Morinitræftour 2021

3/8 - 19.45

Km: 1615 - Hygind

3/8 - 22.45

Km: 1875 - Syd for Neumünster

Jeg er på tur. Endelig langt om længe! Det er snart et år siden - og der var det sågar en lidt slatten omgang.
Der er heller ikke nogen stor tur denne gang, så jeg har været i syv sind om jeg skulle skrive beretning. Også fordi jeg om muligt har været endnu mere presset på tid i det sidste halve år end nogensinde. Jeg havde ellers lovet mig selv at det skulle være slut, men det har jeg så ikke kunne finde ud af. Det har så også gjort at jeg ikke har fået sat min hjemmeside op og klar til at skrive beretning, så nu bliver det over Facebook og så fører jeg det på hjemmesiden når jeg kommer hjem.

Anledningen til turen er det tyske Morinitræf i kommende weekend. Det er blevet stablet på benene i første omgang som et uofficielt "nødtræf", men er blevet mere og mere officielt.
Det foregår i Lindenfels, hvor det tidligere har været afholdt, i 2013. Den gang var jeg dernede med bil og campingvogn - og Tornerose bag i. Det var året efter jeg havde været syg, og jeg turde endnu ikke - og kunne heller ikke - køre så langt pga ledsmerter. Så det er egentlig fedt at kunne køre derned nu - sådan på rigtig manér.

Som det måske fremgår af billedet fra i eftermiddags, så er jeg kørt afsted på Rødhætte, som jeg byggede færdig sidste år. Kilometerstanden er "ægte" (næsten - motoren har gået et par tusind mere), så det er praktisk taget en "fabriksny" cykel at køre på. Det eneste som jeg ikke har fået lavet er sædet. Det er et originalt i umiddelbar god stand, men det har vist sig at skumgummiet er blevet meget træt over årene, så det burde have været polstret om, for det er meget ringe at sidde på. Det var sådan set meningen at jeg ville gøre det inden turen, men jeg har simpelthen ikke kunne finde tid til det. Og faktisk lige til i går overvejede jeg om jeg skulle tage Tornerose i stedet, men besluttede så alligevel at tage Rødhætte

Dagens forløb har været en meget typisk dag, som det er for mig for tiden: tidligt op for at skrue i motorcykler. Jeg havde nemlig glemt endnu en opgave på Rødhætte - at få lavet strømudtag til ladning af det elektroniske grej jeg har med. Jeg skulle også lige have skruet bagagebæreren på så jeg kunne få oppakningen med.
Og så var der Montesa’en - den driller. Og siden jeg havde besluttet at tage ud at træne inden jeg kørte afsted, blev jeg nødt til at kigge på tændingen for 117’de gang. Der gik der alt for lang tid med og jeg skulle også lige nå at pakke færdig, have vasket op og ryddet bare en smule op i kaosset i hjemmet.
Kl 15 havde jeg fået gang i Montesa’en og troede mig klar til træning. Ude ved Niels Ole skulle jeg så starte den, men den ville selvfølgelig ikke. Jeg var lige ved at køre hjem igen, for egentlig havde jeg jo for lidt tid og måske var det bedre at køre afsted på tur i ro og mag. Men Erik tilbød at jeg kunne køre på en af hans, for han havde tilfældigvis to med. Det blev en rigtig sjov oplevelse og jeg kunne næsten ikke holde med at køre, så klokken blev kvart i syv inden jeg kom afsted derfra. I bilen på vej hjem blev der planlagt hvordan jeg mest effektivt kunne komme afsted: varme mad i mikroovnen mens jeg var i bad, spise, pakke det sidste mens opvaskemaskinen skyllede af, tøj på, taske på Morinien, slukke, lukke og låse - og minsandten om det ikke lykkedes at komme afsted inden otte.

