejret med kage. Jeg tror i anledning af hans fødselsdag. [korrektion: det var hans kones fødselsdag] Og bagefter fik vi Perfettis racer at høre. Den lyder ligeså godt som den ser ud!


2/06 - 00:28


Km: 32728 - Morano sul Po

Sikke en afslutning på aftenen! Efterhånden som eftermiddagen gik, tyndede det mere og mere ud, og jeg troede det skulle være som vanligt, at jeg skulle ligge alene og sove på pladsen, eller måske sammen med nogle tyskere, som også ville vente til i morgen. Men køkkenet begyndte at stille an til at servere aftensmad, hvad de absolut ikke plejer. Normalt er der nærmest ryddet på pladsen ved sekstiden.
Der var ikke så mange mennesker, men jeg tænkte at jeg ville vente med at spise til der var lidt flere, så jeg begyndte at pakke det jeg kunne, tage et bad og vaske lidt tøj.
Den britiske delegation var kommet for at få det sidste med og jeg satte mig sammen med dem, da vi skulle spise. Flere og flere folk kom til, og pludselig gik det op for mig, hvad var på færde. I morgen er det Italiens nationaldag, og ganske få skal på arbejde. Derfor benyttede personalet og en del af byen lejligheden til at lave en fest ud af det. Og festet igennem blev der! Der blev danset på bordene og råbt og sunget, som var det taget ud af en stereotypisk film om italienere. Englænderne var som forventet lidt stive i betrækket, så jeg må indrømme at jeg sad og ventede på at de skulle daffe af, så jeg kunne være lidt mere med i det hele. Ved titiden tog de så afsted og jeg gik op til scenen, hvor det store diskotek var i gang med AL den gode musik fra mine unge dage. Det er sjovt at se hvordan det er mændene der danser og tøserne der kigger på. I min verden giver det sådan set mere mening, men sådan har vi så fået vendt om på det oppe nord på.
Jeg blev budt på grappa i den store stil, og alskens kager, skulle de også af med. Ved midnat stoppede musikken, og jeg er gået mod teltet og har sagt godnat og farvel. De tilbageværende har samlet sig om en guitar og er blevet ved en halv times tid mens jeg skriver dette.



2/06 - 18:20


Km: 33038 - La Spezia

Dagen begyndte med sol, men sådan skulle det ikke blive ved med.
Jeg fik pakket i ro og mag. Fik sagt farvel til Theo og konen (jeg må altså lige finde ud af hvad hun hedder ;o) - og igen sagt farvel og på gensyn til arrangørerne som var ved at rydde op. Men kunne godt se på dem at de var gået til den i går! Jeg kunne også mærke det. Jeg sov uroligt, så jeg har været lidt slatten hele dagen. TomTom'en blev stillet til en snoet rute mod Genova. På grund af min slattenhed, havde jeg dog alligevel ikke så meget lyst til det, og samtidig ville jeg også bare tænke lidt på weekendens begivenheder, mens jeg stille og roligt kørte mod Middelhavet. så ruten blev lagt lidt om, så det var mere lige veje. Næsten samtidig begyndte det at regne, så jeg tog regnbukserne på for en sikkerheds skyld. Det er ikke altid det er nødvendigt, for i varmen gør det ikke så meget og alt tørrer hurtigt igen. Det blev nu kun til et par enkelte små byger.
Lige inden jeg nåede bjergene ud til kysten holdt jeg ind for at spise lidt. Ja, det blev indkøb i en Lidl - igen! De er fine hernede og har for det meste åben. Mens jeg sad der, kom der en kvinde i 30'erne forbi og kiggede længe på Dart'en. Det kan til stadighed fascinere mig at kvinderne her, har så stor interesse. Og da jeg skulle afsted kom der en mand og sagde "bellissima". Han spurgte om det var en Honda og jeg sagde "no, no! Moto Morini". Og så var det som den italienske stolthed kom frem i øjnene på ham.
Således opløftet videre gennem bjergene. Nu på snoede veje, hvor humøret igen var til det!!! Italien er vist det eneste sted, hvor jeg ikke betænker mig ved at overhale politibiler. Jeg havde kørt og øvet lidt hang-off og pludselig dukkede der en op. De to betjente i bilen snakkede lystigt sammen og de kørte vist kun lige det tilladte. Jeg overhalede så i et højresving, stadig sådan lidt semi-hang-off. I bakspejlet kunne jeg se at de ikke engang kiggede efter mig! Jeg er vild med Italien!
Inden længe var jeg i Genova. Første indtryk er lidt som Napoli, men som man kommer ud af industriområdet og ind mod centrum, er det faktisk en meget flot by. Der går en slags ringvej, som er bygget i 1. etage, så at sige, hvor man kan har udsigt til det hele. Det kan virkelig anbefales at køre den vej gennem byen!
Igen valgte jeg en snoet rute delvis uden om strandpromenaden. Målet var at komme ud på et åbent sted på Via Aurelia (som er en af de mest fantastiske veje i området). Her fik Dart'en hvad den kunne leve af. Et lille stykke før Passa di Bracco, var der en mc-kører der gav tegn til at dæmpe farten og kort efter kom der en politibil. Jeg tænkte at nu var faren ovre, men i svinget lige før toppen røg der så en slikpind ud. Jeg måtte så holde ind og var spændt på det videre forløb. Heldigvis havde jeg for en gang skyld papirerne med! Betjentene kiggede Dart'en an. Jo, de viste godt det var en Morini! Jeg blev så tjekket i registret og jeg forklarede at jeg havde været til Morinitræf. Det var egentlig det. Jeg sagde tak og gik over til Dart'en. Mens jeg tog hjelmen på gav han håndtegn om at dæmpe farten og sagde på engelsk: "jeg ved det er en vej, hvor man kan køre stærkt på sin motorcykel, men pas på, det er farligt". Jeg svarede at jeg nok skulle passe på! Jeg er vild med Italien!
Jeg tog så en afstikker til Vernazza. På vejen holdt jeg ind et øjeblik i Levanto, hvor jeg før har badet, og snakket med en tysker om mine ture. Her var der endnu en herre, der komplimenterede Dart'en og spurgte lidt ud om den. Jeg har været lidt spændt på modtagelsen af Dart'en hernede, men det går da vist meget godt!
I Vernazza måtte jeg denne gang holde helt uden for, så det blev til en travetur. Men kønt er der og tilsyringen i læggene det værd. ;o)
Nu holder jeg en lille pause i La Spezia, og så vil jeg finde et sted at sove for natten.
i øvrigt er der mindst fem der har været henne og nærstudere Dart'en mens jeg har siddet her!


2/06 - 21:55


Km: 33086 - br.gr: 44.040/l.gr: 10.195

Jeg "kom til" at køre lidt for længe, så det blev lige i sidste øjeblik inden det blev for mørkt og således ikke det mest optimale overnatningssted: et stenbrud i bjergene omkring Massa!
Jeg har hele tiden haft i hovedet at der var to uger mellem det italienske og tyske træf. Der er tre! Og jeg skal hele tiden gøre mig selv opmærksom på det. Det giver nogle muligheder, som jeg ikke helt har fundet ud af, hvordan jeg skal udnytte. jeg har kigget lidt kort og foreløbig er det blevet til at jeg tager til Siena i morgen. Der er så fint der og så er der nogle dejlige veje. Selvfølgelig vil jeg køre forbi Luzzis værksted, og så vil jeg også lige prøve om jeg kan få fat i sønnen, Alessandro. Det kunne være sjovt, hvis jeg kunne få en snak med ham om, hvad han sådan har af stumper.


3/06 - 12:42


Km: 33265 - Siena provinsen

Dagen begyndte med kulde i 700 m højde. Men det skulle ændre sig! Jeg er lige kørt forbi et termometer, der sagde 37 grader! Det er vist godt nok ikke i skygge, men varmt er det nu alligevel.
Jeg er kommet ind i Siena (altså ikke byen, men provinsen). Jeg har lagt mig ved nogle vinmarker med udsigt over en stor dal.
Hvor Cinque Terre er ilter, fræk og med udfordrende kurver, er Siena mild, smilende og har bløde kurver.
Jeg vil se om jeg kan få en skraber - nattens søvn var ikke den bedste og jeg var allerede på Dart'en lidt over 7!


19.26
Km: 33346 - Syd for Siena

Det blev ikke til en skraber. Det var for varmt til at sove der. I stedet fik jeg skrevet lidt sammen med Elisabeth. Det var nu også dejligt.
Jeg kørte så videre til Siena by og til Luzzis værksted.
Der var ikke nogen til stede, men vinduer og døre stod åbne med gitter for. Jeg gik ud fra at de var til middagspause. En mand stod og ventede, og han gav mig tegn til at der skulle åbnes kl 3. Jeg satte mig så og ventede mens jeg planlagde den videre færd. Kvart over tre, stadig ingen. Jeg kørte så efter noget at drikke, da det var varmt og trykkende.
Mens jeg stod foran "Penny" kom der en byge og da den var ovre kørte jeg tilbage til værkstedet. Stadig ingen. Nå, så kunne det også være lige meget. Jeg kørte så lidt rundt i byen og så den an, og da jeg havde set nok, kørte jeg lidt syd på for at finde et sted at sove - det så ud til mere regn i nord!
Jeg har fundet en mark hvor der er en plet græs at slå teltet op på. Da jeg kørte ind, lavede jeg klassikeren med at holde ved et hul jeg ikke kunne se, satte foden ned i hullet og uden fodfæste væltede jeg så med hele kortegen. Heldigvis var der masser af højt græs til at tage imod. Jeg skyndte mig at få Dart'en rejst igen inden alle væskerne løb ud, og der er vist ikke sket større skade en en smule ridser på forskærmen, som forhåbentligvis kan poleres væk.
Det er måske lidt vel tidligt at gå i seng, men jeg er i underskud, så jeg vil prøve at få en lang nats søvn. Den nærværende vej larmer godt nok lidt, men det kan nogle gange være ligefrem søvndyssende.
Det har regnet ganske stille og roligt siden jeg slog teltet op. Nu er det holdt op og cikaderne synger om kap. Jeg vil kigge kort til øjnene falder i.



4/06 - 14:07


Km: ca. 33540 - Syd for Siena

Dagen begyndte med kulde - igen. Men igen skulle det ændre sig.
Jeg havde ikke troet det ville blive så koldt om natten, men jeg kunne ikke overskue at gå hen til Dart'en for at hente mere tøj, for den stod er godt stykke fra teltet. Underlaget var heller ikke synderlig behageligt. Der var store knolde at ligge på, men uanset fik jeg sovet en hel del.
Kl 8 begyndte jeg at pakke, og mens det stod på, fik jeg en SMS fra Allesandro om, at han ikke havde været hjemme i går og derfor ikke tjekket mail, men at jeg kunne komme efter 10. Jeg skyndte mig at skrive tilbage, at det ville jeg gerne!
Telefonen var nede på 1% strøm og da jeg ville sætte den i laderen, virkede denne ikke!!
Nå, til værkstedet kunne jeg da finde. Jeg kørte ind til Siena, og ledte efter en elektronikforretning. Jeg fandt en lille. Han havde ikke noget, men foreslog Euronics. Kl var 10 så jeg måtte køre til værkstedet og så lede efter Euronics senere.
I værkstedet stod to ældre herrer. Jeg har hele tiden forestillet mig en ung Allesandro, sådan sidst i 20'erne, da hans måde at skrive på - og at han kalder sig Alex over for udlændinge - virker meget ungdommelig. Jeg spurgte "Allesandro?" og den ene kom over og sagde: "Hello Soren, how are you?" Det var altså Allesandro!
Vi snakkede så lidt løst og fast og meget om Morini. Han spurgte om hvor mange Morinier jeg har og hvor mange Dart'er der er i Danmark, og var meget imponeret over antallet af Dart'er vi har i Danmark.
Jeg fik 3 1/2 prototypen at se og selvfølgelig Bialbero'en. Og så bød han på en tår at drikke på cafeen rundt om hjørnet. Her spurgte jeg lidt ud om, hvilke dele han sådan har. Og det lader til at han har det meste (og priserne er fornuftige). Kun kneb det med stempler og stempelringe. Jeg foreslog straks Wahl, da de jo stort set kan lave alt. Det blev han glad for at høre.
Vi snakkede også om L5 knaster, og jeg lovede at undersøge om der er "marked" for dem nord på, for han skal bestille mindst 50 ad gangen, for at det giver mening. Jeg var igen interesseret i Competizione, og hvis jeg kan finde en han må få som model - altså selv en defekt, vil han også få fremstillet nogle af dem.
På tilbagevejen til værkstedet, spurgte jeg lidt ud om ham, og han fortalte at han har boet i USA i 4 år og Canada i 13, men rejste tilbage, fordi han ikke ønskede at hans børn skulle opvokse med den amerikanske mentalitet! Hvilket jeg for så vidt godt kan forstå.
Derefter tog vi afsked, og han gav mig en rute til Euronics og en tur i området med flot landskab.
Jeg fik så en ny lader hos Euronics og fortsatte ad den foreslåede rute. Og hvor var den fantastisk. Sienas landskab er meget åbent og vejbelægningen som regel i rigtig god stand, så man kan køre rigtig hurtigt, fordi man har så godt overblik. Og så er der altså et eller andet med svingene som bare er perfekt. At jeg var udhvilet, gjorde også en stor forskel. I går kunne jeg ikke rigtigt få et ordentlig flow, men i dag kørte det bare.
Landskabet er utrolig smukt. Jeg har siddet og grublet over hvordan man kan beskrive det. Det har visse ligheder med visse dele af Danmark - fx Djursland, bare meget større. Men det er så åbent og alle de bakker der er, tror jeg ikke der findes mage. Det bedste jeg kan komme på er, at det er som Schwarzwald uden træer, og så er der lagt bobleplast i kæmpestørrelse ud over. Det er meget karakteristik.
I øvrigt kommer jeg forbi flere og flere skilte hvorpå der står Roma, så jeg må jo være på vej dertil! Godt nok fører alle..., men med den frekvens ;o)


