'09 '10 '11 '14 '15 '15-2 '16 '17 '18 '19 '20 '21 '21-2 '22 '22-2

Morinitour 2022 - 2


En lille halvspontan, halvvejs planløs sensommertur



5/9 - 22.06


Km: 193460 - Thomasburg

Jeg pakkede i morges. Fik tømt opvaskemaskinen og tømt skraldespandene i huset ud i den store ved vejen, så denne kan blive tømt af skraldemændene i morgen. Tornerose fik frisk olie på, tomgangen blev stillet og kæden smurt. Kunne dog ikke finde nøglerne til hende, men efter en halv times gennemsøgning fandt jeg dem under hynderne i sofaen 🙄 Fik så gjort klar på min hjemmeside, så jeg kan skrive lidt her. Sidste punkt var at låse bilen - hvor jeg også skulle have haft taget min pung ud fra - som jeg så glemte! Har dog "Europungen" med og håber at det der er i den rækker.
Hele formiddagen gik med det og jeg kunne først køre ud på Fuglemosegyden halv tolv.

Men nu er jeg så afsted igen. Eller det vil sige lige nu har jeg slået lejr i en skov ved en mark. Jeg har kørt indtil næsten solnedgang og til mine bukser var tørre igen. For ja, jeg har oplevet regn!! Havde næsten glemt hvor irriterende det er. For et par timer siden ramte jeg ind i en byge. Jeg gad dog ikke tage regntøj på, for jeg kunne se at det var et forbigående problem. Men der kom alligevel lidt mere regn end jeg regnede med.

Turen er som nævnt lidt spontan - og så alligevel ikke. I næste weekend skal jeg til træf hos Kersten. Det er for mig altid træfsæsonafslutning. Kersten er jo Morinikører og selvom træffet som sådan ikke er et Morinitræf, så udgør størstedelen af deltagerne den hårde kerne af Morinifolket.
Egentlig havde jeg planer om at tage til "stambord" med Hamborgflokken i morgen. Første tirsdag i måneden er fast mødedag og det ville så passe fint med en lille tur på et par dage inden træffet. Men der har været flere ting i spil:
For et par uger siden siden måtte jeg igen tage permanent afsked med en god ven, Hartmut. Han blev begravet i fredags. Egentlig ville jeg gerne have været med til begravelsen, men jeg kunne simpelthen ikke overskue det økonomisk, for jeg skulle under alle omstændigheder afsted til træffet i kommende weekend og så ville det næsten være dobbelt tur. Samtidig havde jeg jo noget jeg gerne ville i går, så det hele ville også blive lidt sammenpresset - og det havde jeg heller ikke mentalt overskud til. I det hele taget kniber det med overskud på de fleste fronter.
Derfor også valget at tage på tur. Og da Tanja havde planer for i aften, så vi ikke rigtig kunne ses alligevel, kunne jeg lige så godt tage afsted allerede i dag.

Den halve plan består så i følgende: Jeg sigter mod Harzen og kører en dags tid dernede. Fordi jeg kom lidt sent afsted i dag, bliver det lidt kortere end håbet. Onsdag besøger jeg så Iris, Hartmuts enke, og håber egentlig at jeg på den måde bedre kan vise at jeg er der for hende.
Torsdag kører jeg så til Rastede, hvor træffet foregår. Der er flere der, på snart vanlig vis, har annonceret at de allerede kommer torsdag.

