Morinitour 2015

Km: 22263 - Hygind

Det bliver en kort tur i år. Dels er der så meget på huset som jeg for alvor vil have gjort noget ved og dels har skilsmissen også betydet at økonomien er begrænset. Desuden er der jo det sørgelige ved dette år, at det tyske og italienske træf ligger på samme dato, så Italien står ikke på rejseplanen! Jeg vil i den grad savne det, men så glædes over at mødes med de mange tyske Morinister. Der er altså som sådan ikke lagt op til det store eventyr, men jeg vil nu alligevel forsøge at skrive en beretning.
Det tyske træf er selvsagt det primære mål, men jeg vil også besøge nogle af mine gode Morinibekendte i Tyskland undervejs.

3/06 - 00.35

Km: ca. 22563 - Bardowick

Sikke et lortevejr at tage afsted i!
Tornerose stod ellers klar i solnedgangen i går aftes - med næsen mod syd og ivrig efter at komme afsted. Jeg burde måske have føjet hende, men jeg var simpelthen for træt. Jeg havde i weekenden været til sommerfest i Husby, hvor naboen Henrik også var tilstede. På en eller anden måde ender det altid med lidt for meget indenbords, når han er med ;) Sove kunne jeg så ikke rigtig og jeg fik aldrig rigtig indhentet underskuddet, for der var som vanligt alt for meget jeg skulle ordne inden jeg skulle afsted.
Til gengæld var jeg så i god tid i dag. Vågnede godt nok tidligt, men tog mig senere tid til en formiddagslur mens jeg ventede på at vejret skulle klare op. Det gjorde det ikke, og nedbørsradaren blev ved med at vise nye regnfronter på vej, så kl 13 valgte jeg at køre uanset vandmasserne der væltede ned. Jeg fik TomTom'en til at vise mig i retning af regnen i håb om at komme bagom fronterne. Jeg vælger at tro at det var en god ide, men uanset var det først 75 km før Hamborg at regnen holdt!
Forinden var der dog lidt eventyr: Et godt stykke før Tønder gik jeg på reserve! Jeg regnede på det og mente at jeg vist godt kunne nå til Tønder på reserven, hvis alt skulle gå galt. Der dukkede heller ikke nogen tank op på de veje jeg kørte, så det skulle holde! Men det gjorde det ikke! 6 km før Tønder løb jeg tør. 500 m længere fremme var der en gammel gård der så lidt tom ud, men der holdt nu en bil. Jeg trak så hen til gården og bankede på hos P. Tygesen - flere gange. Og endelig kom en svært gigtramt fuldstændig krumbøjet ældre mand til døren. Du har vel ikke lidt benzin jeg kan købe af dig, spurgte jeg, for jeg er løbet tør! Jo, svarede han og tilføjede at det jo var hvad der kunne ske. Jeg fik en liter benzin, og betaling ville han ikke have, så jeg takkede mange gange, tog afsked og kunne så komme til Tønder og få tanket.
Nu var jeg lidt i tidsnød, så jeg valgte en mere direkte rute, men skulle dog lige ind over Süderlügum og købe en flaske Gajol til Stefan. Han var nemlig meget begejstret for det til træffet!
Så blev der ellers bare kørt indtil 50 km før Hamborg. Her en kort meget tiltrængt tissepause og udstrækning af nakkemuskulaturen, som har det med at spænde når det er vådt og koldt!
Da jeg nåede Hamborg var det nærmest lunt, og jeg kunne slappe lidt af. Dejligt når man skal orientere sig i en by, hvor halvdelen af vejnettet er under ombygning. Men jeg fandt Louis, for jeg skulle lige have en dåse Profi Dry Lube til kæden. Jeg havde med vilje ikke taget den store dåse med hjemmefra (som Stefan havde med til mig da han var til træf), for jeg ville købe en lille dåse som fyldte lidt mindre i oppakningen. Og hvad så? De havde selvfølgelig kun de store! Så jeg kunne ligeså godt have taget den med hjemmefra!
En ganske kort tur på 1000 m og så var jeg ved restauranten hvor de hamborgensiske Morinister holder til første tirsdag i måneden. Dette var altså første mål, og hvorfor jeg gerne ville afsted i dag.
Det blev til en rigtig hyggelig aften med de kendte Morinister og gensyn med et par stykker som jeg faktisk kun har set til disse stambordsaftener.
Ved ellevetiden blev vi smidt ud og jeg som den eneste, der var kommet på Morini, skulle så stå til skue for resten, da jeg skulle kickstarte. Det er jo altid et stort pres, men Tornerose sprang i gang med et velfornøjet brøl ledsaget af applaus fra tilskuerne.
Stefan og Thomas viste så vej i Thomas' bil og jeg efter i nattemørket.
Vi har så siddet og snakket lidt med Elke og nu er vi gået i seng. Jeg i deres gæsteværelse, hvor jeg har fået en fin seng at sove i!