4/06 - 14:07


Km: 33698 - 15 km vestligt for Vatikanstaten

21.37
Jeg valgte en rute der gik fra vest ind i Rom. Dels fordi jeg ville se om Roms Moriniklubs adresse, som ligger i den vestlige del af Rom, evt skulle være et klubhus og dels for at undgå de store trafikerede områder. Det er sjovt at komme igennem landskabet omkring byen, for hele tiden ser man små bygninger som sikkert har været udkigsposter i romertiden. Asterix var uundgåeligt i tankerne, da jeg kørte igennem området.
De sidste 50-75 km på vestsiden minder utrolig meget om Danmark, bortset fra at der allerede er høstet - ja, og så arkitekturen, en smule anderledes vegetation og så de flotte piger der står med bare balder langs vejene!!! Sidstnævnte kunne vi sagtens have lidt mere af derhjemme! Det liver ganske meget op ;o)
På den søgte adresse, fandt jeg en ganske almindelig lejlighed, som sikkert er sekræterens. Jeg fortsatte så videre ind i byen og legede turist med motorcykel. Det er altså lidt sjovt at køre på den måde mellem bilerne sammen med de mange scootere og andre motorcyklister.
Jeg udsøgte mig de store steder: Vatikanstaten, Forum Romanum, Skt Peterskirken - og kørte ellers bare rundt på må og få.
Efter nogle timers sightseeing, ville jeg så finde et sted at sove. Jeg har godt nok ledt lidt efter campingpladser, da jeg muligvis vil overnatte på en i morgen, så jeg kan smide alt grejet og bare være mig og Dart'en, men ikke i dag. For da jeg kørte ind til byen så jeg masser af gode steder at slå telt op på.
Inden jeg kørte til stedet ville jeg lige finde noget at spise. Alle butikker var dog lukkede, så det endte med luksusversionen: pizza på restaurant! Mit første varme måltid siden i søndags. Men så var det også med at komme afsted, for hernede klasker solen jo ned inden man får set sig om.
Jeg er så kørt ud til det sted, hvor hende med de pæneste balder stod, for her er store marker og få huse (hun var desværre i mellemtiden gået hjem).
Jeg har fundet en større mark, og har endda kunne køre ind bagest på den, så vejen er langt væk. Gøende hunde slipper man dog ikke for!
Det er kun 15 km fra Vatikanstaten. Det er utroligt at man ikke skal længere væk fra hele verdens hovedstad, for at finde "dansk landbrug"!


5/06 - 14:46


Km: 33782 - Tivoli

Dagen begyndte med varme, og det skulle der blive meget mere af!
Jeg blev liggende i teltet til varmen blev for meget. Der var så fredeligt, så det endte med at jeg lagde mig i solen, for at få svitset de blege skanker. Det er jo ikke megen sol man ellers får på sådan en mc-tur. Da det så også blev for varmt, fik jeg pakket og kørte ind til byen.
Min plan var egentlig at tjekke ind på en campingplads over middag, og så trille lidt rundt i Rom forinden.
Jeg parkerede et par steder derinde og gik lidt rundt for at indsnuse atmosfæren. Jeg låste simpelthen mine ting fast til Dart'en ved siden af en af de politibetjente i bil, som holder alle vegne. Efter mere turisteri, løb jeg tør for ideer. Varmen tog til og jeg synes jeg havde set nok, så planen med camping blev droppet og jeg kørte for sidste gang om kap med de mange tohjulere øst ud af byen. Som sidst tænker jeg, at det er bedre at have en base, og så ligefrem en guide til at vise rundt. Men charmerende er den nu, og der er rigtig mange fine små kvarterer, som man sikkert kan få mange timer til at gå med at snuse rundt i.
En rute er sat i retning nordøst. Det blev til endnu en tur i Tivoli. Den er åbenbart svær at komme uden om. Men her er nu også en spektakulær udsigt til Rom og omegn. Når man ser ud over landskabet giver det god strategisk mening at den ligger der. Her er bjerge i en krans rundt om, så man let kan se alle potentielle fjender - og adgang til havet er der jo også.
På vejen hertil spottede jeg et lille værksted, hvor det stod en Corsarino uden for. Jeg standsede for at tage et billede, og endte så med at gå ind. Den unge mekaniker som havde værkstedet, fortalte at den ikke var til salg. Og så viste han mig sine køretøjer: en Honda 350 Four ombygget til Cafe Racer og en af de allerførste Vespa scootere. Han synes også om Dart'en, og ligeså Tornerose som jeg fremviste på iPhonen. Hyggeligt møde!



Km: 33986 - Camerino

21.50
Jeg har slået lejr for i dag.
Fra Tivoli gik det mod Rieti. Jeg havde bedt TomTom'en om en snoet rute på mellemniveau (jeg tror nu godt nok at alle ruter er snoede her). Det blev til nogle helt fantastiske veje. Fuldt på højde med det bedste jeg har oplevet!
I Rieti gjorde jeg holdt - Italiens midte påstår de, hvilket nok skal passe når man sådan kigger på et kort. Her købte jeg en kold cola. Det var tiltrængt, da det er vildt varmt. Mens jeg drak den, kom der flere forbi som kiggede beundrede på Dart'en. Bl.a igen en kvinde, som brugte lang tid, og en gammel mand (han må have været tæt på de 90 eller 100) mumlede noget, hvor i blandt jeg i hvert fald kunne registrere "bellissima"!
I Rom var der i øvrigt også flere der kom med begejstrede udråb, og der er alligevel en del som godt ved at det er en Morini - selvom det jo ikke bare sådan er at læse på min.
Nå, videre fra Rieti... Jeg ved ikke om jeg har opbrugt kvoten af superlativer, men for en-eller-anden, hvor var det smukt! Det var lige før at jeg fik tårer i øjnene. Tusindvis af mindre bjerge, som så ud til at stå fuldstændig i deres urstadie! Som tog man de flotteste steder i Schweiz, (ser bort fra det specielle ved alperne) og ganger med 10.
Jeg ved ikke hvad folk lever af i dette område. Jeg så nærmest ingen industri, der var ganske få landbrug - ikke meget større end det Bonderøven har, skovene lignede heller ikke noget der blev fældet i og turister var der slet ikke noget af. Hvad end de lever af gør de det i det skjulte.
I dette fantastiske landskab slyngede vejen jeg kørte på sig igennem de mange dale mellem bjergene. Af og til en smule op ad en bjergside, hvor svingene så var ligesom dem jeg kørte på før Rieti, men for det meste var det lange bløde kurver; højre, venstre i en køre. Tempoet var mellem 80 og 120 i de hundredvis af kurver med så meget nedlægning jeg tør ved de hastigheder. Af og til afbrudt af et kort lige stykke, så jeg lige kunne kigge op og nyde den skønne natur. Jeg tror jeg max har kørt 5% af tiden på midten af dækkene. Og bremserne brugte jeg stort set heller ikke. Vejen sluttede i et t-kryds og det var første gang jeg havde fødderne nede i 130 km. Dette stykke hører absolut til et af de mest anbefalelsesværdige steder jeg har været.
Nå, antallet af byer tog til og så var det på tide at finde et sted at sove. Det blev ned ad en grusvej som godt nok fører til en bolig, men jeg er drejet ind i en skov, har forceret et plørehul (håber det også lykkes i morgen) og har fundet en lysning. Dart'en er jo ikke den mest camouflagefarvede mc at have med, så jeg prøver at finde et sted, hvor den ikke stikker alt for meget ud.
Det skråner godt nok en del, med det lykkedes alligevel at finde en nogenlunde jævn plet. Det plejer det nu også, ellers "klodser jeg op" med rygbeskytter, tøjbunker osv.
Turen tager mere og mere form af "greatest hits". Jeg ved ikke om det er for at give Dart'en samme fornøjelser som Tornerose har fået?
Jeg vil køre til Ancone på østkysten i morgen og så til San Marino. Det har jeg også i erindringen som et rigtig sjovt område. Og jeg bliver nok også lige nødt til at tanke Dart'en på min yndlingstankstation! ;)
Det er ved at være bælgravende mørkt, vejen stilner af og et par dyr af forskellig størrelse pusler rundt uden for teltet. Ja, og så er der selvfølgelig et par hunde der gør, så nu er det sengetid!


