2010 2011 2014 2015 2015 - 2 2016 2017 2018 2019

Morinitour 2015 - 2


Km: 39635 - Hygind

Spontan tur i sensæsonen

23/08 - 23.35


Km: ca. 40068 - Remscheid

Det hele kom sig af at jeg var blevet inviteret til bryllup - i Oldenburg. Kersten og Geli skulle giftes og jeg var meget rørt over at blive inviteret. Det er ikke andet end 14 dage siden jeg var til naboens bryllup. Så selvom det har været nogle lidt "sjove" påmindelser om at jeg for tre dage siden kunne have fejret 10 års bryllupsdag, hvis det ikke var fordi "ex'en" havde trukket stikket for den fornøjelse, så glædede jeg meget til at skulle til bryllup i Tyskland.
Næste weekend er der træf i Güster, så planen var at jeg skulle til Tyskland to weekender i træk!
I torsdags tog jeg en tur på Dart'en for lige at se om den var klar til turen, for det skulle være den jeg skulle til bryllup med. Jeg kørte ind til Odense for at hente nogle pinolskruer, så jeg endelig kunne få samlet Rasmus' 500'er. På turen hørte jeg mere og mere klapren fra motoren. Det lød grangiveligt som et løst ventilsæde!
Fredag blev Rasmus' motor så genforenet med stellet og ud på eftermiddagen fik jeg prøvekørt og indstillet motoren. Så vidt, så godt ...!
Dart'en op på liften. Forreste topstykke af - og ganske rigtigt: ventilsædet faldt ud sammen med ventilen. Altså et meget løst sæde! Så på jagt efter et andet topstykke, hvilket snart er umuligt, da alle mine topstykker efterhånden har en eller anden defekt. Det mindst ringe blev udvalgt, sæder fræset, ventiler slebet, og så monteret. Motoren gik igen, så den nu var klar til turen. Dart'en blev vasket - men hvad var nu det? Nummerpladeholderen var knækket - Nå, der var ikke andet at gøre end at give den en hurtig svejsesøm. Ikke det optimale, når det nu er rustfrit stål, og jeg kun har mulighed for at svejse med almindelig jerntråd. Men så var den vist også helt klar.
Så købte jeg ind, fik vasket tøj, lavet tortilla til festen (vi skulle selv have mad med), skjorten blev strøget og et kærlighedsdigt udvalgt (som vi også skulle have med). Jeg ville så printe det ud, men printeren var selvfølgelig tom for blæk. SMS til naboen: "kan jeg printe ud hos jer?" Så over til dem for at printe ud. Tilbage og pakke til turen. Lidt rengøring af køkkenet og så endelig kl 2 i seng. Hvorfor skal det altid være så knebent på tid! ;o)
Kl 7 stod jeg så op igen. På ingen måde udhvilet, men det lykkedes mig at komme afsted en halv time senere. Jeg havde aftalt med Norbert at mødes i Wrist, som vi før har gjort, for at følges resten af vejen til Oldenburg. 10:30 var jeg så der - til aftalt tid. Norbert kom og vi kunne fortsætte sammen. Det er altid en fornøjelse at køre med Norbert. Tempoet er friskt, og vi har samme holdning til hvordan man forcerer trafikken bedst muligt. Og alt gik totalt gnindningsfrit. På færgen i Glückstadt kunne vi køre direkte om bord og få minutter efter sejlede den; det føltes som om alle lyskryds var grønne, så allerede kl 14 var vi ved destinationen. Vi havde fået tildelt en græsplæne i en have hos en af Gelis veninder. Vi havde nu god tid, kunne sidde og slappe lidt af og sludre om dette og hint. Havens ejer kom og andre bryllupsgæster som skulle sove i huset dukkede også op. Jeg trak "James Bond-nummeret" op ad hatten: fik mit pæne sæt tøj frem, hvilket var til stor morskab for alle. Kl lidt i seks kørte vi alle afsted i en af de andre gæsters bil, og kort efter var vi så ved festen.