4/06 - 06.43

Km: ca. 22963 - Remscheid

Efter morgenmad og snak med Elke og Stefan tog jeg afsked med et "på gensyn" til Stefan.
Jeg havde fået et ruteforslag fra Hartmut, men jeg ville i første omgang bare lade TomTom'en bestemme ud af området og så efter 50 km spore mig ind på Hartmuts forslag. Det skulle vise sig at være en fejl, for "pludselig" havde jeg kørt 150 km. Her gjorde jeg første stop ved et byggemarked. Min gearpedal var lidt for tæt på udstødningen og nogle gange stødte den på ved nedgearinger. Jeg havde godt nok overvejet at gøre noget ved det hjemmefra, men tænkte at jeg altid kunne købe en spændeskive og lægge bagved. Det gjorde jeg så nu, så gearpedalen lige kom et par mm udad. Jeg syntes godt nok at 29 cent for en skive var dyrt, men investeringen var pengene værd ;) Gearskiftet blev væsentlig bedre! Samtidig stillede jeg tændingen lidt frem, da jeg havde lidt banken fra den. Det var dog ikke nok, fandt jeg ud af, så det må jeg lige have gjort noget ved i dag.
Ruten blev tjekket af og det viste sig at jeg var kommet alt for langt i vestlig retning til at komme ind på Hartmuts forslag, nemlig sydøst om Dortmund, hvilket så betød at jeg skulle skære mig igennem Dortmund. Jeg forbandede mig selv og lovede at jeg aldrig vil gøre det igen, for jeg kender sådan set godt ruten syd om og vejene er væsentlig bedre den vej. Oven i var jeg så nødt til at køre motorvej gennem Dortmund, for ellers ville det betyde 1000 lyskryds og 50 km kø i bykørsel!
Vejret har ikke vist sig fra sin gode side endnu. Vindmøllerne stod stadig stille det meste af vejen, hvilket jo enten betyder ingen eller rigtig megen vind - det har været sidstnævnte! Meget enerverende! Koldt har det også været, så jeg har stadig nakkespændinger!
Nå, jeg ankom hos Iris og Hartmut ved femtiden. Dejligt at se dem igen!
De er nået langt på huset, så der var en del at se. Iris lavede lasagne til os og så gik snakken ved spisebordet om alle de ting vi ikke lige når at gå i detaljer med til træf og pr e-mail. Og som vanligt snakker Hartmut bare løs om alt muligt, hvis der ikke lige bliver taget et emne op. Jeg fik ham sporet lidt ind på ventilstørrelser, og fik dermed en masse god info. Han har jo arbejdet med forbrændingsanlæg og har en helt unik viden og erfaring omkring alle mulige detaljer, så visse ting som folk typisk laver, afviser han som egnede. Og at han har ret viser han jo med sine motorcykler. Han har nogle af de hurtigste Morinier jeg kender til!

