Morinitour 2026

Der tegner sig et mønster. Egentlig var det Norbert som satte ord på det forrige år. Det lød lidt i denne retning: “Du har altid svært ved at komme i gennem vinteren, ikke?” - Jeg har ikke rigtig selv tænkt at det netop var noget der gentog sig, og som sådan har jeg ikke rigtig forholdt mig til at det skulle være sådan. Og det på trods af at jeg utallige gange højlydt har udtalt at jeg på ingen måde bryder mig om vinter.
Men Norberts opmærksomhed omkring det har gjort at jeg har erkendt, at der faktisk er et mønster og ikke mindst har hans opmuntrende ord gennem vinterens mørke gjort, at jeg bedre kommer igennem. Jeg prøver således nu at forholde mig til mønsteret og at komme weltschmerz’en lidt i forkøbet. Denne vinter er det således lykkedes at komme lidt mere positivt igennem. Ikke desto mindre har der nok sammenlagt været en måneds tid, hvor jeg praktisk taget intet har lavet, fordi overskuddet ikke har været der. Jeg er begyndt at acceptere at det er sådan, men det er alligevel frustrerende at der sådan “forsvinder” så mange dage, hvor jeg intet får fra hånden.
Noget andet der er frustrerende er at det også går ud over min sociale formåen. Jeg får således ofte ikke gengældt når folk omkring mig gør et eller andet for mig eller viser mig opmærksomhed. Jeg får ikke svaret på henvendelser og melder fra til invitationer. Jeg prøver at forklare at man ikke skal tage det personligt og at det ikke er af “ond vilje”, men jeg forstår godt, hvis man lidt opgiver mig og det giver da også mig selv en del dårlig samvittighed, hvilket på ingen måde er fordrende for noget som helst.

Men apropos at få fra hånden: Sidste år fabulerede jeg lidt om at få Kanguro’en lavet efter min Morinitour. Den er jeg først nu endelig ved at samle og er altså en af de ting som jeg ikke har fået fra hånden i vinterens løb. Til gengæld har jeg så her i foråret ligget vandret, selvfølgelig med træfforberedelser, men samtidig med at lave fire motorcykler på en gang. Kanguro’en fik jeg sandblæst sammen med Fantic’en og nogle dele fra Tornerose. Fantic’en blev lavet færdig i de seks uger mellem Søndersø trial og træffet og Kanguro’en har jeg gået og samlet lidt på efter træffet. Og min anden Fantic, som kommer til salg, når den er lavet, har jeg også gået og lavet en del på.
Retfærdigvis skal det dog siges at jeg trods alt har lavet en del væsentlige ting hen over vinteren, Kanguro’ens motor blandt andet, så meget af det nu “bare” har været og er samlearbejde.

Tornerose har jeg også lavet en del på. Og nu bliver det så ATT (Advarsel om Teknik og Tornerose). Blandt andet har jeg pulverlakeret bagsvinger, forlygte og et par andre småting. Jeg har også drejet nye skruer med sekskantede hoveder - fordi jeg bedre kan lide looket på dem 😁 - og jeg har lavet lidt andre småting.
Og så har jeg ikke mindst her de sidste fjorten dage inden touren lavet nyt på motoren.
Først og fremmest har jeg så at sige lavet nye cylindre til den. Jeg har jo gerne ville have 400 cylindre på - altså originale med Nikasilbelægning. Dels fordi de nærmest er uopslidelige og ikke mindst fordi de larmer mindre. De er dog nærmest umulige at opdrive, men Ejvin har ofret sig og givet mig et sæt.
For at de passer til looket på 3 1/2’eren skal de sorte firkantede cylindre gøres “rundere” og ikke mindst sandblæses, så de står i råt aluminium. Det runde blev klaret med vinkelsliber og lidt file- og slibearbejde, og var en noget lettere opgave end frygtet. Til gengæld var det en ørkenvandring at sandblæse dem. Mit anlæg er altså bare for lille til den slags. Der er ikke nok power i det, så der gik næsten fire timer med at sandblæse to cylindre. Men det var en nu en ok “tømmermandsopgave” søndag eftermiddag efter bytur 😆
Næstvigtigst var topstykkerne. Jeg har jo tidligere lavet nogle med større ventiler, hvor jeg desværre ikke fik hærdet en af ventilernes top godt nok - og der var også lidt andre ting som ikke var helt optimale. Jeg har så nu prøvet at lave det om. Og nu faktisk med endnu større ventiler, så jeg nu er oppe på samme størrelse som 501-topstykkerne. Jeg troede egentlig ikke at der var plads til det i 400-cylindrene, men det er der.
Det krævede så også at der skulle ændres lidt på stemplerne, så der er plads til ventilerne.
Ikke mindst skulle motorhuset bores op til cylindrene, for skørtet på Nikasilcylindrene er lige 2 mm større i diameter. Så det endte altså igen i år med at jeg havde en adskilt Tornerose ugen før afgang.
Nå, nok ATT i denne omgang. Jeg har skrevet meget mere i detaljer om hvad jeg har lavet her