Jeg havde besluttet at køre så længe solens stråler var på himlen, som jeg regnende med var ved titiden. Beslutningen gik også på at køre motorvej det første stykke. Jeg bad dog TomTom’en om en rute ad snoede veje - bare på minimalt niveau og det viste sig at det alligevel var en del på motorvej.
Så snart jeg kom af motorvejen ledte jeg efter et sted at overnatte. Jeg har fundet en lille juletræsplantage mellem en motortrafikvej og en jernbane. Ikke just romantisk (eller støjfrit), men skidt, jeg skal nok få sovet - Og jeg skal jo sove i telt! Det har jeg også glædet mig til.

Den videre plan er at jeg skal mødes med Norbert hos Holger (som bor en times kørsel herfra) og vi skal så følges ad til Lindenfels.

Nå, nok vrøvl for i dag. Nu er det sengetid!
Dog skal jeg lige udråbe et: "hvor er det fedt at være afsted!!!"

4/8 - 22.37

Km-stand skriver jeg på i morgen, hvis jeg husker det, men vi har kørt omkring 500 km.
[EDIT: Km 2523 - altså nærmere 650 km], Schwalmstadt.

Sov ikke så godt som forventet - og oveni alt for lidt. Men det var fedt at sove i telt igen. At tænke sig at der findes mennesker som ikke kan lide det. Det er mig et mysterie!

Jeg var hos Holger (S) lidt over ni, men forinden havde Norbert skrevet at Holger havde besluttet at han ville køre i bil i stedet. Han havde åbenbart set vejrudsigt og ifølge ham skulle vi møde den ene regnbyge efter den anden og sågar hagl på vejen.
Nå, det passede egentlig Norbert og mig rigtig godt, for den oprindelige plan var at bare vi to skulle køre afsted. Vi er begge egentlig ikke til at køre i en større flok - og slet ikke over længere stræk med folk vi ikke har kørt med før.

Der første Norbert sagde da jeg ankom var: "Plan B, vi overnatter på et eller andet billigt sted. Jeg betaler! Vi får med sikkerhed regn og jeg gider ikke pakke et vådt telt sammen." Den var jeg selvfølgelig med på.
Inden vi kunne køre fra Holger (som i øvrigt tager noget af Norberts oppakning med i bilen), skulle vi lige skrue lidt i Norberts Morini. En ventildækselpakning var utæt.
Halv elleve kørte vi så afsted. Jeg havde fået lov at bestemme ruten siden det er mig der skal vise vej og jeg havde valgt en rute som forhåbentligt gik uden om byger, byer og biler. "Tilfældigvis" var det med mellemstop på Kyffhäuser.
Som jeg tidligere har nævnt elsker jeg at køre i Østtyskland. Og det skuffede heller ikke denne gang. Der er så smukt. Østtyskerne holder heldigvis stadig fast i det enkle.

Ruten var sat til snoede veje på mindste niveau. Det betyder selvfølgelig at alting tager lidt længere tid. Og selvom vi kun holdt en enkelt cola/Bounty pause, var vi først ved Kyffhäuser ved 17-tiden.
Bjerget blev kørt et par gange og det obligatoriske billede til Ejvin sendt.
Norbert er blevet væsentlig bedre og jeg tilsyneladende dårligere. Men jeg har heller ikke kørt det store de sidste par år. Alligevel er det ligesom at så snart jeg har været op og ned af Kyffhäuser et par gange, så vender evnerne og tilliden tilbage. I hvert fald begyndte jeg at føle mig til helt rigtig til rette på Rødhætte bagefter.

Vi snakkede så om den videre plan. Vi havde hørt fra Stefan og Holger (B) at de skulle overnatte på et gasthaus et stykke fra hvor vi også havde sat målet for dagen. Vi aftalte så at vi ville prøve at nå derover inden det blev for sent. Indledningsvis stadig på små snoede veje - og de blev bedre og bedre. Selvom vi begge var ømme og trætte, nød vi virkelig at køre. Ved syvtiden holdt jeg ind og spurgte Norbert hvad vi skulle, for der ville nok blive for sent hvis vi fortsatte i samme stil. Vi aftalte så at tage større veje og give den gas. Der var faktisk også sjovt, for vejene snoede sig i store bløde kurver.