5/06 - 01.24

Km 22555 - Neulussheim

Sidste beretning blev skrevet om morgenen. Jeg vågnede igen alt for tidligt og skrev så gårsdagens beretning. Det lykkedes mig dog at falde i søvn igen, men halv ni måtte jeg op. Gæstgiverne havde spist morgenmad kl 7, så jeg var jo sent ude. Jeg gav mig dog tid til et bad og fik morgenmad.
Egentlig havde jeg aftalt med Werner at komme til ham og så køre sammen med ham, men dels blev det tidsmæssigt lidt presset og dels ville jeg egentlig helst køre alene, for de gange jeg har kørt med ham, har jeg syntes at det gik for langsomt. Jeg skrev så til ham at jeg ikke kunne nå det til tidspunktet han havde planlagt.
I stedet gav jeg mig tid til at nyde selskabet hvor jeg var, og da jeg skulle afsted, var jeg så heldig at Iris og Hartmut ville køre med mig et stykke. Som jeg har nævnt flere gange før, er det mig en stor fornøjelse at køre med dem.
Jeg havde indtastet nogle punkter på TomTom'en - faktisk den vej som Werner havde planlagt - og så bedt om den mest snoede rute. Og det viste sig faktisk at den vej Hartmut viste, var den selv samme som TomTom'en ville køre, så det giver jo tillid til app'en.
Efter 50 km holdt de ind og vi sagde på gensyn. Jeg fortsatte så ad samme størrelse veje: små veje på tværs eller langs med de større hovedveje - og havde det vildt sjovt. Halvvejs var jeg hos Werner. Jeg tjekkede mail osv, og Werner havde skrevet på ital-web at han var kørt for en time siden. Jeg skrev så at jeg ville prøve at finde det motorcykeltræfpunkt i Johanniskreuz som han havde med i rutebeskrivelsen - det kunne jo være han stadig ville være der, når jeg kom forbi!
Tornerose blev sparket i gang, men gik kun på en cylinder. Allerede om morgenen havde hun drillet med det kortvarigt. Men efter et kort stykke kom den anden cylinder med og jeg kunne fortsætte til færgen over Rhinen. Da jeg skulle af borde ville den næsten ikke starte og igen gik den kun på en cylinder, og så knaldede det voldsomt fra udstødningen. Jeg holdt ind et sted hvor der var skygge (nåja, vejret har været perfekt!!), og så gik jeg det hele igennem. Jeg havde en ide om at det var benzintilførslen; en stoppet dyse eller lignende, så svømmerhusene af - bortset fra lidt bundfald, alt i orden! Tændrør ud - de så perfekte ud. Det bagerste en smule mere mørkt. Kickstarte og selvfølgelig ingen gnist på den bagerste. Efter mere fumlen rundt opdager jeg pludselig at strømforsyningen til tændingsboksen er hoppet af - ikke sært, den ikke vil. Jeg klemte så fladstikket lidt, så det sidder stramt på og så gik den på begge cylindre igen. Utroligt at jeg ikke opdagede det med det samme, men sådan er det når man er forudfattet, så overser man åbenlyse ting. Jeg skulle jo bare have gået frem efter en fordomsfri liste, så havde jeg straks opdaget det. Det er vist en god lærdom - også for livet som sådan! ;o)
Videre gik det til Johanniskreuz og vejene var fantastiske. Det var lige før jeg ikke savnede Italien, for der var mindelser om både Siena og mit elskede Cinque Terre!
I Johanniskreuz gjorde jeg så holdt ved en restaurant, som var midtpunkt for MC-træfpunktet. Hartmut havde advaret om optrækkeri ved restauranten, men det lykkedes mig dog at få vasket visir uden at skulle betale for det!
Der var sker en ulykke lige ud for, så der holdt jeg ved ikke hvor mange redningskøretøjer. Der så ud til at en motorcykel var kommet galt afsted fordi en eller anden ikke havde overholdt vigepligt!
Afsted igen med tanken om hvor let det kan gå galt i baghovedet. Jeg havde selv haft to episoder forinden - en bilist der kørte ud foran mig, men hvor jeg havde god tid til at bremse - så god at jeg kunne nå at give ham fingeren ;o) Og så havde jeg en lille udskridning: i et meget langt og blødt sving, hvor hastigheden var høj og nedlægningen stor gik jeg meget forsigtigt på gassen da jeg kunne se udgangen af svinget, men der kom jeg meget hurtigt af gassen igen, for baghjulet begyndte at skride. Det havde jeg ikke troet at den lille Morini ville, men vejen kan selvfølgelig have været glat.
Nå, stykket fra Johanniskreuz var helt vildt sjovt. Fuldt på højde med de bedste jeg kender til. Kan i den grad anbefales! For enden af strækket og 30 km før destinationen tankede jeg - og bællede en cola! Jeg havde været tørstig hele dagen, men haft det for sjovt til at tilse den slags behov.
Det sidste stykke til træfpladsen var på store landeveje, hvor Tornerose fik lov at strække ud.
Da jeg ankom var der allerede en 15 stykker: Gunar, Thomas; Christine & Klaus, Holger, Norbert, værtsparret, for bare at nævne nogle af dem. De var lige på vej ned til den nærliggende restaurant, så jeg fulgte med. Her fik vi et godt og billigt måltid mad, og som altid gik snakken med de sædvanlige drillerier. Meget hyggeligt! Hyggen fortsatte på træfpladsen, hvor et par af gæsterne havde sponseret øl til os. Træffet begynder jo først officielt i morgen.
Ved midnat krøb de fleste til køjs, og jeg ligeså. Sove har jeg kun delvis kunne, for her er så megen larm fra en nærliggende jernbane og motorvej. Det var ellers en af grundene til at vi ikke skulle være samme sted som sidst, som var klods op ad en motorvej og ringen, men jeg ville næsten have foretrukket det, da det var en konstant monoton larm, frem for togene der kommer hvert 10. minut. Nå, jeg må se om jeg kan få en middagslur i dag inden det går alt for meget løs her!