Men nu til touren. Denne bliver “trods alt” helt “traditionel”.
Og hvad mener jeg med det. Det traditionelle er at tage til det italienske træf på udvejen og det tyske på hjemvejen, som ligger fjorten dage efter. Og det bliver lige så traditionelt på Tornerose.
“Trods alt” - fordi at tankerne også i år har været omkring noget alternativt. Kanguro’en er stadig i tankerne, men som sagt er den ikke klar endnu. Jeg har også tænkt campingvogn med både Morini og trialcykel, og så finde trialkolleger i Italien at lege med.
Der har også været det i spil at min far fylder 90 i år. Hvilket er lige mens jeg vanligvis er afsted. Men han har været så venlig at henlægge en eventuel fejring efter min tour.
Endelig så sker der noget særligt i år. Jeg skal for første gang møde danskere til det italienske træf! 😮 - Ejvin, Niels og Bo har nemlig aftalt at køre derned. Til Alperne i bil og med trailer og så resten af vejen på Morinier.
Egentlig kunne jeg have tænkt mig at følges med dem, men dels har jeg måtte holde tingene lidt åbne i forhold til min fars fødselsdag, så jeg har ikke kunne melde noget ud, dels var jeg ikke sikker på hvor alvorligt gutterne mente det og dels havde jeg de andre ting i tankerne.

Det fysiske helbred driller mere og mere. Jeg er ved at blive gammel, og det er en af de ting der følger med alderen. Men jeg har nu også været givet nogle dårlige kort fra starten og undervejs, så de skader, skavanker og sygdomme jeg har måtte døje med det meste af mit liv er så absolut ikke blevet mindre udtalte.
Særligt må jeg mere og mere døje med min artritis og det mærkes altså meget i hverdagen. De uger hvor jeg træner trial tre gange om ugen er på grænsen til hvad leddene kan nå at komme sig over.
Senest har jeg fået en del symptomer af forskellig art. For et par måneder siden gik jeg så til læge, mest af alt fordi jeg følte mig slap og havde en forestilling om at det kunne være faldende testosteron eller en eller anden mangel. Noget viste sig, nemlig at mine nyrer tilsyneladende ikke fungerer optimalt. Eller i hvert fald at filtreringen ikke er helt i top. Dette baseret på for højt kreatininniveau og for lavt D-vitaminniveau. Stort set alle symptomer som hører til dårligt fungerende nyrer har jeg: åndenød, kvalme, hudkløe, træthed, uro og søvnløshed, kramper. Kramperne er virkelig taget til, kvalme også og det er meget frustrerende.
Jeg var igen ved læge i går for at få taget urin- og blodprøve. Umiddelbart er tingene blevet værre, men der skal flere tests til og jeg skal scannes for at se som der er skader på nyrerne, men det bliver først når jeg er hjemme igen.
Jeg er begyndt at tage D-vitamin og som lægesekretæren (som nok er verdens smukkeste lægesekretær, og som jeg alene af den grund har meget mere lyst til at gå til læge 😍) sagde, så vil jeg under Italiens sol komme til at tanke op af D-vitamin. - Derudover håber jeg at touren i sig selv på vanlig vis vil have en helende effekt.

Ja, det er egentlig mere og mere det der er hovedformålet med min årlige tour og hvorfor den nærmest er blevet uundværlig, nemlig at få tanket fysisk og psykisk energi og livsmod op og finde ro igen, så jeg har noget at tappe af i den mørke sæson.

10 til 3 dage før afgang 😁

30/5 - 16.00

Km: 219878 - Hygind

Så går det afsted. Første stop i Lübeck for at besøge Norbert!

Tornerose utålmodigt klar fredag aften

31/5 - 21.45

Km: 220752 - Sulzfeld

Noget nær perfekt begyndelse på touren!

Jeg starter lige med ATT, så er det overstået 😄 Tornerose kører perfekt. Har lige måtte justere lidt på tændingen og er vist ikke helt færdig med det. Hun smider lidt olie. Vist nok fra koblingen, og ikke noget dramatisk.

I går lagde jeg ud med gråt vejr, men dog med en slag medvind. Medvinden resulterede i at jeg kørte 28,4 km/l. I dag har jeg mest haft modvind, når der overhovedet har været noget og i snit i alt, ind til videre på turen, har jeg kørt 26,5. Det kan man ikke klage over på nogen måde.