Kl halv ni nåede vi så frem - bare til at få at vide at der ikke var flere sengepladser. Kromutter var dog så venlig at ringe rundt og hun fandt et hotel kun 6 km væk som vi så kunne få et værelse i.
Stefan og Holger var ankommet og havde lige bestilt mad og vi valgte så også at spise der. Snakken gik og det endte med at vi aftalte at følges resten af vejen i morgen. Stefan og Holger kører på 1200’er Morinier så ingen problemer med at følge med 😄 - og desuden er de gode at køre sammen med.

Kl 22 ankom vi så til hotellet. Vi skal sove i dobbeltseng 😆

Vejret: halvvejs holdt vi ind ved et busskur for at få ly for en byge. Der sad vi og snakkede en halv times tid. Ellers har vi haft fantastisk vejr!

(Billeder er der som vanligt ikke så mange af, men: overnatningssted + hos Holger + på Kyffhäuser)

5/8 - 14.45

Km: 2742, Lindenfels

Så er vi ankommet til træfpladsen. Den ligner sig selv. Lidt højere buske end sidst, men ellers samme skønne plads. Den bliver også brugt til paragliding, så der er en flot udsigt over dalen her 

Dagen begyndte med et solidt morgenmåltid og inden længe dukkede Stefan og Holger op. Jeg fik i øvrigt sovet rigtig godt og det hjalp en del på min kørekoncentration. Det betyder en hel del at være udhvilet.
Ved titiden kunne vi så køre afsted. Jeg havde igen valgt en rute - som gik godt østligt for Frankfurt. Stadig bare snoede veje, minimum. Vi kom gennem Vogelsberg og det er bare er af de bedste områder i Tyskland at køre i. Uafladeligt snoede veje og en asfalt så jævn og fin som man kun kan drømme om.
Jeg er som sagt ikke så meget for at køre mange i flok, men med de gutter går det bare fint. Det værste er sådan set at stå med ansvaret, både for at finde ruten og ikke mindst at lægge et tempo som alle synes er sjovt. Jeg har jo ry for at køre lidt friskt, men jeg har slet ikke samme erfaring som gutterne jeg har fulgtes med.
Men de var glade og det gik da også problemfrit og uden alt for megen irritation fra andre trafikanter. Regn: en enkelt byge på to minutter - ellers skønt vejr og her er det varmt og sommerligt.

Første øl påbegyndt 😄

6/8 - 00.37

Km 2742, Lindenfels

Snakken er selvfølgelig gået og det har været en virkelig hyggelig dag. Og så fedt at se mange af "de gode" igen.

Jeg har gjort reklame for Felsenmeer og det lader til at jeg har fået lokket et par stykker til at køre med derhen i morgen. Det bliver et godt gensyn.

Nu er det dog sengetid. Snakken kører lidt i ring, jeg har fået alt for meget at drikke og er meget træt, så jeg er gået i teltet.
Det rumsterer lidt rundt omkring, så andre er vist fulgt efter.

7/8 - 00.35

Km 2765, Lindenfels

Natten bød på masser af regn, men da jeg ville op var det stærkt aftagende. Da jeg kom ud af teltet var det dog meget tåget. Kunne næsten ikke se hen til det næste telt.

Holger havde havregryn med og jeg havde sikret at der var mælk, så jeg kunne få ordentlig morgenmad.