6/06 - 00.11

Det blev ikke til megen lur, selvom jeg gjorde er hæderligt forsøg! Dagen er som vanlig gået med snak med kendte mennesker. Morinier er der ikke så mange spændende nye af. Michael Wehe har bygget en flot grøn-gul 500, som jeg har skrevet lidt sammen med ham om, og det var sjovt at se den live. En ting der dog er nyt, er lyden af Morinierne. Jeg har før nævnt at den gennemsnitlige Morini nord for Alperne skramler og rasler i motoren, hvor de italienske næsten ingen mekaniske lyde giver fra sig. I år har jeg måtte forbavses over hvor mange der her til træffet lyder som de italienske ( - jeg må vist hellere se at få gjort noget ved mine egne, tænker jeg straks!)
Er af højdepunkterne i dag var Sbezziale-projektet. Tidligt i morges blev udstødningsanlægget monteret og motoren startet. Det lød fantastisk! Senere på dagen kom Andi så med tank-dummyen. Det var for mig (også) en positiv overraskelse. Den er godt nok kæmpestor, men man kan virkelig vænne sig til det og hele looket tegner meget lovende. Det skal nok blive godt!
Som skrevet er det meste af dagen som vanligt gået med snak, men jeg har valgt at fortrække til teltet - som jeg i øvrigt har flyttet om bag grillhytten. Jeg håber herved at bygningen vil skærme for noget af larmen fra togene, selvom der i dag kun har været en brøkdel af hvad der var i går. Her er godt nok en kølevogn, men som sagt, hellere en monoton lyd end tilbagevendende støjkilder.
Nu vil jeg sove. Jeg skal være frisk til ringen i morgen. Af samme grund har jeg også været meget tilbageholdende med alkohol!

07.14
I går snakkede jeg som skrevet med Mike (Wehe). Han havde blandt andet lavet nogle ventilfjederskåle af alu som han solgte. Han var så venlig at forære mig et sæt! Han nævnte så også at han måske vil lave nøgler til udstødningsomløberne igen! Jeg fik forklaret ham at vi med Dart'er var interesseret i nogle som passer bedre til dem, og han sagde at når/hvis det kom så vidt, skulle jeg bare sende en skitse, så ville han prøve at efterkomme ønskerne. Jeg krydser fingre, for det er virkelig efterspurgt!