6/06 - 22:44


Km: 34283 - vest for San Marino

Dagen begyndte på snart vanlig vis, med masser af varme. Og ligeså vanligt skulle der komme megen mere af det.
Med næsten ligeså megen sædvane, var natten igen kold. Det er utrolig at jeg ikke fatter det, men det virker så usandsynligt, når jeg lægger mig til at sove. Denne gang havde jeg dog forberedt mig og taget de lange underhylere med i seng.
Dagen bød på både drama, nærved-oplevelser, buler under bukserne og igen bare balder.
Første opgave var jo at forcere mudderhullet. Det er altid et spørgsmål om man skal vælge Clarkson- eller May-metoden. Altså bare fuld skrue eller ingeniørkunst. Det blev lidt af hvert. Et par grene på tværs og så fuld skrue. Det gik hæderligt! Dart'en blev dog godt mudret til igen, hvilket skulle have betydning for næste oplevelse:
Få meter ude på vejen var et lyskryds rødt, og på vanlig vis, kørte jeg op på siden af bilerne. Der blev grønt og pludselig drejer en i rækken til venstre. Jeg nåede kun lige at trække bremsen og afstanden burde normalt have rækket. Imidlertid havde jeg dog stadig mudder på dækkene og forhjulet gled ind under mig. Det lykkedes dog at gribe Dart'en i en meget akavet stilling lige inden den enten lagde sig ned eller klaskede ind i siden på bilen. Jeg fik den så lirket op på ret køl igen, ved at hive i styret. Mit venstre skinneben fik et ordentlig slag, så der har jeg fået en heftig bule! Nå, pyha!! De er vist ikke så vant til tohjulere på de kanter. Antallet er i hvert fald begrænset.
Da vejene igen begyndte at sno sig, ville jeg lige tjekke om mudderet var kommet af. På midten var det væk, men på siderne hang det stadig som cement klistret til dækket. Jeg forsøgte at skrabe det væk, endda at lave hjulspin i noget græs, men det blev hængende. Det endte med at de først mange km blev kørt på listefødder med tiltagende nedlægning, ind til det forsvandt.
Vejenes kvalitet blev efterhånden ringere og ringere. Der var masser af "frana", altså jordskred, med revner og store buler i asfalten til følge. Ind i mellem kunne der dog køres lidt race. Tempoet blev dog pludselig sat noget ned for hele to gange slap dækkene grebet. Første gang fordækket, og jeg tænkte at det efterhånden meget slidte fordæk var skyld i det, men anden gang var det bagdækket - og der er masser af gummi på endnu. Lidt senere dukkede der så også et skilt op om at vejene var glatte!
På trods af dramatikken var jeg snart i Ancona. Første indtryk var lidt trøstesløst. Det virkede ikke som et sted folk ligefrem nød at bo. Men jeg må have kommet ind i et lidt kedeligt hjørne, for egentlig var den meget fin. Det er en havneby hvor der går skibe til "hele østen" (omtrent ;o), og desuden er der en stor fiskerflåde, olieraffinaderi og en boreplatform ikke langt fra kysten. Så der er masser af aktivitet. Jeg trillede lidt rundt og så det hele an; en tur i højden for at se ud over byen og ned på havnen, for at kigge på de mange fiskerbåde, som er meget anderledes end dem vi har derhjemme. Jeg sluttede af med at køre til den nærmeste strand på nordsiden, og det var her, der igen var bare balder til skue. Ikke som en direkte salgsvare, men mere for at blive jævnt brun over det hele. Jeg stod længe og var vægelsindet om jeg skulle hoppe i vandet: Så bleg jeg er i forhold til de, der lå der! Og skulle jeg gøre det i underbukser? Nå, jeg hoppede i og fik således et "fuldt" bad. Hidtil har den stået på pletvask. Kørebukserne og støvlerne fik også lige skyllet mudderet af. En bruser var der nemlig også, så jeg kunne skylle det hele efter med ferskvand. Lidt tørretid i solen, ja, underbukserne nåede ikke at tørre, men skidt med det, og så afsted igen. Med vand på min mølle (fynboerne fanger den ;) kørte jeg så videre. Først ud langs stranden, hvor betalingsstrandene tog til - og sikkert fortsætter til langt efter Rimini - og så ind i landet mod San Marino ad snoede veje.
Vejenes kvalitet blev ikke meget bedre. Til gengæld var naturen igen betagende smuk. Sådan er rigtigt eventyrlandskab.
Den ringe vejbelægning var anstrengende, så 50 km før San Marino lagde jeg mig en times tid et fredeligt sted, inden jeg fortsatte.
Det eventyrlige blev ved - og ikke mindst da den lille republik med fæstningen på toppen kom til syne. Det ligner noget Tim Burton kunne have fundet på.
Jeg kørte så langt op, som det er tilladt, parkerede og låste mine ting fast til Dart'en. Der var ikke så mange turister som sidst, så planen om denne gang at gå rundt blev ført ud i livet. Men lige forinden kom der et par, og manden kredsede rundt om Dart'en. Og så tog han mod til sig og spurgte på engelsk, hvor gammel den var. Jeg svarede ham, og så spurgte han hvor jeg kom fra. "I'm from Denmark". "Oh, I'm from Norway, så kan vi jo godt tale norsk/dansk". Så resten af samtalen foregik på norsk/dansk. Han har en Paningale, og havde kørt til første eftersyn på fabrikken og jeg kunne så fortælle at jeg også havde været der for et par år siden. Efter lidt flere historier ønskede han mig god tur med et klap på skulderen. Flink "norsker".
Derefter gik jeg lidt rundt i byen, som jo lidt er en turistfælde, men utrolig fin og velholdt. Lidt usædvanligt under italienske forhold. Det kunne nærmest have været Schweiz, man befandt sig i. - Og igen en ubeskrivelig udsigt over det ganske land.
Jeg trillede så derudad med retning mod Passo della Futa. På vej ud købte jeg dog lige lidt aftensmad - og en cola! Jeg har ellers prøvet at holde igen med cola, da det er blevet til lidt for mange i den senere tid, men når det er rigtig varmt, er sådan en kold en svær at modstå! I køen i supermarkedet, fik jeg endnu en gang lov til at komme forrest i køen med de fire ting jeg skulle have. Det er de utrolig flinke til hernede. Den slags høfligheder er gået lidt i glemmebogen derhjemme.
Når nu jeg er i gang med sådan en lang smøre, kan jeg ligeså godt fortsætte med at skrive lidt om "grejet": Dart'en er en dejlig maskine. Jeg nyder hver morgen når jeg starter den. Det er det eneste tidspunkt hvor jeg sådan hører den uden hjelm på. Chokeren til første hak og så en tiendedel sekunds tryk på startknappen og den går i den fineste jævne tomgang. Det er en udsøgt fornøjelse at høre disse sugende pfffupp, pfffupp, pfffupp fra luftfiltrene hver gang en cylinder trækker vejret og så den dybe rumlen fra udstødningen. Det er en ren musik for sjælen. Der er altså ikke så meget at klage over, men der er dog alligevel et par småting. Den smider olie fra i hvert fald det sædvanlige sted, gearakslen, og den bruger (eller har brugt) muligvis også en smule. Jeg har kunne konstatere lidt olie inde i udstødningsrørets ende, men den hverken lugter af eller ryger med olie. Oliestandslampen har lyst et par gange om morgenen inden den blev startet efter mit væltestunt. Jeg har med vilje ikke fyldt noget på nogle dage, fordi jeg på den måde kunne følge om det blev værre. Det blev det ikke, så nu har jeg fyldt op til rette niveau.
Frigearslampen virker ikke og har ikke gjort siden Bremen - bagatel! Knap så bagatelagtigt er at den er begyndt at tændingsbanke under acceleration eller sejtræk. Jeg stillede med vilje tændingen til 350-mærket, fordi jeg tænkte at så god en motor (den er blevet skiftet til en der har gået noget kortere - mere om det senere), må kunne gå ordentligt her. Samme fænomen er dog opstået, som med Sølvpilen. I starten ingen tændingsbanken, men efterhånden er det blevet værre. På et eller andet tidspunkt vil jeg prøve at hæve nålene, og ude i fremtiden skal der nok prøves med andre strålerør, for jeg synes ikke det kan passe at tændingen skal stilles frem. Den er ikke for mager, det er helt sikkert. Jeg har tjekket med Color Tune og tændrørene er en anelse for mørke - om noget.
I øvrigt har jeg pillet Scott Oiler'en fra og prøver på denne tur med Profi Dry Lube som eksperiment. Ind til videre er det meget tilfredsstillende. Ingen snask på bagfælgen og kæden er smurt som den skal være.
Som skrevet er fordækket ved at være slidt. Jeg håber det lige kan holde til turen hjem, ellers må jeg have fat i et undervejs! Det kunne såmænd sikkert gå igennem syn, hvis syningsmanden kun tjekker i midten! Men på "siderne" er det en anden snak. Det er første gang jeg oplever det!
Bremserne holder ind til videre, men det har krævet tilvænning ikke at have samme bremsekraft som på Tornerose. Det kunne jeg godt tænke mig at få lavet bedre en gang.
Sædet har jeg vænnet mig til. Jeg er stadig lidt øm i halebenet, så jeg skal nok have skåret lidt af glasfiberen lige der. Men det er tusind gange bedre end den tykke skumgummiklods, der som regel bare ender med at trykke endnu mere.
Når jeg er ved ømheder, kan jeg fortælle, at jeg ikke siden jeg var hos Iris og Hartmut, har taget smertestillende! Mine gigtproblemer har jo været noget af det som jeg har frygtet mest på denne tur, men det går faktisk over al forventning. Jeg husker nogenlunde at tage den daglige medicin, men at jeg faktisk har kunne undvære smertestillende er helt uventet. Jeg har ind i mellem lidt i håndleddene og albuerne, og jeg kan også komme til at lave en "forkert" bevægelse, som giver "unormal" og længerevarende ømhed, men alt i alt går det væsentligt bedre.
Nå, nu er det altså sengetid. Der har gået et rådyr eller lignende rundt uden for teltet og har råbt efter en mage, men er nu gået sin vej, så her er fred. Ingen hunde der gør - for en gang skyld, men det er også meget ude på landet, det her.




7/06 - 13:25


Km: 34423 - Sandetole

Varme!!! Ja, hvad ellers skulle dagen begynde med!! Og endnu mere af det, skulle der komme!
Jeg lå (på sin vis heldigvis) i skygge, så jeg blev på stedet og nød stilheden længe. Men da solen begyndte at brænde, fik jeg pakket og kørte ud på vejen. Dart'en og jeg er ved at være gode til offroad-kørsel.
Vejenes kvalitet var ikke blevet meget bedre over natten, men naturens skønhed havde heldigvis heller ikke ændret sig.
Efter en 40-50 km kom jeg ud på lidt større veje, og her begyndte det sjove. Jeg har vel kørt 100 km på veje i Kyffhäuser-kvalitet! Fantastisk.
Man mærker det er weekend for alle drengene er ude og lege med deres motorcykler - og desuden har jeg mødt i hundredvis af cykelryttere, der er ude at pudse formen af.
Jeg siger det lige igen: det er varmt!! Jeg har kørt med visiret på klem, for at få bare en eller anden form for køling, men selv det føles som om, der står en lige foran mig og blæser med en hårtørrer lige ind i fjæset på mig.
Jeg var ellers lige ved at gå lidt i panik, for benzinlampen lyste, og jeg følte, jeg var i ingenmandsland. Der var ikke nogen større by i sigte, så da jeg følte det var lige oppe over at jeg løb tør, rådførte jeg mig med TomTom'en og ganske få km længere fremme, lidt uden for ruten lå en. Her holder jeg pause. Har sågar købt mig en Magnum Almonde. Om lidt vil jeg stramme kæde. Det er vist på tide.



Km: 34563 - Rioveggio

21.35
Da jeg kom på den anden side af byen hvor jeg tankede, gjorde jeg holdt igen. Dels fordi der var Harleytræf i byen, som jeg lige ville tage et billede af og dels fordi jeg længe havde haft et insekt inde i hjelmen, som blev ved at være irriterende. Mens jeg stod og fumlede med det - Dart'en holdt i tomgang - kom en kvinde i 30'erne forbi. Hun sagde en hel masse med meget begejstret attitude og nikkede anerkendende over mod mig. Hun drejede så på gashåndtaget på et imaginært styr. Jeg responderede ved at give et par hurtige vip på Dart'ens håndtag. Hvilket var lige hvad hun gerne ville høre og det fremkaldte endnu mere anerkendelse fra hende. Igen må jeg fascineres over de italienske kvinder.
Men det lyder nu også fedt, og jeg gør det med jævne mellemrum for selv at få fornøjelsen. Efter jeg har drejet den tunge klump af svinghjulet, er responsen helt perfekt. Ikke noget med forsinkelse, eller at den kløjes i det, fordi den skal trække et ekstra kilo med. Og slipper man gassen, er den med det samme nede i tomgang. Så fedt!
Med smilebåndet trukket godt op efter denne episode, gik det så videre ad vedblivende fantastiske veje.
På toppen af Futa-passet stod to politikvinder. De var mere eller mindre arbejdsløse, for alle advarede hinanden på vej op - også jeg fik en advarsel. Så når de mange motorcyklister rundede toppen, skete det i særdeles adstadigt tempo. Alligevel stoppede de to kvinder nogle ind i mellem. I det mindste bare for at tjekke papirer. Jeg standsede der nemlig et øjeblik og lod som om jeg kiggede kort, bare for at se scenariet.
Ned på den anden side fik den så fuld skrue igen. Og efter en 20 km var jeg nede på vejen, der fører til Casalecchio di Reno. Der er også her på denne vej jeg har tanket flere gange på min yndlingstankstation. Jeg stod et øjeblik og overvejede om jeg skulle køre ind mod Casalecchio eller den anden vej. Lige overfor var en cafe, hvor adskillige Ducatikørere holdt pause. Da de så Dart'en fik jeg lige et par opadvendte tommelfingre!
Jeg valgte at køre væk fra byen, men efter nogle km kunne jeg fornemme at jeg var for langt ude, så tilbage igen! Jeg kørte og kørte og kunne ikke få øje på tankstationen, og var ved at tro at det var en forkert vej, så jeg kørte helt ind til en rundkørsel, hvorfra jeg med sikkerhed kan huske vejen. Nu var jeg så tæt på Casalecchio, så jeg besluttede at køre ind til Morinis gamle adresse. Her gik jeg rundt om de forladte bygninger og tog et par billeder. Jeg ledte efter et eller andet jeg kunne tage med som souvenir. Og nede på siden, fandt jeg et skilt, som godt nok bare er af en gaffeltruck, men det har siddet på fabrikken. Det "faldt af" så jeg tog det med. Nu ved jeg bare ikke lige hvordan jeg skal tranportere det, for det er lidt stort.
Nå, tilbage igen for at lede efter tanken. Og nu kunne jeg kende det. Men ak, intet varer evigt, åbenbart, for tanken var lukket, og der stod ikke længere en 125'er uden for. Jeg trykkede næsen flad på ruden, og det lignede næsten sig selv, men jeg kunne godt se at forretningen var lukket for bestandigt. Jeg tog et par billeder og så hen til det nærmeste tank, for jeg havde jo kørt tanken tom, så den kunne blive tanket fuld af tankpasseren. Her var der en seddelautomat og jeg havde ikke mindre end en 50 Euro, men i det samme kom en på scooter og jeg spurgte om han kunne veksle. Tre forskellige punge blev fundet frem og således fik jeg vekslet og kunne tanke.
Nu er jeg så kørt ud til den campingplads jeg også lå på for nogle år siden. Jeg trængte til at blive barberet og at få vasket tøj. Jeg har været lidt flov over mig selv de sidste par dage (særligt da jeg var den pæne San Marino). Min t-shirt ligner noget der er løgn, sådan med "Kragenspeck" og svedplamager.
Jeg er så blevet rimelig ren igen på de fleste fronter. Har fået en pizza igen og ligefrem en kold øl. Det er den vildeste luksus i dag!
Jeg har også fået kigget lidt på mine bremser, og foran er det ved at være kritisk. Jeg troede så, at jeg bare skulle skifte klodserne, men det er simpelthen den forkerte type jeg har fået af Tritsch, så nu ved jeg ikke lige hvad jeg gør. Hvis det også er helligdag på mandag, er der jo længe til at jeg kan købe nogle - og så er der lige det med at finde en der har det rigtige!
Hvis det går helt galt, monterer jeg dem jeg fik af af Tritsch. De passer i, men har en mindre bremseflade. Så kan jeg da klare mig et stykke tid.
Så, jeg er træt og går til ro...