Vi fik hilst på brudeparret, som selvsagt strålede af glæde. Kun et par andre gæster kendte vi: Achim og hans kone Anette; Bertram og Ralf. Det var de eneste fra Moriniflokken, så nu blev jeg endnu mere rørt over at være inviteret! Festen forløb som de nu gør med musik, dans, underholdning og latter - megen latter. Sidst på aftenen stod Moriniflokken (som vanligt som de sidste) rundt om et lille cafebord og snakkede løs. De sidste par timer var der en konstant latter at høre fra bordet. Især Norbert forstår at underholde. Han kommer med små kommentarer lige det rette tidspunkt, hvor latteren er ved at dø hen, så den blusser op igen. Ved fire-tiden forlod vi så endelig festen. Norbert og jeg valgte at gå tilbage til vores campingplads og kl 5 kunne vi så gå i seng.
Kl 8 bimlede kirkeklokkerne i nærheden, og siden var det svært at sove for forstyrrende elementer, så igen på ingen måde udhvilet stod vi op ved 11-tiden. Vi valgte så at køre ind til den cafe, hvor morgenmaden blev serveret. Alle var meget ramte af festen i går, men ikke desto mindre så alle glade ud. Efter en times tid tog vi afsked. Jeg hørte lige med et halvt øre at et par skulle til Ratzeburg, og fik hurtigt spurgt om de ville tage min kuffert med, så jeg var fri for at køre med den. Det ville de gerne!
Planen er nemlig blevet til at jeg simpelthen laver en lille tur ud af det: kører lidt rundt i Tyskland, som slutter med træffet i Güster. Da jeg nu er færdig med Rasmus' Morini, som jeg egentlig havde sat denne uge af til også, har jeg "pludselig" tid!
Så altså, tilbage til Monikas hus for at pakke. Her var vores chauffører fra i går, så da vi havde pakket sad vi og snakkede lidt. Det passede fint at det hele foregik i meget langsomt tempo, for helt appelsinfri var vi vist ikke endnu! Mens vi sad der gik det op for mig hvordan jeg følte at jeg "hørte til". Inden for de sidste par år er det blevet mere og mere normalt for mig. Tidligere har jeg altid ville skynde mig afsted, fordi jeg følte at jeg ikke var en del af flokken; en fremmed som egentlig bare hurtigst muligt burde forlade selskabet. Men rart at have den følelse af samhørighed - det er egentlig også på tide, efter snart halvtreds år!
Vi fik så endelig taget afsked og ved tre-tiden kørte Norbert og jeg - i hver sin retning. Han var godt nok lidt ked af at have mistet sin navigatør, men var trods alt forstående ;o)
Jeg havde pr mail fået aftalt med Iris og Hartmut at komme på besøg, så afsted det gik. Første stykke ad relativt lige veje i roligt tempo, for festen sad stadig godt plantet i kroppen og jeg turde ikke garantere for mine reaktionsevner. Men efterhånden som jeg kom nærmere Bergisches Land blev vejene automatisk mere snoede, jeg vågnede op, og tempoet steg. Vejene var nærmest tomme, så jeg kunne have det sjovt alene i de mange kurver de har i området. Så den sidste time kunne jeg rigtigt finde tilbage til formen; det punkt hvor man er et med maskinen. Jeg har ikke fået kørt så meget i hverdagene siden sidste tur, og jeg mister simpelthen fornemmelsen - ikke mindst når der nu ikke har været en italienstur i år til at holde formen ved lige med.