7/06 - 01.32

Km: 23622 - Neulußheim

Susanne lægger hårdt ud. Fuld gas fra starten. Jeg lægger mig bag og hænger på. Hun kender jo banen ind og ud, og ved præcis hvor ideallinjen er. De to Ducatier hænger på efter mig og på første lange lige stræk overhaler de mig. Vi fire er nu alene. Jeg kan ingen se i bakspejlet. Susanne ligger i front i halvanden omgang, så er Ducatierne væk. De er simpelthen for hurtige når det går lige ud. Anden omgang, andensidste langside inden Sachskurven er simpel: god linje ud af svinget, og så bare fuld gas og så kommer der et skarpt venstresving. Her går Susanne af gassen og jeg overhaler. Langt blødt sving til højre og så kommer der igen et langt lige stykke, men hov!!! Svinget er ikke færdig, og det asfalt du kan se er ikke en del af banen - du har alt for megen fart på nu, det går galt, du kan ikke lægge Morinien længere ned - eneste valg er at køre ligeud - ud i gruset!!!! Bare slippe alting, slappe af, og håbe på det bedste! Første tanke: "fuck fuck fuck, endelig ikke gøre situationen værre; vælte og komme til skade, så det er slut for de andre!" Anden tanke: "det her kommer jeg til at høre for i de næste 20 år" ;o)
Jeg får fundet frigearet, kickstartet og triller stille og roligt ud af gruset igen. En 7-8 Morinier ryger forbi, og jeg stryger efter dem.
Rytmen er selvsagt ødelagt, og lidt pivet er jeg også blevet, så det går noget langsommere nu. Og godt så, for de næste par omgang er jeg lige ved at lave samme fejl igen! Men så havde jeg den også! Efterhånden får jeg overhalet de langsomme med en omgang og på sidste runde når jeg lige at slutte op med dem som så mig i gruset.
Fed fed oplevelse - igen. Der er meget at lære, men rigtig sjovt at køre op til grænsen for Moriniens og min formåen (ja, og så en enkelt gang over min formåen ;)

Umiddelbart efter tog vi ind på museet ved siden af ringen, da vi havde fået billetter med i prisen! Der var ikke sket det store nye, så det blev nærmest bare lige at svede af i et airkonditioneret lokale og så hjem til pladsen igen!

7/06 - 21.13

Km 24611 - Bad Frankenhausen.

Resten af aftenen i går gik selvfølgelig med snak igen.
Sbezzialen blev startet endnu en gang, til stor begejstring for publikum. Inden Andreas skilte den ad igen, så den kunne blive transporteret hjem, fik jeg lokket Nora til at sætte sig på den som model. Hun er datter af en af medhjælperne og var også med sidst det foregik i Hockenheim. Den gang var hun lille, nu er hun ved at være en ung dame! Tiden flyver! Jeg ville egentlig have haft Lena til det, men hele Gunars harem (kone, svigerinde og datteren Lena) var taget hjem. Jeg tænker at billedet måske kunne bruges til La Strega. Den stakkels Nora kom dog til at vælte maskinen. Heldigvis kom hun ikke noget til, og Sbezzialen heller ikke. Og jeg nåede at få taget et godt billede inden det skete.
Midt på aftenen var der "officiel" ceremoni med bl.a. præmieoverrækkelser. Igen gik jeg tomhændet hjem i kategorien "længst fra kommende" - simpelthen fordi der ingen præmie var. I år var der ellers kun John fra England som konkurrent, men havde havde haft kortere. En konkurrence var ikke blevet afholdt fordi ingen havde meldt sig. Det blev der hurtigt lavet om på, idet der efter den officielle ceremoni, blev konkurreret i at køre 100 m langsomst. Ganske underholdende.
Ved de sene nattetimer, var der efterhånden kun den hårde kerne tilbage - hvilket stort set vil sige dem som også kommer til vores træf! Så det blev til lidt mere intens snak med dem. Det kniber jo nogle gange med at jeg kan få snakket med folk til vore træf, da en del praktiske gøremål kræver deres tid.