8/06 - 18:32


Km: ca 34700 - Vallegio sul Mincio

Dagen begyndte... ja, du kender historien. I dag var føntørreren dog sat på trin tre (eller Max Power, for at lave en Simpsons reference).
I går brugte jeg lidt tid på at regne ud hvor jeg skulle ligge ved det træ der var ved min plads, så jeg fik skygge i dag. Det lønnede sig for, jeg ramte plet. Jeg kunne så tage den helt med ro med at pakke og komme afsted.
Det er jo søndag, og alle er ramt af varmen. Alting foregår som skulle man bevæge sig gennem sirup.
Turen begyndte med at igen at gå forbi yndlingstanken og de nu hedengangne Morinilokaler, og det med et vist vemod. Jeg tror ikke lige at vejen igen går her ind over, når nu det gode ved området er væk. Det skulle da lige være for at komme på Futa-passet!
Jeg havde ikke kørt andet end lige til Casalecchio før første stop. En frugtbutik havde åbent, og jeg købte nogle kirsebær som morgenmad. 1 kg senere afsted igen.
Der var ikke mange på vejene, Enten er de vel et sted hvor man kan komme i vandet eller inde med noget aircondition. Jeg tænkte på at gøre det samme, så jeg kørte forbi Ducati, for evt at gå på museet. Der var lukket om søndagen. Fornuftigt når nu alle har fri! Sådan er det vist ikke hos Yamaha!
Nå, så Ferrari da!
Vejene dertil er snorlige, så det frister til fuld gas, men det blev det næsten bare varmere af. Omkring 90 var passende!
Jeg parkerede uden for museet. To italienere, hvoraf den ene talte tysk, spurgte ud om Dart'en. De var imponeret! På den anden side var en ung knægt, som udlejede Segways. Her låste jeg mine ting fast til Dart'en, men inden jeg kunne gå ind på museet, måtte jeg også lige fortælle ham om min Morini.
Museet var ikke vildt imponerende. Meget lagt an på amerikanere, som der også var mange af! Det mest interessante var næsten at se dem der prøvede en rigtig Formel 1 simulator!
Udenfor viste termometeret 37 grader, og denne gang passede det helt sikkert.
TomTom'en blev igen sat til. Målet er Lago d'Idro.
Jeg har set helt utrolig mange Fiat 500'ere - og næsten alle varianter baseret på den. Der må være et træf i området.
iPhonen er hårdt ramt. Den nægter at lave noget der udvikler varme, så den skruer ned for lyset, hvilket af og til gør at jeg overser når jeg skal dreje. At lade nægter den også ind i mellem, så når jeg holder pause slukker jeg alt, så den kan køle ned. Og pauser holder jeg mange af, synes jeg. Lige nu holder jeg en ved Vallegio sul Mincio. Det er et sted Marco foreslog allerførste gang jeg var hernede, men aldrig fandt forbi. Jeg kan godt forstå han foreslog det, for her er meget smukt. En ruin af en borg, som vejen går igennem, oven for en flod, som løber ned forbi en idyllisk lille by. Her er mange turister, og det forstår man godt.
Behøver jeg at fortælle, at der lige har været et par gutter og spørge ud om Dart'en. Endnu et par "bellisima'er" til den!
Dart'en er sådan set også hårdt ramt. Den tændingsbanker helt vildt. Jeg tænker at det måske dels er oktantallet i benzinen, der ikke er helt på rette niveau og så gør den meget varme luft nok også sit til det. Ved lejlighed vil jeg stille tænding, for jeg har alligevel kunne konstatere, at problemet ikke skyldes strålerørenes accelerationsfunktion.
Og igen en der kigger på Dart'en! Måske jeg bare skal lave et pointsystem over hvor mange der spørger om den og hvor mange beundrende blikke den får - fx 3/8, indtil videre for i dag ;)
Nå videre. Bjergene må give lidt afkøling.



Km: 34906 - Darzo

22.16
Det meste af turen var ret kedelig. Lige veje, varme og så alligevel et højt koncentrationsniveau, for bilerne holdt nogenlunde 80 og det var for langsomt til mig (og alle andre mc-ister), så det var en lang overhaling. Jo tættere jeg kom på bjergene, jo flere modkørende mødte jeg og der har måske været et par hundrede motorcyklister som også overhalede den anden vej. Så tungen lige i munden!
I bjergene kunne der så køres lidt race igen, men jeg var efterhånden træt og ikke så oplagt. Vejene er ellers nyasfalterede - nok den bedste kvalitet jeg har kørt på på hele turen!
Jeg kørte op langs vestsiden og ville så køre langs østsiden til jeg ramte SP9, som er en af de store grunde til at jeg er kørt hertil. Søen er større end jeg husker, og da jeg nåede nordenden, kunne jeg ikke finde en vej der drejede øst over. Da jeg så tjekkede TomTom'en viste det sig at der heller ikke er nogen. Det betød så at jeg skulle hele vejen tilbage igen!
Det kunne næsten ikke overskue, ikke mindst fordi det var ved at blive mørkt, så jeg besluttede at finde det første overnatningssted, der bare var nogenlunde i orden.
Det blev (igen) i et gammelt stenbrud. Jeg er kørt ind bagerst, og det ligner ikke noget der har været i brug længe. Det blev til lidt offroadkørsel igen, men pladsen er rigtig fin med udsigt til bjergene og tæt på et malerisk forfaldent bygningsværk.


9/06 - 15:18


Km: ca 35052 - Lazise

Dagen... varme osv...
Jeg sov uroligt, vågnede kl 4 og kunne ikke sådan lige falde i søvn, så jeg ledte på nettet efter et muligt sted at købe et nyt fordæk. Jeg imponeres over, hvor fjerne egne jeg har netforbindelse. De sidste par dage har det været lidt ringe, men ellers har jeg haft fuld 3G stort set overalt hvor jeg har været i Italien.
Jeg fandt ikke rigtig noget, og det lykkedes mig så at falde i søvn igen.
Ved 10-tiden kørte jeg ned ad igen. Først igennem den nedre del af virksomheden, som ikke var så forladt, som det så ud til. Her sad en mand, og han satte et undrende grin op da han så jeg kom trillende i tomgang. Han vil nok bruge lidt tid på at regne ud hvor jeg dog kom fra.
Ude på den nyasfalterede vej fik den så skruen. Dog med et vist forbehold, for de slidte dæk og den minimale bremsebelægning, førte alligevel til en smule mindre aggressiv kørsel i starten. Dækkene, eller skulle jeg snart kalde dem slicks'ene er jo også længere om at blive varme med manglende mønster. Men ret hurtigt begyndte de at klæbe. Det føles faktisk som om jeg aldrig har haft mere grip end nu, men den varme asfalt gør nok også sit til det.
Første termometer viste 24 grader! Og ud over søen var der diset. Det er fugtig varmt, som man kender det derhjemme fra. Det må snart give noget regn, for så heldig med vejret kan jeg da ikke blive ved med at være (7-9-13, bank under bordet, salt over skulderen!)
Da jeg rundede søen i syd, forstod jeg hvorfor jeg ikke kunne huske dens størrelse. Jeg har ikke været på den anden side før, og dernede ser det ud som om søen ikke er ret stor.
Men så gik det op ad, og de kendte veje begyndte. Først over et mindre pas og så kom SP9. Den er simpelthen så sjov. Man kører ikke vildt hurtigt, men kurverne er nogenlunde til at forudsige, så man kan få et rigtig godt flow.
Halvvejs er der en flod og en inddæmmet sø. Her standsede jeg for at tage et billede for en gang skyld. det har jeg det med at glemme!
Der holdt også en far og søn, som var ude på en BMW. Efter lidt tid kom faderen over og spurgte på engelsk med lidt accent, hvor jeg var fra. En længere samtale gik så i gang om ture, Morini osv. På et tidspunkt spurgte jeg så hvor de var fra. "Rosenheim" var svaret. "Na, dann können wir ja uns in Deutsch unterhalten", sagde jeg så. Og så snakkede vi igen længe om dette og hint omkring motorcykler - nu på tysk.
10 km fra enden af SP9 indhentede jeg en ny Mini cabriolet. Han kørte godt til og da jeg sluttede an, gav han endnu mere gas. Det var tydeligt at han kendte hvert sving og jeg lagde mig bare bag, for jeg tror ikke jeg kunne have kørt væsentlig hurtigere uden at køre lige på kanten af det mulige.
Nede på vejen der går rundt om Gardasøen, kom en ambulance. Den lagde jeg mig også bag ved, for den banede vejen, så jeg var fri for at kæmpe med tyskerne i deres store biler - og som absolut ikke kan finde ud af at køre ind til siden, som italienerne gør! I Torbole forsøgte jeg at finde en motorcykelforretning. TomTom'en gav nogle forslag og et af de 5 jeg så kørte forbi, så meget fornuftigt ud. Desværre var det lige i middagspausen!
Jeg købte noget at spise og så videre mod Camping Comunale i Lazise.
Igen overraskede det mig hvor langt nede i syd den ligger. Jeg blev ved at tro: "næste bugt er det" - "nåmen, så næste da" - "jamen, er jeg da kørt forbi"
Nå, jeg kom endelig dertil. Er blevet indkvarteret - og det ganske nemt, da jeg allerede er i deres register. Jeg spurgte pigen i skranken efter et sted at købe motorcykelreservedele. Og ikke så langt herfra, er der et sted jeg kunne prøve.
Men først skal jeg lige slappe af. Jeg regner med at blive her et par dage - og så ikke køre alt for meget ;)



Km: 35105 - Lazise

20.35
Der blev lige til lidt mere køren rundt, selvom der skulle noget selvovertalelse til for at tage køretøjet på igen. Sveden løber ned af en, selv uden tøj på!
Jeg tømte alle lommer i jakken, så jeg i det mindste ikke skulle slæbe på det. Det er fristende at gøre som de mange italienere, bare at køre i korte bukser og t-shirt, men jeg synes jeg har nok ar på kroppen til at jeg ikke vil udfordre skæbnen yderligere.
Jeg kørte mod Bussolengo, hvor denne Yamaha-forhandler skulle ligge, som måske kunne hjælpe mig videre. Jeg kom vist ind ad en anden vej, end tøsen i skranken havde forklaret, så jeg flakkede lidt rundt uden helt at vide hvor jeg var. Det var sådan set godt nok - forklaring følger.
Endelig fandt jeg forhandleren. Lukket selvfølgelig. Jeg kiggede åbningstider. Kl tre skulle de være tilbage fra middagspause. Hvad var klokken? IPhonen lå selvfølgelig i teltet! Et ur i nærheden viste kvart i tre. Nå, så over til en nærliggende tank for at vaske Dart'en. Den trængte gevaldigt! Halvtreds cent havde jeg i småpenge. Lige nok til at vaske - den ene side. Argh, ind til Aldi ved siden af og købe en discount-cola - på køl! Endelig en butik der har fattet det! Tilbage igen for at vaske den anden side. Hen til Yamaha. Stadig ingen. Uret sagde kvart i tre - stadig! Endnu mere argh! Nærstudere åbningstider. Lunedi chioso! Lunedi?? Luna=måne - måne - mandag lukket! Argh igen! Nå, i min flakken rundt, havde jeg set en scooterhandler hvor der var rigtig meget gang i den.
Mekanikeren havde travlt, men med den smule engelsk han kunne, gjorde jeg mit ærinde forståeligt. Han ledte i gemmerne, men fandt ikke noget der kunne bruges. Hvor så? "Verona, 8 km, right, moto ricambi" sagde han, med en armbevægelse der viste retningen.
Efter 8 km var jeg inden for bygrænsen, men fandt ikke noget skilt eller nogen forretning, der stod moto ricambi på. Jeg var dog kørt forbi en der solgte Gas Gas trialmotorcykler.
Tilbage til ham. Der så også lukket ud, men de arbejdede bare med slukket lys. Ind og forklare emnet, nu til en der kunne endnu mindre engelsk. Han rystede på hovedet. "Moto Morini, no!" Jeg fik ham "trukket med ud" til Dart'en og han kiggede på bremserne, og sagde noget med at kigge i et katalog. Vi gik ind, han fandt kataloget og klodserne i bogen - altså den forkerte type! Igen prøvede jeg at forklare, nemlig at der er to typer og man sikkert kunne finde dem under Cagiva Freccia. Min udtale af Cagiva var åbenbart helt forkert, så det tog lige lidt tid før han fangede den. Men så fandt han klodserne frem i bogen - og den rigtige type! Han havde dem ikke hjemme, men ringede til leverandøren, og med hans "you stay in Verona?" "pay me now" og "come tomorrow" fik jeg så endelig bestilt klodserne.
Tilfreds kørte jeg så tilbage til nærmeste supermarked i forhold til campingpladsen. En Aldi - selvsagt! Her købte jeg youghurt og lidt frugt til aftensmad og øl til dessert.
Naboerne hvor jeg ligger er danskere, så jeg lånte en ske af dem, så jeg kunne spise det nogenlunde civiliseret.
En ske skal altså fremover på pakkelisten! Jeg prøver ellers hele tiden at barbere oppakningen ned til det mindst mulige. I forgårs, hvor jeg havde det hele ude, tog jeg billeder af det, som jeg mener er netop dette, så jeg har det til en anden gang.
Nu vil jeg gå i bad, så jeg matcher Dart'en, og lægge den anden Birra Moretti i (semi)koldt vand, mens jeg gør det!
Nåja, lige en sidste kommentar, så skal jeg nok stoppe for i dag! I Verona skulle jeg fylde benzin på den næsten tomme tank. En Shell blev det denne gang. Jeg skulle lige til at fylde det sædvanlige på, men så tog jeg alligevel den dyre "100" oktan V-Power! Bare sådan for eksperimentets skyld. Og der er vist (delvist) noget om min formodning mht oktantallet hernede. For under de samme temperaturmæssige forhold, kunne jeg kun lige tvinge lidt tændingsbanken frem, hvis jeg rigtig pinte den. Med Ferrari-benzin i tanken går den altså rigtig godt. (Meget passende kom jeg netop op på siden af en Ferrari i rundkørslen lige før campingpladsen). Det vil nu ikke få mig til at tanke V-Power fremover. Det er det for dyrt til. Tændingen bliver stillet i stedet ;)


10/06 - 08:00


Hej far, tillykke med fødselsdagen!