I går kørte jeg lidt over 300 km, en tredjedel på motorvej, mest fordi jeg virkelig har set det første stykke og også fordi jeg gerne bare ville et godt stykke ned hurtigt. Alligevel kom jeg på nye veje i Tyskland, når det ikke lige var motorvej. Helt fint.
Jeg kom afsted kl 16. For engang skyld til den tid jeg havde ønsket og planlagt efter. Men forud gik der også et sprintagtigt maraton, som senest begyndte i sidste uge om onsdagen, hvor jeg jo havde Tornerose skilt ad. Som jeg skrev på Facebook, fik jeg lavet cylindre til hende og nogle andre småting. Topstykker lavede jeg også - med nye ventiler. To af dem skulle hærdes i toppen og jeg ville ikke risikere at give dem for lidt varme ligesom de sidste jeg havde lavet, så de fik hvad de skulle have - og lidt til. Da jeg skubbede dem i vandet for at hærde dem, faldt der en lille kugle af den ene ventil. Jeg havde simpelthen smeltet den! Jeg tror jeg sad målløs i fem minutter og vidste ikke om jeg skulle grine eller græde. Da jeg havde sundet mig, skyndte jeg mig at bestille nogle nye - fem styk bare for at være sikker - hos AUTODOC. Det skulle jo kunne nås inden turen. De koster i øvrigt kun 63 kr. stykket. Originale Morini-ventiler mere end det tidobbelte - så derfor altaå mit ekstra arbejde med at tilpasse autoventiler til brugen.
Jeg monterede så de gamle topstykker, så jeg i det mindste kunne få den startet, for at høre om den lød rigtigt. Jeg var dog ikke helt tilfreds, for den klaprede stadig en del når den blev varm, altså det problem jeg kæmpede med sidste år, men efter mange spekulationer, lytten og erindren om hvornår den gav lyde fra sig, blev jeg mere og mere overbevist om at det var primærdrevet. Torsdag skiftede jeg så primærtandhjulene og det hjalp temmelig meget på tingene.
De nye ventiler kom i onsdags, så dagen gik altså med at tilpasse dem - og hærde omhyggeligt denne gang, og så selvfølgelig skifte topstykkerne ud. Fredag opdagede jeg at bremselyskontakten ikke virkede. Det er jo sådan en lidt primitiv kontakt, som egentlig ikke kan repareres, men de er lidt svære at opdrive, så jeg måtte skille den ad, give den en ny fjeder og dreje et par bøsninger for at få den til at virke igen. Meget arbejde for noget der nok koster en halvtredser - hvis man ellers kan finde dem. - Hov, der blev alligevel lidt mere ATT.
Torsdag var jeg til træning for at blive klar til lørdag og bagefter hjem at lakere Kanguro’ens lakdele. De havde egentlig fået om onsdagen, men det blev ikke som jeg ville have det, så det måtte have et nyt lag - var dog løbet tør for hærder, så op til Middelfart for at finde en autolakerer, hvor jeg kunne tiltuske mig en smule inden træningen.
Resten af tiden er gået med oprydning og rengøring. Jeg kan godt lide at komme hjem til et rent og ordentligt hjem, så det gik der også mange timer med. Det sædvanlig papirarbejde, planlægning af de næste tre uger, nyt Dankort som altid kommer lige når jeg skal afsted, regninger der skal betales osv, skulle også gøres.
Jeg skulle også nå at besøge min far. Det blev tirsdag efter træning. Han har det skidt og jeg har selvfølgelig lidt dårlig samvittighed over at jeg sådan bruger al min tid på mig selv, så for at råde en smule bod på det, lavede jeg i onsdags en stor portion mørbradgryde til ham, frøs det med i portioner og var så ude med det i fredags.
Nå, men alle dagene er gået med at fare rundt fra andet ene til det andet fra tidlig morgen til sen nat. Fredag havde jeg håbet at kunne komme i seng kl 22, men det blev over midnat inden jeg havde fået det sidste på plads og pakket Tornerose. - Og hun skulle pakkes, fordi jeg skulle køre trialløb lørdag formiddag - og så snart jeg var færdig med det, så bare hjem i bad og så afsted syd på.
Løbet var fedt, megasvært, men jeg kunne nogenlunde abstrahere fra stress’en, og selvom min krop ikke helt var på toppen, så gik det faktisk ok.
Som nævnt var målet at besøge Norbert om aftenen. Det var et passende stræk i forhold til den sene afgang. Og hvorfor det nu skulle være sådan et jag for at komme afsted, er simpelthen fordi at der ikke er noget bedre end at køre i Tyskland om søndagen og jeg ville gerne nå at komme så langt som muligt gennem Tyskland inden hverdagen begynder. Tyskerne kommer nemlig hviledagen i hu; butikkerne er lukkede, lastbilerne må ikke køre og i det hele taget er der meget tomt og stille på vejene om søndagene. Så det er altså det absolut bedste tidspunkt at køre på.

Norbert skranter (også). Han glædede sig til at jeg skulle komme, så der kunne komme lidt optimisme i form af at høre om og være del af min begyndende rejse.
Jeg har vist udtrykt hvor glad jeg er for at han er der i mit liv og det er vist gengældt, så det var som altid dejligt at være hos ham og Angela.
Jeg kom i seng ved midnat og sov rigtig fint. Var oppe og klar kl ni. Der blev serveret morgenmad for mig og så tog jeg afsted.
Vi havde kigget regnradar mange gange og efter denne information blev dagens etape lagt. Egentlig ville jeg gerne have været relativt langt mod øst, gerne gennem Tjekkiet og den retning, men det ville så blive med rigtig megen regn undervejs. Det der gav mest mening var at køre mod Braunschweig, muligvis holde pause der, mens en byge kom forbi og så eller stik syd så snart det blev tørvejr igen, for der var lige et hul i skyerne, som kunne udnyttes til at komme så langt syd på som muligt, inden den næste regn ville komme.
Det blev helt perfekt og der kom faktisk mindre regn end forudsagt. Jeg havde lidt igennem Harzen. To gang blev mine knæ mørke - min regel er at hvis lårene også begynder at blive mørke, så skal jeg tage regnbukser på, men det var kun knæene og siden der blev mere og mere lunt, tørrede de hurtigt igen. Ellers har det været dejligt lunt hele dagen og delvis med sol. Det er så fedt at køre og ikke fryse den mindste smule.
Vejene har også været perfekte. Sjove og alligevel er jeg kommet godt fremad - det er ikke altid det hænger sammen.
Som sagt var det første jeg sigtede mod Braunschweig. Kort før drejede jeg mod syd mod Suhl som næste punkt. Kort før Suhl en rute uden om til næste vejpunkt, nemlig en Döner-biks på vej til Morano 😄 Jeg fandt to på ruten. Begge var dog lukket, og med lidt for langt til den næste, blev det til at jeg fik en pizza i Bad Königshofen. Den var til gengæld også perfekt. Ejerne var italienere, så jeg begyndte allerede at øve mit italienske 😆
Nu er jeg så kørt et lille stykke videre og har fundet en skov at slå telt op i. Lige da jeg var kommet på plads begyndte det at regne - også her var timingen perfekt.
Hvad er knap så perfekt er, at min ftp-app er begyndt at lave rod i koderne på min hjemmeside, så nu er jeg spændt på om jeg kan uploade dette uden fejl. Jeg har overvejet hvordan jeg ellers kan gøre det, men er ikke lige kommet i tanker om en løsning endnu.