Der blev lallet lidt rundt hele formiddagen, som det også typisk er efter en aften af den art.
Der blev også på vanlig vis kigget lidt på Morinier. Og under dette opdagede jeg at min ene benzinhane var utæt. Nu skrev jeg jo at Morinien er "fabriksny". Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer. De fleste dele er jo gamle, men renoverede. Benzinhanen har også været gennem processen, men pakningen blev ikke skiftet, for den kunne lidt endnu, men nu altså ikke længere. Det var lidt for meget drypperi til bare at leve med, så tanken blev pillet af og benzinhanen undersøgt. Pakningen var ikke til at redde. Jeg spurgte Reinhard, som bor her i byen, om han skulle have en jeg kunne låne, og jo, han ville prøve at kigge når han lige skulle hjem. Lidt senere kom han tilbage med en lille æske med 6-8 benzinhaner. Jeg fandt en som var passende og så var der tæt igen. Jeg lovede så at sende den til ham når jeg kommer hjem.

Nu var det eftermiddag og jeg gik rundt og spurgte om nogen ville med til Felsenmeer og Stefan og Holger (B) valgte at køre med. Det er kun 12 km herfra, så en lille frisk tur.
Da vi ankom var der brandbil og to ambulancer til stede. Tilsyneladende var en eller andet kommet til skade i stenfloden. Ud fra omstændighederne gættede vi på en hovedskade, så ikke så godt.
Jeg hoppede en lille tur op ad stenene, mens de andre sad for neden og kiggede på.
Tilbage igen snakkede vi lidt om at køre trial. Det er jo inspirerende med sådan en stensektion. Stefan købte kort efter vores træf en Montesa og er således også begyndt at øve lidt, så endnu et emne at snakke detaljer om.

Da vi havde set os mætte på fænomenet kørte vi ind i byen for at få en is. Det blev i en  italiensk pizza-/isrestautant med en ekspeditrice med italienske øjne og italiensk accent. Meget autentisk. Desværre bliver man til stadighed og stadigvæk konfronteret med coronatåbeligheder. Mundbind hvor det ikke giver mening og en biks som er "for lille" til at tre mand (som kommer samlet) måtte spise der. Folk "fist bumper" også i et væk her, som en slags corona-foranstaltning og står så skulder ved skulder bagefter. Jeg giver stadig konsekvent krammere og hånd alt efter hvad folk normalvis er til. Det andet er simpelthen for dumt.

Tilbage på pladsen mere snak - og inden længe kom der en grillvogn med grillkyllinger til de der havde bestilt. Træffet er et "selvforsyningstræf" bortset fra drikkevarer, som er med i træfgebyret - og så har man haft muligheden for at bestille mad i forvejen. Jeg havde valgt ikke at bestille, men der var masser af pølser tilbage fra i går, hvor vi, de førstankomne, havde købt ind til grillaften og morgenmad i dag. Vi var altså er par stykker som grillede rester.

Ellers mange dejlige gensyn. Blandt andre Manfred, som jeg virkelig har savnet at se. Han havde det godt og er faktisk begyndt at kunne køre motorcykel igen. Det gør mig inderligt glad!

Bortset fra det har jeg været i "stille" humør. Har bare gået rundt og lyttet til folk og ikke haft lyst til snakke. Men jeg nyder virkelig at være i mine Morinivenners selskab. Efter så mange år er det som at være i en familie. Man behøver ikke gøre eller sige noget særligt - man er bare en naturlig del af fællesskabet. Det er jeg dybt taknemmelig for.