Km: 35175 - Lazise

19.39
Han må have fundet et trin mere på den føntørrer, for det var vist ikke Max Power i går! Disen var godt nok forsvundet i løbet af natten, men så var der til gengæld heller ikke noget filter for solen.
Jeg dovnede den til lidt over middag. Lidt ned på stranden og en lille lur ved teltet - Folk står tidligt op. Duerne ligeså og så råber de til hinanden hen over teltet, og en lille hund får jævnlige anfald af gøeri, så det med at sove længe lykkedes i hvert fald ikke mig.
Ved ettiden gjorde jeg mig klar til at køre til Girelli Motors for at hente bremseklodserne.
Igen skulle der overtagelse til, men da det ikke var så fugtigt, skulle der ikke så meget til i dag. Ude på vejene, fik jeg dog endnu mere sympati for ideen om at køre i shorts og t-shirt. Hvert eneste stop ved lyskryds var en udeholdenhedsprøve. Solen stak som tusind nåle på de sorte bukser. Ja, selv mine tæer kogte inde under de sorte støvlesnuder. Og luften - det nærmeste jeg kan komme det i sammenligning, er de gange hvor jeg har besøgt et glaspusteri eller stålvalseværk. Tanken om at "køre fra det" kunne jeg opgive, for føntørreren fulgte med! Selvom jeg synes det er lidt sjovt - jeg elsker jo varme - kan det godt være jeg ville se på det på anden vis, hvis det var sådan hver dag!
Halv tre var jeg hos Girelli. Lige efter middagspausen. Mekanikeren arbejdede, men ham jeg snakkede med i går, var ikke tilbage. "dieci minuti", sagde mekanikeren, så jeg gik ud og igen ledte på nettet efter er sted at få et dæk.
Ind igen og nu var han der. Jeg fik mine (rigtige) klodser, sagde "perfetto" og gik ud igen.
Klodserne er fra SBS, så praktisk taget danske - verden er lille!
Jeg havde set reklamer for et museum (ja, air condition, igen), som jeg tidligere har hørt om skulle være fint. Så jeg prøvede at plotte det ind i TomTom'en, og det var ikke nogen stor omvej. 10 min senere stod jeg foran en meget flot bygning hvorpå der stod Museo Nicolis.
Det så dyrt ud, men jeg låste alligevel tøj og hjelm fast til Dart'en og gik ind. 10 euro - så den billet var købt. Inden jeg kunne gå ind, måtte jeg dog skrive under på en erklæring om, at de fotos jeg tog, udelukkende var til privat brug! Helt i orden med mig.
Museet er bygget for ikke længe siden og huser i udgangspunkt en privatsamlers enorme samling. Et meget stort udvalg af biler, motorcykler, cykler, militærkøretøjer, radioer, kameraer og alt muligt andet, og med en historisk tråd fra bilens barndom. Lidt som Egeskov, men med klart italiensk islæt. Der har nok også været mere end på Egeskov. Imponerende var det under alle omstændigheder. Så klart anbefalelsesværdigt og langt mere interessant end Ferraris museum.
Ud i varmen igen og tilbage. På vejen - i den lokale Lidl at købe aftensmad og så hjem og have alt tøjet af!
Efter at være kommet til hægterne, skiftede jeg klodserne ud. Det var tiltrængt: under en halv mm var der tilbage! Genboen var imponeret over scenariet - "meccanico?", "bravo" og "complimenti" sagde han blandt andet ;)
Så i bad og endnu en gang vaske Kragenspeck af t-shirten, og derefter en semikold Birra Moretti.



11/06 - 14:08


Km: 35178 - Lazise

Dagen begyndte nærmest med en gentagelse af i går.
Jeg stod dog "tidligt" op og kørte i Lidl efter noget morgenmad.
Det må jo være onsdag, for der er fyldt med markedstelte i hele byen. Det kan ellers være lidt svært at holde tråd i dagene, når man sådan er på tur. Begrænset trafik på vejene betyder som regel weekend og marked i Lazise altså onsdag.
Med den lille tur kunne jeg så også få testet bremserne. De virker fint. Måske kører jeg en aftentur, for rigtig at få dem "bremset til". I så fald vil jeg prøve at køre op i bjergene her på østsiden, for her har jeg ikke rigtig været, og de to verdensfarere Helmut og Martina har sådan set sagt positive ting om det.
Tilbage på pladsen spiste jeg morgenmad sammen med de små gråspurve. De er tillidsfulde og kommer ganske nær for at snuppe de brødkrummer man smider til dem. De står ligefrem foran en, sætter hovedet på skrå og synes at spørge: "Har du mere?"
Over middag: en tur igennem markedet. Det er det sædvanlige krimskrams de har, men jeg kunne da overveje at købe en ske, måske!?
Ellers står den på dovneri. Det er sådan set meget rart, for det er ved at være længe siden. Stedet egner sig også til det, sådan med flot natur - både i form af geografi og biologi. Selvom det i store træk er et post menopause habitat jeg temporært residerer, er der alligevel en del velskabte eksemplarer af homo sapiens femininum som med deres gluteus maximus etcetera optimerer herlighedsværdien af scenariet ;o)



Km: 35299 - Lazise

21.51
Verdensfarerne Martina og Helmut har ret. Der er flot på den anden side. En lang dal med en flod der zig-zagede sig mellem bjergene. Der bliver dyrket vin i den helt store stil; vinranker så langt øjede rakte.
Og så var der ligefrem køligt i dalen, fordi den lå i skygge. Jeg var lige ved at overveje om jeg skulle tænde for varmegrebene. Et termometer jeg kørte forbi viste at der kun var 32 grader. Brrrrr!
Jeg rundede oppe ved Torbole og kørte så langs søen endnu en gang. Denne gang med ganske få bilister, så Dart'en kunne få lov at strække ud og jeg kunne sejle gennem de bløde kurver mens solen gik ned bag bjergene i vest.
Indkøb i Lidl - denne gang i Cisano, 2 km før campingpladsen. Aftensmaden yoghurt (med skovbær i - selvom det nu er bedre selv at komme frugterne i), den vanlige dessert og 10 engangsskeer! Jeg nåede selvfølgelig ikke at købe den 1 euro ske jeg havde set på markedet, fordi de fik pakket sammen inden jeg fik mig sneglet ned til teltet for at hente min pung, så det blev til ti plastik skeer til den halve pris!
Ude af Lild skulle jeg så have varerne inden for jakken, som jeg plejer, og da jeg fjumrede med det, fik jeg smidt hjelmen i jorden. Den landede (heldigvis) på viseret. Det fløj af, og jeg troede de små ultratynde tapper som låser det på plads var knækkede, men visiret fejler intet. Til gengæld opdagede jeg at en del af et hængsel var knækket af! Modparten til visiret, så at sige, så i hel åben stilling hopper viseret af hjelmen. Jeg fandt stumpen og tænkte jeg måske med held kan lime det. Nå, hjem, spise aftensmad og så lime visir. Jeg har altid sekundlim imellem værktøjet - selvfølgelig bare ikke denne gang; den første gang jeg reelt har skulle bruge det! :rullendeøjnesmiley: Hmm, den lille stump kunne sådan set godt fungere, hvis den bare blev fikseret, fordi den kører inde i en notgang. Så en stump gaffertape indtil jeg finder noget sekundlim! Viseret på - man hvad nu!!! I den anden side var den også knækket!! Kort overvejelse, men så kørte jeg tilbage til Lidl og med lidt intensiv leden, fandt jeg stumpen. Så håber jeg at det vil holde til jeg kommer til et sted hvor de har hængslerne. Louis i Østrig er nok det bedste bud.
Tilbage på pladsen kom der et mærkeligt naturfænomen. Noget der lignede vattotter på himlen og luften bevægede sig hastigt frem og tilbage. Der kom også nogle lysglimt på himlen og det lød som nogen skød krudt af. Hmm, gad vide hvad det var?
I bad, og så dessert!
Jeg har i øvrigt nok dummet mig yderligere: I går bestilte jeg et dæk hos den italienske version af mcdaekonline.dk - som jo i virkeligheden er det tyske firma Delticon. De plejer at levere et dæk inden for et par dage, så jeg var egentlig sikker på at jeg kunne nå at få det inden jeg kører til Padova på fredag. Imidlertid ser det ud til, at jeg skal være heldig hvis det kommer inden weekenden! Jeg har så haft ringet lidt rundt og skrevet nogle emails for at få skyndet på det, men det lader ikke til at der er andet at gøre end at afvente situationen. Så hvis jeg er heldig er det her fredag, ellers må jeg køre tilbage hertil på mandag inden jeg kører nordpå! Det er ikke en vild lang omvej, men det betyder at jeg ikke kan lave mange svinkeærinder på vej til Salzburg.
Nå, lad os nu se. I værste fald tror jeg nok at dækket kan holde til jeg er i Tyskland og der har jeg jo mange kontakter der kan hjælpe.


12/06 - 14:38


Km: 35299 - Lazise

Dagen begyndte med luft gennem teltet. Helt ny fornemmelse!
Og så en melding derhjemmefra om fejl og mangler på køretøjerne Elisabeth har til rådighed. K2'erens olielampe lyser og Sølvpilens koblingskabel knækkede, da hun ville tage den i stedet (og så står der lige en Punto, som ikke må køre pga manglende syn)! Sikken elendig mekaniker hun har! Med et par tusind km hjem og fire-fem aftaler undervejs, kan jeg ikke gøre så meget andet end at komme med forslag. Men hun plejer nu at finde en løsning.
I nat kom der er par dråber vand på teltet og som sagt lufter det stadig. Der er klart ud over søen, så man i dag tydeligt kan se kysten på den anden side. På himlen er der cirrusskyer, så måske der kommer mere vand deroppe fra.
Over middag en tur rundt i byen. Jeg fandt noget sekundlim, og tilbage på pladsen forsøgte jeg at lime. Det er selvfølgelig en af de typer plast, som ikke kan limes med den type lim, og jeg tvivler på at nogen anden type kan klare det, da limfladerne er meget små. Jeg har tapet med gaffer, og så må jeg se om det holder til jeg er i Østrig.
Mens jeg sad og fumlede med det, kom genboen over ville vise mig at der i Lidl var tilbud på luftmadrasser. Han må have syntes at mit Thermarest var lidt lille og tyndt, men jeg prøvede at forklarede, at det er perfekt som det er.
Jeg har også fået skrevet lidt frem og tilbage med Delticom, og jeg skal bare bede campingpladsen om ikke at tage imod forsendelse, hvis den kommer senere end mandag. I så fald kan jeg bestille på den tyske side, så jeg får leveret i Dresden. I Tyskland kan de garantere max leveringstid på tre dage. Det er godt nok slemt at være tvunget til at blive her på stedet [ironi kan forekomme].
Jeg har da i øvrigt ikke skrevet, at jeg har fået fat i Marco efter lang tids stilhed fra hans side. Jeg skal overnatte hos ham i weekenden og så i dagtimerne være med til Francos "træf" - der vist egentlig mere er nogle køreture i området, som slutter af med et eller andet "spisescenarie". Det skal nok blive godt, for jeg er sikker på at det bliver meget lokalt.
Marco har meget travlt for tiden, da han arbejder på at få en forretning op at køre, men han satser på at tage med på i hvert fald en af turene, og at finde tid til at tage med til Francos værksted for at agere oversætter.