Men jeg kommer tidligt i seng i dag. Dejligt. Her er vild smukt i området. Også dejligt. Der er kun 600 km til Italien. Endnu mere dejligt.

-

1/6 - 14.25

Km: 21039 - Thannhausen

Knap så perfekt start på andendagen. En gren faldt i nat ned på teltet og har lavet et hul. Jeg har i noget der ligner fyrre år haft sygrej med, men aldrig haft brug for det og har selvfølgelig undladt at tage med de sidste par år, så nu skal jeg på jagt efter noget jeg kan reparere med. Hullet er ikke så stort, men det skal lappes inden det bliver større.
Heller ikke så perfekt er vejret. Der kommer vist mere regn end de i går havde truet med. Det har regnet hele natten - eller i hvert fald hver gang jeg har været vågen.

Foregående skrev jeg i morges. Optimismen var da ikke rigtig at finde. Men tingene har ændret sig. Teltet har godt nok stadig hul i sig, men det har himlen også haft - altså nærmest skyfri. Og bortset fra at det i den grad mærkes at lastbilerne igen er på færde og der derfor har været utallige overhalinger undervejs, så har det været dejligt at være undervejs. Vejene i Bayern er fantastiske. Brede, super asfalt og store bløde sving, hvor man kan køre rigtig stærkt. Og det bliver der gjort. Jeg husker tydeligt den gang jeg med Elisabeth besøgte Heiner og vi skulle rundt og se alle hans Morinier. Vi kørte i hans BMW og holdt en god fart på omkring 130 på de fleste hovedveje. Jeg syntes det var lidt vildt, for jeg havde aldrig været i området før og når man kommer fra et land hvor grænsen er 80, virkede det lidt vildt. Men de fleste kører i det tempo - mellem 110 og 130.
Det har så også kunne mærkes på benzinforbruget. Det er knap så imponerende i dag. Jeg har kunne komme 300 km før jeg skulle på reserve. Denne gang kun 280.
Jeg sidder på en tank og får mig en cola. Og en Bounty. Det plejer at være pakken, når jeg tanker 😆
I øvrigt er benzinen billig her i Tyskland. Det dyreste jeg har tanket var til 15 kr. Lige nu 13,80 kr!!! Det er ufatteligt at vi skal betale så meget derhjemme. Jeg tror det kostede 16,09 da jeg tankede i fredags.

Jeg tager en tankfulds tur mere, så skulle jeg vist gerne være tæt på Schweiz. Så må vi hvad den videre plan bliver.

-

1/6 - 20.10

Km: 221265 - Tösens

Nu gad jeg ikke mere. Har haft en virkelig god dag. Er også i det hele taget nået meget længere end jeg havde forventet.
Jeg fandt en Spar at købe lidt aftensmad i (det sædvanlige, hvis nogen skulle være nysgerrig 😄) og har så et stykke videre fundet en plet jord, der er flad og nogenlunde væk fra “naboer”. Det er godt nok ved et rensningsanlæg, men jeg har kunne køre et stykke videre ud af en sti og her kommer vist ingen.

Nu skrev jeg Schweiz i sidste indlæg og det siger temmelig meget om min meget ukritiske måde at lade iPhonen bestemme hvad vej jeg skal. Jeg er nu i Østrig. Det var altså første møde med Alperne 😆
Jeg har på hele turen måske haft seks eller syv vejpunkter at styre mod og har så ellers bare kørt hvad jeg er blevet budt. Nogle få gange er jeg drejet af og har valgt en anden retning, men egentlig har jeg været rigtig godt tilfreds med ruterne. Jeg er kommet godt fremad og har haft den rette mængde sjove veje, så jeg ikke har kedet mig på noget tidspunkt.
Nu lyder det måske uimponeret at sige at jeg efterhånden også har set det jeg gerne vil, men om det bliver den ene eller anden vej, gør mig ikke så meget. Det er dog altid fedt med nye veje og det har der faktisk været masser af. Jeg har fx lige været over et mindre pas: Hahntenjoch. Det var nyt og meget sjovt. Man måtte godt nok kun køre 60, men de lokale kørte langt hurtigere, så jeg gav den bare gas. Der var også så øde, så jeg tænker ikke lige at det er et sted med store kontrol med.
Men ellers er de lidt efter motorcyklister. Indgangen til hele ruten må man ikke køre i weekenden på nogle tider af året. Og på hele strækket ved passet var der skilte om at køre på en stille måde og desuden forbud mod at køre med motorcykler der larmer mere end 95 dB. Jeg forstår nu godt det med larmen. Der er faktisk lige kommet en flok forbi med larmepotter og det siger ganske enkelt forfærdeligt. Jeg fatter ikke helt hvad pointen er, for det er da ulideligt for en selv at køre i sådan en konstant larm. Men det er altså sådan nogle tåber, som er skyld i at vi andre får indskrænket vores muligheder.