Halv ni ankom jeg til Remscheid, lige inden tusmørket for alvor satte ind. Carporten stod åben og jeg kunne se at Hartmut havde gjort plads til Dart'en - mellem to Dart'er! ;o)
Ud kommer Hartmut og Iris. Jeg får hilst og så kommer der et par andre folk. De har åbenbart gæster! Det viser sig at være Iris' familie. Og ikke nok med det: det er Iris' fødselsdag!!! Ærgerligt at jeg ikke vidste det, så skulle jeg jo have haft en eller anden form for gave med! Kort efter forlod de andre gæster selskabet. De havde været der hele weekenden og havde langt at køre hjem.
Hartmut snakker som vanligt bare løs - som om der ikke var gået tid mellem sidste møde og nu; som en sætning hvori der var sat et komma og nu skulle sætningen færdiggøres. Det er meget morsomt, men særdeles hyggeligt.
Efter en enkelt øl (som blev drukket langsomt - havde ligesom ikke brug for mere alkohol denne weekend) blev det ved ellevetiden sengetid. Jeg er blevet tildelt gæsteværelset på loftet og skal nu sove i rigtig seng! Det bliver vist ikke noget problem at falde i søvn!!


25/08 - 00.43


Km: ca. 40290 - Remscheid

Jeg kunne ikke sove ordentlig. Vågnede kl 5 og lå en times tid, men faldt så i søvn igen. Kl halv ni op, og der havde de to som vanligt været oppe længe. Jeg er altid lidt flov over sådan at sove længe når jeg er på besøg, men hvad skal man gøre når man er træt!? Udhvilet var jeg dog alligevel på ingen måde!
Op ad formiddagen tog Hartmut og jeg hen til Busartis for at kigge på værktøj. Det er den "konkursforretning" som jeg købte min brille til drejebænken fra, som Hartmut og Iris transporterede op til mig ved træffet i foråret. Jeg købte en del småting. Desværre havde de ingen måleinstrumenter, hvilket ellers er sådan noget man med held kan finde til billige penge der.
Tilbage igen lavede Iris frokost, og da den var indtaget tog vi en tur ud i Bergisches Land. Hartmut som vanligt forrest, Iris som togvognen efter og mig som en rød efterhængt flagrende fane. Alle tre på Dart'er! Turen blev ikke så lang - det blæste meget, hvilket ikke huede Iris og regn truede også hele tiden, men fedt igen at køre med dem.
Tilbage parkerede vi udenfor huset. Hartmut hentede sin "Basteldart" da han ville skrue på den ved førstkommende lejlighed, så den skulle ind i carporten nu hvor der var plads. Iris foreslog straks en foto-opstilling uden for huset, og det var da også et herligt skue med fire Dart'er ved siden af hinanden!
Iris havde en aftale om aftenen, så Hartmut og jeg hentede grillkyllinger til aftensmad. Jeg var efterhånden ved at skvatte om af træthed, men jeg havde aftalt at besøge Achim, så kl otte kørte jeg hen til ham. Han bor 10 min herfra. Sceneskiftet (og køreturen) friskede op, så trætheden forsvandt. Anette gav en rundvisning i deres meget smagfuldt indrettede hus. Og så var det Achims tur til at vise garagen med Morinierne ;o)
Igen blev der snakket på livet løs om dette og hint og ikke mindst Morinier. Anette kom af og til og deltog i diskussionen - meget sød pige! Inden vi havde set os om var det hen ad midnat og jeg måtte hellere se at komme afsted - Achim skulle jo på arbejde dagen efter. Men forinden og som afslutning på aftenen fik vi set Achims billeder fra brylluppet. Så blev der sagt farvel og på gensyn og jeg trillede tilbage til Iris og Hartmut i nattemørket. Jeg havde fået en nøgle så jeg kunne komme ind uden at skulle vække de to. Og jeg listede mig, som en anden teenager, op på loftet til mit nattelogi.
I morgen går det videre mod Burgschwalbach. Jeg har fået aftalt med Andreas at komme på besøg! Der er flere ting jeg glæder mig til at se: fremgangen med hans hus, og selvsagt nogle Moriniting jeg har diskuteret med ham (blandt andet en anden forgaffel til Dart'en)




25/08 - 16.49

Km: ????? - før Burgschwalbach

Jeg har lige taget afsked med Iris og Hartmut og får mig nu er lille hvil. Jeg er stadig bagud med søvn!
Morgendagen gik igen med snak og kiggen i Morinilitteratur. Efter middag sadlede vi op og kørte derud af. Gæstgiverne valgte at køre med mig et stykke ad vejen, og ud over det som nævnt er fedt at køre med dem, er det også meget rart at være fri for at skulle navigere og så at sige slippe for at holde øje med trafik og vejens tilstand.
Det har regnet helt vildt i nat, så vejene var stadig pletvis våde. Det var også blæsende, køligt og gråt, så jeg har taget alt mit tøj på. Solen er dog mere og mere kommet frem og vejene er tørre. Og det er jo nogle fantastiske veje de har her, og smukt er her også!
Jeg skal lige hvile hovedet et kvarters tid inden jeg fortsætter og igen skal "være på" - altså social ;o) Og jeg vil også gerne lige være lidt friskere til de sidste veje, for de sidste 50 km til Andreas er superfede!