I dag gav jeg mig rigtig god tid! Jeg ville bare gå og tage afsked med folk, og så trille afsted som en af de sidste.
Mens jeg pakkede telt sammen, var min "nabo" også igang. Det var Mike, og vi snakkede lidt om forskellige ting man kunne lave når man nu har en fræser og drejebænk. På et tidspunkt spurgte han om jeg var interesseret i en "amputeret" 500 motor. Joda, hvis prisen var lav! Han foreslog så at jeg kunne køre forbi ham på hjemvejen, da det ikke var så langt væk og på min rute. Derfor gik jeg og ventede på at han skulle blive færdig, men da næsten alle var kørt, sagde han at han nok ikke var færdig før om et par timer, så jeg valgte at stikke af. Han vil så han sende mig billeder.

Ruten blev lagt med ikke så meget krøl på vejene. Det har jeg det bedst med når jeg kører fra træf. Hovedet er fuldt af så meget, så vejene skal helst ikke kræve for megen opmærksomhed. Desuden havde jeg gjort mit til at medhjælperne ikke skulle slæbe på alt for mange fulde ølflasker i dag!
Jeg var lige kørt ud på en større vej, da en japansk raket kom op på siden af mig. Føreren holdt min hastighed og da jeg kiggede på ham, fik jeg en tommelfinger op og et anerkendende nik. Det er nu så fedt at køre på sådan en maskine, som kan give sådan nogle oplevelser!
Efter en halvtreds km begyndte vejene at kede mig, så jeg fik lavet ruten om. Det gav lige 80 km længere rute, men nu med masser af fantastiske veje! Igen fik jeg mindelser om mine ture gennem Italien og nu også Østrig (dog heldigvis uden dårlige østrigske bilister).
På et tidspunkt skulle jeg på reserve og blev lige lidt bekymret for om der var hul i tanken eller noget andet galt, for jeg synes da det kun var et øjeblik siden jeg sidst tankede, men da jeg kiggede på kilometerstanden, måtte jeg konstatere at jeg da vist allerede havde kørt 200 km! Så sjovt har jeg bestemt haft det.
Endnu et par hundrede der bare fløj afsted, så var jeg ved dagens mål, nemlig ved foden af Kyffhäuser. Jeg spiste på en lille pizzarestaurant i Bad Frankenhausen, Pizza Express. Det kan stærkt anbefales. Pizzaerne bliver bagt i en rigtig stenovn fyret med brænde. Og så er det billigt! 5,30 Euro gav jeg for en pizza og en halv liter øl! Desuden var det en fornøjelse at se Petra og hendes personale arbejde. Det var højeffektivt, og samtidig havde de tid til at snakke med folk, og det lod til at de kendte alle kunder ved navn og alle mulige detaljer om deres liv. Fantastisk sted. Jeg kunne have siddet der længe og kigget på scenariet!
Men jeg er altså kørt en smule op ad Kyffhäuser, har fundet en lille plet nogenlunde vandret jord, hvor jeg så skal overnatte. Dejligt også at få den slags med på denne tur.
I morgen vil jeg så køre et par gange op og ned ad nordsiden, og så ellers videre, men først skal jeg sove...!