Der kommer rigtig megen regn i morgen, og denne gang tror jeg ikke det vil nøjes med truslen, så jeg må nok lave lidt om på mine planer. Egentlig ville jeg have været til Comosøen, men der skulle komme 58 mm regn - hen over hele dagen, så jeg prøver at finde noget andet. Bliver vist nødt til at køre i østlig retning og køre meget tidligt. Så er det godt at jeg nu kommer tidligt i seng 😬

-

2/6 - 11.51

Km: 221559 - Camping Cisano

Havde sat vækkeuret til kvart i seks. Det er vist første gang jeg frivilligt har gjort det. Kl kvart over seks så jeg det første gadetermometer, som sagde 8 grader.
Det var koldere i nattens løb, men jeg havde viseligt taget alt tøjet på, så jeg sov fint. Vågnede flere gange i løbet af natten, men kunne til min forbavselse, altså da vækkeuret ringede, falde i søvn igen hver gang.
Jeg fik fundet de tykke handsker frem og monteret pinlock-visiret. Når det er under ti-femten grader og fugtigt i vejret er det nødvendigt med sidstnævnte, for ellers er der konstant dug på indersiden af visiret. Varmegrebene blev også tændt og jeg kunne således næsten undgå at fryse.

Kvart i syv kørte jeg ind i Italien. Var lige ved ikke at tage et billede, for det var koldt og fugtigt og jeg ville bare frem. Men tog så alligevel det obligatoriske grænsebillede.
Turen gik i første omgang til Bolzano, for så at styre mod syd. Ideen var klichéen, at tage til Gardasøen på samme campingplads som sidst og så blive til i morgen, hvor det meste regn skulle være faldet. Radar-forudsigelserne har sagt mega-megen regn i nærmest hele Norditalien og altså mest lige over området omkring Milano i en omkreds af 200 km.
Min idé var ellers at tage til Comosøen i dag og overnatte der, men jeg så for mig de 6 cm regn lige ned oven på mig. Det havde jeg absolut ikke lyst til!
Jeg er dog ikke helt sluppet for regn. Et stykke for Bolzano begyndte der at komme byger, så regnbuskerne blev fundet frem, for lårene blev da mørke. Der har så været måske ti byger, men ikke noget vildt og de sidste 100 km var i tørvejr og ved 22 grader.

Turen gik så ikke over St Moritz, som ellers var den første plan og som jeg egentlig havde set frem til, for den er så køn. Men landskabet fejlede nu heller ikke noget den nye vej - og nyt var det meste af det for mig. Det gik over Reschenpasset, som er et udramatisk og ikke køremæssigt udfordrende pas, men helt perfekt når vejene nu var våde. Der er en stor inddæmmet sø deroppe, som er er helt fint skue. Jeg kom også, så at sige, bag om Gardasøen, altså gennem dalen der løber østligt. Det er også en smuk tur gennem vinmarker og med bjerge på begge sider. Jeg endte ud et sted hvor jeg ikke har været før, gennem en kløft som også var særdeles betagende.

Der er en stor fordel ved at komme så tidligt op, og det er at trafikken er minimal. Overordentligt fordelagtigt - oven i - er så også at det er republikkens nationaldag, så det er altså ligesom en søndag. Tempoet har altså været helt perfekt, med få overhalinger. Og de der har vovet sig ud på sightseeing på fridagen kører så langsomt at overhalingerne er helt udramatiske. Og så er det altså bare svært ikke at være begejstret over italienerne i trafikken. De er lige hundrede gang mere opmærksomme end alle andre steder.

Nå, jeg er blevet checket ind på Camping Cisano - på samme hylde som sidste år. Sidste år skulle jeg ikke betale for pladsen, fordi den er lidt uofficiel, men denne gang tog de fuld pris - øv!
Men jeg kan komme i bad, gå rundt i shorts - og så ligge i mit telt og kigge ud på søen, når regnen kommer. De har truet med 11 mm herovre. Nu må vi se…

-

2/6 - 16.30

Km: 221564 - Camping Cisano

Regnen kom som forudsagt kl 12. Den tiltog og kom i store mængder. Måtte rette på teltet og på de ti sekunder blev jeg drivvåd på ryggen.
Kl 14 var der opklaring. Jeg gik i bad og blev barberet og da jeg var færdig tjekkede jeg regnradar. Mellem kl 15 og 15:30 skulle der være nærmest sol, så jeg tog afsted lidt i tre for at købe noget spise og drikke. Var Spar i Lazise og fandt hvad jeg gerne ville have. Det tog lidt tid, ikke mindst fordi der “uheldigvis” stod en smuk medarbejder med dybsort hår i vejen hele tiden, som var ved at fylde hylderne op 😄
Jeg betalte. Det var dyrt. Det er det bare i det her område. Jeg gav fx 11,25 for en liter mælk. Plejer at give 8,25. Peroni 8 kr. Plejer at give 5.
Ud af butikken bliver jeg mødt af et skybrud. Der står vand alle steder og det pisker ned. Min mormor ville måske have sagt at det regner med femkroner, men det kunne ikke gøre det. Radaren havde sagt at når det først begyndte, så ville det ikke holde før i morgen, så det var ikke andet for end at vælge et tidspunkt, hvor det var knap så slemt. Turen tog fem minutter, benene så højt oppe som muligt, for der var et par cm vand på hele vejen og der kom flere vandfald fra sidevejene som skulle undgås så vidt muligt.
Ved teltet var der et lille ophold, så jeg lige kunne nå at få de nu gennemblødte bukser af og få mig organiseret i teltet, så jeg kan være her i tørvejr til i morgen.