25/08 - 23.57

Km: ????? - Burgschwalbach

Efter en powernap gik det videre ind over Balduinstein. Fantastiske veje! Jeg er ved at finde formen igen - vejene her i området bringer det glemte tilbage igen.
En lille time senere var jeg i Burgschwalbach. Nu er det snart femte gang jeg besøger Andreas og alligevel kan jeg ikke genkende hans hus. Så igen kørte jeg for langt. Nå, jeg fandt tilbage og Andreas kom smilende ud af porten sammen med hans døve dalmatiner.
Straks gik snakken om Morini - og hurtigt blev den sporet ind på et spørgsmål jeg har haft hængende ubesvaret hos ham nogen tid: jeg har nemlig overvejet at sætte en Mito-gaffel i Dart'en. Det kom sig egentlig af at jeg er lidt utilfreds med bremserne, men jeg har også i det hele taget spekuleret i om man kunne sætte en udside-down forgaffel i vores gamle maskiner. Andreas har sat en Aprilia 125 gaffel i hans Dart, og jeg var spændt på at høre nærmere. Han har også en Mito stående så det var nemt at sammenligne forskellene til Aprilia-gaflen. Ved nærmere kig var det hurtigt tydeligt at se at Aprilia-gaflen er det bedre valg!
Så meget klogere var det tid til yderligere rundvisning. Først værkstedet. Han har en ældre Deckel FP1 stående, og den er hovedgrunden til, at det har været den model fræser jeg har ledt efter (ind til jeg altså opdagede hvor dyrt de bliver handlet!) Rundvisningen sluttede af med det mildest talt imponerende byggeri han har gang i med huset! Fremskridtene er for et "utrænet øje" umiddelbart svære at se, men når man tænker på omfanget og at han laver det meste selv, er det, ja, ganske imponerende hvad han har lavet.
Derefter tog vi ud for at spise pizza på en nærliggende restaurant. Vi kørte i hans Mercedes; et højteknologisk vidunder med alle elektroniske gimmicks tænkeligt!
Pizzarestauranten lå ude ad en lille landevej; et sted man absolut skulle kende for at finde - meget italiensk. Uden for holdt en Seicento på italienske plader og indenfor blev der talt italiensk i køkkenet! Meget autentisk! Vi fik pizza - som man får dem i Italien. Vi blev siddende lidt og snakkede over en øl, og da den var tom, var vi de sidste. Vi gik til baren for at betale og så blev vi budt på tiramisu af "mama'en" som ejede restauranten. Nej kunne vi ikke sige - det ville have været æreskrænkelse! Da vi havde spist kagen, takkede vi og jeg prøvede på bedste vis med de få italienske gloser jeg kan at smigre hende. Hele scenariet var meget italiensk, så tak til Andreas for endnu engang at give mig lidt smag af Italien. Dejligt, når jeg nu blev snydt for turen derned i år.
På tilbageturen fremviste Andreas nogle af de mange ting Mercedes'en kan - afsluttende med at bilen selv parkerede mellem to andre biler. Meget tysk autencitet!
Vi sluttede af med en øl i gårdspladsen og da snakken (igen) gik på ventilstørrelser på 350 Dart'erne gik vi lige gennem Andreas' lager endnu en gang. Og ja, efter megen afdrift til alle mulige andre emner, måtte vi konstatere at det vist er rigtig nok at der er noget om at 350 Dart'erne har større ventiler end 400'erne.
Så blev det sengetid. Andreas har arrangeret en madras i det sidste rum på etagen som mangler at blive brækket ned. Her skal jeg sove sammen med en Corsarino! ;o)


26/08 - 12.267


Jeg havde håbet at kunne sove lidt fornuftigt i nat, men tidligt om morgenen kom der alle mulige store landbrugsmaskiner forbi, og i det smalle gader kan det rigtig runge mellem husvæggene. Så søvndeprivationen fortsætter!
Efter morgenmad (igen havregryn - mine gæstgivere kender mig efterhånden ;o) fik jeg pakket og snakket så godt som muligt færdig med Andreas. Han gav mig et par tip til ruten, som går mod Vogelsberg, og så listede jeg afsted. De gode veje fortsatte et godt stykke, men halvvejs til Schotten er de dog blevet lidt mere rette, så jeg har valgt at tage et hvil på en mark sammen med nogle køer.