Vejret var godt da jeg tog afsted, omend blæsende - lige i snotten.
Jeg tog simpelthen den store landevej hele vejen til Flensborg. Jeg kom til at regne på at det faktisk var længe siden, for jeg gør ellers hvad jeg kan for at undgå den rute, fordi det netop er så ofte kørt en rute. Trafikken gled fornuftigt og selv Kolding kom jeg gennem uden at holde i kø.
I Flensborg var jeg inde i den nye Louis-butik, som lige er åbnet. Så nu har vi altså fået en meget tæt på. Fin butik - ligner de andre. Jeg havde dog et ærinde andet end at se den, nemlig at købe noget til Tornerose. Et vanvittigt køb, som jeg nok skal fortælle om en anden gang 😆
Så blev TomTom’en sat med retning mod Missunde. Jeg er vild med den tur. Asfalten er blevet fornyet for en del år siden, men er stadig superlækker, og så er det bare en dejlig snoet rute.
Da jeg kom et stykke før færgen, stod der at den var ude af drift! Nå, så måtte jeg jo over broen som ligger øst for. Da jeg kom til den, var den også spærret og der stod at næste mulighed for at komme over Slien var i Kappeln. Jeg kunne dog se at der stadig var en gang- og cykelsti over broen, så den tog jeg!
Næste delmål var Grebin som ligger mellem Kiel og Eutin. Her er der også nogle fantastiske veje. Jeg har kørt dem tit, kender dem derfor og kan køre godt til.
Næste delmål blev sat til Goslar, som ligesom er det nordligste af Harzen. Klokken var dog fremadskredet, så jeg vidste at det ikke ville nås i dag, og planen var som nævnt indledningsvis at køre til det blev for mørkt.
Det første jeg tænkte da jeg kørte over grænsen tidligere i dag var, at jeg ville have mig en Döner. I Tyskland kan man jo få det alle steder og jeg synes det er en genial spise! Da regnen så kom og jeg var på mit højeste brokkeniveau over det, dukkede der heldigvis en Dönerbiks op, så jeg holdt straks ind for at få aftensmad. Den var god, omend dyr (6,50 €), men priserne har nok også taget himmelflugt hernede. Her tjekkede jeg også regnradar, og det viste sig at jeg kun skulle køre ganske kort for at slippe gennem regnbæltet. Da maden var fortæret fortsatte jeg så, og ganske rigtigt: solen dukkede frem igen. - Så kort forbi en Lidl for at købe en godnatbajer og jeg endte så her i skoven.

 

6/9 - 15.35


Km: 193771 - Kyffhäuser

Kursen blev i morges sat mod Kyffhäuser. Jeg holder nu pause for foden af det lille bjerg. Jeg har kørt de obligatoriske fem-seks gange op og ned af nordsiden og sendt det lige så obligatoriske billede til Ejvin.
Om lidt kører jeg hele vejen over og så tilbage mod nord lidt vestligt herfra. Her er der også en lille fin vej over bjerget, som ender over for en campingplads.
Det er nok det sydligste jeg kommer på denne tur. Men det smager altsammen af Alperne at køre lidt ræs på serpentinerne her.

I morges trak jeg den lidt. Jeg ligger så fantastisk godt på min nye liggeunderlag - og Tanja har foræret mig en selvoppustelig hovedpude som højner det endnu mere. Jeg har også taget ydersæson-soveposen med, så jeg har kunne sove uden tøj og haft helt perfekt temperatur. Et privilegie som ikke havde regnet med på denne årstid.
Lige nu er det "indian summer"-agtigt, men jeg begyndte dagen med at fryse på motorcyklen. Det blæste og var gråt - og ikke nok med det, efter kort tid begyndte det at dryppe. Og hver gang jeg kunne se lysere himmel, ville TomTom’en have mig i retning af de sorte skyer. Jeg suspenderede den derfor og trak mere mod vest. Jeg havde set at der ville komme en meget stor byge fra netop vest, men bare jeg kunne nå på højde med Wolfsburg, ville jeg kunne køre neden om regnfronten.

Da jeg nåede Cremlingen holdt jeg pause ved en Rewe og købte det vanlige. Solen kom frem og det har været dejlig lunt siden.
Jeg så i øvrigt en Morinikører lige da jeg kom ind i byen. Vinkede som en tosse, men han så mig ikke. Morinien kunne jeg genkende fra træffene, men kan bare ikke komme i tanker om hvem der ejer den.