Men bortset fra det, så føler jeg at jeg har valgt det helt rigtige på hele turen. De sammenlagt måske 25 km jeg har kørt i let regn (bortset fra nu) er helt godt ud af de 1600 jeg har kørt - og vigtigst af alt, jeg har næsten ikke frosset 😄 - Og lidt sjovt er der ved at være tvunget i andre retninger end planlagt, nemlig at jeg så har set nye områder. Ikke så tosset.
Jeg har dog tænkt meget på gutterne, altså Ejvin, Niels og Bo, som tager afsted i aften - om de kan finde vej udenom regnen. Det ser ikke for godt ud, for der er varslet regn lige indtil søndag - også omkring deres turplan. Men jeg håber de finder en nogenlunde tør rute.
Jeg ville ønske jeg kunne være en drone der fløj ved siden af dem, for sådan tre Morinier på tur gennem Alperne er helt sikkert et smukt syn.

-

3/6 - 11.05

Km: 221564 - Camping Cisano

Jeg når lige at glemme de mangler mit udstyr har til næste år. Allerede sidste år var det høje tid at få skiftet mine støvler ud. Der er hul i den ene sål, sålerne er i det hele taget meget slidte og ikke mindst er sålen ved at falde af den ene støvle. “I’m loosing my sole”, tænker jeg hver gang jeg ser den. Endnu et filmcitat. Det er fra “Joe og Vulkanen”, en af mine yndlingsfilm, og citatet er sagt af Tom Hanks i begyndelsen af filmen, hvor han bogstavelig talt taber sålen på sin sko. Men det er samtidig rammeskabende for figuren han spiller, som sidder i et udsigtsløst, dræbende job og et dødkedeligt liv. Der bliver selvfølgelig spillet på homonymet sole/soul. Filmen er fyldt med den slags “smask lige i fjæset” symboler, og egentlig kunne man måske klandre den for det, med det er så overdrevet og gennemført, at det faktisk er morsomt og understreger den eventyragtige fortælling.
Nå, jeg er ikke helt ved at miste min sjæl, men jeg skulle altså egentlig have købt nye støvler inden turen. De fik dog noget ms-klæber i hullet (har dog lige opdaget et nyt 🙄) og sålen er blevet limet med kontaktlim. Jeg overvejer lidt om jeg skal kigge på nye undervejs. Har såmænd allerede ledt efter butikker.
Mit telt er heller ikke på toppen mere. Det blev tydeligt i går, hvor der ikke kom 11 mm, men nærmere 110. Dugen er ikke helt tæt mere, så solen har nok brændt den i stykker. Desuden har lynlåsen i inderteltet været i stykker i flere år. Jeg har lavet en løsning, men det er alligevel irriterende at den ikke fungerer helt. Og nu har jeg så også et hul i yderteltet! Jeg har i flere år faktisk kigget efter et andet brugt i god stand, men de er virkelig dyre - selv brugte. Jeg har også kigget efter andre modeller, men intet kan bare tilnærmelsesvis måle sig med det, så på et eller andet tidspunkt må jeg nok ofre pengene på et nyt af det samme.

De store mængder regn gav en del fugtige ting, uanset hvor godt jeg sikrede dem og mine bukser som jeg havde hængt til tørre efter turen i Spar i går, hang der endnu i morges. Jeg havde simpelthen glemt dem, så de var blevet skyllet godt og grundigt! De ligger nu til tørre i solen. Jeg har besluttet at køre over middag, så de burde være tørre til den tid.

Regnen ødelagde også søvnen en del. Der var så megen larm på teltet at jeg svært kunne falde i søvn i igen, de gange jeg vågnede, så det endte med at jeg tog mine AirPods i ørerne og lyttede til en podcast. Hovedtelefonerne har jo aktiv støjdæmpning, så plasken blev til rislen og tordenbragene til rumlen og jeg kunne så endelig falde i søvn.

-

3/6 - 21.42

Km: 221996 - Morano sul Po

Floden er stille i dag, men jeg tænker det ændrer sig når al den nedbør finder vej ud til floden. Den er faktisk tæt på badevenlig. Ikke at jeg vil i, for det er for koldt. Hvis vejret holder i morgen formiddag, vil jeg i stedet tage i friluftsbadet. De truer med lidt regn fra ettiden - 3 mm. Det meste først fra 19-tiden. Men nu får vi se.
Jeg er selvsagt ankommet til Morano. Jeg havde ellers lidt tanker om først at komme i morgen, for det virker sådan lidt overivrigt allerede at dukke op i dag 😄 - Men mit argument til forsvar er netop at der skulle komme regn i morgen. Jeg synes dog også at det er fedt at komme her før alle andre. Her er så utrolig fredeligt og man kan høre hvert et insekt, hvert et fuglefløjt og firbenene der piler afsted i græsset. I morgen og dagene frem bliver de overdøvet at stemmer, latter og Morinier. Der er sjovt at følge med i den udvikling - og afvikling, for på mandag tager dyrelivet over igen.
Apropos insekter. De første fem myggestik er fået. Der er mange i år! Jeg tror dog de vil sprøjte pladsen - det bliver nok i morgen.