 


Km: 35303 - Lazise

01.27
Til aften: det vanlige en sidste gang. Det er nærmest helt vemodigt, for her nu egentlig så hyggeligt. Jeg har så småt pakket og i morgen hedder det så farvel til stranden med dens smukke seværdigheder, farvel til genboen som er så interesseret i hvad jeg laver, farvel til de to ældre bøsser, mine andre genboer, hvoraf den ene er så interesseret i bare mig og farvel til den lille turistby.
Nå, det skal nu egentlig blive godt med et sceneskift. Jeg glæder mig i hvert fald til at komme på vejen igen og føle at være undervejs. Og så glæder jeg mig til at se Marco. Det er alt for længe siden.
Aftenen blev sluttet af med en is inde i byen, sammen med de mange andre, der var kommet på samme ide. Kl ti gik jeg så i teltet, men forinden sikrede jeg lige at alle ting var under teltdug. Det blæste nemlig kraftigt op og rigtig nok; en halv time senere begyndte det at tordne og så småt at regne. Det virker til at være noget der trækker lidt ud, for regnen er ikke blevet mindre. I morgen må det dog gerne være holdt op, når jeg skal ud at køre på et stort set mønsterløst fordæk.


13/06 - 12:29


Km: 35304 - Lazise

Dagen begyndte som om intet var sket i nat. Varmen er tilbage i vanlig stil. Lidt vandpytter var at spore efter nattens relativ store vandmængder, men ellers er vejret "back on track". Der skulle dog komme mere regn i løbet af weekenden.
Jeg trak tiden ud i formiddags, i håb om en svag mulighed for at dækket dukker op i dag. Op ad formiddagen kunne jeg så på tracking-siden se at dækket er ankommet til Bartolini i Verona, som tager sig af sidste ben på ruten. Jeg ringede derfor til dem for at høre om der skulle være mulighed for, at hente det på depotet, da jeg jo kører lige forbi! Efter lidt bøvl frem og tilbage med pakkenummer, fik jeg så at vide, at det faktisk skal komme her ved midd....
"Soren", var der lige en stemme der sagde! Og stemmen kom fra den søde dame i skranken. Hun kom slæbende med dækket!!! - og jeg skulle så op at skrive under for modtagelsen! Så skal jeg bare have fundet en gommista eller pneumatici, der vil sætte det på for mig, for det er ikke sådan lige en vejside-reparation!
Jeg har tidligere pakket det meste og betalt - også med et vist drama. Da jeg skulle køre visakortet igennem, ville det ikke. To gange! Nå, så måtte jeg jo prøve at finde en hæveautomat. Mens jeg bøvlede ved skranken, var der kommer et opkald på telefonsvareren. Det var min bankdame der havde spærret mit kort!!! Jeg har godt nok levet i luksus her med campingplads og det hele, men det kunne hun da ikke vide? Og dækket var da heller ikke så dyrt - og i øvrigt betalt via PayPal. Nå, jeg fik fat i hende, og tilsyneladende er mange kort blevet spærret pga af at nogle har kunne fiske oplysninger på en del kort. Jeg fik midlertidigt åbnet og betalt campingpladsen. Nu skal jeg så finde en automat, hvor jeg kan hæve, så jeg har til resten af turen!
En masse oven i hinanden, krydret med er let hekseskud jeg fik lige over middag. Åbenbart kan jeg ikke tåle at dandere den så længe ad gangen!



Km: 35??? - Padova

??.??
En rute blev lagt til gymnastiksalen på via Plebescito med Vó som vejpunkt. Jeg valgte den mest snoede rute TomTom'en kunne finde, hvilket nogenlunde svarede til hvad man kan være heldig med i Danmark - altså ikke det vilde. Men det var godt nok, for hekseskuddet førte til en stiv Søren, der helst ville undgå alt for mange sving og hump i vejen.
I Verona snakkede jeg lige med bankdamen et par gange igen, så jeg kunne få åbnet og lukket kortet, så jeg kunne trække nogle penge.
Så videre af nogle hyggelige veje, hvor jeg kunne blive lidt løsnet op. Jeg havde taget en af de kraftige Ibuprofen lige efter "skuddet", så jeg kunne slappe lidt af i musklerne. Efterhånden er musklerne også holdt op med at låse, men øm er jeg stadig!
I Vó fandt jeg hurtigt Borile - jeg kunne faktisk huske det fra sidst jeg var der. Der var halvlukket, men jeg fik lov at kigge ind alligevel. Det er et af de små fantastiske værksteder, hvor der bliver bygget motorcykler imod absolut alle nutidens odds. Fedt at det trods alt kan lade sig gøre.
Nu var jeg jo i det bjergområde sydvest for Padova (hvor Francos træf bliver holdt). Og det er et fantastisk område. Venetos svar på Harzen, så at sige. Bjergene ligner nogle der er i pensioniststadiet: har sat sig helt og aldeles, og det eneste slid er regnen der sliber nogle få mm af hver hundrede år. Vegetationen får lov så at være der i fred. Bjergene er holdt op med at kaste det af sig med unødige stenskred, som teenagebjerge gerne lyster.
Jeg fandt en lille smuk plet for lige at ligge lidt og strække lænden ud, og så videre igen på de sjove veje. Lænden satte dog lidt en dæmper på det hele, og dækket der var spændt fast bagpå og som fyldte lidt rigeligt ligeså.
Snart var jeg ved gymnastikcentret. Marco havde ikke meldt sig endnu, så jeg skrev til ham - intet svar! Så kom hans bror ned og jeg fik en kort snak. Han vidste ikke rigtig noget. Bagefter kom hans far hjem og jeg fik at vide at Marco sad i forretningsmøde. Jeg spurgte efter en pneumatici, og da han ikke kunne forklare det så godt på engelsk hoppede vi i bilen og kørte derhen. De var lukket! Marcos far skulle arbejde, så jeg måtte lede selv.
Jeg smed alle mine ting i Marcos lille værksted, tog dækket med i håb om jeg kunne finde den dækmand som lappede Torneroses bagdæk for nogle år siden. Jeg kunne overhovedet ikke huske det, så jeg kørte bare på intuition og minsandten om det ikke lykkedes at finde det - også lukket! Jeg ledte så lidt på nettet og fandt en lidt uden for byen mod nord. Åben havde de, men havde ikke tid til at lave det. Nå, så i morgen da!!
Tilbage og dækket i Marcos værksted. Ind til byen for at lave sightseeing. En melding fra Marco at han først ville være hjemme kl 22. Mere sightseeing som jeg sluttede af med en øl i et barområde ned til floden. Her blev der ved hver bar på storskærm vist en foldboldkamp som alle var meget interesseret i. Jeg fandt et stille hjørne at slappe af, og inden jeg havde set mig om, var klokken ti. Afsted til gymnastiksalen igen. Jeg ringede på døren og ned kom Marco. Dejligt at se ham igen!!
Vi hyggesnakkede så lidt og fik styr på de sidste års største begivenheder. Det gik der halvanden time med!
Så afsted til hans lejlighed og så lige et par timers yderligere snak! Jeg nyder som vanligt hans selskab, for selvom han til tider har for travlt til at mødes, så føler man, når man er sammen med ham, som om dette øjeblik sammen er det vigtigste.
Et sted sent på natten blev det så sengetid - vi skal sove længe!!!


15/06 - 01:03


Km: 35??? - Padova

Dagen begyndte med at sove længe. Kl var elleve før vi var i gang. Og så havde jeg pludselig travlt, for jeg skulle jo gerne være hos dækmanden inden et.
Marco ringede for en sikkerheds skyld til ham, men ingen tog telefonen, så Marco mente der var lukket. Der blev ringet til lidt flere, men ingen kunne eller ville ordne det.
Vi kørte så til gymnastiksalens lokale Q8 tank, hvor de også laver lidt reparationer og dækskift. Marco havde advaret om, at han var lidt sær med hvad han gad at lave, og der skulle også noget overtalelse til. Han kunne ikke afbalancere hjulet, men det endte med at vi fik lov at låne en 10 mm unbranøgle, så vi selv kunne pille hjulet af og så komme med det. Så det var hen til gymnastikcentret, klodse Dart'en op, hjulet af, bagpå Marcos scooter med hjul og nyt dæk, til Q8 for at få skiftet dækket, tilbage igen, afbalancere på primitiv vis (hjulakslen i hjulet ophængt mellem to stole), hjulet på igen, til Q8 for at aflevere unbranøglen, fedte sig til nogle nye afbalanceringvægte - og ikke mindst betale. 5 Euro slap jeg med!
Derefter spiste vi frokost hos Marcos forældre, og så kørte vi over til Franco, som vi så fulgtes med til Galzagnio Terme.
En ti stykker var mødt op. Jeg parkerede straks ved siden af en meget ombygget Dart. Og efter at have hilst på de fremmødte (hvoraf halvdelen var kendte ansigter fra Morano), fortalte ejeren meget ivrigt om den - så meget hans engelsk nu rakte! Mikuni karburatorer, Monster 2i2 udstødninger, et ændret stel osv.
Snakken gik og Marco oversatte. Efter nogen tid blev der lagt an til at køre tur. Det begyndte at regne og regntøjet blev fundet frem. Regnen tog til og vi gik ind i restauranten ved mødestedet, for at vente på ophør. Regnen tog mere til og det endte med at vi blev derinde. Ved 5 tiden stillede det lidt af og Marco tog afsted til et møde med nogle kolleger. Franco kørte med, så nu var jeg på egen hånd med italienerne.
Heldigvis var Danielle der. Han er en stille mand, som kan lidt engelsk. Han er vist lidt genert med evnerne, for han skulle lige varmes op før han sådan havde mod på at kaste dig ud i større samtaler, men efterhånden gik det helt godt. Han fortalte at han havde arbejdet i Californien i tre år, og med så lang tid i betragtning, mente han at han var meget dårlig til engelsk. Det gik nu fint, syntes jeg.
Ved syvtiden spiste vi - det store grillbord. En af arrangørerne, Mauro, som virkeligheden egentlig var hovedmanden bag træffet, havde sin kæreste med, og hun spurgte mig ud om alt mellem himmel og jord, hvilket var meget hyggeligt. Hun forsøgte selv med nogle få engelske fraser, lidt med Google translate og meget med Danielles hjælp!
Ved midnat sluttede festen for vores vedkomne, selvom den godt kunne have fortsat, da der var diskotek i gang uden for i nogle telte.
Danielle og jeg fulgtes til Padova, og jeg fortsatte så fra hans bopæl videre til Marcos lejlighed. Jeg havde fået hans nøgle, så jeg selv kunne låse mig ind, for han forventede ikke at være hjemme før 2. Hyggelig dag på fremmed grund med søde mennesker.
Nåja, Franco er jo maskinabejder og han har en masse kilder, og det lader til at han kan få lavet, ikke bare L5, men alle typer knaster til samme pris som Luzzi, og at han ikke behøver aftage så store mængder som Luzzi. Stempler i alle størrelser, kan han også få lavet - altså stempler med det originale brændkammer! Meget interessant! Jeg bliver nødt til at lære italiensk!!



16/06 - 13:00


Km: 35913 - Cortina

Dagen i går begyndte med varme og mørke. Det er en sjov fornemmelse at sove bag skodder, for man har absolut ingen tidsfornemmelse og bliver lidt overrasket når solen skinner på fuldt blus uden for skodderne.
Kl 10 kunne jeg ikke trække den længere, så ud til mødestedet. Jeg havde 20 minutter til at nå hvad TomTom'en sagde tog 40 minutter. Det lykkedes og jeg kunne endda nå at tanke inden turen gik løs.
Omkring 20 Morinier og lidt andet kørte afsted på den nok langsomste tur jeg nogensinde har kørt. Det havde jeg ikke troet om italienerne. Turen gik rundt i bjergene og der var kønt. Ellers havde det ikke været til at holde ud.
Slutstedet var "Lago Verde" hvor vi også var i går. Her var der stor "pranzo". Og snakken gik igen. Denne gang var der endnu en engelsktalende tilstede, Fabio. Og jeg kunne så være lidt mere med i det hele. Mauros kæreste, Fina, spurgte igen ud. Hun ville vide alt om mig! Stadig meget hyggeligt, for hun var selv så åben og særdeles sød.
Jeg forsøgte at følge med i alle samtaler, og håb om at et eller andet ville slå klik, så jeg pludselig forstod hvad de sagde. Men det gjorde det ikke ;) Der var dog alligevel nogle sammenhænge der begyndte at dæmre, så mon ikke man kunne lære det, hvis man var længe nok i det.
Der blev spist på vanlig italiensk maner. Altså sådan lidt ligesom trafikken; hvem kommer først og spiser mest. Det er mig ubegribeligt hvordan kvinderne formår at holde sig så flotte og slanke selv op i en meget høj alder, for de holder sig bestemt heller ikke tilbage!
Måltidet blev sluttet af med en stor pyntet lagkage. Da jeg var den længst fra kommende, skulle jeg skære for. Jeg skar nogle stykker som jeg mente var passende store, men det var det bestemt ikke. Mauros datter tog over og skar nogle der var tre til fire gange større, og de blev hurtigt gaflet ned. Flere tog endda flere stykker! Jeg valgte et stykke som jeg mente jeg kunne overskue (jeg er ikke så meget til den slags kager), men jeg skulle absolut have et dobbelt så stort stykke, så jeg fik Morinilogoet i dekorationen - Jeg måtte levne!
Ved firetiden sagde jeg farvel til alle, pånær Franco som jeg gerne skulle besøge inden jeg kørte nord på.
Jeg kørte til gymnastiksalen for at hente mine ting og så ringede jeg til Marco for at aftale mødet med Franco. Der var en masse ventetid (man skal vist altid doble op ved angivne tidsrum i Italien), så først ved halv syv tiden var vi hos Franco. Så en kaffesludder, og så endelig! kigge på hans værksted(er) og få en masse tips. Meget spændende. Lidt kunne jeg også give tilbage mht kilder for lejer og stempler.
Kl halv ni var det så endelig afsked med Franco og ikke mindst Marco. Igen: dejligt at se ham igen!
Kursen blev sat mod Cortina med Passo di Giau som vejpunkt. Jeg kørte dog kun en times tid til det blev mørkt og til jeg var ude af byområderne. Her fandt jeg en vinmark og slog telt op for natten.