Ruten er både i går og i dag udelukkende gået ad snoede veje (mellem niveau) og jeg har haft fantastiske veje. Trafik har jeg ikke haft den store af, man mærker at sæsonen er ved at være ovre - turiststederne er tomme.
Meget af turen er gået af veje, jeg har kørt for ganske kort siden sammen med Tanja (i bil, som passager 😞😄), men det er alligevel forbavsende mange nye veje jeg er kommet på. Vi var også over Kyffhäuser og det er jo altid ærgerligt at komme på fede veje uden mc. Jeg blev jo også "snydt" på min italientur, så nu har jeg så taget revanche. Jeg glæder mig også meget til Bergisches Land ovre ved Iris, som egentlig også var halvvejs i planerne på Morinitouren i sommer. Det blev dog valgt fra pga Hartmuts tilstand og så endte det jo alligevel i en overlevelsesøvelse, hvor det bare gjaldt om at komme hjem.
I øvrigt har Morten Stegemejer+slæng lige været hernede. De var også inde at se Harzer Bikeschmiede i Zilly - og tilfældigvis kom jeg også forbi. Jeg har dog set den to gange, så det blev kun til et foto udefra.

Nå, videre - mod den nordvestlige del af Harzen, hvor jeg vil overnatte.


6/9 - 22.43


Km: 193898 - Altenau

Der er ét problem med Harzen - eller i hvert fald den del som de fleste forbinder med Harzen, nemlig den del omkring naturreservatet; omkring Brocken - og det er at mange af de rigtig sjove veje bliver utrolig dårlig vedligeholdt. Så hvad der ellers kunne byde på fantastisk svingkørsel, bliver lidt ødelagt af den dårlige belægning. Jeg har ofte hørt folk tale om at det er bedre at køre i den østlige del af Harzen, ikke at de kunne give noget rigtig konkret svar på hvorfor, men jeg er altså enig og dette er i hvert fald et af argumenterne. At der så ikke er proppet med turister og det hele heller ikke har udtryk af en turistfælde er så noget andet. Og jeg er jo generelt meget begejstret for at køre i Østtyskland, for der virker så uspoleret. Ikke at der mangler spor af civilisation, men mere at civilisationen har forsøgt at efterlade så få spor som muligt.
I forhold til kørsel, så finder man selvfølgelig ikke så mange stejle stigninger i den østlige del af Harzen, men der er masser af fantastiske veje, og hvis man ikke ligefrem hungrer efter deciderede bjerge at se på, er der faktisk også masser af smukke steder i øst.
For eksempel kørte jeg jo den anden vej tilbage til Kelbra. Den går forbi Barbossa-hulen og ender ved - ikke en campingplads som jeg tidligere annoncerede, men et friluftsbad. Meget smukt lille stykke landskab.
Hulen sprang jeg over, for Tanja har det vist i fremtidige planer. Men jeg sprang ikke over at standse ved et pæretræ kort efter. Pærerne så meget lækre ud og de skuffede på ingen måde i smagen.
Derefter gik det ad lækre snoede veje. En del af dem kendte jeg i forvejen, men det er nu meget fint for så kan man køre mere sikkert.
Det er dog lige lidt irriterende at komme på veje man troede man havde styret uden om, som netop har det omtalte belægningsproblem.

Men den sidste adresse der blev tastet ind på TomTom’en i dag var Karl-Reinicke-Weg 35 i Altenau. Her ligger der et "termalbad", som efterhånden er gået hen og blevet tradition skal besøges når vejen kommer forbi. Der er sauna, saltbade, spa, dampbade osv. Og man bestemmer i øvrigt selv om det er med eller uden badetøj. - Jeg kan tit undres over hvad der er blevet af det danske frisind. En gang var vi kendt for det, men nu er det snerperi og nypuritanisme der hersker. I Tyskland finder man meget større ægte frisind - på nogle måder mærkelig nok, eftersom de fleste betragter dem som stokkonservative og tillukkede.
Inden jeg tog derind (info: det er billigere efter kl 18:30 på hverdagene), fandt jeg en plads at slå telt op, for jeg vidste jo at det ville være mørkt når jeg først var færdigopløst og -kogt i badene og saunaerne. Derefter i det lokale supermarked for at købe 2 godnatøl - man er jo altid meget tørstig bagefter!
Og så endelig et par timer i "Heißer Brocken", hvor jeg kunne nyde solnedgangen i 33 grader varmt vand!
Apropos varme, så blev det faktisk temmelig varmt ud på eftermiddagen. Jeg tænker sidst i tyverne.