Turen havde et delmål, nemlig at besøge Piston King, hvor jeg sidste år (eller var det forrige) købte en plejlstang til min Fantic (den der skal til salg). I mellemtiden synes jeg at min nye Fantic, altså den jeg beholder, er begyndt at give lyde fra sig, så jeg ville gerne have en plejstang til den også. Jeg har hjemmefra skrevet sammen med “kongen” og havde lavet en halv aftale om at komme på besøg igen - og sågar også fået forhandlet en god pris frem.
I går skrev jeg, at jeg ville komme i dag ved 16-17-tiden. I dag skrev jeg så igen, at jeg måske ligefrem ville være der kl 15, for planen var som sagt at køre ved middagstid og det kunne da ikke tage mere end tre timer at komme derover. Nu var der så lige det i det, at jeg havde besluttet at genopleve strækket mellem Gargagnano og Idro, som er en utrolig flot tur og helt vildt sjov at køre, for man skal kaste cyklen fra side til side i en uendelighed og man er (følt) helt nede at ligge i svingene.
Men det betød altså at jeg skulle nord om søen igen - eller rettere: det ville jeg, altså langs kysten, for også den tur er køn, men prisen er, at man skal køre i kø hele vejen og forsøge at overhale hele tiden. Og uanset hvor meget man ligger mellem bilrækkerne, tager det bare lang tid. Og der var også lidt længere end jeg lige havde regnet med. Der var faktisk 80 km.
Så da jeg nåede til Gargagnano kune jeg godt se at det var fuldstændig urealistisk at nå til vest for Milano inden kl 15, så jeg skrev at jeg tidligst kom lidt over fire.
Idro-søen er utrolig smuk. Så alene den er et besøg værd. Jeg har et billede som jeg har printet ud og som står i værkstedet. Det er af Tornerose med søen i baggrunden. Det er vist fra min først tur herned,og jeg kigger ofte på billedet og tænker på hvor fedt jeg synes det var at køre der den gang. Og det gør jeg stadig.
Nåmen, ved søen satte jeg kurs mod Piston King. Jeg havde googlet hans adresse og smidt det ind på Kort-app’en og kørte så afsted. Han havde godt nok sendt mig et link jeg kunne klikke på, men nu havde jeg ligesom indgivet adressen, så afsted det gik. Der skulle køres stærkt, hvis det bare skulle nås til kl fire, så det blev en lang overhaling hele vejen. Kl fire kunne jeg se at jeg stadig havde 50 km igen, så igen skrev jeg at jeg blev forsinket. Jeg kørte og kørte. Det lignede ikke noget jeg havde set før, men jeg kom jo fra en anden side, så det var nok bare det der snød. Jeg ankom til adressen lidt over fem. Det var slet ikke det rigtige sted!!! Jeg prøvede igen at indkopiere adressen jeg havde fundet på Google. Samme sted igen! Så fandt jeg linket frem han havde sendt - det var et helt andet sted og yderligere 35 km i vestlig retning! Jeg forbandede mig selv over at jeg ikke havde dobbelttjekket den adresse, for det var faktisk tydeligt på kortet at se, at det slet ikke lignede det jeg havde kørt sidst. Igen måtte jeg skrive at der nok gik yderligere en time. Det tog så tre kvarter før jeg endelig var der.
De havde travlt og havde ikke lige planer om at lukke foreløbig, så de havde altså ikke ventet forgæves. Jeg fik hilst på Sas, som han hedder, og hans kone som står for distribution. Det var hende som jeg mødte sidste gang og hun er rigtig sød, så jeg kunne godt have "nøjes" med hende, men det var fint lige at møde manden selv. Vi fik en kort snak om Morini - han havde faktisk lige for et par dage siden snakket med Lambertini, fordi han er ved at skrive lidt om hans liv. Han skriver for et motorcykelmagasin. Det lyder helt spændende.
Men ellers blev det kort. De havde som sagt travlt.

Egentlig havde jeg planlagt at ville en tur i en motorcykelforretning bagefter - det var det med at kigge efter støvler, men siden tiden sådan var løbet fra mig, gad jeg ikke. I stedet blev kursen sat mod Morano - dog med pitstop i Casale.
Lidt i syv parkerede jeg uden for det sædvanlige supermarked. Overfor er der et fitness studie. Her stod der en mand udenfor og begyndte at spørge mig ud om Tornerose. Da jeg bad om det på engelsk, fik han hevet en ung pige ud indefra, som så skulle oversætte. Han havde selv haft samme model en gang i halvfemserne. “Hvor længe har du haft den?”, “Hvor kommer du fra?”, “Er du kørt hele vejen?”, lød spørgsmålene og jeg fik de vanlige anerkendende blikke og Tornerose de lige så vanlige “bella moto” fra den lille nysgerrige flok, der i mellemtiden havde stimlet sig sammen.

Indkøb af mad og drikke, derefter en tur til den blå elefant, som ikke længere er en blå elefant, men noget udefinerbart grønt noget, for at vaske Tornerose.
Og så altså hertil, hvor jeg nyder cikaderne og flodens rislen. Inden længe kommer der forhåbentlig ildfluer og blinker til mig.