16/06 - 22:13


Km: 36251 - Göming

Dagen begyndte med frisk luft!
Det var skønt at vågne der i vinmarken. Mit hoved var i går fuld af indtryk, og den store koncentration for at begribe bare en smule af hvad der blev snakket om, gjorde mig godt og grundigt træt, så selvom det var meget hyggeligt, var det nu alligevel rart at vide, at dagen i dag skulle tilbringes kun sammen med Dart'en og vejene.
Klokken halv ni stykker begav jeg mig ud på vejene. Og med udsigt til bjergene der kom nærmere var jeg begejstret over at skulle se 400(+) km imøde.
Det første stykke var en bred lige vej. Det var ligesom at sejle op gennem en flod; begynde ved udmundingen og så arbejde sig op, delta efter delta. På samme måde blev vejene blev smallere og mere og mere snoede. Det er en rigtig sjov måde at få en rute på, for man kommer hele spektret igennem, for hvad der er muligt at opleve på asfalteredes veje med en motorcykel.
Og denne tur var yderligere noget særligt, for jeg tror nok at Passo di Giau må få en, om ikke førsteplads, så i hvert fald, meget høj placering over sjove veje. Og ikke nok med det: scenariet på toppen hører også til blandt de bedste. At der står den gamle Morini deroppe, sætter selvfølgelig en slags krone på værket ;)
Der var selvfølgelig koldt på passet, så jeg lynede foret i jakken. Det var ligesom ikke nok, så selvom jeg gerne ville have blevet der lidt og nydt udsigten, var det alligevel for koldt. Så jeg kørte videre til Cortina. Her holdt jeg en lille pause og skrev gårsdagens beretning, mens Dart'en blev beundret af de forbipasserende.
Den er i øvrigt begyndte at afmærke territorie i stor stil, så jeg skal nok snart have toppet op med olie!
Videre gik det og landskabet fladede ud, hvilket selvfølgelig lidt har den modsatte effekt i forholdt til at køre opad, nemlig at det bliver mindre sjovt jo længere man kommer. At jeg nok havde gjort et forkert valg hjalp så heller ikke. Jeg var nemlig for nærig til at ville betale de 24 euro for at køre på Großglockner, så jeg havde søgt på nettet efter alternativer, og selvom en af de øverste resultater lød på at der ikke er noget alternativ til Großglockner, så ville jeg alligevel forsøge - ikke mindst for at prøve noget andet.
TomTom'en gav et valg tæt på Villach. Og egentlig ville jeg gerne i den Louis der ligger der, men jeg kunne se, at over Innsbruck var nogenlunde lige lang en omvej. Byen har jeg egentlig gerne ville se, og lidt nord for Salzburg er der også en Louis. Så den rute blev valgt. Den gik over Brennerpasset som ikke er noget at juble over; et par lange bløde kurver hvor man kan øve hang off med høj hastighed. Det er nogenlunde det! På den anden side (som jo er Østrig) skal man så kæmpe med bilisterne, som kører langsomt og slet ikke som italienerne. Det er, som jeg før har sagt, to yderligheder - og kontrasten findes vist ikke større. 20 min inde i Østrig oplevede jeg så også den første bilist, som var lige ved at banke ind i mig!! Jeg er overbevist om at jo striksere hastighedsbegrænsningerne er og jo flere reguleringer der er for at sænke hastighederne, desto dårligere trafikanter kommer der ud af det, fordi folk slår hjernen fra. Og det gælder især bilister, som sidder inde i deres polstrede stålkasser. Så ikke bare mentaliteten spiller ind, men de deraf følgende vejdesign følger med. I Italien designes vejnettet til at afvikle trafikale møder hurtigst muligt - i Danmark og i den grad Østrig forsøger man at afvikle trafik helt og aldeles! Jeg ved ikke om det er upassende at skrive, men det overrasker mig næsten ikke, at Manfred er blevet kørt ned hele to gange i sit eget land.
I Innsbruck legede jeg turist med motorcykel, som jeg har for vane, men gjorde dog også holdt lige hvor TomTom'en mente centrum er. Det var ved et stort meget befærdet vejkryds, hvor jeg så planlagde den videre færd... Der var noget mærkeligt - det var vist lydbilledet hvor jeg stod? Jeg prøvede at gabe, for det føltes som om jeg havde propper i ørene, men der var ingen propper og trafikstøj var der masser af? Pludselig gik det op for mig - der var ingen stemmer! Der gik i hundredevis af mennesker forbi mig, men stort set ingen sagde noget. To børn sagde lidt til hinanden, en enkelt talte lavmælt i en telefon, en mor korreksede et barn - lige så lavmælt, et par håndværkere udvekslede lidt faglig information, men ellers var der intet at høre; ingen fnisen fra tøser, ingen brovtende knægte; ingen latter, ingen gråd. Igen en skærende kontrast til Italien. Der skal sikkert nok være nogen der synes det er dejligt, men jeg syntes det nærmest var uhyggeligt, lidt som at være med i en gyserfilm i stil med "Sleepers", så jeg kørte min vej. Østrig bliver altså aldrig rigtig mig. Der er kønt, men selv det bliver monotont. Det eneste positive jeg kan komme i tanker om er, at der (heldigvis) er nogle sjove veje, billig benzin og så Manfred!
Det første stykke forgik på nogle relativt store veje og de er jo fyldt med trafikale møder, og da jeg (det har jeg vist efterhånden fastslået ;) ikke rigtig stoler på østrigske bilister, valgte jeg så den mest snoede rute, for at komme ud i landdistrikterne. Her lader det så også til at bilisterne er lidt mere opmærksomme, og så kører de hurtigere jo længere væk man kommer fra de store byer. Vejene blev også mere interessante og asfalten er altså top i orden her i Østrig. Den skal de ha' ;) På et af de sjoveste stræk - nogle små bjergveje - stod der pludselig Bundesrepublik Deutschland! Nu var jeg så i Bayern.
Kort efter fandt jeg en Penny der var åben, købte lidt mad og kørte så ind til jeg fandt et godt overnatningssted, hvilket er meget nemt, da der er masser af græsmarker mellem små skove og få boliger. Så lidt uden for Laufen (hvor de efter egen udtale, har en af verdens flotteste broer - Den er meget flot!) slog jeg telt op og har fin udsigt til alperne.
Temperaturen er faldet med knap 20 grader. Det er jeg jo ikke så begejstret for. Til gengæld er Dart'en holdt op med at tændingsbanke, men den er selvfølgelig vant til disse temperaturer, og sådan nogle flotte slanke damer er jo typisk meget temperaturfølsomme.
Jeg vil lægge mig til at sove. Typisk plejer jeg at tjekke på nettet, for at følge lidt med i hvad der sker, men nu er jeg i Tyskland og så koster det! Jeg har 3 som teleudbyder, og de har aftaler med, jeg mener det er, 14 lande, hvor jeg kan bruge min telefon, som jeg var hjemme i Danmark. Desværre er Tyskland (endnu) ikke i blandt, så ingen internet til Søren i aften!




17/06 - 09:13


Km: 36251 - Göming

Dagen begyndte med danske temperaturer. Scenariet kunne også være dansk, sådan med gran- og bøgetræer, græs, skyer på himlen. Eneste særhed er alperne i sydlig retning. Det gav ligesom forvarsel om at det snart går hjemad, hvilket fremkalder lidt ambivalente følelser.
Men først skal jeg besøge Manfred. I forgårs skrev jeg en mail til ham og i går fik jeg så svar om, at han kommer hjem i dag ved middagstid. Så jeg skal altså besøge ham på privaten. Det er da altid noget. Jeg har taget t-shirten på som jeg har fået af ham, så jeg er klar ;)
På vejen skal jeg dog først i Louis og have de hængsler til hjelmen og lidt olie til Dart'en.




Km: 36332 - Hallein

12.27
Nå, lige lidt drama her til formiddag, men også noget meget positivt.
Vejene begyndte meget små. Egentlig gode, men svære at køre, for selvom det var åbne bløde bakker, så var det nærmest umuligt at forudsige svingene, fordi græsset på markerne, trods deres kun 10 cm's længde, skjulte vejene og der var ingen markering ved vejene. Hvis man kendte vejene her, ville der nok have været sjovere.
Benzinlampen havde lyst et stykke tid, så jeg kørte kun lige det tilladte for at spare på benzinen, og godt jeg gjorde, for på en lidt større vej, kører en bilist lige ud foran mig!!! Total åben vej, super godt udsyn, men alligevel overser denne østriger mig! Jeg kunne heldigvis nå at bremse i god tid, og så fik hun ellers alt hvad den kunne trække med horn og visse håndgestikulationer.
Pyha, videre! Jeg mente at jeg nok kunne nå til Louis - og der ville der med garanti være en tankstation. Ved en by drejede jeg ligesom modsat retning og jeg tænkte at det måtte være her i nærheden at Louis lå. Jeg fortsatte og efter et stykke hvor jeg kom langt ud på landet, syntes jeg, tjekkede jeg TomTom'en, for jeg syntes ikke det kunne passe. Og ganske rigtig, jeg var kørt forbi. Med banden og svovlen over den "lorte-TomTom" vendte jeg så tilbage. Normalt plejer den at tvinge en til at køre til vejpunkter, så hvorfor ikke denne gang?
Det meste af sidste 6 km gik det ned ad bakke, så jeg koblede ud og lod den trille. Motoren gik ud! 2 km før fladede det ud - den ville starte! 1 km fra hostede den. 500 mere: her var Louis og jeg kunne spotte en tank 200 m længere henne. Mere hosteri. Benzinen var dyr ved denne tankstation. Standse motoren og tjekke hvor langt der var til næste tank! 400 m længere var der en. Jeg vippede Dart'en til højre for at fiske det det sidste benzin op med benzinhanen. Jeg fik den i gang og lettere hostende fik jeg kørt 300 m, hvor den gik ud og jeg kunne så trille med en tom tank ind på tanken! - for dernæst at opdage, at det var sådan en tank ved et byggemarked, hvor man skal have et kontokort! Det er hvad man får ud af at ville spare ti cent, tænkte jeg! Jeg spekulerede i at få den næste kunde til at tanke med sit kort, og jeg så kunne betale vedkomne. Da jeg havde stået lidt og kløet mig i hovedet, kom en inde fra trælasten, og jeg sagde at jeg havde det problem, at jeg var kørt tør. Ikke noget problem, sagde han, og åbnede tanken med et kort. Jeg tankede, han skrev en seddel og skulle så betale i butikken - standard procedure åbenbart! Han spurgte mig lidt ud om min rejse og Dart'en og var imponeret over de 6000 km jeg har kørt ind til videre.
Tilbage til Louis, som ganske rigtigt lå der, hvor jeg tidligere mente. Fra den vej jeg kom fra, var den dog skjult bag en støjvæg, så derfor havde jeg ikke set den!
Inde i butikken var der en kvinde, som var ved at vise hjelme frem. Hun vidste hvad hun snakkede om, kunne jeg høre og så mindede hun mig om min svigerinde: lidt samme look og lige så flot. Så jeg følte at hun var den rette at spørge. "Hængsler til en R1, dem finder jeg lige". Hun kom tilbage og fandt værktøj frem. "Nå, du - øhh - De vil skifte dem for mig", sagde jeg (jeg glemmer altid den høflige tiltale, som de bruger hernede). Der var lidt bøvl med den ene skrue, så det endte med et samarbejdsprojekt. Da vi var færdige, gjorde jeg anløb til at spørge om prisen, men næsten inden jeg havde fået ytret et ord, sagde hun at det ikke skulle koste mig noget! Jeg takkede mange gange og gik glad derfra.
Nu holder jeg en lille pause (ved en Lidl!) inden jeg kører til Manfred. Tilbage i Østrig har jeg igen internet, så der skal lige tjekkes en af de sidste gange ;)