7/8 - 23.58

Km 2895, Lindenfels

Vejret var mildt at stå op til. Det er stadig ikke imponerende, men i det mindste tørt - hvad selvsagt også betyder tørre veje. Og for det var jeg meget taknemmelig i dag.
Ved 11-tiden var der nemlig fællestur.
Det blev annonceret at der var to grupper: Niels, en ung gut, skulle føre den hurtige tur og Günther skulle lede den ekstra hurtige tur. Jeg stillede mig klar ved Günther, en lidt ældre gråhåret mand. Jeg spurgte ham om tempoet lejlighedsvis ville være nærmere de 180 end 80, for så ville jeg jo nok ikke kunne følge med med Rødhætte. Men han forsikrede at vi ville holde os nogenlunde til hastighedsbegrænsningerne, så jeg tænkte at jeg så kunne jeg godt hænge på.
Da vi nåede det annoncerede afgangstidspunkt var jeg stadig den eneste der holdt bag ved Günther. Niels kørte først afsted og en efter en fulgte hele flokken efter - også de jeg kendte, som jeg var sikker på helst ville køre i den ekstra hurtige gruppe. Så folk havde altså ikke hørt efter!
En enkelt efternøler hægtede sig dog på vores gruppe og vi var altså kun tre i gruppen! En Corsaro Veloce: 150 HK og en Corsaro Sport: 120 HK og min lille 3 1/2 med er par og tredive heste.
Det blev til den hurtigste fællestur jeg har været med til til et Morinitræf. Rødhættes omdrejningstæller var konstant i det røde felt i et forsøg på at følge bare nogenlunde med Veloce’n og den yderst kompentente ejer der lagde tempoet. Det blev så også en af de sjoveste ture nogensinde. Sikke nogle veje! Ikke sært at de er så gode kørere her, når de har sådan noget at køre i hver dag.

Tilbage på pladsen sagde jeg tak til Günther for den fantastiske tur, og han svarede med, at det havde været en ære at have mig med, for han var imponeret over hvad jeg og den lille Morini kunne præstere. Det var da rart at høre, for så står det jo ikke helt galt til med evnerne.

Ud på eftermiddagen kaldte Reinhard til samling og sagde et par officielle ord.
Der blev også overrakt nogle præmier: flotteste Morini, mest beskidte Morini, Morinien med det højeste kilometerantal - den vandt Stefan. Så var der bedste ombygning af en Morini - den vandt Norbert og længste rejse til træffet blev annonceret noget i denne retning: "Han kommer fra Danmark, næsten ingen kender ham…" 😄
Så jeg fik altså også en præmie.
Den sidste præmie der skulle afgøres gjaldt den mest stille Morini. Først ville ingen rigtig stille an med deres Morinier, så jeg hentede min, for den er faktisk ret stille. Jeg kørte den frem, lod den stå i tomgang og sagde "kom så - underbyd det her!" Bernd kom med sin Corsaro, men den havde tydeligt højere volumen og endelig lykkedes det så at få lokket Werner til at stille op med sin 175 kubik encylindrede. Med det samme blev den mødt af klapsalver, så sejren var sikker for Werner. Og godt for det. Det ville næsten ikke være fair hvis jeg skulle have rendt med to præmier.

Igen idag kom grillvognen og idag satsede jeg på at der var overskud man kunne købe sig ind på - igår havde de nemlig 12 halve grillkyllinger til overs. Og der var igen rigeligt, så lækkert med en halv ørn i rede!

Resten af aftenen er selvfølgelig gået med snak. Det har været en rigtig hyggelig dag med god stemning.
Jeg gik dog igen tidligt i seng, og det lader til at flere og flere gør det. Man vil jo også gerne være frisk til hjemturen.
Der har været en smule regn på teltdugen, men nu er der igen stille - bortset fra de fire-fem stykker der ligger og snorker rundt om mig.

9/8 - 08.18

Km: 3532, Bardowick

Jeg har igen delt dobbeltseng med Norbert. Vi har overnattet hos Stefan i hans foldeudseng i arbejdsværelset.

I går blev jeg vækket af pakkende folk. Klokken var otte og jeg var ikke helt klar til at stå op. Jeg havde ligget vågen om natten og ikke kunne falde i søvn igen, men skrev så beretningen fra i forgårs.

Men altså, jeg kunne lige så godt stå op og komme i gang. Halvdelen af lejren var allerede pakket og en del kørt afsted. Norbert var oppe og igang med at pakke. Jeg fik morgenmad og begyndte også så småt. Vi havde aftalt at tage den med ro og der var således god tid til de sidste snakke og afskeder.