Nu er jeg så i teltet, som er slået op i skoven, en lille kilometer uden for byen. Eller hvad der er tilbage af skoven. Min fornemmelse er at 75% af alle nåletræerne er døde. Det ligner lidt at der har været smidt en atombombe et stykke herfra, men det skyldes altså en lille barkbille som angriber træerne. De stærke træer er modstandsdygtige over for den, men der skal vist ikke megen svaghed til før at de bukker under. Naturstyrelsen her har valgt at lade naturen gå sin gang, så det er altså noget man bevidst accepterer. Ikke mindst fordi nåletræer egentlig ikke er naturligt forekommende på disse kanter. Det giver dog unægteligt et noget andet udtryk, så hvis man er vant til at forestille sig Harzen som et sted fyldt med træer, bliver man nok meget overrasket når man kommer her nu.

Godnatøllene er drukket og jeg lægger mig til ro. Udenfor risler en bæk og det er en dejlig vuggevise.

 

7/9 - 15.55


Km: 194158 - Siedlinghausen

Jeg holder en lille pause. Jeg gør det især for at få skrevet her, fordi jeg ved at når jeg kommer ned til Iris, så er der ikke meget tid at skrive i.
Dagens forløb har været lidt alternativ. I går skrev Iris at hun følte sig lidt småsyg, og desuden at vejret ikke blev særlig godt, så jeg måske ikke skulle komme alligevel. Men hun lod den dog stå lidt åben, så jeg valgte at blive ved ruteplanerne.
I morges vågnede jeg ved sekstiden, og var slet ikke udhvilet, men jeg kunne ikke falde i søvn igen. Jeg tjekkede så regnradar og det så ganske rigtig ud til at der ville komme en hel del regn. Jeg kunne dog også se at hvis jeg tog afsted med det samme, ville jeg kunne nå at komme så sydligt, at jeg ville kunne undgå regnen inden den opstod og det var sådan set også den eneste måde at undgå timelangt regnskyl. - Det gjorde jeg så!
Klokken 7 var jeg på cyklen og på vej med retning mod Kassel.
Der var flere steder hvor jeg kunne se at regnen så småt var begyndt, men det lykkes mig at køre uden om det meste. Jeg slap dog ikke for at få våde bukser, for jeg ramte lige udkanten af en byge med nogle store fede regndråber i sig. Da jeg ankom til destinationen, Helsa, ledte jeg efter et sted at få en formiddagslur. Jeg fandt en mark, hvor der var utrolig stille, slog simpelthen teltet op og lagde mig til at sove igen. Det blev til en god times tids søvn og langt mere udhvilet kunne jeg så fortsætte.

Ruten er jo gået "på tværs" og det er altid fedt, fordi det så sjældent forekommer. Oftest er det nord/syd det går, så på denne måde har jeg set helt nye steder og veje. Jeg kan da nævne Eder-søen som noget af det spændende på vejen. En meget stor inddæmmet sø og faktisk spændende vej rundt om den, hvor der dog er skiltet med 50 det meste af vejen (ikke at der var ret mange der overholdt det!).

Jeg skal åbenbart ikke slippe for ærgerlige problemer. I går da jeg kørte de 1,5 km fra badet var min taske ved at falde af. Det opdagede jeg først ved lejrpladsen, men hvad jeg ikke opdagede før seneste foto-stop i dag var, at højre blinklys er blevet slået af i den forbindelse. Så det ligger altså nok et sted omkring Altenau. Meget ærgerligt, for det er de hundedyre Kellermann, som jeg har brugt månedsvis på at finde brugt til en fornuftig pris. Så nu skal jeg til at lede igen. 🙄
Jeg har jo styrendeblinklys på, som også kan ses bagfra, så i forhold til at køre, er det ikke så stort et problem - og det er uanset det blinklys man bedst kan undvære af alle fire.

Men bortset fra det, så er det fede veje, lækkert varmt solskinsvejr og folk smiler og vinker på vanlig vis over at se den lille 3 1/2’er!
Iris har skrevet at hun venter mig, så jeg er glad! Jeg havde foreslået at jeg kunne købe nogle pizza og så kunne hun bare krybe under et tæppe på sofaen og sidde og sludre lidt med mig. Men hun har allerede forberedt lidt aftensmad, så jeg håber ikke hun slår knuder på sig selv for min skyld.