Det har været en usædvanlig let tur ind til videre. Jeg forstår næsten ikke at jeg allerede er her og at det netop har føltes så ubesværet. Men virkelig skønt!

-

4/6 - 11.00

Km: 221996 - Morano sul Po

Jeg har været total ugidelig. Kl halv otte var der de første aktiviteter på pladsen. En traktor kom og tromlede det ral de har smidt på vejen herned. Det var meget svært at køre i i går, så der var tiltrængt at få det trykket sammen.
Der er kommet nyt toilet. Sidste år forsvandt hele toiletbygningen med den store oversvømmelse der var her. Det nye ser meget fint ud udefra og jeg tænker der så er slut med skovskiderstilling derinde. De gamle toiletter var den slags. Jeg synes dog ikke der er bad, så måske bliver jeg “tvunget” op i friluftsbadet, hvis jeg vil bade. Og apropos, vejret har egentlig værey fint nok til det, men jeg orker det ikke rigtigt 😆 Jeg ligger med benene ud af teltet og hovedet i skygge og bare nyder aktiviteten og snakken bag mig.
Jeg har været oppe og hilse på den vanlige flok af frivillige - og selvfølgelig også Fulvio. Nicola spurgte mig lidt ud. Han er jo min redningsmand i sproglig sammenhæng, men han er i det hele taget et anker her. Altid godt humør og klar på en joke.
Nu overvejer jeg om jeg skal køre en tur. Jeg skal nok handle lidt mere og jeg har stadig i tankerne at finde et sted hvor jeg kan kigge på støvler. Jeg har allerede udset mig to modeller. Enten de samme igen eller nogle der er lidt mere sneakers-agtige. Begge Alpinestars. Sidstnævnte skulle sågar være vandtætte.
Der kommer flere og flere skyer, så jeg skal nok snart beslutte hvad jeg vil 😄

-

5/6 - 11.10

Km: 222051 - Morano sul Po

En anderledes torsdag. Ingen fest om aftenen. På mange måder synes jeg det er helt fint, for det var ved at tage overhånd, at der kom så mange “fremmede”. De sidste par år har der nærmest været flere tyskere (og mig) end personale til de aftener. Selvom jeg godt ved at jeg har været en del af problemet, er det alligevel et savn.
Og apropos fremmede, så er der faktisk ikke kommet så mange. Dieter og Jutta, Erhard, Armin, Ulf og så mig. Giuliano var dog kort forbi i går, et par fra Granpasso-fraktionen og et par franskmænd kiggede også forbi.
Hans var der “selvfølgelig” også og vi genoptog snakken hvor forlod den sidste år. Han er bare godt selskab på alle måder.
Siden der nu ikke var lagt op til fest spurgte Hans om jeg ville med for at finde en Pizza. Vi kørte til Casale og jeg fik den vanlige Diavola 😆 - Snakken gik videre. Han overvejer at sælge huset igen. Har været der forbavsende lidt. Vinteren var alt for kedelig der, sagde han. Konstant tåge og dødt alle steder. Han har jo en lejlighed i Amsterdam og kontrasten til det; det manglende liv, er så alligevel for meget. Alternativt overvejer han at købe noget på Sardinien. Han er en der gør og ikke fortryder. Det er inspirerende. Og det er selvfølgelig også derfor han har haft succes i livet, tjener gode penge og har stort set al den frihed man kan ønske. Ikke ligesom mig, som har været angst for at fejle hele livet og nærmest har levet i denne slags selvopfyldende levemåde. Nuvel, lidt har jeg da fået ud af det. At jeg kan og tør tage på sådan en tur her, er jo trods alt noget.

Efter restaurantbesøget sagde vi på gensyn og kørte hver sin vej. I mellemtiden var Ulf kommet og det var endnu et glædeligt gensyn. Ham er jeg også meget glad for at have i mit liv. Han sad sammen med Erhard og Armin og jeg sluttede mig til. Kort efter gik de to i seng og Ulf og jeg sad så, delte en flaske vin og snakkede Morinidetaljer - som vanligt 😄
Hagen og Sabine havde annonceret at ville komme ved midnat, så vi blev hængende indtil halv et. Vi var dog begge trætte og uden sikkerhed for hvornår de ville komme gik vi også i seng. I øvrigt i temmelig kraftig regn.

I dag blev vi alle vækket af en vogn der kom og sprøjtede området. Så er det spændende om det hjælper på myggeplagen.
Kl ni kørte jeg til Casale for at købe mælk, øl og cola.
Jeg har fået hilst på Hagen og Sabine. De kom kl et i nat. Martin er også kommet, endnu en af dem jeg har haft uendelig gode samtale med.
Nu vil jeg dog lige se om jeg kan få sovet lidt mere. Det blev til alt for lidt i nat. Senere tager vi i friluftsbadet. Jeg trænger til barbering og et bad. Er begyndt at vaske tøj: strømper, resten bliver i friluftsbadet. Min T-shirt har jeg kun den ene af (foreløbig), så den skal selvfølgelig vaskes, når jeg alligevel ikke skal bruge den.

Chiara er lige kommet. Hun snakker løs på italiensk og jeg forstår ikke noget, men jeg er glad bare for at være i nærheden af hende. Hun har fødselsdag i morgen. Det har jeg tænkt på hjemmefra ☺️

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

x/6 - xx.xx

Km: 22xxxx - Sted

Xxx

-

-