26/08 - 22.11


Km: 41771 - et sted i Vogelsberg

Jeg har kørt og kørt og er ikke kommet nogen vegne! Der har været rigtig mange omkørsler pga vejarbejde. På et tidspunkt så jeg på TomTom'en at der var 220 km til min destination. Så var der omkørsel et par gange og jeg følte at jeg derefter kørte en time. Kigger så igen på TomTom for at se hvor langt der var igen: 220 km! Nå, en time havde jeg jo nok ikke kørt. Men uanset, så skidt med det, for vejene er simpelthen så fantastiske, at det ikke gjorde noget om jeg hang fast her en uge! Den sidste time har jeg dog været så helt ufattelig træt, at jeg ikke har kunne koncentrere mig ordentligt om at køre, så jeg har købt min "sædvanlige turmad": brød, skinke og ost, og har nu fundet en teltplads for natten. Her er en fantastisk udsigt over bakker og dale. Vogelsberg er utrolig smuk, men det virker ikke som om det er særlig turistpræget. Jeg har set meget få hoteller og ikke en eneste campingplads!
Vejret har været perfekt. Temperaturer vel sidst i 20'erne og skøn blå himmel hele dagen. Nu er der dog begyndt at trække cirrusskyer ind fra vest, så jeg er spændt på om jeg skal vågne op til regn. Her er nul netforbindelse, så jeg kan ikke tjekke vejrudsigt, men sidst jeg kiggede, var de inde på at der skulle trække regn ind over fra sydvest. Jeg håber jeg med lidt strategisk navigation, kan komme uden om det.


27/08 - 17.55


Km: ????? - Baßgeige

Jeg ved ikke om det var strategisk navigation eller mest af alt held, men ind til for en time siden har det stort set været rigtig fint vejr.
Det var koldt i nat, så to gange vågnede jeg for at tage mere tøj på, men bortset fra det, så har jeg endelig fået indhentet noget af det forsømte. Jeg tror klokken var elleve før jeg var på vejene igen, så jeg har da fået mig nogle timer i nat. Og det kunne mærkes på kørslen. Jeg havde meget mere "fat" om tingene i dag, så da Vogelsberg endelig slap mig ud og jeg nåede Kyffhäuser var formen perfekt. Jeg tog nordsiden op og ned en 8-10 gange! Til opkørslen kunne jeg godt have brugt en lavere gearing til Dart'en (eller nogle flere hk). Springet mellem anden og tredje gear er lige stort nok. Nedad er det jo lige meget!
Fornøjelsen blev taget lidt af, da det begyndte at dryppe lidt, som dog viste sig kun at være kortvarigt, men samtidig kom der en del biler, så jeg valgte at køre videre mod Harzen. Og igen må jeg gentage hvor fornøjeligt det er at køre med en TomTom og specielt "snoede veje"-funktionen. Jeg husker de første gange jeg kørte fra Kyffhäuser til Harzen, hvordan jeg skulle kæmpe for at lægge en rute der førte mig væk fra de lige veje. Nu taster jeg bare max snoning på vejene og har det sjovt hele vejen på det ellers åbne stykke der er. Og sådan har hele turen sådan set været. Jeg har max kørt 10 km ad gangen på større Bundesstraßen, resten har været med masser af krøl, så stort set ikke et kedeligt øjeblik! Den bedste målestok er altid ingen vegne at nå og føle at man har kørt vanvittigt hurtigt og længe! I Harzen, 20 km før Braunlage, kom så endelig det punkt som jeg stræber efter: øjeblikket i zen; der, hvor der ikke er en tanke i hovedet, og Morini, vej og krop smelter sammen til et uadskilleligt hele! Kunne man dog bare overbevise de danske politikere og vejingeniører om at vi skal have nogle flere af dens slags veje derhjemme (selvsagt i stedet for fotovogne ;o) - hvis de vidste hvor sundt det er for sjælen...!
Midtvejs igennem Harzen skrev jeg og spurgte om Hagen ville have besøg. Jeg er nemlig lidt nysgerrig efter hans samling, da jeg tror han har mange spændende Morinier. Da jeg kom til Goslar fik jeg besked om at han desværre var i Hannover, så det kunne ikke blive denne gang.
I Goslar begyndte det at småregne, så efter overvejelser hen over en elendig currywurst ved Media Markt (det var dagens kulinariske tip - så hold dig væk!), besluttede jeg mig at finde et sted at overnatte hurtigst muligt. Det er blevet på en mark, ud ad en lille privat vej, et kort stykke fra Goslar. Og det var vist et fornuftigt valg, for efter jeg har fået slået telt op, vælter regnen ned!
Hvis vejrudsigterne ellers fortsætter med at være lige så præcise, skulle jeg i morgen have godt vejr at køre til Güster i. I morgen aften skulle det efter sigende regne, men skidt med det, der skulle jeg gerne sidde i tørvejr på en af pontonerne og drikke øl sammen med en god stak Morinister!