Op ad formiddagen kom vi så afsted. Ruten var lagt lidt mere vestligt end turen derned - bare for at se noget andet. Det betød dog at vi kom igennem lidt tættere beboede områder og der var samtidig mange søndagsbilister, så der var ikke ordentlig flow i kørslen. Jeg ændrede ruten og vi fik lidt bedre forhold.

Da vi havde kørt et par timer kom der en byge og vi holdt ind ved er busskur og snakkede en halv times tid indtil det blev tørt nok. Vi benytter os selvfølgelig meget af regnradar som jo gør at vi kan planlægge meget bedre. Aftalen var stadig at vi ikke gad at være våde og helst ikke ville i regntøj.
En halv hundrede kilometer fra Kassel foreslog TomTom’en at vi skulle ad motorvej forbi byen og et stykke nordvest om. Jeg holdt ind og spurgte Norbert om vi skulle gøre det eller hellere finde nogle andre veje, men vi blev enige om at vi så kunne æde lidt kilometer på den måde. Vi havde nemlig snakket om muligheden at nå til Bardowick, hvor overnatning var sikret.

Det viste at være en lidt dårlig ide og vi burde måske have været advaret af at der kort forinden havde været en meget lang kø ned fra motorvejen. Vejen var proppet og det blev et meget stressende ridt til Kassel, og kronen var da vi skulle dreje af: her var der også megalang kø ud. Vi snoede os så gennem bilerne og da der endelig kom en afkørsel ændrede jeg rute. Det blev lidt gennem de vestlige forstæder indtil vi igen var ude på små sjove veje.

Bortset fra bøvlet, var det meget fedt at køre i området. Det er normalt et jeg vil undgå, netop pga bøvlet, men der var smukt og vejene, når de var gode, virkelig gode!
To hundrede km fra Bardowick holdt jeg igen samråd med Norbert. Tiden skred jo frem, så spørgsmålet var om vi skulle tage landevej til Hannover og så motorvej det sidste stykke. Det blev aftalt - og at vi skulle spise lige inden vi kom på motorvejen. Ruten førte os gennem Koldingen (ja, det hedder byen), hvor vi for et par år siden på en "helvedestur" overnattede på et lille græsk gasthaus. Vi besluttede at spise der, for det var tæt på motorvejen.

Lige da vi havde bestilt maden fik vi øje på en meget mørk sky der bevægede sig i vores retning. Der blev tjekket radar og ganske rigtig skulle der komme en del regn. Det betød at vi måtte sidde lidt længe i restauranten for at lade den drive over, og vores plan om at være hos Stefan klokken ni blev en time forsinket.
I øvrigt blev det i den forbindelse indført at det skal være fast procedure at tjekke radar inden man beslutter sig for at holde pause, for havde vi fortsat, var vi bare kørt oven om bygen.

Vi kørte afsted så snart regnen holdt op, men vi skulle i den retning og de første halvtreds kilometer blev lige i røven af bygen så vi nåede alligevel at blive våde - og kolde. Det havde faktisk været lejlighedsvis meget koldt på turen og der havde været holdt et par pauser alene for at blive friske igen og få en smule varme tilbage i kroppen.
Bygen trak dog endelig helt væk og vi nåede at tørre på resten af turen. Motorvejen var nogenlunde fri og vi kunne holde at friskt tempo på de 130 hele vejen til Lüneburg.

Hos Stefan fortsatte snakken - som også kom ind på trial og hans nylig indkøbte Montesa. Den var vi selvfølgelig også lige ude at kigge på. Meget fin 172’er som han stort set har fået foræret. 400€!!
Klokken halv to lå jeg så i sengen med Norbert. Det er længe siden jeg faldt så hurtigt i søvn. Det var næsten som narkose. Dejligt!