Km: 36336 - Hallein

22.43
Jeg kørte ind i Manfreds indkørsel med en vis bekymring. Men det blev vendt til stor glæde. I indkørslen var en mand jeg ikke kendte i gang med at lave myggenet til vinduerne i huset og i det samme kommer Manfred ud ad hoveddøren, godt nok på krykker, men smilende og med det typiske glimt i øjet som spasmageren altid har. "Ah, en Dart ved jeg nu ikke rigtig om jeg vil have holdende her", var hans første ord - altså typisk Manfred. Jeg havde på ingen måde forventet at se ham i så god form, men det var dejligt!
Jeg fik hilst på hans kammerat og selvfølgelig Manfred. Manfred nærmest spurtede rundt og gjorde hvad han kunne for at hjælpe med til det projekt som han havde "hyret" kammeraten til at hjælpe med! Jeg gjorde hvad jeg kunne for at give en hånd med, og når Manfred og jeg ikke kunne lave noget, viste han mig rundt i gemmerne og fremviste også de seneste to Moriniprojekter. Den ene så jeg begyndelsen på sidst jeg var her og den anden så jeg tanken fra sidste år, da han havde den med til Morano for at blive signeret af Lambertini. At gå på sightseeing i hans ting er noget man kan bruge dage på, for han har så helt ufattelig mange ting, og hele hans hjem er en dedikation til Morini. Og så laver han sådan nogle flotte ting, som er en fryd for øjet.
På et tidspunkt skulle der hentes nogle hæfteklammer og Manfred og jeg kørte efter dem - med ham ved rattet. Så også bil kan han køre. Han fortalte da også at operationen han lige havde været igennem, ikke var så omfattende som først planlagt.
Det meste af eftermiddagen gik med at kigge og snakke. Da jeg sagde at jeg havde planlagt at køre videre samme dag, blev han "fornærmet", så efter lige at have vendt hele situationen i hovedet, ændrede jeg planerne for den videre tur og indvilligede i at overnatte hos ham.
Snakken fortsatte, flere spændende ting blev fundet frem og inden længe var det tid til aftensmad. Da den var spist, foreslog han at vi kørte til Hangar 7, som er er et sted hvor ejeren af Red Bull har sit "legetøj". Vi kørte altså derud og blev mødt af en fantastisk bygning helt i glas og stål i runde former. Jeg kom straks til at tænke på VW's Autostadt, for stilen var lidt den samme. Bygningen husede forskellige fly, motorcykler og ikke mindst en del Formel 1 biler. Entréen var gratis, så det kan man ikke klage over og spændende var det også. Det var ikke så stort, så hurtigt overset, men bestemt køreturen værd og det kan til en hver tid anbefales.
Tilbage igen snakkede vi videre. Han er nu så hyggelig at være sammen med, og lige så meget som han pjatter, lige så dybsindig kan han blive.
Ved titiden måtte han dog hvile benet og jeg var også træt. Jeg fik lige et bad inden jeg lagde mig op på værelset, hvor han har alle de mere "bløde" Moriniting: plakater, blade, reklamer osv.



18/06 - 12:29


Km: 36472 - Schärding

Dagen begyndte med eftertænksomhed.
Manfred er utrolig positiv og de store uheld han har haft, anser han bare som noget hans skal igennem. Han mener sågar at han fået noget positivt ud af det, og har fået større glæde ved en masse ting som han før ikke ænsede. Når jeg så tænker på hvordan hans hjemmesituation er; en kone der kun lige tåler hans tilstedeværelse og nærmest vrisser af ham og en voksen datter der synes at have adopteret moderens måde at skælde ham ud konstant, ja, så synes det utroligt at han kan opretholde modet. Men som han sagde; igennem Morini har han så mange positive oplevelser - ikke bare med materiellet, men særligt med de mennesker der er omkring mærket. Derfor kunne jeg nu alligevel unde ham en sød kone. Ikke mindst (eller måske netop) fordi han altid flirter med pigerne han støder på. Elisabeth har vist også været "udsat" for det. I hvert fald sagde han, at jeg med hende har lavet en "Volltreffer". Jeg skal ikke være ham uenig! ;)
Efter morgenmad var det afsked og så afsted. Ruten er stort set en lige linje stik nord. Hvilket vil sige meget igennem Tjekkiet. Det er jeg lidt spændt på - mest i forhold til vejenes tilstand.
Igen kom jeg forbi Louis og da jeg i går, på grund af alle de positive overraskelser, helt glemte at købe olie eller at spørge Manfred om et skvæt, købte jeg en liter der. På vejen dertil skulle jeg dog lige opleve endnu en bilist, der overså mig! Østrig!!! Godt jeg snart er ude!
Første stykke var på meget små landeveje. Lidt for små, så lidt større blev valgt og nu holder jeg en pause lige før grænsen til Tyskland og har lige fyldt benzin og olie på Dart'en. Og så skal der lige internettes inden jeg kører på den anden side. ;o)

16.03 Plzen!
Jeg måtte stoppe og have en Pilsner (selvom jeg skal køre og de vist nok har en promillegrænse på 0,0%) - 7,50 kr på torvet i centrum!!!
Jeg har jo nogle temaer, jeg gerne vil føre ud i livet - pilsner i Plzen, barbering i Sevilla etc. Denne her er godt krydset af, men en god gerning kan jo ikke gøres for ofte.
Min bekymring for vejenes tilstand blev gjort til skamme. I hvert fald er hovedvejen i perfekt tilstand. Og nogle fede sving undervejs. Godt nok er jeg lidt af en kylling, når hastigheden nærmer sig 120 med 45 graders nedlægning. Dækkene klæber til asfalten og Dart'en ligger klippefast i svingene, men tanken om hvad der kan ske ved de hastigheder, skulle noget alligevel gå galt, gør at jeg trods alt er lidt tilbageholdende ved gashåndtaget!
Ind til videre ligner det hele lidt en blanding mellem Danmark og Østtyskland. Husene lidt østtysk i udseende; vejene, landskabet, bilparken og den kedelige tøjstil dansk.
Der er kun 200 km ril Dresden, så måske kører jeg bare igennem. Planen var egentlig at overnatte på vejene, men hvis Jost giver grønt lys for at jeg kan stille telt op på pladsen i aften, tror jeg at jeg gør det. Så kan jeg køre en tur i Sächsische Schweiz i morgen - med mindre der er flere tidligt ankomne ;o) Der skulle komme en del i morgen, men hvem ved? Med det vejr, kan det jo være flere dukker op i dag. Jost har gjort rigtig god reklame for træffet og området, så jeg tror træffet bliver stort, selvom en del tyskere synes det er i "Udkantstyskland".
Nå, jeg vil køre videre. Bag mig sidder nogle Canadiere, og jeg ville næsten ønske jeg ikke forstod engelsk, for sikke da nogle "assholes", de er at høre på!


23.00 Dresden
Hvordan forløb det så videre? Det er altid lidt svært at holde rede på, når jeg ankommer til træffet, for så sker der så meget, at jeg ikke når at få skrevet dagbog - og så skal jeg huske tilbage.
Nå, ja! Mine bekymringer for vejenes kvalitet blev i den grad gjort til skamme, for jeg tror aldrig jeg er kørt på så fin jævn og lækker asfalt som i Tjekkiet. Jeg vil til enhver tid stemme for at får nogle tjekkiske asfaltarbejdere til Danmark for at lave vejnettet.
På grund af den gode asfalt kunne jeg holde et godt tempo, og før jeg fik set mig om var jeg i Most. Meget interessant by - Når man kommer fra syd, ser det ud som om hele byen er bygget inde for samme år: en masse boligblokke i forskellige rødlige pastelfarver i samme stil. På nordsiden ligger racerbanen, og her skulle jeg selvfølgelig lige have taget et billede. ÆbleMOST kunne jeg ikke lige finde, så det belv en cola på tanken ;)
Derefter videre over Erzgebirge og til Dresden. Jeg valgte at trille gennem byen for at få en lille fornemmelse af den. Planen var at køre derind og kigge nærmere på turistattraktionerne torsdag aften, inden alle folk dukkede op til træffet.
På træfpladsen var der allerede ankommet et par stykker: selvfølgelig Jost; Götz med familie, og kort efter kom Gunar og Torsten.
Jeg havde godt nok sat telt op, men da Gunar og Torsten havde lejet en hytte, som ikke var fyldt op fik jeg lov at sove derinde.

 


19/06 23:59


Km: ??.??? - Dresden

Dagen begyndte tidligt, med hamren uden for hytten. En flok ungarske håndværkere var hyret til at lægge nyt tag på hytterne, og det skulle påbegyndes kl 6:30. Vi forsøgte at sove videre, men kl otte var vi alle oppe. Vi fik morgenmad, og op ad formiddagen kørte vi ud for at sætte vejvisere op i området, så de de næste gæster bedre kunne finde vej.
Over middag gik vi en tur ind i det nærliggende friluftsbad. Et særdeles flot sted fra 1912, som er holdt i stilen nu gennem over 100 år. På vej tilbage gik vi på opdagelse i et gammelt nedlagt renseri og så i den lokale discountbutik for at købe frokost.
Andreas kom; Werner, Dieter og et par nye folk, og snakken gik. Jeg havde dog besluttet mig for at køre en tur i området, ikke mindst fordi det så ud til regn næste dag, så ved femtiden kørte jeg til Dresden for at lege turist. Efter en times tid derinde, kørte jeg så mod syd for at finde lidt sjove veje, og så ville jeg også lige tanke i Tjekkiet, da jeg havde en del tjekkisk valuta. Sidst jeg tankede havde jeg nemlig kun en 50 Euro, så jeg fik tilbage i kroner, og dem ville jeg så tanke for, så jeg var klar til turen lørdag.
Turen blev mere og mere kold, og regnen truede, men jeg slap dog for vand. Det lykkedes mig også at finde nogle sjove veje, men da jeg kom tilbage frøs jeg som et espeløv - hvilket nærmest var kendetegnende for resten af træffet.

 

 

20/06 - 23:59


Km: ??.??? - Dresden
Dagen begyndte igen med hamren uden for hytten. De ungarske håndværkere fortsatte arbejdet med at lægge nyt tag på hytterne kl 6:30. Det lykkedes dog mig og mine medbeboere at sove lidt mere.
8:30 var det så morgenmad. Og derefter ud at kigge på Morinier. Op ad formiddagen begyndte den ene byge efter den anden at afløse hinanden, hvilket fortsatte til ud på eftermiddagen. Så det var en vekslen mellem at stå under teltdug og ude blandt Morinierne. Stille og roligt dukkede alle de kendte ansigter op, og der blev snakket og snakket og snakket. Det er dagen faktisk udelukkende gået med. Der er selvfølgelig nogle spændende nye ting som folk har lavet ved deres Morinier, og nogle enkelte nye Morinister er da også dukket op. De nye Corsaro, Scramblere osv bliver mere og mere brugte at se på, og nogle af dem er jo også tæt på de ti år. Jeg må indrømme at jeg bliver mere og mere "misundelig" på dem der besidder sådan en, men det er jo desværre uden for rækkevidde. Martin fra Hamborg kom en gang ud på eftermiddagen, og han kom på en 1200 Sport han har flikket sammen med Corsaro forgaffel og hjul - og så det jeg hele tiden har ment skulle til: et lavt styr! Jeg fik lov at sidde på den, og det er bare helt perfekt: præcis sådan jeg ville have gjort. Jeg stod længe og kiggede på den!!
Ellers som skrevet snak. Min ryg kan som vanligt ikke holde til at stå så længe, så ved midnat måtte jeg i seng.
I øvrigt er næste års træf fastlagt. Det er igen Susanne og Thomas fra Hockenheim der står for det, og hvis der ikke er et arrangement af større karakter, får vi igen lov til at køre på ringen! Hmm, gad vide om jeg kan nå at få Black Beauty færdig...?



21/06 - 23:59


Km: ??.??? - Dresden


   

22/06 - 21:39


Km: ??.??? - Rätzlingen

Dagen begyndte med afsked.
Da jeg stod op kl 8 var en stor del allerede kørt. Og efter jeg selv havde fået morgenmad, blev det så også min tur til at pakke og tage afsked. Heldigvis ikke så brat en afsked, da jeg jo skulle følges med Gunar og Torsten. Kersten valgte at lægge sig på hjul, så vi var 4 mand der kørte mod Rätzlingen.
Jeg skulle forrest og vise veje da jeg har GPS. Selvom det lige gav lidt præstationsangst, var det nok meget godt, da de andre havde mindst 80 heste mere at trække på.
En mindre snoet rute blev valgt og vi kørte afsted - i stiv modvind. Dart'en måtte kæmpe lidt for at holde pacen og jeg med at holde mig vågen (sådan havde vi det vist alle), men det gik rimelig flot derudad. Firs km fra Rätzlingen stak Torsten mod vest og vi fortsatte videre. Et kort tankstop, hvor vi fik en bockwurst og derefter til Gunars hus. Vi fik en tår kaffe (eller dvs jeg fik mælk) og så kørte Kersten videre mod Oldenburg.
Gunar og jeg har så tusset lidt rundt som et par zombier, spist aftensmad med Sylvia og ungerne, siddet i havestuen og gloet ud i luften, af og til sagt et par ord, men vi kunne godt se at det ikke nyttede; vi måtte i seng. Halv ti om aftenen har vi så lagt os! Jeg kan snart ikke huske hvornår jeg sidst kom så tidligt i seng!





23/06 - 16:35


Km: 37949 - Hygind
Hjemme!



Når enden er god, er alting godt! ;o)



@ Søren Høyer Hansen