28/08 - 23.54


Km: ????? - Güster

I går aftes mens regnen silede ned, meddelte iPhonen at "tilbehøret ikke kunne godkendes" - eller hvad den nu plejer at fortælle. Der gik lidt før jeg fattede hvad det gik ud på. Jeg havde sat iPhonen til at lade, havde dækket ladestikket med en plasticpose, hvilket selvfølgelig ikke holdt vandet ude af stikket. Jeg måtte så ud af teltet og i regnen tage "ladeproppen" ud og tømme stikket for vand. Proppen ville ikke mere, så jeg kunne ikke længere lade, og i løbet af aftenen fik jeg tømt iPhonen for strøm. Da jeg så vågnede havde jeg ingen anelse om hvad klokken var. Den kunne have været 6 eller 12. Jeg tror den var et sted der i mellem. Jeg fik pakket teltet og fik igen konstateret af ladeproppen var brændt af. Heldigvis var min "campingplads" lige over for et butiksområde hvor der var en Expert, så første opgave blev at købe en ny prop!
Mens iPhonen så ladede nok til at ville vågne, måtte jeg navigere "pr fornemmelse". Og jo, det kan jeg altså godt. Jeg mindes en gang i min ungdom, hvor jeg på min første store rejse kørte til den franske riviera udelukkende med et kort over Europa på størrelse med et A4 ark. Ved at navigere ud fra solen og et klokkeslæt fandt jeg La Ciotat rimeligt nemt - så jeg kan altså godt, jeg foretrækker bare at køre med TomTom.
Da iPhonen var opladet kunne jeg igen finde de små veje, ikke at der var så mange af dem! Egentlig havde jeg planlagt en rute der gik lidt i østlig retning, for at tage de sidste stykke langs Elben til Güster, men planen blev ændret:
Dart'en havde de sidste par hundrede km smidt en del olie hver gang jeg holdt stille. Det var tydeligt at det kom fra ventildækslet og ved høje hastigheder/omdrejninger er det altid værst. Siden vejene nu var mere lige, smed den pga de høje hastigheder selvsagt også mere olie, så 100 km før Güster holdt jeg ind og tog kåbedelen af for at se hvor slemt det var! - Jeg havde simpelthen tabt en skrue til dækslet, så jeg skrev til Holger for at høre om han ville finde en til mig og evt noget olie, for oliestandslampen var begyndt at lyse konstant, så der manglede nok 3/4 liter.
Efter en times tid var jeg så i Güster i strålende solskin. Jeg havde frosset en del på turen, da dagen havde været kold og grå, så skønt med lidt varme. Holger sad i indskrivningen, men havde ikke set min SMS, men han ville så tage det med i morgen.
Da jeg havde slået telt op, kørte jeg en tur til Büchen for at købe lidt småting: lidt øl og chips til at dele ud af. Jeg fik vist overdrevet det lidt for jeg kunne næsten ikke have det, og under jakken (hvor jeg plejer at have tingene) blev også et problem, for lynlåsen er efterhånden meget ringe, så den går op, så jeg endte med at køre med en hånd på styret og varerne i en pose på tanken!
Tilbage på pladsen begyndte de sædvanlige ansigter at dukke op og ved aftenstid var vi igen en lille Morinienklave! Træffet synes at blive mindre hvert år, men med den trofaste skare af Morinifolk, mærker "vi" det næsten ikke.