8/06 - 13.31

Km: 24267 - Schladen

Føj, det var koldt i nat. Jeg var oppe to gange for at tage mere tøj på, og alligevel var jeg forfrossen da jeg vågnede. Søvnen var altså ikke noget at prale af. Det var også en fejl at overnatte så tæt på den sjove vej, for jeg skal altid lige køre en 5-10 km før jeg er varmet op, og med den urolige nat oveni var jeg altså ikke rigtig i form til at køre. Men jeg havde det nu sjovt på Kyffhäuser alligevel!
Det samme gjalt Harzen, og her var jeg endelig vågnet ordentlig op. Jeg kom ind ad for mig ukendte veje, endnu en gang takket være TomTom'en. Et enkelt stræk havde jeg dog været på, opdagede jeg, for pludselig kom jeg forbi Drei Bären, hvor Ejvin og jeg overnattede forrige år!
Det har dog været rigtig surkoldt, så jeg har ikke haft den store lyst til at køre ræs. Man er bare ikke så koncentreret, når man fryser. Så da jeg nåede Goslar i nord, besluttede jeg at køre videre mod Gunar.
Jeg var lige i Media Markt for at købe et cigarettænderstik med dobbelt USB. Det var planen fra første dag, da jeg har slæbt stort set alt hvad jeg har af kameragrej med, som selvsagt kræver at blive opladet. Som vanligt har jeg dog kun fået brugt det en brøkdel af hvad jeg havde planlagt og samtidig har det selvfølgelig også drillet. Jeg ville filme vores runder på ringen, både med et front- og bagudmonteret kamera, men jeg tror kun det bagerste reelt har filmet noget! Hvorom alting er, nu købte jeg stikket alligevel, for jeg har af og til savnet at kunne lade to ting samtidigt, også selvom jeg denne gang ikke rigtig har haft behovet.
Jeg har fundet de tykkere handsker frem og nu vil jeg lyne vesten i jakken også. Jeg har fået mig en lille lur et sted hvor der er læ og ro, og af og til lidt sol gennem skyerne. Det var tiltrængt!

8/05 - 22.32

Km: ca. 24374 - Rätzlingen.

Efter luren gik det videre mod Rätzlingen. Som jeg ofte har sagt nyder jeg at komme til Østtyskland - også selvom vejene er kedeligt lige og visse steder stadig dårlige.
På er tidspunkt kom jeg ad en vej, som jeg var sikker på jeg havde kørt på før. Det er her i nærheden Dirk bor, tænkte jeg, men afviste hurtigt tanken, for han måtte da bo mere i nordlig retning! Så kom jeg forbi atomaffaldsdepotet og så vidste jeg at det var her i nærheden han bor. Da jeg havde god tid plottede jeg hans adresse ind som et vejpunkt på TomTom'en, det kunne jo være han var hjemme. Et kvarter senere kørte jeg ind på vejen han bor og i samme øjeblik stod hans kæreste ud af sin bil og hilste smilende på mig. Jeg kørte ind og parkerede ved siden af Dirks Corsaro, og så kom Dirk ud. Han var egentlig på vej ud at købe en printerpatron, ville dog lige have en kop kaffe inden han kørte og i det samme hørte han min kobling rasle i gården. Dirks kæreste havde lige købt kage, så jeg blev budt på en tår at drikke og lidt at spise. Men først bad jeg dog om at se hans "museum"! Han har lavet et værelse, hvor han har en del motorcykler stående og det hele krydret med bogreoler med MC-litteratur, gamle værktøjer, skilte, lysreklamer og lignende. Virkelig dejligt rum han har lavet sig der. Jeg så begyndelsen for nogle år siden, hvor jeg også var gæst hos ham, og det var sjovt at se det færdigt nu med alle de ideer han dengang fortalte om.
Jeg blev i det hyggelige selskab en lille time og så fortsatte jeg de sidste 50 km til Gunar.
Som nærmest vanligt stod Gunar og var i gang med at hjælpe en. Denne gang drejede det sig om en Golf, som havde haft et rådyr oppe i fronten. Ejeren var Thomas, som for nogle år siden var til vores træf. Dejligt med et gensyn!
Thomas kørte kort derefter, jeg fik et bad, og så satte Gunar og jeg os i haven med en øl. Sylvia var blevet syg - hun skrantede allerede til træffet, så hende har jeg ikke set meget til. Lena var lige kort forbi til lidt aftensmad, som Gunar og jeg ellers var alene om.
Derefter satte vi os i havestuen, og sad så og snakkede om alle de småting vi ellers ikke når når vi mødes til træffene.
Jeg er nu i seng. Har fået tildelt den sædvanlige folde-ud-seng (som desværre ikke er så god). I morgen skal jeg mødes med Norbert. Det var egentlig meningen at jeg skulle møde ham hjemme hos ham selv efter klokken fem, men vi har fået aftalt at jeg kommer til hans arbejde. Så kan jeg være hjemme inden det bliver ryg nat! Norbert har en 500 krumtap, som jeg måske skal bruge til Rasmus' Morini.
Nu vil jeg sove. Er trods middagslur træt og bagud på point i forhold til at sove.