9/8 - 22.08

Km 3919, Hygind

Trods den anæstesiagtige indsovning vågnede jeg alt for tidligt. Det virker til at mit indre ur mener at fem timer er nok. Det er jeg ret meget uenig i. Men jeg fik da tid til at skrive gårsdagens beretning inden de andre stod op.

Ved det vanligt overdådige morgenbord, som vist er standard hos Elke og Stefan, sagde Stefan at jeg er den nemmeste morgenmadsgæst - bare havregryn og mælk. Han havde også ved træffet sagt at når jeg fik mine havregryn, så kom der straks smil på læben. I dag lagde jeg selv mærke til at det faktisk er tilfældet. Jeg er nu glad for havregryn. 😄

Efter måltidet var der havevandring, og det var spændende at se hvad der sådan blev dyrket i haven. Elke er datter af en gartner og selv biolog, så det bliver gjort efter alle kunstens regler.
Montesa’en skulle også lige luftes, så vi kunne se og høre den i gang. Stefan mente at jeg skulle give opvisning, så jeg kørte et par runder på græsplænen og hen over en træstamme. Den er væsentlig mindre i motorstørrelse end min og en smule lettere og det var meget sjovt lige at prøve.

Ved 11-tiden kom vi så afsted. Det blev en relativ kort fællestur til Güster, hvor vi tog afsked med hinanden. Norbert kørt i østlig retning og jeg mod nord.
Til at begynde med var det lige lidt tomt igen at køre alene, men jeg kom hurtigt ind i den rytme jeg er vant til, når jeg kører alene. Og som vanligt må jeg undres når folk brokker sig over nordtyskland - der er masser af fine snoede veje.

Vejret holdt fint indtil jeg nåede Schleswig. Første byge tvang mig i ly under et træ og jeg fik tjekket radar. Det så ud som en gang tæppebombning af byger, så det var med at finde det rette tidspunkt at køre på og det rette tempo. Jeg slap dog ikke, men indtil jeg nåede grænsen, var jeg skiftevis halvvåd og heltør. Og jeg var heldig at et af mine yndlingsstræk, nemlig fra Missundefærgen til Flensborg var tør - og så var de oven i købet ved at lægge ny asfalt på, så det var superlækkert at køre der.

Ved grænsen tog regnen dog til. Jeg gik i Fleggaard og købte Marabou. Da jeg kom ud var der igen tørvejr. Og det holdt nogenlunde ind til Kolding. Fra da af var jeg bare våd på resten af turen, men var da ligeglad fordi jeg jo snart ville være hjemme. Kørte i øvrigt motorvej for at komme hurtigst muligt frem. Heldigvis frøs jeg ikke det store, og da jeg havde været i et tiltrængt bad (5 dage uden) var jeg helt varm igen.

Det blev altså alt i alt til en lille tur på 2300 km. Virkelig dejligt at komme afsted igen og få pudset formen af. Jeg nåede sågar til det punkt hvor jeg følte mig rigtig på tur - altså der hvor man er ét med øjeblikket! Lidt for lidt dog, men måske retter jeg op på det lidt senere på året.
Og så var der selvfølgelig selve grunden til rejsen: træffet. Virkelig skønt at se de kendte ansigter igen!

Rødhætte gjorde det rigtig godt. Jeg savnede af og til de ekstra 50 kubik som Tornerose eller Dart’en har, men den gik faktisk virkelig fint. Sædet skal jeg have lavet. Det er temmelig irriterende at sidde på, især uden oppakning til at støtte bagdelen - men apropos, jeg var faktisk forbavset over at jeg ikke blev mere øm, hverken i røven eller andre steder. Ikke mindst med tanke på hvor lidt jeg har kørt de sidste par år.
Ud over benzinhanen har der været endnu et problem. Dæmperenheden i udstødningen er gået løs. Det er vist min egen skyld, fordi jeg har valgt en lidt forkert skruetype til at holde den på plads, men det prøver jeg selvfølgelig at finde en god løsning på.