29/08 - 23.59


Km: ????? - Güster

Efter morgenmaden dukkede Holger op med skrue og olie og straks gik jeg igang med at skrue - til vanlig fornøjelse for tilskuerne! Det viste sig hurtigt at skruen var for lang. Jeg havde ikke lige regnet med at skruerne til Dart'ens ventildæksler er kortere end til de gamle dæksler. Stefan kom på den ide at ringe til Thomas, som ville komme senere på dagen. Han ville så tage en passende skrue med. I mellemtiden fik jeg så svaret på de mange spørgsmål om Dart'en som de omkringstående ikke-Morinifolk havde. Jeg nåede også at få et bad - tiltrængt efter flere dage undervejs uden!
Ved et-tiden kunne jeg så samle det hele igen, hælde olie på; jeg fik også lige tjekket ventilspillerum, og så var den klar til turen hjem.
Resten af dagen gik med den sædvanlig snak og latter!
Jeg er gået lidt tidligt i seng, da jeg ikke har sovet synderlig godt i nat, men jeg kan nu allerede høre at de andre også pusler i deres telte! Jeg har tjekket vejrudsigt og der er regn på vej. Jeg skal prøve at ramme et hul efter kl 14 for at undgå alt for megen vand på turen hjem.


30/08 - 17.48


Km: 42752 - Hygind

Jeg vågnede meget tidligt. Tjekkede vejrudsigt igen, og denne havde de ændret lidt. Regnen skulle komme senere og vare længere. Det bedste ville være at køre, så jeg kunne være ved grænsen kl 12, så det endte med at jeg stod op og fik pakket. Da jeg havde fået pakket Dart'en var flere af de andre også oppe. Vi spiste morgenmad og jeg tog afsked. Efter 5 km var første stop - jeg skulle jo hente min kuffert. Jeg banker på hoveddøren i huset på adressen. En ubekendt søvndrukken kvinde åbner. Jeg spørger efter min kuffert, men hun har ingen anelse! Jeg undskylder og går igen. Hmm, hvad så? Jeg tjekker mine noter igen: det var nr 6 og ikke 4, hvor jeg lige var!!! Jeg trisser lidt rundt om det nu forhåbentlig rigtige hus (hvor fraværet af fornavne på postkassen ikke for mig afslører hvem der bor der) og banker så på. Endnu en gang dukker en søvndrukken kvinde op, men denne gang den rigtige! Jeg får min kuffert og takker mange gange!
Mens jeg får den spændt fast begynder det at regne. Regnbukser på og så 1 km videre til næste stop: en tankstation. Mens jeg tanker holder det op med at regne, men jeg beholder nu for en sikkerheds skyld regnbukserne på. Og så går det videre mod nord. Jeg havde lagt en max-snoet rute, og var lidt vægelsindet omkring det når vejene nu var våde, men hurtigt tørrede vejene og jeg kunne have det sjovt på de tomme søndagsveje. Næste stop var i Lübeck. Jeg havde en pickup i lommen, som Hartmut havde sendt med mig og som skulle afleveres til Norbert. Så ad Norberts "Hausstrecke" - nogle fantastiske veje gennem Holsteinische Schweiz til Kiel, og så videre ad et efterhånden også velkendt stræk til og videre fra Missundefærgen til Flensborg!
Undervejs kom jeg til at tænke på at jeg da måske kunne nå at komme til min søster Kamillas housewarming/fødselsdagsarrangement. Noget jeg ellers havde meldt afbud til pga af træffet i Güster. I Flensborg købte jeg lige lidt i Fleggaard og tjekkede så færgetiderne på Alsfærgen. Med en halv time til næste afgang kunne det vist lige nås med lidt frisk kørsel - ellers var der en hel time til næste afgang! 30 sekunder før afgang var jeg så ved færgen og kunne lige nå at komme med! En lille times afslapning på færgen, endnu et kvarters kørsel og så var jeg hos min søster - som kun var delvis overrasket. Min far har nemlig fulgt mig rundt på turen via "Find venner"-app'en på hans iPhone og havde tilfældigvis lige forinden tjekket min position ;o)
Efter nogle timer i godt familiært selskab kunne jeg så køre de sidste 60 km hjem til Hygind. Lidt over 3000 km blev det til denne gang. Og så med så mange fantastiske veje. Specielt Vogelsberg var en stor fornøjelse. Jeg har jo været der før, men denne gang var det lidt mere koncentreret, og på mange måde er der faktisk bedre end i Harzen: man ser mere natur og vejene er mindre befærdede. Dejligt med sådan en spontan tur sidst på sæsonen!



@ Søren Høyer Hansen