 

7/9 - 22.45


Km: 194208 - Remscheid

Resten af turen var utrolig smuk. Virkelig flot landskab og fantastiske veje.

Jeg ankom hos Iris kl 19 og hun så, som Norbert tidligere også havde nævnt, fattet ud. - Trods at hun skrantede lidt. Men dejligt at se hende, og at både se og høre at hun har mod på alting. Hun er det man på gammelmandssprog ville kalde en gæv pige.

Jeg er nu indkvarteret på loftskammeret - som vanligt. Rart med en vis kontinuitet, omend det er sært og svært at Hartmut ikke er her.
 





8/9 - 23.52


Km: 194687 - Rastede

Regnvejrskørsel!!! Jeg er ikke rigtig fan!
I princippet har jeg ikke noget mod at køre i regn. Jeg hader dog at fryse, hvilket oftest er en konsekvens og så er det bare ufedt med glatte veje. Nå, men jeg har fået øvet lidt regnvejrskørsel i dag.
Jeg er nok ikke den rigtige at sætte på opgaven i forhold til at teste dæk, for jeg er en tøsedreng når det regner. Men jeg har meget stor tillid til de nye BT46 - så meget at jeg tør gå lidt ud over mine vanlige grænser. Jeg har før nævnt at forgængeren, BT45, havde det med at drifte en smule. Det har jeg slet ikke oplevet med 46’erne. De er som tidligere nævnt meget neutrale og nu også virkelig sporfaste. Det giver tillid til dem og således også tillid til at presse egne grænser. Jeg er altså en slags fan af de dæk.

Jeg trak den lidt i morges. Planen var at køre ved titiden gennem sidste del af et regnvejr, for så at ramme et sted hvor der var hul i det øst på. Derefter køre mod nord på bagsiden af regnvejret.
Jeg gik i bad ved nitiden og fik så morgenmad derefter. Iris havde sat havregryn og rosiner frem til mig - hun kender mig 😉
Vi fik snakket lidt indtil lidt over elleve, og fik også forsøgt at rette på hendes parabol som vist havde drejet sig i en storm, men desværre uden succes.
Derefter fik jeg taget alt tøjet på, inklusiv regndragt. Jeg har heldragten med og det er altså det mest optimale at køre i regnvejr i - at få den på er dog noget bøvl.
Så afsted i støvregn og på våde veje. Ruten var, selvom jeg nu bare havde valgt ‘undgå motorveje’, nærmest den samme jeg var kommet af i går. Det siger lidt om hvor godt der er i området. Det østligste delmål var Balve, hvorfra det så gik nord på. Her hørte regnen op og jeg kunne kravle ud af regndragten. Solen tittede frem og vejene begyndte at tørre. Svingene begyndte at få større radier, så hastigheden kom op, og det var faktisk sjov afveksling. Jeg er også en tøsedreng når det kommer til høje hastigheder, men jeg bliver bedre og bedre til det, og har det som følge også sjovere på den slags veje.
Efterhånden blev vejene dog lige. Jeg fik spolet nogle kilometer ind, hvilket var fint nok, hvis det ikke skulle blive ryg nat inden jeg ankom. Men det blev også kedeligt, ikke mindst fordi trafikken øgedes, så 150 km før destinationen bad jeg TomTom’en om at finde den mest snoede vej den kunne. Det blev så til 25 km mere, men fint nok, for vejret var godt og tiden passede stadig. Igen masser af krøl på vejene - indtil jeg nærmede mig Ammerland, som jo stort set er en stor mose. Vejene er lige og af forfærdelig kvalitet. Visse steder føler man at motorcykel og eget kadaver bliver rystet i stykker - selvom man kun kører 30!
6 km før Rastede købte jeg lidt chips til deling og fortsatte så til Kerstens lille oase. Andreas, Holger og Günni var ankommet og Kersten i gang med de sidste forberedelser. Vi fik hilst på og så kørte Andreas efter aftensmad.
Da vi havde spist blev der snakket og drukket til den store guldmedalje. Ved ellevetiden var vi dog alle trætte og vi gik til hver vores overnatningssted.
Fedt at være her. Her er altid en særlig stemning. Det er som nævnt sæsonafslutning og det mærkes at man ligesom vil have mest muligt ud af samværet.
Hov, jeg skal lige nævne mit benzinforbrug! Her de sidste par dage har jeg målt det: 27,41 km/l. Så langt er jeg aldrig kommet på literen. I dag har jeg endda på lange stræk ligget på knap 120. Min eneste forklaring er de nye tændingsbokse og så måske at jeg har skiftet gaskabler og fået lavet lidt ved karburatorerne, så de er indstillet endnu mere præcist. Men det er imponerende. Nu hvor priserne er høje, hjælper Tornerose i nøden 👍 (benzinen er i øvrigt ikke billigere hernede 😔).
 