9/06 - 22.24

Km: 24909 - Hygind

Huset vågnede etapevis. Først Gunar, der skulle køre kl 5, så Sylvia og Lena der skulle være på banegården kl 7, her vågnede jeg også, men forsøgte at rævesove lidt. Da Sylvia kom tilbage efter at have afleveret Lena stod jeg dog op, fik pakket og lagt en rute. Så spiste jeg morgenmad, som Gunar havde stillet frem til mig: havregryn! Det er altså en dejlig følelse, at have venner langt ude i verden, der sådan kender ens daglige rutiner og ønsker!
Så blev Tornerose pakket og jeg tog afsked med Sylvia.
Ruten fik TomTom'en lov at bestemme: Seimensstrasse i Eutin ad max snoede veje. Det var pissekoldt for at sige det ligeud, og små snoede veje i Østtyskland betyder støddæmpertest. Alt sammen med til at give øm nakke. Efter en 100 km valgte jeg at tage min fleece-jakke og de tynde isolerende handsker under køretøjet, så jeg næsten havde så meget tøj på som til vinterkørsel! Det hjalp, men jeg syntes stadig jeg frøs. Lidt varmere dog, kunne jeg bedre nyde de sjovere dele af turen, og der er faktisk mere end man skulle tro. Ved middagstid var jeg i Siemensstrasse. Jeg måtte lige fjumre rund for at finde stedet, men fik så endelig øje på Norberts Audi. Jeg trådte ind i bygningen og kunne straks høre Norberts karakteristiske stemme. Han havde selvfølgelig allerede set og hørt mig komme! Jeg blev vist ind på hans kontor og han fandt et par krumtapper frem. Den ene var meget ødelagt, så den kunne ikke umiddelbart bruges. Den anden var også på grænsen, men kan vist lige nøjagtig bruges, så den fik jeg med. Vi fik snakket lidt mere frem og tilbage, ikke mindst om Norberts Dulcinea - et projekt der har været længere undervejs end min Black Beauty, og jeg kunne tilsyneladende hjælpe ham lidt videre. En halv times tid fløj afsted, og i sådanne situationer føler jeg ofte at jeg røver folks tid. Sådan havde jeg det fx også da jeg besøgte Dirk, men egentlig er det dem der snakker mest, så et eller andet sted må de jo kunne lide mit selskab. Den tanke kræver lidt tilvænning, da jeg som regel føler at jeg er den der får mest ud af samværet!
Videre gik det så ad Norberts "Hausstrecke": en meget fin vej gennem Grebin og videre til Selent med masser af gode kurver. TomTom'en fandt så nogle veje videre til og på den anden side af Kiel, og så gik det ellers som vanligt over Missunde færgen. Vejen kan jeg snart udenad, så efterhånden kan jeg rigtig finde ideallinjerne i svingene - rigtig sjovt.
I Flensborg blev det som næsten lige så vanligt til en Döner ved den lille biks ved Edeka lige nord for Nordertor. Der stod en kvinde og ekspederede. Det er første gang i snart mere end 10-15 år jeg har set andre end de to sædvanlige mænd! Hun ville mig det vist godt, for sikke hun fyldte i!
Sidste stykke hjem gik ad den efterhånden lidt for velkendte landevej, med de eneste svingmæssige udfordringer lige før Hoptrup og lige efter Kolding - og så selvfølgelig lige hernede ved åen på Fuglemosegyden ;o)