9/9 - 9.29


Km: 194687 - Rastede

Hej Marianne - tillykke med fødselsdagen 🇩🇰


 

10/9- 01.25


Km: 194687 - Rastede

Der var egentlig planer om at vi skulle køre til et event her i nærheden - noget lidt ala Rømø Motor Festival, men dels har der været en del kraftige byger hen under aften og dels ville vi vist alle bare nyde hinandens selskab, så det er "bare" blevet til at vi har snakket på kryds og tværs. Men det "bare" er utrolig værdifuldt - ikke mindst i lyset af tabet af en fra flokken.

Dagen er altså gået med snak (og for mig en lille eftermiddagslur). Der er selvfølgelig hele tiden kommet nye til, og snakken fornyr sig hele tiden. Energipriserne har selvfølgelig været et tema og corona bliver ved med at dukke op, som jo af uransagelige grunde stadig fylder en hel del i Tyskland. At de stadig ikke har indset at restriktionerne de holder fast i er mere eller mindre arbitrære, derfor tåbelige og nytteløse er mig en gåde.
Norbert har jeg selvfølgelig hængt en del ud med. Han har fået fat i nogle plejlstangslejer fra en Seat 600 N - de er lidt bredere end dem til Morinierne, men passer ellers. Og så kan man få dem i undermål med 0,1 mm spring helt op til 0,6, hvilket efterhånden mest er det der er brug for. At finde dem er dog lidt mere en udfordring. Men ellers er det en god ide - ikke mindst fordi de er billige. Han gav mig et sæt med hjem, som jeg så kan afprøve ved lejlighed.

Ved ettiden var der tyndet godt ud i flokken og snart var de sidste også gået i seng - mig selv inklusive.

 


11/9- 13.45


Km: 194933 - Elbe-færgen

Som vanligt gik gårsdagen med snak og udflugt.
Ved 11-tiden kørte vi afsted med Dangast som ligeså vanligt mål. På vej derud kom vi ad Ölstraße. En vej som fører ud til et gammel oliefelt. Der bliver ikke længere pumpet olie op, men der står en pumpe som erindring om tidligere tider. Vi har været der før, og jeg ville egentlig gerne have haft et foto af pumpen, men vi gjorde ikke holdt - heller ikke denne gang.
I Dangast på havnen fik vi de sædvanlige "Fischbrötchen". "Aalrauch" kan anbefales. Og det er nok det bedste sted at få dem, for de er virkelig vellavede der.
Mens vi sad på molen, kom Hagen til at puffe til sin hjelm og den trillede stille og roligt ned ad skråningen, og selvom Norbert sprang efter den, landede den med et plask i vandet. Hagen fik den fisket ud igen, men den var drivvåd og ligeså handskerne som lå inden i. Han havde dog ikke mistet modet på at bade - som den eneste. Jeg var lige ved at gøre ham selskab, men jeg gad simpelthen ikke at krænge mig ud af tøjet og så skulle have det på igen.
Da vi tog afsted igen, spurgte jeg Kersten om vi kunne komme forbi Ölstraße igen, for så ville jeg køre op for at tage billedet. Han indvilligede og siden der nu var ønsker om lidt turisme, var vi også inde at se en kunstners værker på vejen. En kunstner som hovedsageligt lavede dyr ud af metalstumper: bolte, møtrikker, kæder, tændrør, pladestykker etc. Det var meget fascinerende, for han havde virkelig ramt proportioner og linjer så perfekt, at de var helt livagtige. Hvis man er i området, bør man absolut køre inden om.
Vi fortsatte så, jeg drejede af ved Ölstraße, fik mit billede, og fik tanket lige inden jeg ankom til pladsen igen. Så var jeg klar til køreturen dagen efter.

Ved 16-tiden kom Tanja. Hun havde besøgt sin søster i Riede og jeg havde fået hende lokket til at komme til træf om aftenen. Dejligt også at kunne dele noget af stemningen med hende.
Ved midnat gik vi i seng, for vi var begge trætte efter en lang weekend. Der var dog en del som fortsatte helt til om morgenen.
 


11/9- 21.49


Km: 195263 - Hygind

Ruten hjem blev igen sat til mellemniveau snoede veje. Siden Tanja var i bil, kunne jeg få det privilegie at køre uden bagage. Det er altså bare lige lidt federe!
Første destination var Glückstadt-færgen. Fordi jeg havde valgt snoede veje - som jeg vist ikke har gjort før - kom jeg af helt nye veje. Vejret var skønt, solen skinnede og vejene forbavsende gode.
På færgen fik jeg, som det ses, skrevet lidt, og det gik hele overfarten med, så da jeg skulle køre fra borde blev "hjem" hurtigt tastet ind som destination og igen mellemniveau snoede veje. Jeg var ikke helt tilfreds med ruten, så Husum og Tønder blev sat ind som vejpunkter, og det gav lige det jeg ønskede. Det er simpelthen så fedt med den TomTom-app. Det er så ærgerligt for nærmest hele verdens motorcyklister at den ikke fås mere. Når jeg ser andre lave en rute på deres GPS, kan de bruge timevis på at finde den rigtige rute. Jeg bruger max. tre minutter!
Og ruten var fantastisk. Det er simpelthen den bedste tur jeg har haft hjem fra de kanter. Nye veje og ikke 30 sekunders kedsomhed! At det ikke regnede, gjorde selvfølgelig det endnu mere optimalt. - Meget ofte har jeg taget turen hjem derfra i regn, så ofte at jeg nærmest er forberedt på det hjemmefra 😄
Siden jeg stort set var alene på vejene, tog turen på de 450 km kun 6 timer, men der blev heller ikke holdt pauser andet end på færgen; ved et enkelt tankstop og så lige da jeg var inde hos Calle ved grænsen for at købe Marabou 😉

Det var en helt fantastisk sensommertur og med afslutning sammen med mange af Morini-gutterne kan det næsten ikke blive bedre.

ATT: Jeg har egentlig helt glemt at skrive lidt om Tornerose. Jeg fik jo skiftet motor på hende efter jeg kom hjem fra Italien. Jeg opdagede dog ret hurtigt at motoren lækkede temmelig megen olie - fra midterste motorhuspakning. Altså endte det med at jeg skilte den ad for at tætne den. Nu den var skilt tjekkede jeg lige det hele, for den har jo gået omkring de 50.000 siden sidste adskillelse. Jeg fik renset oliekanaler i krumtappen - og så viste det sig at plejlstangslejerne ikke var for kønne og det samme gjaldt højre hovedleje! Det endte så med at jeg var henne at slibe krumtappen og sætte nye lejer i. Der var også et enkelt kugleleje som også måtte skiftes. Men jeg fik samlet motoren og nåede så lige at få kørt lidt korte prøveture inden i mandags. Det var altså lidt "spændende" at tage afsted og på den måde skulle tage de første testkilometer på selve turen. Men det er gået forrygende, selvom den dog klaprer en del. Det er mest stemplerne, men også ventiltøjet giver lyde fra sig. Førstnævnte må jeg nok leve med - sådan er det med de Lupo-stempler, men sidstnævnte skal laves når jeg får taget mig sammen til den helt store "topstykkerenoveringsaktion".

Men altså igen: fantastisk sæsonafslutning på 2237 km. Det var lige hvad der var behov for!

 



@ Søren Høyer Hansen